Issuu on Google+

FællesBladet Beboerbladet for Østjysk Bolig

1. maj 2012 · Nr. 152

AFDELINGSBESTYRELSER PÅ KURSUS:

Grib dirigentstokken I DE T T E N U MME R :

Markvandring: Tjek på beboerønsker og budget i Skæphøj Beboerberetning: Den nye dreng i klassen Vandforbrug: Hold øje med dryppende haner Kursus: På skolebænken i dirigentrollen Bestyrelsen kommenterer: Behov for nye briller på boligsocial støtte

Reportager · Debat · Fotos · Aktiviteter · Artikler


FællesBladet · Maj 2012

I dette nummer: Kursus: Grib dirigentstokken! side 4-5 Bølgerne kan gå højt, når der afholdes afdelingsmøde. Derfor har 20 beboere fra forskellige afdelinger i Østjysk Bolig, været på kursus i ’rollen som dirigent’, så de nu er godt rustet til kommende afdelingsmøder.

Den nye dreng i klassen: side 6-7 Ny beboer Søren Morsing beretter om sine første måneder i Præstehaven. Fra de første strøg med malerpenslen til forventningens glæde om sommeraftener på terrassen.

Markvandring uden bonderøv og waders: side 8-9 Forår i Østjysk Bolig er lig med markvandringer. Tag med en tur til Skæphøj, hvor der kom styr på beboerønsker og budget på årets vandring.

FællesBladet FællesBladet er beboerbladet for Østjysk Bolig. Bladet udkommer den 1. i hver måned (bortset fra januar og juli). Stof til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest den 15. maj 2012.

Uddrag af artikler må benyttes i citat og med kilde­henvisning.

Redaktionen kan kontaktes telefonisk alle hverdage kl. 9.00-17.00 på tlf. 86 19 72 15

FællesBladets e-mail: nadia@publico.dk Postadresse: Publico ApS, Mejlgade 47, Baghuset 1. sal, 8000 Århus C

Redaktion: Uffe Lyngaae (ansv.), Nadia Bjørnson-Langen og Nanna Mia Jørgensen

Oplag: 1.350 eksemplarer - Repro og tryk: We Produce

Layout: INEO Designlab a/s · www.ineo.dk

Side 2

FællesBladet · Maj 2012

Meninger, der tilkendegives i bladet, kan ikke tages som udtryk for Østjysk Boligs officielle standpunkt.


Leder

God indsats i marken

Afdelingsmøder kan være genstand for glødende debatter om alt fra husdyr til husleje. Skal et møde glide smertefrit, er det vigtigt med en god dirigent. For at sikre dette har 20 repræsentanter fra selskabets forskellige afdelingsbestyrelser været på kursus i ’rollen som dirigent’. Med sig fik de – udover gode diskussioner – en håndfuld tips at tage med, når de selv skal ud i marken og gribe dirigentstokken. På side 4-5 kan du få input fra mødet og læse de syv bedste råd til at få afdelingsmøderne til at ’spille i takt’ (side 4-5).

”En markvandring er et vigtigt led i budgetplanlægningen for de enkelte afdelinger. Og det er derfor her, forslag og ønsker til nye initiativer i afdelingen skal luftes.”

Kære læser – velkommen i maj-nummeret af dit beboerblad! Umiddelbart er det ikke huller i asfalten eller revner i murværket, der dukker op på nethinden, når man hører ordet markvandring. Ikke desto mindre er markvandring i Østjysk Boligs afdelinger en fast begivenhed hvert forår. Her gennemgås ejendommens generelle vedligeholdelsesstand af en inspektør og varmemester i selskab med beboerrepræsentanter. Sidstnævnte er en vigtig ingrediens, da det er dem, der har fingeren på pulsen og derfor har bedst øje for fejl og mangler. En markvandring er et vigtigt led i budgetplanlægningen for de enkelte afdelinger. Og det er derfor her, forslag og ønsker til nye initiativer i afdelingen skal luftes. Følg med på årets markvandring i afdeling 88 og få indblik i, hvad der kan komme op på sådan en tur (side 8-9).

