Issuu on Google+

”Se på mig. Jeg er i live, og jeg er ikke farlig” Pauline 40 år Læs mere om hiv/aids projektet i Togo side 4-8

Nyt fra BØRNEfonden 2 • 2010


Foto: KRedit Mario Travaini

BØRNEHAVE. BØRNEfonden er med til at bygge børnehaver, herunder at skaffe udstyr og efteruddanne lærere, i de vestafrikanske lande Benin, Togo, Mali, Burkina Faso og Kap Verde. Børnehaverne er en slags forberedelsesskole, hvor børnene lærer bogstaver, ord og tal. De lærer også fransk eller portugisisk, der er de sprog, børnene vil blive undervist i, når de begynder i skole. Derudover er der god tid til sang og leg. Vil du se flere billeder fra børnehaven i Siou i Togo, hvor 62 børn mellem tre og fem år tilbringer en del af deres hverdag med at lege og lære, så gå ind på bornefonden.dk/bornehave

2

Nyt fra BØRNEfonden 2·2010


Foto: Mario Travaini

2015 – en global forpligtelse 189 af verdens stats- og regeringsledere skrev for 10 år siden under på FN’s erklæring om at halvere verdens fattigdom inden år 2015. Tusindårsskiftet var de højtsvungne talers tid, og vi var nok nogle, som i udgangspunktet var skeptiske. Jeg har arbejdet i FN-systemet i en længere årrække, og jeg kender derfor også systemets stærke og ikke mindst svage sider indefra. FN har aldrig været fattig på ord, men at få den nødvendige håndfaste opbakning fra medlemsstaterne til at gøre ordene til virkelighed har altid været det svage led i den globale sammenslutnings historie. Så derfor er det så meget desto glædeligere, at netop kampen for at nå 2015-målene er ved at udvikle sig til en diamant i FN’s smykkeskrin. Det går nemlig den rigtige vej, og selv om ikke alle mål nås i 2015 – det gør de ikke – så viser verden i disse år vilje og evne til at handle til fordel for de fattigste. Det tænder et håb. BØRNEfondens arbejde til fordel for børnene i de fattigste lande passer som fod i hose til FN’s otte 2015 mål, og de er en del af alle BØRNEfondens ansattes dagligdag. Det nytter at hjælpe, når hjælpen er konkret og kommer helt derud, hvor de fattigste bor. BØRNEfonden har i sit eget arbejde et stærkt fokus på at bidrage til at nå 2015-målene. Vi opfatter os selv som en del af en global bevægelse forpligtet på at udrydde den ekstreme fattigdom, give alle børn en chance for uddannelse, sikre at både piger og drenge har samme muligheder, reducere børnedødeligheden og kvinders sygdomme og død i forbindelse med barsel, bekæmpe hiv/aids og andre smitsomme sygdomme, sikre et bæredygtigt miljø og udvide bevidstheden om det globale partnerskab mellem mennesker og nationer. For nylig blev BØRNEfondens formand, Stine Bosse, udnævnt af FN’s generalsekretær Ban Ki-moon til superambassadør for 2015-målene. Hun skal sammen med blandt andre Bill Gates, Spaniens premierminister og cirka 20 andre globalt aktive mennesker fremme forståelsen for 2015-målene og bidrage til deres opfyldelse. I BØRNEfonden er vi stolte af udnævnelsen, og vi vil fortsætte med at gøre vores til at skabe en fremtid uden fattigdom for alle vores sponsorbørn, deres familier og lokalsamfund. En indsats, der kun kan lade sig gøre, takket være din faste støtte.

Indhold

SYERSKEN. Pauline på 40 år bor i det nordlige Togo. Hun opdagede, at hun var hiv-smittet, da hun fødte datteren Christiane, som hun her holder foran sig.

4 6

Unge i kamp mod hiv/aids Kondomerne kommer! Kondomerne kommer!

8 ”Jeg er ikke farlig” 9 Når der går mus i majsen 10 Året der gik 12 Mødet med Marilyn

Gensyn med sponsorbarn i Burkina Faso

14 16

Kort fortalt Sundhedsklinik mangler alt

Annette Lüdeking Direktør

Foto: Mario Travaini

Nyt fra BØRNEfonden er udgivet af BØRNEfonden | ISSN 0909 - 9042 | Oplag: 57.000 ■ BØRNEfonden | Jagtvej 157 | 2200 København N | Tlf. 70 22 12 11 | Fax 35 84 02 11 | Telefontid: Mandag-fredag klokken 10-15 | Giro 1 95 97 00 | mail@bornefonden.dk | www.bornefonden.dk | ■ BØRNEfonden er en uafhængig, dansk sponsorbaseret udviklingsorganisation. Siden 1972 har BØRNEfonden forbedret sundhedstilstanden, uddannelsesmulighederne og levevilkårene for det enkelte barn, dets familie og lokalsamfundet. ■ BØRNEfonden formidler kontakt til over 74.000 af de fattigste børn i den tredje verden og deres sponsorer.

■ BØRNEfonden ledes af en ulønnet bestyrelse: Stine Bosse (formand), Arly Carlquist, Bent Fabricius-Bjerre, Anne-Katrine Hjetting, Rolf Jensen, Svend Ørjan Jensen, Erik Langkjær, Lise Lauritzen Loft, Jes Stein Pedersen, Erik Fangel Poulsen, Mads Rieper, Hanne Schmidt, Eddie Skoller, Barbara Læssøe Stephensen og Jakob Grymer Tholstrup. ■ Direktør: Annette Lüdeking. ■ Redaktion: Marianne Schou Delkus (ansv.), Charlotte Toft (red.), Cecilia Sejer, Bente Frederiksen, Mette Katja Marcussen, Flemming Green, Pia Andersen, Jeanette Kørner, Jesper Marius Als, Lars Kaaber og Carolina Mieres. ■ Redaktionen modtager gerne indlæg via e-mail (ct@bornefonden.dk), men forbeholder sig ret til at redigere og sortere.

2·2010 Nyt fra BØRNEfonden

3


TEMA

KAMPKLARE. Sammen med BØRNEfonden engagerer de unge sig i kampen mod aids i Togo, står der på ryggen af ung-til-ung formidlernes t-shirts.

Unge i kamp mod hiv/aids Togo har en relativ høj hiv-rate og en befolkning, hvor omkring halvdelen er under 20 år. Skal hiv/aids nedbringes, er det først og fremmest de unge, der skal oplyses, men også de unge, der skal oplyse andre. For tredje år i træk er 260 teenagere i 22 landsbyer i Togo i fuld gang med at organisere sig i kampen mod aids. Foreløbig er de nået ud til mindst 50.000 unge med deres budskaber. Af Charlotte Toft, foto Mario Travaini I nogle afrikanske lande har aids-epidemien været så voldsom, at næsten hele generationer er blevet udryddet, og hiv/aids er i mange lande en trussel for samfundsudviklingen. I Togo er hiv-raten ikke alarmerende høj, men Togo er et af de lande i Vestafrika, hvor forekomsten af hiv/aids er størst. Ifølge de nationale statistikker har hiv-raten siden 2007 ligget på 3,2 procent, men flere organisationer vurderer, at hiv-raten blandt den seksuelt aktive del af befolkningen er tre-fire gange højere.

