Page 1

Kontakten

BØNNERUP UDGAVE 7 · OKTOBER 2015

Landsbyerne har en fremtid

Den forbitrede konkurrence mellem nabobyerne må skrinlægges, siger borgmester Jan Petersen.

- VI SKAL STÅ VED, hvem vi er, siger borgmester Jan Petersen i et interview med BønnerupKontakten. - Vi skal blive ved med at være os selv, som vi er. Men det er nødvendigt at tænke lidt ud over rampen, udover vort snævre lokalsamfund og væbne os til den nye virkelighed, der omgiver os. Verden bliver mindre. Vi kommer meget mere omkring, og vi er afhængige af de muligheder, som den moderne infrastruktur – både den elektroniske og den trafikale – har ført med sig. Det blev til en lang snak med Jan Petersen, meget længere end vi har plads til at referere her i vores lille avis. Den handlede om udviklingsmulighederne i Norddjurs’ kystregion. Her kommer det vigtigste: - Vi skal tage udgangspunkt i de specielle kvaliteter, der gælder for vores område. Vi kalder det også ‘styrkepositioner’. For Nord- kysten gælder det først og fremmest mødet mellem hav og land. I Bønnerup er det helt åbenlyst et aktiv. Den gamle, traditionsrige måde at tænke på i en fiskerihavn har gennem årene skabt en helt unik sammenhængskraft som har haft stor betydning for Bønnerup. - Men vi skal passe på, at vi ikke isolerer os og bliver os selv nok. (Fortsættes på side 2)

Læs om ...

Læs også ...

“Kystfiskerne har mindre bifangst end andre”

“Stavnshoved - Nordkystens udsigtspunkt”

Side 4, 5 og 6

Side 15


2

BØNNERUP NYT

(Fortsat fra forsiden) - Mange andre end bønnerupperne har jo opdaget, at det er en dejlig by, og i turistsæsonen har Bønnerup en magnetisk tiltrækningskraft på folk udefra. Men det er ikke kun Bønnerup, der trækker. Også Gjerrild, Fjellerup og endnu længere vest på, helt op til Udbyhøj, er byer der er interessante for feriegæster og folk på udflugt. Der er ingen tvivl om, at dette antal kan øges, men det sker bedst, hvis vi hjælpes ad.

‘Når det regner på præsten...’

- I de små samfund må vi gøre op med fortidens undertiden forbitrede konkurrence med naboerne. - I dag spiller afstand nemlig ikke samme rolle som i gamle dage, og det betyder ikke

noget at skulle køre lidt længere efter attraktionerne. - Jo flere begivenheder, aktiviteter, koncerter, byfester, der er i Norddjurs som helhed, jo bedre er det for os alle. - Vi taber ikke noget ved, at det går godt for nabobyerne, tvært imod. Det øger aktiviteterne der, hvor vi selv bor. - Af samme grund har der været satset på en mere eller mindre fælles turismeudvikling for Nordkysten. Noget andet er helårsbefolkningen. Vi vil jo gerne have flere til at bo i Bønnerup... - Det tror jeg også er i fuld gang med at ske. Bønnerup er jo en rekreativ by. Der er fred og ro og natur. Livet i byen og omgivelserne repræsenterer helt unikke kvaliteter, som tiltrækker mange mennesker. Vi ser eksempler på, at flere seniorer opgiver deres hidtidige bopæl og flytter permanent til sommerhuset i Bønnerup. Det er der ikke noget galt i, men jeg ved jo godt, at det er børnefamilierne, der rykker. Det er dem, der skaber liv og puls i byen. Det er dem, der er fremtid i. (Fortsættes på side 3)

KOLOFON

AVISEN udgives i et samarbejde mellem Bønnerup og Omegns Borgerforening og en interessegruppe bestående af redaktionen. Avisen er uafhængig af politiske og økonomiske særinteresser. Redaktionen påtager sig intet ansvar for returneringen af stof og fotos, der uopfordret sendes til bladet.

Ansvarshavende for det redaktionelle indhold er Jens Brønden, der også er avisens redaktør og redaktionens tovholder. Avisen udkommer den første dag i hvert kvartals første måned (januar, april, juli og oktober). Redaktionelle indlæg til avisen samt medelelser om mærkedage sendes til:

bk@boennerup.dk, der læses af alle redaktionens medlemmer, eller til: Jens Brønden, Bønnerupvej 54, 8585 Glesborg. Trykning: Grefta Tryk, Grenaa

REDAKTIONEN: Annette Appel

Bjarne Lind, Redaktion

Vita Glad Petersen

Grafisk tilrettelæggelse/ombrydning appelgraphic@mail.dk

Næstformand i borgerforeningen b.lind@primanet.dk

Redaktion vitagladpost@hotmail.com

Mie Christensen

Mogens Lundetoft Clausen

Jens Brønden

Redaktion og distribution mie@nrdn.dk

Redaktion mogens.clausen1@skolekom.dk

Redaktion jensbroenden@gmail.com


BØNNERUP NYT

(Fortsat fra side 2)

Man vælger ikke fra, men til, når man bosætter sig i den såkaldte udkant, siger borgmester Jan Petersen til BønnerupKontakten.