At flytte til et nyt sted kan på en og samme tid være en skræmmende og spændende oplevelse. Mød en ny beboer i Præstehaven – afdeling 2, der beretter om den første tid som ny dreng i klassen. Om det at blive mødt af en ’b-ordning’, som betyder, at man selv må kravle i malertøjet og svinge penslen. Og om følelsen, når det går op for en, at man har fundet sig tilpas i sit nye hjem (side 6-7).

Go’ læselyst!

På redaktionens vegne Nadia Bjørnson-Langen

FællesBladet 2010 FællesBladet· ·April Maj 2012

Side 3


FællesBladet · Maj August 2012 2011

KURSUS:

Grib dirigentstokken! Bølgerne kan gå højt, og der kan være mange følelser på spil, når der afholdes afdelingsmøde i en boligafdeling. Derfor er det vigtigt med en god og kompetent dirigent, der kan styre slagets gang. For at sikre dette i Østjysk Bolig, var tyve kvinder og mænd fra de forskellige boligafdelinger for nylig på kursus i ’Rollen som dirigent’.

  AF NANNA MIA JØRGENSEN

Hvordan afholdes en afstemning? Er det en dårlig idé med afdelingsformanden som dirigent? Hvad sker der, hvis afdelingsmødet ikke bliver indkaldt i tide? Det er bare et par af de spørgsmål, som blev besvaret og debatteret på fyraftenskurset ’Rollen som dirigent’.

Blod, SVED & tårer Direktøren fra Østjysk Bolig, Allan Søstrøm, bød efter sandwich og sodavand velkommen med følgende ord: – Posten som dirigent kan være hård at bestride, derfor er det vigtigt, at I bliver godt rustet. Da Østjysk Bolig ikke er eksperter på området, har vi indkaldt Søren Madsen fra Boligselskabernes Landsforening. Herefter overtog kredskonsulent Søren Madsen styrepinden. Han har mange års erfaring på området, og det var han klar til at dele ud af. Der blev også tid til enkelte anekdoter fra hans egen optrædener som dirigent, som bestemt havde budt på blod, sved og tårer – med hovedvægt på sved, når bølgerne er gået højest. Grinende fortalte han, at et konfliktfyldt møde med mange deltagere kunne være nok til at tage livet af en af hans skjorter. Søren Møllers erfaring er, at det ofte er en stor udfordring at stå med dirigentstokken, når emner som ’husdyr ’eller ’stigninger i husleje, varme eller el’ er på dagsordenen.

Side 4

FællesBladet · Maj 2012

Søren Madsen fra BL delte ud af sin erfaring som ordstyrer

Tips og godt gruppearbejde Undervejs blev deltagerne kastet ud i gruppearbejde, hvor de skulle komme med bud på, hvordan en god dirigent varetager forskellige problemstillinger. Flere gange ramte deltagerne plet, mens løsningen på ”facitlisten” af og til også vakte overraskelse. Eksempelvis var alle klar over, at et formandsvalg, som ender uafgjort, skal udløse en lodtrækning. Deltagerne ramte derimod forbi mål på spørgsmålet om, hvorvidt repræsentanter fra administrationen kan udelukkes fra et afdelingsmøde – det kan de ikke. Ud over de mere formelle regler var der

også fokus på de særlige tips til dirigentrollen, som kan forhindre konflikter. Det blev fremhævet, at dirigenten undervejs skal forholde sig neutral og ikke selv komme med indspark til debatten. – For at undgå tvivl om, hvilken kasket dirigenten har på, bør afdelingsformanden ikke varetage rollen som dirigent i egen afdeling, forklarede Søren Madsen. Videre i den dur var der mange nyttige råd, som de tyve fremmødte repræsentanter kan tage med sig hjem til afdelingerne. Så de enten selv kan svinge dirigentstokken – eller hjælpe med at klæde en anden person i afdelingen godt på til at varetage rollen.


Beboerbladet for Østjysk Bolig

Under gruppearbejdet blev deltagerne stillet over for en række konfliktfyldte scenarier, som af og til udspiller sig på afdelingsmøder. Det blev ivrig drøftet, hvordan dirigenten bedst løser konflikterne.