En del af sundhedsindsatsen BØRNEfonden har arbejdet i Togo siden 1992, og sundhedsindsatsen for sponsorbørnene, deres familier og i lokalsamfundet har været koncentreret om oplysning om ernæring og malariaforebyggelse, vaccinationer

4

Nyt fra BØRNEfonden 2·2010

samt adgang til rent drikkevand og sanitære forhold. Siden 2007 har hiv/aids forebyggelse også været en del af sundhedsindsatsen i de landsbyer, hvor BØRNEfonden arbejder. Forebyggelsesindsatsen blev mulig med midlerne fra Danmarks Indsamling 2007, og formålet med det fire-årige projekt er overordnet at reducere hiv/aids forekomsten blandt unge kvinder og mænd i Togo. ”Skal antallet af hiv-smittede nedbringes, er vi nødt til at skabe øget viden hos unge om hiv/aids, ligesom vi skal støtte igangsættelsen af aktiviteter, der er med til at ændre de unges adfærd, så de udskyder første eller næste samleje, bruger kondom og har én partner ad gangen. Samtidig skal vi sikre bedre information i undervisningen og bedre rådgivning i sundhedscentrene,” siger Lotte

Perez Valera Jensen, der er koordinator for projektet i Togo.

260 ung-til-ung formidlere viser vej De unge er både målgruppe og aktører i hiv/ aids projektet, for det er dem, der skal ændre adfærd, og det er også dem, der skal vise vejen for andre. Derfor har de unge været involveret i projektet, siden det blev igangsat. ”Vores arbejde er forankret i lokalsamfundene gennem de unge. De er hovedaktørerne, og dem som gennemfører projektet,” siger Lotte Perez Valera Jensen. At forankre indsatsen lokalt er også en metode til at fremtidssikre indsatsen, så der ikke kun bliver tale om en fire-årig oplysningsindsats. ”Adfærdsændring sker jo ikke over en nat. Ændringer i unges seksualvaner er en proces,


hiv/aids i Togo overbevist. ”Ung-til-ung formidlerne informerer mig om hiv, og jeg prøver så at overbevise min menighed i moskeen om, at hiv/aids eksisterer – og at man skal lade sig teste og bruge kondom, hvis man ikke kan praktisere afholdenhed.” Adomou El Haj Zekeri imam.

resultater • 260 unge fra 22 landsbyer er valgt som ung-til-ung formidlere. Gennem pædagogisk undervisningsmateriale og spil, sport og teater involverer de andre unge, og informerer dem om pubertet, seksualitet, hiv og andre sexsygdomme. • 50.000 unge har øget deres viden om beskyttelse mod hiv/aids, sexsygdomme, uønskede graviditeter, sexchikane, sundhed og rettigheder. • Et stigende antal unge har ændret adfærd og vælger at beskytte sig mod hiv, sexsygdomme og uønsket graviditet. • De unge har organiseret sig i 22 klubber og foreninger rundt om i landet. • 50 lærere og ansatte på lokale sundhedsklinikker er blevet trænet i at tilpasse seksualundervisning samt oplysning og rådgivning om hiv/aids til de unges behov. • Forældre, landsbychefer og religiøse ledere har dannet støttegrupper for at hjælpe de unge.

der vil strække sig ud over projektets varighed på fire år. Vores opgave er at sikre, at vi skaber et fundament og en platform sammen med de unge og deres landsbyer, som de selv kan arbejde videre fra,” uddyber Lotte Perez Valera Jensen. Konkret har de unge for eksempel taget initiativ til at organisere sig i klubber og foreninger, og de har fået flere og flere jævnaldrende med. Med udgangspunkt i klubberne kan de unge fremover selv tage nye initiativer og fortsætte kampen mod hiv/aids.

Lokale ledere støtter op Netop involveringen af hele lokalsamfundet er et andet afgørende element i projektet. ”De unge inddrager også deres forældre og forskellige vigtige aktører og beslutningstagere i lokalsamfundet. Det er lærere, sundhedspersonale, læremestre samt lokale og religiøse ledere. For uden deres opbakning er det svært at forandre indstillingen til hiv/aids, der stadig er meget tabubelagt,” siger Lotte Perez Valera Jensen. At det har stor betydning, at projektet involverer hele lokalsamfundet, understøttes

af samtlige de forældre, religiøse ledere og ansatte indenfor skole- og sundhedsvæsenet, der har deltaget i interviews. Blandt andet siger lærer Agbenonhevi Kokou: ”Det gode ved projektet er, at I inddrager forældrene, for det øger tilliden mellem de unge og deres forældre. Nu tør de tale om pubertet og seksualitet derhjemme.” Også flere religiøse ledere har siden projektets start involveret sig i kampen mod hiv/aids. ”Siden ung-til-ung formidlerne er begyndt at fortælle om sygdommen, er der blevet en større bevidsthed. Før var det et tabu, at tale om hiv/aids, men efter de vigtige personer i lokalsamfundet er begyndt at tale om det, så er det ikke længere et tabu,” siger imam Adoumou El Haj Zekeri fra det nordlige Togo.

Resultater Over halvvejs inde i projektforløbet er der allerede opnået mange resultater, og de fleste af projektets mål og delmål ser ud til at blive indfriet. Men der er fortsat lang vej, for mange mennesker er stadig angste for at være sammen med en person, der har hiv, fordi de ikke ved, hvordan hiv smitter. ”De mål, vi har sat for projektet, tegner til at blive nået. Det gælder blandt andet de unges organisering i klubber, den øgede bevidsthed om hiv/aids hos unge og deres forældre samt ændring af seksuel adfærd blandt unge,” siger Lotte Perez Valera Jensen. Projektet stopper i september 2011, men både unge og ældre ser gerne, at det fortsætter, for som imam Adoumou El Haj Zekeri udtaler: ”Jeg har en bøn om, at I fortsætter aktiviteterne mod hiv/aids, selvom I stopper her, for der er mange landsbyer udenfor vores, som ikke er overbeviste.” SKETCH. En af metoderne til at oplyse større forsamlinger af unge om hiv/aids, og om hvordan de beskytter sig mod at blive smittet, sker gennem sketches og rollespil.