Man må køre efter arbejdet

Men erhvervslivet har ringe kår i småbyerne? - Sandt nok, svarer borgmesteren. - Men det kan vende. Som nævnt betyder afstandene ikke så meget i dag som tidligere, og det er de færreste, der ikke vil køre en halv til en hel time til drømmejobbet, hvis de har de samme krav til bosted som de fleste af os andre her fra egnen. Det må kunne lade sig gøre at hente tilflyttere fra Århus’ nordlige nærområder og alle steder undervejs hertil. De vælger jo ikke noget fra ved at flyttet til Bønnerup. De vælger til – nemlig naturen, gode naboer og en beroligende stilhed. De koncerter og museer, som man ofte forklarer sin kærlighed til storbyen med, behøver man ikke gå glip af. Det er blot et spørgsmål om en køretur, som selv koncertpublikummet i hovedstadsområdet må begive sig ud på. - Man vælger altså ikke fra ved at flytte til Bønnerup eller en anden nordkystby. Men til!

Nød til at tjene penge

Alligevel ved vi jo fra forskningen vedrørende landdistrikters udvikling, at det er nødvendigt med indtjening i nærområdet. Hvad gør kommunen for at skabe gode vilkår for erhvervet? - Af forskningen fremgår jo netop, at udviklingen af landdistrikter er afhængig af, at der er en stor by eller et stærkt vækstområde i nærheden.

3

Derfor har vi etableret et samarbejde bredt i Østjylland. Som nævnt lige før, så klarer vi bedst udfordringerne i samarbejde med naboerne, og i det her østjyske samarbejde tilrettelægger vi fremtidens politik på området. - Et af resultaterne vil blive noget i retning af et katalog, der skal fortælle kommende igangsættere eller virksomhedsejere, hvilke muligheder, der er i de geografisk forskellige områder i Østjylland. Hvilket potentiale er der i den og den landsby eller på den og den egn? Hvordan er infrastrukturen? Hvilke traditioner kan der bygges på? Og så videre...

Folketinget må på banen

Hvad med et katalog for bosættelse med oplysning om de enkelte landsbyers afstand til Østjyllands seværdigheder, til skole, børnehave, vuggestue, oplysninger om foreningsliv, kulturtilbud og andet relevant? - Det er en del af projektet, siger Jan Petersen. - Der skal sættes fokus på de enkelte steders kvaliteter, men også nærområderne i bredere forstand, fordi flere landsbyer løfter større byrder i fællesskab end alene. I bogen ‘Oprør i udkanten’ (se side 14 - red.) nævnes betydningen af mindre skat for virksomheder, frafald af studiegæld, hvis man tager arbejde eller etablerer sig i ‘udkanten’, tilskud til både person- og godstransport med mere. Er det noget? - Der er ingen tvivl om, at det har betydning at forbedre erhvervsvilkårene i de såkaldte udkantsområder. Og der er allerede i dag visse fordele. For eksempel er der ingen dækningsafgift og ingen byggesagsgebyrer. Desuden giver de små kommuner en nær og hurtig service og sagsbehandling. Måske vil det vise sig, at der er landspolitisk vilje til at forbedre vilkårene yderligere i kantzonerne, men her er det så Folketinget, der bestemmer. Lokalt vil vi naturligvis presse på. Jo mere favorable udflytningsvilkår, vi kan tilbyde, jo bedre for Bønnerup og tilsvarende boligområder på Nordkysten. Jens Brønden


4

PORTRÆT

Kystfiskerne har mindre bifangst end andre - og fordi det kun udgør en mindre del af det samlede fiskeri, bør det sættes fri

Det var ikke nemt at få et billede af Allan. Men så sendte han fra Mallorca dette på mobilen af ham og hans datter, Mille.

Allan Monrad på 35 år bor med sin kone Rikke og lille datter Mille på Møllevangen og er udlært smed. - Min mor mente, det var en god ide at få noget uddannelse først, siger han. Allan kommer lige fra arbejde på sin kutter i havnen. Han kan ’godt li’ at skrue’. Allerede som konfirmand fiskede han fra en båd, han lånte af sine forældre. - Da jeg så startede med smedeuddannelsen og købte min nuværende båd, fik mine forældre deres båd tilbage. I dag har jeg en 32 fods Scania, også frembygget. Når båden er under 10 meter, er der

ingen begrænsning på antal havdage. - FKA (fartøjs kvoteandele) har vi fået efter historikken, altså hvor meget vi fiskede i 2003-4 og 5. Førhen fulgte kvoterne båden og reguleredes efter længden af fartøjet, tonnagen. Det var heldigt, du fiskede, og havde kvoter, inden den ny fiskeriordning! - Ja, i dag er det så godt som umuligt som ung at komme i gang med at fiske. Du skal først ud at købe kvoter, en promilleandel af den fiskekvote, som biologerne vurderer, der skal fiskes næste år. Så biologerne bestemmer år for år den del, du må fiske et givet år.

Men biologerne mangler data

- Du får lov at fiske en promilleandel af en givet fiskeart i et givet farvand. Der findes en kvotebørs, hvor du evt. kan bytte din kvote eller tilhandle dig en anden. Børsen er styret af udbud og efterspørgsel. - Vi fisker hovedsageligt tunger og kvabsøer. Men kvoten for tunger er nu over et par år formindsket til under

det halve. - Biologerne vurderer blandt andet fiskebestandene efter nogle prøvetræk, men da de er under besparelse, laver de for få træk og har mangelfulde data og lægger i øvrigt en stor sikkerhedsmargen ind, fordi der mangler reel viden om fiskebestandene. - I hele Kattegat må der årligt fanges omkring 100 tons torsk. Samtidig regner de med, at ca. 300 tons bliver smidt ud. Altså er der langt flere torsk, end biologerne vurderer, og så siger vi fiskere, at ’så ku vi jo lige så godt tage dem med ind, når vi har fanget dem! - Folk sætter normalt deres kvoter til salg hos skibsmæglerne, som altså både sælger fartøjer og kvoter. Problemet er, at mange har set opkøb af fiskekvoter som en god investering. - I kystfiskerudvalget har vi kæmpet for at få bedre vilkår til kystfiskeriet, fordi vi med de små både ikke kan deltage i det store spil med alle de penge, der flyttes rundt. Men indtil videre har der været al for lidt politisk medvind, og desværre mest i skåltaler, siger Allan.