Syv gode råd om afdelingsmøder • Et møde skal indkaldes med mindst fire ugers varsel • Dirigenten kan med fordel vælges på forhånd, så han/hun er klar til at lede mødet. De primære opgaver er at have styr på dagsordnen og talerlisten og at sørge for god ro og orden • En referent udpeges med det samme • En dirigent skal aldrig selv deltage i debatten – det skaber forvirring • Formanden skal helst ikke være dirigent i sin egen afdeling • Spørg, om en anden afdeling kunne være med på at ’bytte’ dirigent. På den måde sikres, at dirigenten ikke er personligt involveret i eventuelle stridsspørgsmål • Den såkaldte informationspligt betyder, at et referat fra et afdelingsmøde skal gøres tilgængeligt for afdelingens lejere senest fire uger efter mødets afholdelse

3 deltagere om kurset: Tre af deltagerne på dirigent-kurset havde tid til mellem gruppeøvelser og pausen at fortælle, hvad de synes om kurset, og hvordan et afdelingsmøde normalt løber af stablen i deres afdeling. William Pham, Afd. 5 – Rosengården (Aarhus C) Jeg synes, at sådan et kursus er et fint indspark, fordi det giver nogle konkret spilleregler at arbejde ud fra. Det gør det meget nemmere at definere sin egen rolle, hvis man ender i en situation som dirigent. Nu er der jo også konflikthåndtering i spil, men jeg må sige, at det er der ikke det vilde af i min afdeling, som jo er ungdomsboliger. Ja, det er svært nok overhovedet at få nogen til at møde op. Så vi har ikke de store debatter, som det kræver en myndig hånd at holde styr på. Klaus Djernes, Afd. 3 – Ryhaven (Aarhus V) De seneste tre år har stort set alle afdelingsmøder i min afdeling handlet om hunde og katte. Det er noget, der vækker mange følelser, og derfor har det også fungeret som et glimrende trækplaster til møderne. Til sidste møde blev der langt om længe truffet nogle endelige beslutninger omkring husdyr, så nu frygter jeg lidt, at der kommer et ordentligt dyk i deltagelsen. Dirigentrollen er nok ikke en, jeg selv skal påtage mig, da jeg er formand, men nu har jeg i hvert fald nogle input til, hvad rolle går ud på, som jeg kan videregive til de andre i afdelingen. Alice Jespersen, Afd. 82 – Skanseparken (Ry) Kurset er et fint og vigtigt tiltag. Det er godt at få lært noget om, hvordan rollen som dirigent kan gribes an. Så kan vi forhåbentlig få lidt inspiration med hjem i afdelingerne. Vi oplever dog ikke den vilde dramatik til møderne i Skanseparken, det forløber altid meget stille og roligt. Men det er alligevel godt at have styr på det med rammerne omkring et afdelingsmøde.

FællesBladet · Maj 2012

Side 5


FællesBladet · Maj 2012

BEBOERBERETNING:

Den nye dreng i klassen   AF SØREN MORSING, AFD. 2

Du kender det måske selv. Dét at være den nye dreng eller pige i klassen. Eller måske at være den senest ankomne på en arbejdsplads. Det er spændende, men kan til tider også være skræmmende. Spændende, fordi alt er nyt. Der skal skabes nye relationer og muligvis findes nye venner. Skræmmende, fordi der er så meget ukendt, man skal sætte sig ind i. Nye traditioner, vaner og regler, man skal lære og overholde. Jeg blev den nye dreng i klassen 14 dage inde i det nye år. Vinden bed i huden som en arrig hund, og foråret syntes uendelig lang væk. Siden er foråret dag for dag rykket lidt nærmere. Vi har allerede mærket solens varme stråler kærtegne vores vinterblege hud. Og jeg haft tid til at reflektere over, hvordan min første tid som ny beboer i Præstehaven (afd. 2) har været. Skønt alt ikke har været rosenrødt, vil jeg dog fokusere på alt det positive. Det negative: finanskrise, arbejdsløshed, stigende priser på benzin og fødevarer fylder i forvejen nok i mange menneskers hverdag og i formiddagsaviserne. Jeg brugte de første uger på at få litervis af maling og adskillige ruller tapet til at hænge fast på væggene. Jeg havde ingen erfaring med ”B-ordning”. For mig havde det været ”normalt”, at alt var klart, når jeg flyttede ind. En maler ville have strøget hvid maling på væggene, og alt ville dufte rengjort. Dermed ikke sagt, at jeg foretræk-

Side 6

FællesBladet · Maj 2012

Søren Morsing og hans familie flyttede i januar ind i Præstehaven 2.