2·2010 Nyt fra BØRNEfonden

5


TEMA

Kondomerne kommer! Kondomerne De er unge og stolte. De er fordomsfrie og velinformerede. De er dybt engagerede, og de er hovedaktørerne i kampen mod hiv og aids. De er ung-til-ung formidlere, og nogle gange kaldes de ”kondomer”. Af Charlotte Toft, foto: Mario Travaini

UNDERVISNING. Ung-til-ung formidler Yabini på 22 år viser, hvordan et kondom anvendes korrekt, mens Abdoumoumoumi og Papidembo ser til. De har selv lige gennemgået noget af det undervisningmateriale, de selv anvender, blandt andet risikospil og fotos af de sygdomsmæssige konsekvenser af seksuelt overførte sygdomme.

”Klem spidsen sammen og så ruller du kondomet ned over sådan her”. 22-årige Yabini, der er landmand, gift og far til tre børn står roligt og forklarer, mens han på en 15 cm lang træpenis viser os, hvordan man bruger et kondom fra start til slut. Og fra start til slut skal tages bogstaveligt. Vi er med fra datotjek af kondompakken, til kondomet langsomt køres ned over træpenissen, og til der bliver bundet en knude på det klar til udsmidning.

Anerkendte og respekterede I 22 landsbyer over hele Togo har 260 ungtil-ung formidlere de seneste par år været i gang med at oplyse om hiv/aids og andre sexsygdomme. Især hvordan man undgår smitten, så hiv/aids forekomsten blandt unge mænd og kvinder kan reduceres. Ung-til-ung

6

Nyt fra BØRNEfonden 2·2010

formidlerne fortæller med en stolthed og et overskud, og der er ingen tvivl om, at de nyder både anerkendelse og respekt fra de øvrige unge samt forældre, religiøse ledere, sundhedspersonale og lærere. ”Mine forældre var meget stolte over, at jeg blev valgt til ung-til-ung formidler, for de vidste godt, hvor meget rod der var i landsbyen”, fortæller 21-årige Abdoumoumoumi. De andre nikker genkendende til, at også de har oplevet deres forældres opbakning – og kan også fortælle om, at de selv har gennemgået en forandring.

Ændret livsstil ”Før var der mange fyre, der lagde op til mig, og jeg sagde aldrig nej. Det var noget værre rod, men efter træningen som ung-til-ung for-

midler, fandt jeg ud af, at jeg risikerede mit liv, hvis jeg havde for mange partnere. Vores forældre vidste det heller ikke, men det ved de nu,” siger 22-årige Papidembo. Udover undervisning i hiv, sexsygdomme og rettigheder, implicerer træningen som ung-til-ung formidler også, at de unge skal lave deres egen livsplan. Formålet er, at de bliver bevidste om deres personlige mål i livet, og ikke mindst om, hvordan de kan nå målene. Ændringen i livsstil som følge af træningen som ung-til-ung formidler, genkender Abdoumoumoumi. ”Før var jeg sammen med mange piger. Der var ikke den pige, der passerede mig, som jeg ikke var sammen med. Men med træningen blev jeg opmærksom på mit liv, og jeg blev bange for, hvad jeg kunne have fået af sygdomme,” siger han. Abdoumoumoui har efterfølgende valgt at lade sig hiv-teste hver 3. måned, og han er heller ikke længere bange for at bruge kondom, som han siger. ”Jeg sælger dem også, og folk kender mig for at sælge kondomer. Når vi går rundt i landsbyen, råber folk ”kondom, kondom” eller ”aidsmand, aidsmand” efter os,” griner Abdoumoumoumi.

10 venner De fortæller åbent og med slet skjult stolthed i stemmerne om deres ændrede livsstil. Samtidig er de tydeligvis også stolte over deres rolle som rådgivere. ”For det første har vi selv lært meget og på baggrund af den viden, rådgiver vi vores venner og kammerater om, hvordan man undgår at få hiv,” forklarer Abdoumoumoui, og fortsætter: ”De unge forstår vores sprog. Hvis for eksempel en af mine venner kommer og får råd, og han forstår, hvad jeg siger, så vil han også kunne informere andre. Nogle gange inviterer de os også hjem.” Metoderne er mange, men især grundtanken i ung-til-ung formidlingen, nemlig at en


hiv/aids i Togo

kommer!

ung rådgiver en anden ung, oplever de selv som meget virkningsfuld. ”Vi har hver 10 venner, som vi hele tiden diskuterer med – hos os eller hjemme hos dem,” siger Abdoumoumoumi. Vennerne identificeres på baggrund af deres adfærd. For eksempel, hvis de ikke vil bruge kondom. ”Nogle vil ikke snakke med os, men så følger vi efter dem og bliver ved, selvom det kan være svært,” siger Papidembo.

FORÆLDRE. ”Det er godt, at det er de unge, der informerer. Især også at de informerer os, og at vi som forældre bliver inddraget. Det gør, at vi kan støtte de unge i det, de laver. Det kommer os alle til gavn.” Ichissa Mamadou, handelsmand med kvæg.

LÆRERINDE. ”Ung-til-ung formidlerne er meget bevidste. De har ændret sig og opfører sig nu ordentligt. De reflekterer også meget over den måde, hvorpå de tidligere har haft seksuelle forhold.” Assetissah Talim, skolelærer.

SUND. ”I begyndelsen tænkte folk: ”Hvis jeg nu er hiv-smittet, vil samfundet så udelukke mig?” Men efter der er kommet mere viden, så lader folk sig teste.” Tchaa Hokinai, sundhedsassistent.

UNG. ”Jeg mødte ung-til-ung formidlerne første gang, da jeg gik i secondary school i 2008. De gav os gode råd om, hvordan man skulle beskytte sig mod hiv/aids. Både i grupper og enkeltvis. Jeg kan bedst lide de personlige rådgivningssamtaler.” Anne Akhai, 18 år og i lære som frisør.

FORMIDLEREN. ”Jeg håber, at projektet fortsætter efter 2011, for man kan dø af hiv, hvis man ikke ved nok. Man ødelægger familiens økonomi, for de penge, der måtte være, vil jo så gå til sundhedsudgifter og ikke til forbedring af familiens levestandard.” Abdoumoumoumi Wedrago, 21 år.

KONDOMER. ”Jeg har lært, at kondomer eksisterer, og hvad man kan bruge dem til, og hvor man kan købe dem. Før kendte jeg kun til afholdenhed.” Naou Koffi, 19 år.

LIVSPLAN. ”Det har været godt at lægge planer for mit fremtidige og nuværende liv. Livsplanerne styrker en til at få ambitioner og realisere dem.” Gisele Lamboni,16 år, ung-til-ung formidler.

LÆRER. ”Vi har ung-til-ung formidlere i vores klasse. De hjælper os meget med de forebyggende aktiviteter.” Houdou Napo, gymnasielærer.

FLOV. ”Før var vi flove over at tale om sex, men efter vi har talt om det i grupper, er vi ikke længere flove.” Foilé Namoini, 21 år.