PORTRÆT

Styret af finanssektoren Ja, før var fiskeriet statens ejendom, et fælles gode? Allan forklarer, at den nuværende fiskeri-ordning kan opsiges med syv års varsel, så tingene kan ændres, hvis der er politisk vilje til det. Men da der er milliarder i det, og banksektoren er kommet ind over, så er det nu de helt store interesser der blander sig. - Med finanskrisen faldt jo priserne på kvoter, så det er ligesom ved landbruget at bankerne har lånt alt for mange penge ud til erhvervet. - Nogle har alt for stor gæld, og folk låner, og har lånt, på ulige vilkår, men den store landmand og den store fiskekvoteejer holder man kørende, for det er alt for dyrt at lade ham gå fallit. Han får måske endda eftergivet en del af sin gæld, en eftergivelse alle de andre låntagere må betale. Den lille mand lader man gå konkurs, både i landbrug og fiskeri. - Vi fisker med nedgarn, der står på bunden (se sidste nummer af BønnerupKontakten - red.) og fisker tunger, torsk og rødspætter. Men her på pladsen kan vi kun lave penge på kulsøerne og tungerne. Der er ganske vist rigtig mange og fine rødspætter, men de koster ingenting, ja selvom de jo er dyre nok, når de til slut skal sælges til forbrugerne. Der er mange led der har fingrene nede i fiskeriet!

- Det er sært, at når folk stadig drikker mælk og spiser rødspætter, at du så ikke kan leve af at producere og fremskaffe produkterne. - Rødspætternes pris stiger nu langsomt, men ikke hernede. Selv om konkurrence er godt, så kan man ikke sige, at den virker særlig godt.’ Hvor mange kuttere er der tilbage i Bønnerup? - En 10-12 stykker, og en del er jo ved at falde for alderen, og der kommer ikke nye unge til. Det går baglæns. Der er vel to trawlere tilbage i havnen, en aktiv snurrevodsfisker, og resten er enmandsbåde.

Alenefiskeri

Tænker du og din kone på risikoen for, at du kommer galt afsted, når du jo fisker alene? - Nej vi snakker ikke meget om det, men selvfølgelig kommer det af og til tættere på, f.eks. når nu en hernedefra bliver sejlet ned oppe i Skagerrak. Fisker du kun i Kattegat? - Nej, for jeg havde fra starten en historik med at fiske i både Skagerrak og Nordsøen, så jeg fisker stadig meget deroppe, fra Hanstholm. Jeg kan køre hjem til familien fra Hanstholm på et par timer. Båden ligger deroppe hele vinteren. Herhjemme fanger jeg min årskvote af tunger på fire måneder. Det indbringer 150.000 kroner, og det kan man jo ikke leve af.

5

Så der må også fiskes i andre farvande. - Vi i kystfiskeriet har mindre bifangst pr. kg. end andre typer fiskeri. Og da kystfiskeriet vel står for bare 8 pct. af det samlede fiskeri, har det været diskuteret at give kystfiskeriet fri. Men hvis det resulterer i en større andel fisk til kystfiskeriet, skal man enten hente kvoterne hos de øvrige fiskere eller tillade mere fiskeri samlet set. - Hvis staten med fiskereformen i 2006 havde valgt at ophugge kutterne, havde der været rigeligt med fisk at fange til de tilbageblevne, men med de store trawlere, der er blevet bygget, er der nu igen for lidt at fange pr. fartøj. - Trawlerne er blevet så store og så dyre, at kvoterne derfor også samles på de store skibe, som i øvrigt som regel bundtrawler. De små både kunne, hvis de fik lov at fange nogle flere fisk, have en fornuftig økonomi og i øvrigt fiske mindre brændstofkrævende og miljøbelastende.’ Véd Danmarks Fiskeriforening egentlig, hvad den vil? Og var det nu fornuftigt at lade kystfiskerforeningen opsluge af den store fiskeriforening? Allan svarer, at det selvfølgelig på sin vis var nemmere kun at slås for een type fiskeri i kystfiskerforeningen, men at der jo kun er de samme fisk at slås om. Derfor nu en forening. (Fortsættes på side 6)


6

(Fortsat fra side 5)

Nuttede glubske sæler

Han omtaler også danskernes uvane med at nutte-gøre sæler, rådyr, ulve og lignende. De fredede sæler i farvandene spiser faktisk flere fisk i Østersøen end fiskerne fanger, og desuden smitter de fiskene med indvoldsorm. Men de er så søde og nuttede, synes danskerne, og da sælerne jo ikke svømmer ind og forstyrrer politikerne på Christiansborg, får de lov at formere sig og boltre sig i tusindvis, ligesom skarvene. - Syv-otte pct. af mine kulsøer blev, nu i foråret, ødelagt af sælerne i garnene, men hvor mange sælerne har fjernet helt, ved jeg jo

BØNNERUP NYT

ikke. De kan have taget en betydelig større andel, end det umiddelbart ser ud. Hvor meget sælerne samlet tærer på fiskebestandene, ved jeg heller ikke, men deres æderi bevirker selvfølgelig, at fiskekvoterne skrumper mere, end de behøver. - Styringen i Danmark er stram, du kan ingenting i dag, hvis du ikke har et stykke papir på det. Du kan hverken sejle en båd eller styre dit fiskeri, hvis ikke du har papir. Underkendelsen af håndens arbejde og erfaringen sker i alle fag. Det er vanvittigt. Af en artikel fra Danmarks Fiskeriforening fra 2001, fremgår, at der var 40 hjemmehørende kuttere i havnen. Hvordan kommer vi tilbage

Slut på varderne

Varderne breder sig, men det skal I ikke skrive til os om!!!