Beboerbladet for Østjysk Bolig

Tre på stribe. Sådan kommer bebyggelsen med de karakteristiske gule mursten til syne, når man kommer ad Viborgvej.

”Jeg glæder mig hver dag til at komme hjem. Som dagene går, bliver det mere og mere mit hjem.”

ker en ”B-ordning” frem for en ”A-ordning”. Men for en ny dreng i klassen var det uvant, at det første, der stod på dagsordenen, var at fjerne sporene fra de tidligere lejere med Ajax, malerrulle og pensel som våben. Mandag morgen – min første mandag morgen i mit nye hjem – ringede det på døren. Udenfor stod en tømrer. Han skulle montere mit nye køkken. Op ad formiddagen lå det gamle køkken på en trailer. Senere på ugen kunne jeg sætte glas, kopper og tallerkener ind i de nye køkkenskabe. Det eneste, der undrede mig, var, at placeringen af elementerne var nøjagtigt som i det gamle køkken. Med så mange kvadratmeter kunne ”køkkenarkitekten” da godt have fundet plads til en integreret spiseplads… tænkte jeg. Og hvorfor havde jeg ikke fået mulighed for at vælge den underlimede køkkenvask, som jeg allerhelst ville ha’ haft? De tidligere lejere havde da en underlimet køkkenvask, og jeg var da villig til at betale differencen, hvis det var økono-

mien, der haltede. Uhh, nu var jeg lige ved at bryde mit løfte, om at være positiv. Det hårde arbejde med at svinge malerrulle og pensler satte sit tydelige aftryk på mit tøj. Heldigvis lykkedes det mig at finde vaskekælderen. Hér blev jeg mødt af en fantastisk maskinpark. Efter lidt startvanskeligheder med at reservere maskiner og finde de reserverede maskiner kunne jeg sætte mig tilrette og vente på resultatet. Inden længe kunne jeg vandre hjem med en vaskekurv fuld af rent, nyvasket tøj. Jeg blev positivt overrasket over prisen på en kurvfuld rent vasketøj. Discountpris, men topkvalitet. Mit hjem udgør en syvogtyvendedel af en smuk syvetagers bygning. Den er én af tre store bygninger, der med lidt god vilje ligner legoklodser i Duplo-størrelse. Selv om det efterhånden har mere end 50 år på bagen, står huset stadig stolt og rækker mod himlen. Naturligvis bærer huset præg af at være bygget i en tid, hvor man byggede anderledes og med andre materialer

end i dag. De mangler, der er, opvejes så rigeligt af et godt indeklima, fred og ro, graffitifrie opgange og for mange beboere desuden en pragtfuld udsigt. Jeg glæder mig hver dag til at komme hjem. Som dagene går, bliver det mere og mere mit hjem. Jeg er førstegenerations århusianer. Er født og opvokset i Vestjylland, men har fra dag ét, som ligger tre år tilbage, følt mig velkommen i smilets by. Også her i Præstehaven føler jeg mig velkommen. De mennesker, jeg møder på min vej i nærmiljøet, hilser smilende og ser ud til at have det mindst lige så godt som jeg med at bo netop hér. Der er i skrivende stund nogen tid endnu, til forårets for alvor springer ud, fri af vinterens lænker. Jeg glæder mig allerede til at se og høre mine og andres børn lege på legepladsen eller drible på fodboldbanen. Glæder mig til sommeraftener på terrassen. Glæder mig til duften af grillede pølser, røde bøffer, nye danske kartofler og nyslået græs.