Risikospil og teater Nogle af de andre metoder, ung-til-ung formidlerne benytter, er teater og rollespil, hvor de kan ramme en større målgruppe. Alle ungtil-ung formidlere er også udstyret med en taske med forskelligt pædagogisk undervisningsmateriale. Papidembo er især glad for risikospillet, hvor man bliver stillet over for spørgsmål om seksuel adfærd, og hvor man så skal vurdere, om der er ingen, lav eller høj risiko for at bliver smittet med hiv. Det kan være spørgsmål om, hvorvidt man kan blive smittet via et myggestik, eller om man kan blive smittet ved at have samleje med en person, der har en seksuelt overført sygdom, hvis man ikke bruger kondom. ”Jeg synes, at risikospillet fungerer rigtig godt, for det giver mulighed for, at deltagerne forstår den adfærd, vi forsøger at tale med dem om,” siger Papidembo. Senest har BØRNEfonden og ung-til-ung formidlerne uddelt dvd-afspillere og fjernsyn til de 22 landsbyer, så der kan vises oplysningsfilm med efterfølgende debat om hiv/aids. vejledning Besøg bornefonden.dk/kondom, hvor du kan opleve Yabini vise dig, hvordan du anvender et kondom, og hvad du skal være opmærksom på.

2·2010 Nyt fra BØRNEfonden

7


hiv/aids i Togo Foto: Mario Travaini

TEMA

”Jeg er ikke farlig” 40-årige Pauline Nantchindi er smittet med hiv. Hun opdagede sygdommen, da hun var gravid med datteren Christiane, der nu er fire år. Pauline blev smittet af sin mand, som hun ikke vidste var hiv-smittet. Af Charlotte Toft

I dag opfordrer Pauline alle og især de unge til at lade sig hiv-teste, så de kan have sex uden at risikere at smitte andre. For Pauline anede ikke, at hun var i risiko for at blive smittet af sin nærmeste. ”Jeg fik taget en test, da jeg var til undersøgelse på hospitalet i forbindelse med min sidste graviditet. Det var min mand, der havde smittet mig, men jeg anede ikke, at han havde hiv,” fortæller Pauline. Stolt og rank sidder hun foran os i en næsten brudelignende kjole omgivet af gamle symaskiner og plakater med mønstre af alle de kjoler, hun er klar til at sy for eventuelle kunder. Hun er mor til to børn. En dreng på 12 år og 4-årige Christiane som hun ventede, da hun fik at vide, at hun var hiv-smittet. Heldigvis blev sygdommen ikke overført til Christiane.

Syerske i 20 år Det store hus, hun bor i, har hun arvet efter sine forældre, men det er kun stueetagen, der kan benyttes, da det regner ind alle steder på 1. salen. Og der er ikke udsigt til, at der bliver råd til at reparere huset, for forretningen går ikke så godt, selvom det kun koster 1500 CFA (17,50 kr.) at få syet en lang kjole. Folk er fattige, og der er i dag mange andre kvinder, der tilbyder at sy for folk. ”Jeg har været syerske i 20 år. Men der er mange flere syersker i dag, og få har penge til at betale for at få syet tøj. Nogle betaler så med naturalier, men der er mindre og mindre at lave. Til påske burde jeg have haft meget at lave, men jeg havde kun få kunder,” fortæller Pauline.

8

Nyt fra BØRNEfonden 2·2010

SMITTET. Pauline blev smittet med hiv af sin mand. Manden nægtede at have smittet hende, og Pauline valgte at forlade ham sammen med deres to børn.

Manden nægtede Pauline forlod sin mand efter, at hun fandt ud af, at hun var blevet smittet. Hun levede i et polygamt forhold, og manden blev boende med sine to andre koner, der også er smittede, ligesom han har mistet to børn på grund af aids. ”Min mand nægtede at have smittet mig, men det havde han, så det var ikke svært at forlade ham,” siger Pauline.

”Jeg er ikke farlig” Som de fleste andre i landsbyen havde Pauline hørt om sygdommen via fjernsynet. Men hun kendte også selv nogle, der var døde af sygdommen. ”Jeg tror, at de døde, fordi de skammede sig, og derfor ikke ville gå på hospitalet og få medicin og gå til kontrol,” siger Pauline. Pauline er heldig at få medicin, der holder sygdommen nede, og hun har ingen bivirk-

ninger ved at tage den. Hun møder heller ikke de samme fordomme, som hun husker eksisterede om hiv-smittede for år tilbage. ”Med ung-til-ung formidlerne er det begyndt at ændre sig, men før i tiden kunne man ikke en gang gå ud på gaden. Også familien udstødte en,” fortæller Pauline. Pauline har ikke selv oplevet at blive udstødt af sin familie. Faktisk var det hendes far selv, der opfordrede hende til at forlade sin mand og komme hjem. Alligevel møder Pauline ind i mellem fordommene på nærmeste hold. Og selvom der er en tristhed over hende, udstråler hun også stor styrke, og det er derfor heller ikke så overraskende, at netop hun siger: ”Hvis jeg kan se, at nogle mennesker prøver på at undgå mig, så går jeg hen til dem og siger: Se på mig. Jeg er i live, og jeg er ikke farlig.”


landbrug

Benin

Når der går mus i majsen Hvad gør man, når halvdelen af høsten går tabt, fordi mus, insekter og svampe æder sig igennem ens afgrøder? I Benin er opbevaring af høsten et stort problem, og koster familier dyrt i tabte indtægter. Med midler fra Danmarks Indsamling 2010 skal et nyt projekt være med at forbedre opbevaringsmetoderne. Af Lars Kaaber

Man har regnet ud, at hvis alle bønder fik mulighed for at opbevare høsten korrekt, ville det svare til at øge landbrugsarealet med en tredjedel. Derudover vil en forsvarlig opbevaring også kunne sikre landmanden en bedre pris på markedet, og han ville kunne vente med at sælge, til prisen var højest.

at lytte og forstå fra begge sider. Ellers mislykkes man,” siger hun. Karin Wied Thomsen har netop været i Benin for at forberede projektet i samarbejde med lokalt ansatte i BØRNEfondens udviklingscentre, og projektet retter sig udover sponsorbørnene og deres familier også imod hele lokalsamfundet.

Uddannelse og oplysning BØRNEfondens indsats vil i første omgang koncentrere sig om at tilbyde træning og måske give økonomisk støtte til lokalbefolkningen i de områder, hvor BØRNEfonden arbejder. Det er nødvendigt med træning og tilskud, fortæller Karin Wied Thomsen. ”Lokalbefolkningen skal have lejlighed til at prøve det af og se, at det virker, før de vil investere deres egne knappe ressourcer og arbejdskraft i det. Det tager tid og kræver opmærksomhed. Det kræver vilje og evne til

Landbrug i Benin I Benin dyrker landbefolkningen hovedsageligt kasava, yams og majs. Hirse og sorghum er vigtige afgrøder i den nordlige del af landet. Langt størstedelen af befolkningen bor på landet og 65 procent lever for mindre end en dollar om dagen.