MED DEN chokerende afsløring, at historien om de ‘mystiske’ varder langs kysten egentlig var ment som en spøg, har redaktionen besluttet at afslutte skriverierne om emnet. Flere har været med på spøgen og har sendt os muntre indlæg, der

kalder på smilet og skaber lys i hverdagen. Men vi regnede ikke med, at varderne for nogle af vore læsere er dødelig alvor. Andre har reageret voldsomt på tonen i ‘debatten’ og synes ikke, det er på sin plads at udtrykke sig satirisk om hverken akademikere eller sjællændere. På den baggrund skal vi understrege, at ingen af debattens deltagere har haft til hensigt at ringeagte professorer, børn eller borgere hverken her eller i den del af det yderste udkantsdanmark, der ligger tættest på Sverige. Vi takker for interessen ikke mindst Allis Eliasen, hvis so-

til den blot 14 år gamle optimisme? Allan slutter samtalen: - Bønnerup Havns fremtid afhænger af de vilkår, politikere og embedsmænd giver kystfiskeriet. Hvis du med de nuværende vilkår kun kan fiske og omsætte for 150.000 kr. fra Bønnerup, så kan du ikke leve af det, og endnu mindre ansætte et ungt menneske og lære ham at fiske. De unge skal kunne se en fremtid i det. - Men hvis havnen mister den romantik, det er at komme ud af fiskebutikken dernede, og se bådene i havnen, se fiskerne komme ind, så bliver det rigtig svært i Bønnerup. Mogens Clausen

bre artikel vi en dag må finde plads til, når de anspændte gemytter har lagt sig. Og så var der en, der sagde: - Hvad med Hjertestien? Er det nu sikkert at færdes dér? Varderne breder sig som en smitsom sygdom. Dette ikke til opfølgelse fra læserne! Vi ønsker blot ikke at sidde alene med ansvaret for den advarsel og bringer her et billede fra den dystre, mørke skov, dér hvor stien strammer sammen, og udsynet er dårligt, og man ikke ved, hvad der gemmer sig bag næste varde.... Uuuuhhhh!


BØNNERUP NYT

7

Maritimt Stumpemarked bliver en årlig tradition

Blæsevejret vendte op og ned på det maritime stumpemarked, som måtte søge indendørs.

Det var ikke uden dramatik, at Bønnerup Strands Bådelaug i weekenden 5.-6. september afviklede det første maritime stumpemarked i kongerigets historie – vist nok! Natten mellem de to markedsdage vendte blæsten bogstavelig talt bunden i vejret på markedet, der hurtigt måtte rebe sejlene og flytte inden døre i fiskekassevaskehallen. Her havde frivillige i en fart gjort plads til de mange udstillere. Men alt i alt har ideen slået godt an, og det er allerede bestemt, at stumpemarkedet skal være en årligt tilbagevendende begivenhed. Dog

Bjarne Lind havde taget en god ven med, nemlig en velrenoveret Grenaamotor. Den blev beundret, men var ikke til salg.

helst uden alt for kraftige vinde, hvorfor markedet i fremtiden holdes et par uger tidligere. Ideen med stumpemarkedet er, at sejlere fra nær og fjern går på opdagelse i deres maritime

gemmer og fisker ting frem, som de ikke mere har brug for, men som andre kan have glæde af. Derpå sejler de til Bønnerup og disker op med herlighederne. Hvis de kommer langvejs fra, eller vejret viser tænder, er det naturligvis i orden at bruge andre transportmidler. Det kom ikke bag på arrangører og deltagere, at vejret kunne blive et problem. Vejrudsigten var klar i mælet, og en del udstillere meldte på forhånd fra, men kommer næste år. Alligevel var udvalget stort.

Det var ikke kun stumper og andet hardware, man kunne skaffe sig. Her er det maritime dækkeservietter.

Forretningerne i Bønnerup havde åbent med fokus på maritime tilbud og bakker i det hele taget ideen op. Bådelaugets frivillige havde rejst telte til udstillerne. Der var fiskefrikadeller fra Møllefisk og is og øl fra Havnegrillen. Bjarne Linds velrenoverede Grenaamotor var noget af et tilløbsstykke, og mange mindedes den tøffende lyd, når fiskerne i gode, gamle dage gik ud og ind ad havnen. Udstillerne var mødt op med alt fra gamle pakninger, over gummibåde med motor til nyere effekter fra forretningsoprydning. Og noget så sirligt som hjemmesyede, maritime dækservietter blev også faldbudt. Bådelaugets bestyrelse retter i sin beretning til BønnerupKontakten en tak til alle, der har ydet en indsats både for dette første stumpemarked og for den tradition, som det efter planen bliver.


A K T I V I T E T S K A L E N D E R 4 . K VA R TA L 2 0 1 5

8

Bønnerup Svømmeklub

Bankospil

Der spilles banko hver anden søndag klokken 19.15 i lige uger.

Biblioteket i Kulturcafeen

i Bønneruphuset har åbent alle onsdage fra kl. 16-18.