FællesBladet · Maj 2012

Side 7


FællesBladet · Maj August 2012 2011

Markvandring uden bonderøv og waders Foråret i Østjysk Bolig byder altid på markvandringer i de forskellige boligafdelinger. Skæphøj-afdelingen i Ry er ingen undtagelse. Tag her med på en markvandring, hvor det ikke er afgrøder og kornblomster, men myreproblemer, slidt gulv og vaskerisystemer, der er på dagsordenen.

  AF NANNA MIA JØRGENSEN

En lidt grå og våd forårsdag er solen endelig begyndt at titte lidt frem bag de mørke skyer. Det er april, og inspektør Lars Bertelsen, varmemester Hans Døssing og beboerrepræsentant for afdelingen, Gert Dahl Pedersen, har sat hinanden stævne for at påbegynde den såkaldte markvandring i Skæphøj.

Hvor er bonden og afgrøderne? Men først er det måske rart med en kort forklaring på, hvad en markvandring egentlig er. En markvandring leder tankerne mod et meget idyllisk billede – du ser straks bonden gå i marken i færd med at inspicere sine afgrøder. En markvandring med boligselskabet er måske knap så idyllisk, men kan dog minde lidt om. For på en markvandring i boligselskabet tager repræsentanter fra de enkelte afdelinger sammen med en af Østjysk Boligs inspektører en rundtur for at tjekke for fejl og mangler. Afholdelse af markvandringer er særlig betydningsfulde for afdelingernes budgetplanlægning.

Beboernes input Det er vigtigt, at der er beboerrepræsentanter med på markvandringerne, da det er

Side 8

FællesBladet · Maj 2012

dem, som har bedst føling med området og kan udpege eventuelle problematikker samt komme med nye ønsker til, hvad der kan gøre området bedre. Det er da også her, Gert kommer på banen. Til dagens markvandring står han med en seddel i den ene hånd, hvor der er nedskrevet en række ønsker fra afdelingens beboere. Ønsker, der spænder bredt – fra ønsker om nyt gulv i fælleshuset og styr på gartnerens opgaver til bekæmpelse af myrer.

Tjek på budgettet Mens Gert har fokus på beboernes ønsker, holder inspektør Lars Bertelsen styr på afdelingens budget. Det er medbragt i en mappe, så det er muligt at se de allerede planlagte forbedringer for 2012 og samtidig kaste et blik på budgetplanlægningen for 2013. Slidt gulv i fælleshuset er første punkt på Gerts liste. De tre mænd går derfor ind i fælleshuset og tager et kig. Gulvet synes at have været genstand for en række sjove


Beboerbladet forBeboerbladet Boligselskabet for Østjysk Præstehaven Bolig

I Skæphøj blev fejl og mangler i boligerne og i det omkringliggende anlæg gennemgået på årets markvandring.

fester, som har sat sine tydelige spor. Det trænger derfor til en opfriskning – dog kan det blive en bekostelig affære. Hans og Lars kommer med en cirka-pris på gulvet. En pris, som Gert vil tage med tilbage og vende med afdelingen. Derefter falder snakken på vaskeriets betalingssystem, som står over for en udskiftning. Det er noget, som snarest muligt skal igangsættes, fortæller Lars.

Styr på myrerne Lars, Gert og Hans går ud af fælleshuset igen. Undervejs fortæller Gert, at der nogle steder i afdelingen er problemer med myrer i fliser og murværk. Han efterspørger en mulighed for at få sprøjtet. Det vil Lars sørge for at lave et overslag over. Parkeringspladsen krydses, mens dagens sidst punkt om afdelingens gartner bliver drøftet. I afdelingen er der en vis utilfredshed med gartnernes arbejde. Gert bliver i samspil med Lars og Hans enige om, at problemet nok ligger i en uklarhed om, hvori gartnernes præcise opgaver består, og at det skal stå klart for alle. Det kan sikre, at der ikke opstår utilfreds over manglende

udførelse af opgaver, som gartneren muligvis ikke er bestilt til at udføre. De aftaler, at Lars og Hans undersøger, om det er muligt at skaffe noget mere information omkring den gældende gartnerordningen. Efter en lille time er markvandringen slut. Vandring er måske ikke den rette betegnelse for de meter, der er blevet tilbagelagt på dagens møde. Det er også underordnet, da det væsentligste er, at ønskerne fra beboerne er taget til efterretning i forhold til at få udarbejdet et nyt budget. Og det er i sidste ende det, en markvandring i en boligforeningen handler om.