Foto: Lars Kaaber

I visse år kan ødelagte afgrøder ligefrem føre til underernæring af familiens børn, fordi maden slipper op, før næste høst er i hus. På listen over indsatsen i BØRNEfondens store nye landbrugsprojekt i Benin, der skal forbedre kvinders indtjeningsmuligheder og livsvilkår, står derfor også forbedringer af opbevaringsmetoderne. ”Bønderne er fattige, og det er den største begrænsning, de har for selv at gøre noget ved problemet. Når man ser, hvor meget af en høst, der kan gå tabt på grund af angreb fra skadedyr og svamp, indser man, at det i sandhed kan være dyrt at være fattig.” Det fortæller Karin Wied Thomsen, som er koordinator på projektet. Det er ikke en enkel ting at sikre afgrøderne mod svamp, råd, mus og insekter. De traditionelle metoder, som bønderne har sat deres lid til i generationer, slår ikke til længere på grund af resistens blandt skadedyrene, og fordi flere nye former for svampe er dukket op.

Bedre opbevaring Bønderne har tradition for at opbevare høsten i små lerklinede siloer, som dækkes på toppen med et flettet tag af palmeblade. I nogle egne har man traditionelt blandet hirsen med aske for at nedsætte risikoen for insektangreb. Andre steder bruger man kviste fra Neem-træet, som udvikler insektgift i bladene, som et naturligt forsvar. Tilsammen har disse traditionelle metoder til konservering efterhånden kun en ringe effekt. ”Vi må indse, at de fattigste bønder ikke har økonomisk mulighed for at tørre og opbevare deres afgrøder optimalt, men vi kan finde måder at opdatere deres egne billige teknikker mod nutidens trusler,” siger Karin Wied Thomsen. INSEKTGIFT. Bladene fra Neem-træet indeholder en insektgift, som træet bruger til forsvar mod snyltere. De lokale kender bladenes virkning, og lægger dem ofte øverst i de siloer, hvor afgrøden opbevares. Neem-bladene er dog ikke effektive nok til at sikre høsten mod skadedyr, svamp og råd.

2·2010 Nyt fra BØRNEfonden

9


2009

Året

der gik I 2009 lykkedes det atter BØRNEfonden at udvide de samlede aktiviteter på trods af svære økonomiske tider. Sundhed og indkomstskabende aktiviteter var blot nogle af de vigtige områder, der blev arbejdet målrettet på. Af Cecilia Sejer

Finanskrise. Velsagtens et af de ord, der er blevet brugt flittigst igennem 2009 i alle mulige sammenhænge, og med god grund. Også BØRNEfonden har mærket den. Særligt i første halvdel af året, hvor færre nye sponsorer end sædvanligt kom til, samtidig med at mange sponsorer ikke længere havde det økonomiske overskud til at blive ved. Men andre tusinder fulgte en opfordring fra BØRNEfonden og blev sponsorer for et barn mere. I alt fik 7.262 nye børn derfor i 2009 en sponsor gennem BØRNEfonden.

Styrkelse af indsatsen

Sunde børn er glade børn Også på sundhedsfronten fortsatte BØRNEfonden sit arbejde i 2009. Formålet med at

10

Nyt fra BØRNEfonden 2·2010

Foto: Mario Travaini

BØRNEfonden har i 2009 styrket sit fokus på alle fire indsatsområder i udviklingsarbejdet: Sundhed, Uddannelse, Indkomstskabende aktiviteter og Børn & Udvikling. ”I udviklingsarbejdet er det en stor styrke for os, at vi er i tæt kontakt med børnene og deres familier. Det giver os en uvurderlig indsigt i de vilkår, som BØRNEfondens sponsorbørn, deres familier og lokalsamfund lever under. Med fokus på de fire indsatsområder opbygger vi kapacitet og kompetence i lokalsamfundene på netop de felter, som er centrale for at skabe bæredygtig udvikling,” siger Martin Østergaard, international programchef i BØRNEfonden.

arbejde med sundhed som indsatsområde er overordnet set at nedbringe sygelighed og dødelighed blandt børn. I 2009 fik eksempelvis 36.007 børn i Mali og 12.014 børn i Burkina Faso behandling mod indvoldsorm. For at forebygge malaria blev der i de samme lande uddelt henholdsvis 8.000 og 2.687 myggenet. For at forbedre sanitære forhold blev der i Burkina Faso bygget 136 latriner, heraf 27 latriner på skoler, sundhedsklinikker og offentlige steder. I Mali blev der bygget 173 latriner, heraf de 121 på skoler. I Togo blev

der bygget 220 latriner og i Benin 77. I flere af BØRNEfondens egne programlande i Vestafrika blev der arbejdet på at få de lokale sundhedsmyndigheder til i højere grad at overtage ansvaret for ernæringssessioner, hvor børn måles og vejes, og mødre lærer om, hvordan man forebygger underernæring og andre sundhedsproblemer hos børn. ”Det skal være med til at sikre, at aktiviteterne fortsætter, når BØRNEfonden ikke længere arbejder i et område, og at børn og familier, der ikke er direkte med i sponsor-


ÅRSREGNSKAB 74.558 SPONSORBØRN. Ved udgangen af 2009 havde 74.558 børn en sponsor igennem BØRNEfonden. Udover støtte til skolegang modtog en stor del af børnene blandt andet også forskellige sundhedsydelser.

støt med arv Arv er også en måde at støtte BØRNEfonden. I 2009 modtog BØRNEfonden 6,5 millioner kroner i arveindtægter. Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvordan du kan betænke BØRNEfonden i forbindelse med arv, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Søren Toft på sct@bornefonden.dk eller på telefon 35 86 01 65.

Sygekasser og langsigtede løsninger For at opnå langsigtede løsninger på lokale problemer er der i 2009 arbejdet på at styrke kapaciteter hos både BØRNEfondens eget personale og de landsbybeboere, der er med til at bestyre lokale sygekasser, sundhedsklinikker og vandkomitéer. ”De lokale sygekasser oplever fremgang, og der er nu 25.000 familier, der er medlem af en sygekasse. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går fra sted til sted, og det er fortsat ofte vanskeligt at fastholde medlemmerne fra år til år. Vores programlande har i 2009 taget flere initiativer til at lære af hinanden, og vi udnytter også i højere grad de gode erfaringer fra komitéer, der fungerer godt til at styrke de mindre gode komitéer,” siger Karen Oppfeldt.

Landbrug – det største erhverv

programmet, også får forbedret deres adgang til sundhedsydelser,” siger Karen Oppfeldt, programkoordinator for sundhedsindsatsen i BØRNEfonden. I Kap Verde, hvor det nationale sundhedsvæsen fungerer bedre end i eksempelvis Mali og Burkina Faso, har BØRNEfonden i 2009 blandt andet haft mulighed for at tage sig af en række andre problemer i forhold til tandpleje og personer med synsproblemer og hudsygdomme. BØRNEfonden byggede også 170 toiletter i Kap Verde i 2009.