Bønnerup Strand Petanque Klub

Spiller alle tirsdage og torsdage kl. 19.00 og søndage kl. 10.00. Her fra oktober og resten af året spilles der også torsdag kl. 14.00.

Cykelklub for alle

Gratis og uforpligtende cykeltur hver mandag klokken 14.00 langs havet, når vejret tillader det. Mødested: Havet 82.

Onsdagsklubben

Klubben mødes hver anden tirsdag klokken 14-16:30, første gang 6. oktober og næste gang altså 20. oktober. Alle er velkomne.

2015

Strikkeklubben

mødes i Kulturcafeen i Bønneruphuset hver den første onsdag i måneden kl. 19.00. Alle er velkomne. Bønnerup Strand Strandjagtog Lystfiskerforening Generelt for foreningen nævnes, at de ture, hvor der er morgenkaffe og rundstykker koster 25 kr. pr. person for alle over 14 år. Tilmelding til aktiviteterne skal ske til Jens på 2020 8115 eller Hans på 8639 6105/ 26110812. Se i øvrigt kalenderen.

KALENDER

Lørdag 3. oktober kl. 8.00

Bønnerup Strand Strandjagtog lystfiskerforening Fisketur fra Bønnerup. Indvejning kl.14.00. Tilmeld senest 30. sep.

Lørdagene 3. og 17. oktober

Lystbådehavnen afholder aktivitetsdage, hvor vi lukker ned for sæsonen, Begge dage mødes vi i fælleshuset kl. 08:00 til en kop kaffe og fordeling af opgaverne. Tilmelding til Niels Erik tlf. 23290760 eller Elvin tlf. 20246522.

Lørdag 10. oktober

Der svømmes med fulde hold, få ledige pladser på det øvede hold. Skriv på bs@boennerup. dk hvis der er ønske om en plads på øvede hold. Sidste svømme-dage i denne sæson bliver 30/11 og 1/12. Vi holder indskrivning til sæsonen 2016 i januar/februar.

Bønnerup Srand Bådelaug Standerstrygning med efterfølgende tragtement i fælleshuset.

Lørdagene 10. og 24. oktober

Der er fælles bådoptagning ved kranbil fra kl. 8:00. Tilmelding til Jürgen Kern på mobil 24636926

Søndag 11. Oktober kl. 10.00

Bønnerup Strand Strandjagtog lystfiskerforening Put & Take: Vores Tur i Put & Take 22. august blev aflyst, så nu forsøger vi igen. Mødested: Put & Take søen i Fannerup senest kl. 9.45, hvorefter vi går samlet ind. Prisen for voksne 65 kr. og for børn 40 kr.. hvis man er der til tiden. Indvejning kl. 12.00, hvorefter der grilles pølser for 25 kr. pr. person. Drikkevarer kan købes til sædvanligt lave priser. Tilmelding senest 7. okt.


KALENDER

Lørdag 24. oktober kl. 18.00

Bønnerup Strand Strandjagtog lystfiskerforening Ålegilde: Ål i lange baner til 170 kr. pr. mand. Kan du ikke lide ål kan du sige det ved tilmeldingen, så vil vi lave noget andet til dig. Da der kun er plads til 45 personer vil det være først til mølle. Der vil i øvrigt i aftenens løb blive solgt amerikansk lotteri. Tilmelding senest 10. okt.

9

Onsdag d. 18. november kl. 18:00

Fællesspisning i Bønnerup-Huset Menuen er flæskesteg med det hele. Billetter skal købes i forsalg i LokalBrugsen, Bønnerup Strand senest d. 15. november. Pris voksne 50 kr. og børn op til 12 år 25 kr. (Arrangementet er uafhængigt af Borgermødet kl. 19.30)

Onsdag d. 18. november kl. 19:30

Bønnerup Havnefest Forening foregår Generalforsamling kl. 16.30 i Bønneruphuset. Kom og giv dit besyv med om årets Havnefest og kom med dine idéer til næste års fest.

Bønnerup og Omegns Borgerforening og aktivitetsgruppen fra børnehavelukningen inviterer til det halvårlige borgermøde i Bønneruphuset. Mød op og bliv klogere på, hvad der rører sig i din by. (Arrangementet er uafhængigt af fællespisningen kl. 18.00)

Lørdag 7. november kl. ca. 18:00

Søndag d. 29. november kl. 14.00

Lørdag 7. november kl. 16:30

Bønnerup Havnefest Forening Hjælperfest for alle, der har hjulpet til ved årets Havnefest. Der er gratis adgang for alle hjælpere, der på den ene eller anden måde har givet en hånd med. Andre er også velkomne, men skal betale 100 kr. Havnefestforeningen byder på en bid mad, mens drikkevarer sælges til rimelige priser. Tilmelding skal foretages til Palle Press tlf. nr. 6174 1400 og til Vita på tlf. nr. 5189 4811 eller til festudvalg@boennerup. dk senest d. 1. november 2015.

Lørdag 7. november kl. 10:00

Bønnerup Strand Strandjagtog lystfiskerforening Fisketur i Ramten sø kl. 10:00.Vi mødes som sædvanligt ved Hutters reklamesyning i Ramten, hvorfra vi kører ud til fiskepladsen. Løbende indvejning, så gedderne kan sættes ud igen. Efter endelig indvejning kl. 13 vil vi forsøge at grille pølser til den sædvanlige pris. Tilmelding senest onsdag den 4. november.

Søndag d. 15. november kl. 09:00 Andespilspetanque på banerne Åvej.

