Page 1

Pressemeddelelse Juni 2010

Pressemeddelelse fra Herning Kommune

Leger sig til viden om sygdom Den lille virtuelle figur HC And skal hjælpe Herning Kommunes børn til at blive mere tryg ved læger og hospitaler. Det kan være svært at være syg og skulle undersøges af læger måske endda komme på hospitalet. Især hvis man er et barn, der ikke helt forstår, hvad der foregår. HC And er udviklet til børn i alderen tre til syv år og sammen med en række små selvstændige, animerede tegnefilm på Internettet, fortæller HC And i børnehøjde om, hvordan det er at være på hospitalet. Børnene kan selv klikke sig rundt i HC Ands univers og i deres eget tempo lære om hospitalsbegreber, og hvad det vil sige at skulle undersøges, indlægges eller behandles. Forstår gennem oplevelse Børneulykkesfondens erfaring er, at HC And har en tryghedsskabende effekt, fordi børn får mulighed for at forberede sig hjemmefra på eksempelvis scanning, røntgen, narkose, blodprøve og hospitalsophold. Mange børn forstår nemmere ny information ved at opleve end blot at se eller høre og med HC And, kan børn forberede sig på at skulle på hospitalet eller en tur til lægen. Herning Kommune er gået i samarbejde med Børneulykkesfonden om at introducere online læringsredskabet i alle kommunens daginstitutioner. Ruster børn til at leve livet - Sidste år arbejdede vi sammen med Børneulykkesfonden om at gøre kommunens børn til synlige trafikanter ved at udlevere refleksveste til alle daginstitutionsbørn. Når vi vælger at samarbejde med fonden igen, er det fordi vi oplever, at deres materiale er udarbejdet lærerigt og let tilgængeligt. Desuden hænger et tema som tryghed i forbindelse med sygdom godt i tråd med vores vision på dagtilbudsområdet - at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet, siger Herning Kommunes dagtilbudschef, Pia Elgetti. Forsker og forebygger Børneulykkesfonden blev grundlagt i 2008 af forsikringsselskabet Codan og H.C. Andersens Børnehospital. Målet med Børneulykkesfonden er at blive den ledende organisation inden for forebyggelse af børneulykker ved at uddele fondsmidler til forskere og institutioner, hvis arbejde falder inden for fondens formål. Desuden skal Børneulykkesfonden arbejde for, at såvel forældre som de, der arbejder med børn i det daglige, er bedre klædt på til at forebygge ulykker og skader. Fakta om HC And HC And er et digitalt læringsredskab, der forbereder og mindsker utrygheden hos børn, som erkender og lærer ved konkrete handlinger og information. HC And er information hvor hospitalsbegreber, undersøgelser, indlæggelse og behandlinger formidles i børnehøjde i genren edutainment (education + entertainment) og kan hjælpe til dialog og sikre at emner er forstået.HC Ands hospitalsunivers er udviklet som små selvstændige, animerede tegnefilm, der afspejler virkeligheden og appellerer til børnene gennem leg på computeren. H C And er udviklet i et tværfagligt samarbejde mellem projektgruppen 10:30 og afdelingerne på Odense Universitets Hospital. Børneulykkesfonden C/O Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard 29 5000 Odense C CVR 31715105 www.borneulykkesfonden.dk


Pressemeddelelse Juni 2010

For yderligere information, kontakt venligst Børneulykkesfonden Henriette Madsen Tlf.: 30 37 77 22 E-mail: buf@borneulykkesfonden.dk Herning Kommune Dagtilbudschef Pia Elgetti Tlf.: 96 28 60 20 Om Børneulykkesfonden: Børneulykkesfonden blev grundlagt i 2008 af forsikringsselskabet Codan og H.C. Andersens Børnehospital. Målet med Børneulykkesfonden er at blive den ledende organisation inden for forebyggelse af børneulykker ved at uddele fondsmidler til forskere og institutioner, hvis arbejde falder inden for fondens formål. Desuden skal Børneulykkesfonden arbejde for, at såvel forældre som de, der arbejder med børn i det daglige, er bedre klædt på til at forebygge ulykker og skader. Børneulykkesfonden kæmper for: Et Danmark med færre børneulykker, både i hjemmet, i trafikken, i institutionen/skolen og i forbindelse med leg og idræt Et Danmark, hvor der sættes fokus på forebyggelse Et Danmark, hvor man lærer om og forsker i børnesikkerhed Børneulykkesfondens mission: At give børn og forældre kendskab til forebyggelse af børneulykker At skabe resultater her og nu – nedbringelse af antal børneulykker i Danmark At skabe resultater på sigt – forskning i forebyggelse af børneulykker www.borneulykkesfonden.dk www.facebook.com – søg på ’Børneulykkesfonden’

Børneulykkesfonden C/O Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard 29 5000 Odense C CVR 31715105 www.borneulykkesfonden.dk

Pressemeddelelse fra Herning kommune: Leger sig til viden om sygdom  

Den lille virtuelle figur HC And skal hjælpe Herning Kommunes børn til at blive mere tryg ved læger og hospitaler. Det kan være svært at vær...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you