Indkomstskabende aktiviteter er et område, der sigter mod at give både de unge og familierne den nødvendige kapacitet til at forbedre deres levevilkår og blive selvforsørgende. I løbet af 2009 har BØRNEfonden blandt andet støttet kvindegrupper i Mali til at etablere havebrug. Igennem et samarbejde med ICRAF – The World Agrofroestry Centre – er over 2.000 kvinder blandt andet blevet trænet i, hvordan de bedst sikrer sig en indkomst fra salget af de dyrkede frugter og grøntsager. ”Størsteparten af de fattige i landområderne i BØRNEfondens programlande lever af smålandbrug, og det er derfor et meget meningsfyldt sted at sætte ind, hvis vi ønsker at forbedre vilkårene for de små bønder,”

siger Karin Wied Thomsen, programkoordinator for indkomstskabende aktiviteter. I Benin er grupper af bønder blevet trænet i at producere såkaldt certificeret såsæd til dyrkning af blandt andet majs, ris og jordnødder. ”Dette er meget mere end en indkomstskabende aktivitet i sig selv for de involverede bønder, fordi initiativet også kommer resten af lokalsamfundene til gode på den måde, at det sikrer adgang til såsæd af god kvalitet og til en rimelig pris. Ellers er situationen ofte den, at folk er tvunget til at købe dyr såsæd af tvivlsom oprindelse og kvalitet,” siger Karin Wied Thomsen. I Togo har BØRNEfonden trænet familier i etablering af havebrug, mens Børnefonden i Burkina Faso har støttet omkring 500 bønder til at satse på nye og lovende afgrøder såsom soja og sortøjebønner. ”For begge sorter gælder, at de har gode afsætningsmuligheder, fordelagtige priser og høj næringsværdi,” siger Karin Wied Thomsen.

Flere aktiviteter Sundhed, sygekasser og indkomstskabende aktiviteter for småbønder er ikke de eneste aktiviteter, der blev fokuseret på i 2009. I BØRNEfondens Årsregnskab 2009, er det muligt at læse meget mere om de forskellige indsatsområder og andre konkrete aktiviteter og projekter. ÅRSREGNSKAB 2009 Du kan downloade BØRNEfondens Årsregnskab 2009 på bornefonden.dk/ vores-arbejde/ vores-okonomi. I årsregnskabet kan du også læse mere om årets aktiviteter.

Årsregnskab 2009

2·2010 Nyt fra BØRNEfonden

11


guAtEmala GAVE. Marilyn pakker glad den lille gave op, vi har med til hende.

Foto: Torben Lund christensen

familien bor? Hvad skal der egentlig foregå, mens vi er sammen? Og ikke mindst: Hvordan vil det være pludselig at stå ansigt til ansigt med den pige og hendes familie, som vi hidtil kun har kendt fra breve og små fotos? Pludselig får vi øje på Marilyn. Selv om der endnu er et stykke vej til kirken, er vi ikke i tvivl. Hun ligner præcis den lille pige med det søde ansigt og lange mørke hår som på billederne derhjemme.

Forsigtig hilsen

Mødet med Marilyn Rejse til Mellemamerika gav dansk familie på fire en enestående mulighed for at møde deres 8-årige sponsorbarn i Guatemala. Af Torben Lund Christensen En efter en spurter de tre piger op ad skrænten, sætter sig i rutsjebanen og suser nedad igen. Op og ned. Igen og igen. Efter en tøvende start er der for alvor kommet gang i legen. Selv om de to danske piger og Marilyn fra Guatemala slet ikke forstår hinandens sprog. Vi befinder os i en lille park i byen Huehuetenango i det nordvestlige hjørne af Guatemala.

Hurtig mødeaftale Idéen om en dag at besøge Marilyn blev født allerede, da vi meldte os som sponsorer i BØRNEfonden. Det er fire år siden nu. Udover det helt særlige ved en dag at møde vores sponsorbarn var det også vores tanke, at indtrykkene fra besøget i et fattigt hjørne af verden kunne være en øjenåbner for vores egne to piger, som i dag er ti og otte år. At der findes en ganske anderledes måde at leve livet på, fjernt fra vores privilegerede velfærdssamfund. Sidste år tog vi så beslutningen om at rejse til Guatemala. To måneder før afrejsen meddelte vi BØRNEfonden i Danmark, at vi

MINDE. Et polaroid-foto taget af den lokale fotograf, inden vi siger farvel. Et dejligt minde fra en ganske særlig dag.

12

Nyt fra BØRNEfonden 2·2010

gerne ville besøge vores sponsorbarn. BØRNEfonden formidlede kontakt til deres søsterorganisation ChildFund Guatemala, og svaret kom hurtigt: Det kunne fint lade sig gøre.

Nem at genkende Det er nu mandag den 11. januar 2010 – dagen hvor vi skal vi møde vores sponsorbarn. Med baskende sommerfugle i maven gør vi os klar til at gå den korte afstand fra vores hotel til mødestedet. Flere spørgsmål rumsterer i vores baghoveder. Vil Marilyn og hendes familie selv være der for at tage imod os? Skal vi op til den landsby i bjergene, hvor

Så når vi helt derhen. Udover Marilyn består den lille velkomstkomité af hendes mor og to små brødre – hendes far er på arbejde i markerne, får vi at vide, og en tredje lillebror er blevet hjemme. Medarbejderen og tolken, vi har bestilt, er der også. Marilyn kigger ned i jorden. Hænderne er foldet foran kroppen, tommelfingrene kører nervøst rundt i cirkler. Hun står lidt tøvende ved sin mors side, så skubber moren hende blidt hen for at hilse på os. Også for os er det en akavet situation. Det bliver til forsigtige håndtryk hele kredsen rundt, inden BØRNEfondens repræsentant beder os om at læse og underskrive nogle papirer, som beskriver rammerne for mødet. Blandt andet at vi skal betale alle udgifterne ved besøget, og at vi ikke må være alene med Marilyn. Det er helt forståeligt. Vi underskriver papirerne. Hvad nu? Det viser sig, at vi ikke skal op i bjergene, men ellers er der ikke fastlagt noget program for dagen.


BURKINA FASO privatFoto

STOR FAMILIE. Lisbeth på sit andet besøg hos Mouhamadi (orange bluse) i Burkina Faso – og hans familie.