Bønnerup og Omegns Borgerforening afholder Juletræsfest for børn i alle aldre. Der er underholdning, slikposer til børnene, og der sluttes med juletræstænding på parkeringspladsen, hvor vi ønsker hinanden en rigtig glædelig jul.

Lørdag 12. december kl. 18:30

Inger Rasmussen og Joan Lykke Petersen holder julefrokost i Bønneruphuset. Førhen var julefrokost i BønnerupHuset en fast tradition, og det er det, Inger og Joan nu vil forsøge at genoplive. Menuen er god gammeldaws julemad, og Krause spiller efter maden op til dans. Kuvertpris 198 kr. Tilmelding senest d. 1. december 2015 til Joan på tlf. 8638 6187.

Lørdag 12. december kl. 17:00

Bønnerup Strand Bådelaug Julefrokost i fælleshuset. Tilmelding til Inga tidligst 1. november på telefon 2143 9250. Max. 40 deltagere. Kun medlemmer.


10

BØNNERUP NYT

Havnefesten holder generalforsamling og hjælperfest LØRDAG D. 7. NOVEMBER 2015 holder Bønnerup Strand Havnefestforening generalforsamling med efterfølgende hjælperfest i Bønnerup- huset. Generalforsamlingen indledes kl. 16:30, og her vil der være mulighed for at komme med ris, ros og kommentarer til dette års Havnefest. Men også ideer og forslag til næste års afvikling af denne årets største begivenhed kan luftes. Havnefesten næste år er berammet til dagene torsdag den 7. juli til søndag den 10. juli 2016. Bemærk, at festen næste år ligger i uge 27, hvilket skyldes konceptet ”altid 2. weekend i juli”.

Forslag/emner, der ønskes behandlet på generalforsamlingen samt navne på personer, der ønsker at stille op til bestyrelsen, bedes meddelt til formand Tilly Vang Johansen tlf. 2084 1464 senest den 1. november 2015 Der er frit fremmøde til generalforsamlingen, mens tilmelding til Hjælperfesten, der starter kl. 18.00 er nødvendig. Ved hjælperfesten er der gratis adgang til fest og spisning for alle, der har hjulpet til ved Havnefesten, mens øvrige spisende skal betale 100 kr. Drikkevarer kan købes til rimelige priser. Tilmelding senest d. 1. november til Palle Press tlf. 6174 1400 eller Vita Glad Petersen tlf. 5189 4811.

Havnefesten 2015

VEJRGUDERNE var med havnefesten i år. Tusinder af gæster lagde vejen forbi Bønnerup Havn, og stemningen var som sædvanlig helt i top. Bønnerup Strands Havnefest er en begivenhed, der appellerer til igen og igen at gennemleve traditionerne fra tidligere år. Og det er præcis, hvad deltagerne gør. Alt skal opleves nogenlunde som sidst, både det, man

selv tager initiativ til, og den underholdning, som havnefestens arrangører har tilrettelagt. Vi bringer her en serie billeder fra årets havnefest og håber, det kan sætte lidt humør på det efterår, vi har taget hul på. Næste års Havnefest løber af stablen fra den 7. til den 10. juli, så sæt allerede nu kryds i 2016-kalenderen.


BØNNERUP NYT

11


12

N AT U R E N N U

Vilde svampe i

Karl Johan 1,4 kilometer fra havnen.

BØNNERUP er omgivet af en natur med lige dele idyl og vildskab. Vi er forskånet for disse friserede promenadeparker, som naturen er repræsenteret af i de mere folkerige egne, og vi kan færdes de fleste steder med respekt for de regler, som landmænd og skovejere foreskriver. Og de giver os god mulighed for at dyrke årstidens helt store eventyr: Svampejagten. Men vær opmærksom på, at skovens og markens afgrøder – og det gælder også svampene – tilhører ejerne, så det er en god ide at spørge om lov og holde øje med de jagtarrangementer, der kan være i området. Ellers må I holde jer til vejene gennem skoven, og her er der næppe nogen, der vil gø af, at I samler de svampe, som I kan nå langs kanten Herefter er det så bare at finde ud af, hvilke svampe, der kan spises, og måske især dem, man kan dø af.

Der er heldigvis ikke mange svampe, man kan dø af, men de er ganske almindelige, og hvis man ikke kender dem, bliver man nok ikke så gammel som svampejæger. For det meste er kendetegnene tydelige, men det er nødvendigt at sætte sig grundigt ind i sagerne, dels ved at skaffe sig noget litteratur om emnet og dels ved at tage ud med rutinerede svampejægere. Desværre er det bare sådan, at svampejægere er et tilknappet og utilgængeligt folkefærd, der skjuler deres viden om de gode steder, som de har lært sig at kende gennem et helt liv. Aller helst lusker de rundt som en uskyldig tyveknægt og sørger for, at svampekurven ikke kan ses af forbipasserende.

Violet Ametysthat kan spises rå og pynter på salaten. Kan ikke forveksles med giftige svampe.