Guatemala ChildFund Guatemala hjælper en kvart million børn og familiemedlemmer. 661 børn har en dansk sponsor. Læs mere på www.childfund.org/guatemala

Forbudte trin Vi bliver enige om at gå hen på en nærliggende cafe, hvor der er ro til at snakke sammen. Her fortæller Marilyns mor, hvor taknemmelig hun og hendes mand er for, at vi støtter Marilyn. Vi får lidt at spise, og Marilyn pakker en lille gave op, som vi har haft med, en malebog, mens hendes brødre får en blå plastikfodbold. Efter en god times tid går vi alle hen til en lille park i nærheden, hvor der er en legeplads. Vores egne piger lægger ud med en klappeleg. ”Må I gerne danse?” spørger Marilyns mor, mens hun kigger på. ”Ja,” svarer vi forbløffet over spørgsmålet. ”Må I ikke det?” ”Nej, det forbyder vores tro os,” svarer hun. Det viser sig at være en strengt fortolket udgave af katolicismen, som familien praktiserer. I det hele taget fylder tro meget i familiens liv, kan vi forstå.

Billeder og velsignelser Der er nu gået fire timer siden, vi mødtes, og vi vandrer tilbage mod kirken for at tage afsked. Men først ønsker Marilyns mor at få taget et billede af Marilyn sammen med vores to piger. På pladsen foran kirken er der en professionel fotograf udstyret med polaroid-kamera, flytbar blomsterbaggrund til portrætpersonerne og en hjælper med en parasol til at skærme for det skarpe solskin. Vi får taget to billeder til omgående udlevering, ét til hver familie. Så er det tid til at sige farvel. De forsigtige håndtryk bliver nu erstattet med store knus og en klump i halsen. Vi forsikrer Marilyns mor, at vi vil fortsætte med at støtte Marilyn gennem BØRNEfonden. Til gengæld får vi til overflod af det, som hun kan give. Tak og velsignelser.

Gensyn med Mouhamadi At møde sit sponsorbarn er en stor oplevelse. At gense sit sponsorbarn er en endnu større oplevelse. Læs her uddrag af sponsor Lisbeth Larsens besøg i Burkina Faso. Af Lisbeth Larsen I begyndelsen af 2010 vendte jeg tilbage til Burkina Faso og besøgte endnu en gang Mouhamadi og hans familie. Jeg mødte først Mouhamadi på skolen, hvor han går nu, og vi kunne sagtens genkende hinanden. Da jeg første gang mødte ham som 12-årig, var han noget stille og genert. Nu, som 17-årig, er han blevet mere udadvendt, og det var rigtig hyggeligt at tale med ham. Han har lært lidt engelsk i skolen, og han var ikke bange for at bruge det. Det var fantastisk. Han har også planer for sin fremtid og vil gerne have en uddannelse inden for planteavl. Det var en sand fornøjelse at se, hvordan han har udviklet sig. Jeg havde ikke forventet så stor en forandring.

Større hus Efter en interessant rundvisning i udviklingscenteret, besøgte jeg familien i deres nye Besøg Har du planer om at besøge dit sponsorbarn, så kontakt BØRNEfonden på mail@bornefonden.dk senest to måneder inden afrejse.

Burkina Faso BØRNEfonden har arbejdet i Burkina Faso siden 1996. I dag er 11.423 børn sponsoreret gennem BØRNEfonden. Læs mere på bornefonden.dk

hus. De var flyttet fra den lille bitte hytte til et lidt større firkantet hus. De var også bedre klædt end sidst. Det var dejligt at gense Mouhamadi’s mor Anata og to af hans mindre brødre. Den tredje bror så jeg desværre ikke, da han var ude og vogte køer. Mouhamadi var cyklet hjem fra skole for at være sammen med os, men han skulle snart tilbage, for han havde engelskprøve om eftermiddagen. Jeg ved ikke, hvordan prøven er gået, men jeg tror, at den er gået godt, og jeg er sikker på, at han nok skal klare sig. Endnu en gang blev jeg overbevist om, at mit bidrag til BØRNEfonden bliver brugt på den bedst mulige måde.

Læs hele rejsebeskrivelsen, hvor Lisbeth også fortæller om BØRNEfondens projekter og besøget hos sin mors sponsorbarn, på bornefonden.dk/Burkina-rejsen

2·2010 Nyt fra BØRNEfonden

13


kort fortalt

Ambassadør for verdens fattigste BØRNEfondens formand Stine Bosse er af FN’s generalsekretær Ban Ki-moon sammen med blandt andre Bill Gates og Spaniens premierminister José Zapatero udpeget til superambassadør for FN’s 2015 Mål. Stine Bosse skal som ambassadør sætte særlig fokus på det 2015-mål, der handler om at sikre piger og drenge lige adgang til uddannelse og ligger dermed helt centralt i forhold til BØRNEfondens egen indsats. ”Det er et fantastisk formål, og det er en opgave, hvor man kan være med til at gøre en forskel. Min indgang til dette arbejde er i særlig grad at sætte fokus på kvindernes rolle. Jeg føler det som en verdensborgerpligt at gå fuldt og helt ind i et sådant arbejde,” sagde Stine Bosse i forbindelse med udnævnelsen i april 2010. Gruppen får 20 medlemmer i alt. I dagene den 20.-22. september 2010 afholder FN topmøde i New York om 2015-målene. Du kan læse mere om 2015-målene på www.2015.danida.dk LK

Dit eget BØRNEfonden banner

Foto: TrygVesta

Har du egen hjemmeside eller kender du andre hjemmesider, hvor det vil være muligt at reklamere for BØRNEfonden, så kan vi forsyne dig med et banner. Kontakt projektleder Pelle Krogh, pkr@bornefonden.dk, hvis du er interesseret. CT

FOKUS. Stine Bosse vil, som ambassadør for verdens fattigste, sætte fokus på uddannelse og kvinder.

Foto: Marianne Schou Delkus

BØRNEfonden mener… ”Det er et farligt skråplan at legitimere børnearbejde, og det fjerner fokus fra det væsentligste. Børn skal gå i skole. Uddannelse er vejen ud af fattigdom. Børn, der arbejder, fastholdes i fattigdom,” siger international programchef i BØRNEfonden, Martin Østergaard. Udtalelsen er en kommentar til regeringens forslag om at støtte projekter med børnearbejdere, og en del af pressemeddelelsen ”Børn skal gå i skole – ikke arbejde”. Er du interesseret i at læse pressemeddelelsen og vide mere om, hvad BØRNEfonden mener om udviklingspolitik, kan du følge med på bornefonden.dk eller ved at melde dig ind i facebook–gruppen ”børnefonden” eller på twitter.com som bornefonden. CT

14

Nyt fra BØRNEfonden 2·2010

FASTFOOD. Børn i gang med at sælge stegte flyvende hunde, der ligner store flagermus.