Men prøv alligevel at snakke jer til rette for at få et lift til en tur i skoven. Det kan godt være, I bliver nødt til høj og helligt at love, at I ikke fortæller det til nogen, hverken ægtefæller, bedste-

venner eller hvem, der ellers står jer nær. Og vid, at den dag, det er jer, der har fundet jeres egne steder, så stol ikke på nogen. End ikke ægtefælle, bedstevenner og så videre. Det breder sig! Den gamle redaktør har fundet sine egne steder selv og senere udvekslet ‘lige for lige’ med nogle få andre nørder, der er ligeså næn om deres viden. Et godt redskab er en god felthåndbog om svampe. Her skal anbefales ‘Spiselige svampe og deres giftige dobbeltgængere’, der i grove træk på den ene side viser den spiselige og på den næste den ‘kriminelle’ dobbeltgænger, man skal holde sig fra. Bogen sikrer imod fejltagelser og er en knippel god begynderhåndbog. Et andet ‘værktøj’ er de arrangerede svampeekskursioner, som du let finder på nettet. De er meget lærerige og fylder med lidt held kurven med et spændende sortiment fra naturens spisekammer. Hvis du dertil er glad for at svinge gryderne i køkkenet, er du i gang med et helt nyt livsafsnit. Held og lykke. Af Mogens/Jens --P.S.: Her navnene på nogle giftige danske svampe: Grøn fluesvamp, snehvid fluesvamp, alm. netbladhat, rød fluesvamp, panterfluesvamp, satans rørhat og puklet giftslørhat.


13

N AT U R E N N U

Sjældne fugle i Bønnerup

En lokal havørn, ganske vist fotograferet med mobiltelefon ved Horskær, Gyllingnæs syd for Odder. Fotografen hedder Anders Stenkilde, og han har stillet optagelsen til rådighed for Bønnerupkontakten.

MANGE HAR allerede haft den glæde at se havørnen over Bønnerup. Redaktionen ved ikke, om fuglen er en gæst, eller om den har slået sig fast ned i området. Det er kun et par år siden, at vi har kunnet se havørnen jævnligt her hos os. Den er iagttaget på alle årstider og er set flyvende i alle retninger. Havørnen har været udryddet som ynglefugl i Danmark, men er nu vendt tilbage og har fået godt fodfæste. Ifølge havørneeksperten Frank Wille er der flere ynglende par, især på øerne, og muligheden for et comeback for de store fugle er gode. Hvorvidt den ørn, vi nu har truffet adskillige gange over

Bønnerup er på udkig efter fast bopæl eller måske allerede har fundet en, ved vi ikke noget om her på BønnerupKontaktens naturredaktion, og vi vil meget gerne i kontakt med mennesker, der ved noget mere. Havørnen er umådelig smuk i flugten, måske også lidt sløv og kluntet, fordi det store vingefang ikke tillader hurtige vingeslag og krappe manøvrer. Fra vingespids til vingespids kan den, når den er allerstørst, måle 2,75 meter – altså som halvanden stuedør. Det giver den en rolig, majestætisk flugt, der er allersmukkest, når den tilsyneladende uden mål og med lader sig drive med opvinden, hvor den så bærer hen. Man får let det indtryk, at havørnen har oceaner af tid til det, den nu er i gang med. For 10-15 år siden blev der set en ung kongeørn (sjælden) i Finns og Milles popler, der

hvor muflonerne gik. Både popler og mufloner er væk nu, og det samme gælder kongeørnen. Også en anden sjælden fugl, biæderen, har taget Norddjurs i besiddelse. Det er egentlig en tropefugl, der gennem årene er rykket mere mod nord og nu er set flere steder i Danmark, hvor den også er begyndt at yngle i små kolonier. Biæderen er umådeligt farvestålende. Den er 30 centimeter lang og fanger bier, hvepse og andre insekter i flugten. Biæderen er iagttaget ved Gjerrild og ved Fornæs, hvor ‘den gamle redaktør’ var en af de heldige iagttagere. Jens Brønden Se også: http://pandion.dof.dk/artikel/ tre-par-biædere-har-ynglet-idanmark-i-2014

Stor var forbløffelsen, da ‘den gamle redaktør’ for ganske nylig så en biæder ved Fornæs. Det er oprindeligt en tropefugl, der ligesom os andre er kommet til at holde af Norddjurs. Biæderen er også set ved Gjerrild Nordstrand. Foto: Klaus Dichmann.


14

BØNNERUP NYT

Boganmeldelse: OPRØR FRA UDKANTEN Mulighedernes Land 2.0 Finn Slumstrup, Viggo Mortensen (red.) Forlag: Hovedland 2015 207 sider Pris: ca. 200 kr.

Redaktionen havde lovlig meget stof til forrige nummer og måtte derfor udsætte de mindst aktuelle artikler. Denne kan vi ikke gemme længere. Thorstein Stefansson har læst en bog, der vedrører alle os, som bor et godt stykke udenfor de største byer: BOGEN ER ET RESULTAT af en aktiv lokalgruppes arbejde (på Ærø). Bogen indeholder flere lange og velskrevne artikler, men desværre også artikler, der er ubehjælpsomt formuleret, og som ikke bidrager med nye ideer og viden (”på landet er der varme relationer” og ”vi kommer hinanden ved og hjælper hinanden”). Ak ja! Mon ikke folk på en villavej i Vanløse eller beboere i en opgang på Nørrebro i København gør det samme? Men når der i lokalsamfundet er fælles opgaver, så viser lokalsamfundet tænder, påpeges det i bogen (jvf. fællesaktiviter i Bønneruphuset, på havnen, revy, strandrensning, bevarelse af børnehave, havnefest osv.). Men, selv om bogen er optimistisk, tegner der sig et mørkt fremtidsbillede af livet i Udkanten, hvis ikke staten vil føre en overordnet aktiv udviklingspolitik i landområderne/Udkantsområderne (1 mill. mennesker). Hvad kan der gøres? Svarene gives ved at se på Norge og Sverige, påpeges det i flere kapitler.