Vidste du, at… Vidste du, at i stedet for at spise hotdogs eller burgere, så stopper man i Benin op ved vejsiden og køber en stegt, flyvende hund eller en slange. Børnene tjener på den måde lidt penge på at friste bilister og buspassagerer med lidt afrikansk fastfood. MSD

Brug for flere sponsorer BØRNEfonden mærker den finansielle krise i form af færre nye sponsorer og flere, der opsiger deres sponsorat. Derfor har vi i de foregående måneder sendt et brev til de sponsorer, som tidligere har haft et sponsorbarn gennem BØRNEfonden i håbet om, at de igen vil støtte et barn. Vi ved nemlig, at sponsorbørn har bedre muligheder for at få et anstændigt liv end de fleste andre fattige børn. Kender du en, der ligesom du, gerne vil være med til at støtte nogle af verdens fattigste børn til et tryggere liv, så kan du hjælpe os ved at henvise til bornefonden.dk eller opfordre dem til at ringe på 70 22 12 11. MSD


kort fortalt

Støt med stængerne Med sved på panden skal der til efteråret kæmpes for et nyt afrikansk skoleprojekt, der skal forbedre børns vilkår og muligheder for uddannelse i Burkina Faso. I samarbejde med BØRNEfonden afholder it-virksomheden Atea den 4. september sit helt eget 12 timers MTB-løb, hvor den samlede deltagerbetaling går til et skoleprojekt i Burkina Faso. Der er høje forventninger til det udfordrende løb og med 800 deltagere, håber Atea at forære mere end 500.000 kroner til BØRNEfondens arbejde, der involverer både bygning af lærerboliger, klasseværelser og en brønd. Løbet, Atea12 – Støt med stængerne, er åbent for alle interesserede. Få mere information om løbet på www.atea12.dk TJ STÆNGER. 800 deltagere skal cykle sig til 500.000 kroner, der går til et skoleprojekt i Burkina Faso.

Bornefonden.dk i nyt look BØRNEfondens nye hjemmeside gik i luften i april, og fremstår nu i nyt og mere brugervenligt design. For eksempel giver den nye hjemmeside et godt overblik over de mini-projekter, man kan støtte, ligesom virksomhedssamarbejde har fået en mere fremtrædende placering. Sammen med et mere flittigt brug af billeder og interaktive elementer, håber vi, at den nye hjemmeside vil give flere besøgende og overbevise flere om, at det er en god idé at blive sponsor for et barn. Besøg det nye bornefonden.dk og send meget gerne ris og ros til pkr@bornefonden.dk PKR

Energi Nord og BØRNEfonden indleder samarbejde Foto: Mario Travaini

Nu kan du støtte Børnefonden, hver gang du tænder for kontakten. Vi har indgået et samarbejde med Energi Nord, som betyder at Energi Nord giver BØRNEfonden 2 øre pr. kilowatttime strøm, du bruger. Alt, du skal gøre, er at tilmelde dig ForeningsEl hos Energi Nord og bruge strøm, som du plejer. Det koster dig ikke mere, men du kommer til at støtte BØRNEfonden døgnet rundt, hver dag, hele året. Du kan tilmelde dig ForeningsEl på www.energinord.dk/bornefonden og læse mere om PA samarbejdet på bornefonden.dk/energi.

Skal du sende post til Filippinerne? Landekontoret i Filippinerne har fået ny adresse. Det betyder, at du fremover skal sende din post til: ChildFund Philippines, P. O. Box 13225 Ortigas Center, F. Ortigas Jr. Road 1605 Pasig City, Metro Manila, Philippines Efterfulgt af dit sponsorbarns projekt- og barnenummer. Har du sendt et brev til den tidligere adresse, vil det nå frem, da kontoret stadig har samme postboksnummer. Men anvend venligst den nye adresse fremover. MKM

2·2010 Nyt fra BØRNEfonden

15


Sorteret Magasinpost

BØRNEfonden Jagtvej 157 2200 København N

ID-nr: 41080

Sundhedsklinik mangler alt - du kan være med til at genopbygge den

Sundhedsklinikken i Tchékpo Dévé i Togo er kort sagt ved at falde sammen. Så dårlig stand er den i. Vil du være med til at gøre den anvendelig igen til gavn for 9.300 mennesker, så læs med her. Af Cecilia Sejer

Foto: Mario Travaini

I Togo har regeringen i årevis gjort sig anstrengelser for at få sundhedscentrene derud, hvor en stor del af befolkningen bor, nemlig på landet. Det er en stor opgave, og pengene rækker ikke altid, selvom viljen er der. En række NGO’er – heriblandt BØRNEfonden – har derfor indgået en aftale med regeringen om at hjælpe med at sætte de gamle og nedslidte sundhedsklinikker i forsvarlig stand igen. Et af de gamle sundhedscentre ligger i landsbyen Tchékpo Dévé og er i så skidt en forfatning, at BØRNEfonden nu vil istandsætte den 23 år gamle sundhedsbygning, der dækker et område med over 9.300 indbyggere. Taget på sundhedsbygningen er utæt. Der mangler udstyr til laboratoriet, og der er dårlige sanitære forhold. Der mangler også rent drikkevand, ligesom dørkarme og vinduer, der er lavet af træ, er ved at falde fra hinanden. Der er kun en sygeplejerske og en assistent på sundhedsklinikken, så mange af patienterne bliver afvist, fordi der ikke er kapacitet til at tage sig af dem. Samtidig har flere patienter så dårlige oplevelser med sundhedsklinikken, at de er holdt op med at opsøge den. De er i stedet vendt tilbage til at bruge traditionelle metoder som at henvende sig hos heksedokto-

MANGLER. Adgang til behandling og rådgivning er ingen selvfølge i Togo. Flere steder er sundhedsklinikkerne ved at falde sammen eller mangler udstyr eller medicin. Her et foto fra en sundhedsklinik i det nordlige Togo, hvor Tantedjouma på 22 år lige har født en datter.

ren eller bruge urtemedicin, hvis familiemedlemmer bliver syge. Der skal bruges 86.582 kroner til at istandsætte sundhedsbygningen fra top til tå inklusive udstyr og sikre ordentlige arbejdsforhold for personalet. Der vil også blive nedsat en

opfølgningskomité, hvor medlemmerne får til opgave at mobilisere befolkningen til igen at gøre brug af sundhedsklinikken. Vil du være med til at gøre Tchékpo Dévé i Togo til et sundere og tryggere sted at være, så gå ind på bornefonden.dk/projekter.

Sådan kan du støtte Økonomisk

Tænk på os

Bliv sponsor for et barn

Ved fødselsdage, jubilæer og andre mærkedage

Støt et projekt

Når du skal give en gave

Støt et indsatsområde

Ved arv/testamente

Virksomssamarbejde

Ved begravelser og mindehøjtideligheder

det koster ikke noget At skabe opmærksomhed om vores arbejde At sætte vores kuponkort op i din butik

Læs mere om hvordan du kan støtte på bornefonden.dk /sadan-kan-du-stotte


Nyt fra BØRNEfonden, 2010, nr. 2