Her vil jeg opliste nogle af bogens forslag: 1) Beskatning af virksomheder nedsættes i landområder (Oslo 18 procent, Udkantsnorge 0 procent). 2) Studiegælden nedsættes med 10 procent årligt, hvis den færdiguddannede arbejder lokalt eller skaber virksomheder lokalt (Norge). 3) Gratis transport af gods og personer fra beboede øer (Sverige). 4) Kommuneskat fra sommershusejere tilfalder forholdsmæssigt lokalkommunen. 5) Antallet af landbrug i Danmark er faldet fra 300.000 til ca 10.000 på 50 år. I bogen foreslås oprettet 20.000 ”mindre statshusmandsbrug” ved gunstige lånemulighed og med specialiseret produktion-deltidsarbejde. 6) Der er for tiden 60.000 nedrivningsegnede huse i Udkantsdanmark. Det vil med det nuværende tempo tage ca.15 år at fjerne dem. Tempoet skal sættes op, foreslår bogen. EU’s strukturfonde til udvikling af landområder skal udnyttes med central indsats (i øvrigt et astronomisk beløb). 7) Kortere afstand til uddannelse, læge osv. vil gøre det mere attraktivt at bosætte sig lokalt. Så staten og Folketinget må snarest på banen. Alt i alt en noget ujævn bog. Med enkelte gode kapitler og ideer. Thorstein Stefansson


15

BØNNERUP NYT

Pigen fundet

Her har vi den efterlyste pige, Rikke, som slet ikke har været væk, men blot bor i Knebel, sammen med borgmester Jan Petersen.

VED INDVIELSEN af Oplevelsesplads Bønnerup var en pige ivrig efter at hjælpe borgmester Jan Petersen med at klippe snoren over til kajakbroen. Det skrev vi om og valgte at bringe billedet, selvom vi ikke havde navnet på pigen og ikke

kendte nogen, der kunne hjælpe os. I artiklen efterlyste vi pigen, fordi en avis ikke kan bringe et billede af en pige, den ikke ved, hvem er. Endelig kan vi nu rette ryggen, fordi en læser så langt borte som i Knebel faldt over

avisen og så sin datter sammen med borgmesteren i det historiske øjeblik. Og fluks fór han til tasterne og sendte os dette: - Jeg ved, hvem pigen er. Hun er nemlig min datter og hedder Rikke Hejborg Kristensen. Vi var henne ved havnen for at overvære indvielsen. Vi er tit i Bønnerup, fordi vi har sommerhus på Enøvej. Med venlig hilsen... Også vi sender en venlig hilsen til Rikkes far. Han hedder John og bor Havbovej 16 i Knebel. Vi må huske at sende ham og Rikke et eksemplar af dette nummer og så håbe, at de flytter til Bønnerup og bliver her.

Stavnshoved – Nordkystens udsigtspunkt HVAD BLEV DER af Stavnshoved, Nordkystens udsigtspunkt? Stavnshoved har altid været et udsigtspunkt. Højden på 35 meter over havet muliggør et langt kig mod Anholt, og fra dette punkt har fiskernes familie i flere tusind år spejdet efter fiskefartøjer for hjemadgående. Tidligere førte en skovvej frem til den ryddede, græsklædte plads på toppen. Der var træstammer til at hvile sig på, og stedet var nemt at

finde. Ved Gjerrildstien nedenfor den stejle skrænt, der er blomsterklædt med gule kodrivere fra marts måned, ligger kæmpevandreblokken Troldstenen, Pekkenilstenen, der siges at være slynget herover fra Halland af en rasende troldkvinde - godt kastet! Går man ind til Pekkenilstenen og lidt videre frem, rejser klinten sig, stejl, jordet og mudret. For få år siden blev skovvejen til udsigtspunktet pløjet

op og tilplantet. Siden har adgang til stedet været svær. Det enestående sted burde igen gøres tilgængelig for fastboende og turister. Trætrin kunne lægges ind i skrænten, så man kunne bestige den helt op til det imponerende udsigtspunkt på toppen af Stavnshoved klint. Mogens Clausen


16

BØNNERUP NYT

Det første familieløb kom flot fra start

TORSDAG d. 16. juli 2015 var der præmiere på en helt ny begivenhed, Bønnerup Strand Familieløb. Med ruter på 2, 5 og 10 km. var løbet tilrettelagt, så alle kunne være med, og det gav pote med 241 deltagere. Løbet blev arrangeret af Maria Press, Trine Kern, Pia Christensen og Tilly Vang Johansen, der fik hjælp af rigtig mange frivillige, som

før, under og efter løbet gav en hånd med. Der var også god opbakning i form af sponsorater fra det lokale ervervsliv. Ruterne var lagt på den nyrenoverede Hjertesti og viste dermed på smukkeste vis Bønnerups dejlige natur frem. Vejret var med arrangementet, og alt klappede på dagen, hvor også mere ”trænede” løbere gav udtryk

for, at løbet var afholdt meget professionelt. Datoen for næste års familieløb er fastsat til torsdag d. 14. juli 2016, så der allerede nu kan lægges et godt træningsprogram, der gør det muligt at 'toppe' på det rigtige tidspunkt. Det gælder ikke mindst løbere, der vil være med på næste års nye distance – den 21,0975 kilometer lange halvmarathon.

Tv.: Familieløbets ældste deltager, Knud Monrad, og herover vinderne på henholdsvis 1, 5 og 10 kilometer: Frederik Glad Petersen, Jacob Elbjerg Stengaard og Jacob Brøndum. Øverst et udsnit af løberne, med Bønnerup godt repræsenteret.

7. udgave, oktober BønnerupKontakten 2015  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you