Fakta: • Markvandringer i Østjysk Bolig afholdes hvert år i marts og april. • Har du input, som du gerne vil have på dagsordenen til den årlige markvandring, er det en god ide at bringe det på banen på et afdelingsmøde i god tid før markvandringen. På den måde er der tid til at få punktet drøftet i afdelingen, inden beboerrepræsentanterne går videre med det på næstkommende markvandring.

FællesBladet · Maj 2012

Side 9


FællesBladet · Maj 2012

Få plads i budgettet til børnenes fritidsaktiviteter Igen i 2012 tilbyder Sport & Fritid i Aarhus Kommune at

Ordningen tilbydes til familier, som af økonomiske årsager

betale kontingentet for børn og unge, som ønsker at deltage

har svært ved at finde plads i budgettet til at betale for

i en foreningsaktivitet i Aarhus. Et fritidspas dækker deltagelse

fritidsaktiviteter til deres børn.

i alle typer af foreningsaktiviteter – det kan være alt fra fodbold, ridning og spejder til kreative fag som sang, teater

Læs mere om muligheden for et fritidspas til dit barn på

og malekurser.

Aarhus Kommunes hjemmeside www.aarhus.dk

Med fritidspasset i hånden kan du få betalt op til 1.000 kr. i kontingent i en børne-, ungdoms- eller idrætsforening efter dit barns eget ønske. Beløbet må gerne benyttes til

LUKKEDAGE PÅ KONTORET Både kontorerne i Aarhus og Ry holder lukket 1. maj og 18. maj . V.H. Administrationen

k e j t s d e h d n u s s i t a r g t e Få

flere forskellige fritidsaktiviteter.

i Bispehaven Et tilbud for alle i Sundhedscaféen Trivselshuset

form? - Vil du gerne i bedre højt? - Mon dit blodtryk er syge? - Kan du have sukker

Hver torsdag kl. 13.15-15.45

stehaven

Et samarbejde

Side 10

FællesBladet · Maj 2012

igselskabet Præ Kommune og Bol ariat mellem Aarhus Fællessekret ale oci igs Bol via Det


Beboerbladet for Østjysk Bolig

Pas på dit vandforbrug! Økonomiafdelingen har netop udsendt årets vand- og varmeregnskaber i Bispehaven. Flere beboere fik en ubehagelig overraskelse, da de modtog vandafregningen. På grund af løbende toilet og/eller vandhane har flere familier fået ekstra regninger på flere tusinde kroner i ekstra vandforbrug. Fakta: -

Et toilet, der løber, kan forbruge op til 12m3 vand i døgnet

-

1m3 vand koster ca. 47 kr.

Inspektør-rokade En omrokering af inspektørernes ansvarsområder har betydet, at nogle afdelinger har fået ny inspektør. Du kan se, hvem der nu er inspektør for din

afdeling på side 15.

FællesBladet · Maj 2012

Side 11


FællesBladet · Maj August 2012 2011

Håndværkeroversigt for afdelinger i Ry

Nedenstående håndværkerfirmaer og malerforretninger er godkendt af Østjysk Bolig og skal benyttes i forbindelse med vedligeholdelse af boligen.

Farvehandlere

Gulvafhøvling & lakering

Polering af terrazzogulve

Max. 10 pct. af totalbeløbet må være til malerværktøjer (ruller, pensler m.v.)

Jysk Erhvervsgulve Herningvej 41, 8600 Silkeborg 30 36 55 88

Krystal Rengøring Søndervangs Alle 44, 8620 Viby J 26 16 20 14

Flügger farver Klostervej 6 F, 8680 Ry 86 89 11 66

B.P.N Gulvservice Tværvej 20, 8362 Hørning 41 81 65 64

Malermestre

Linolium og bordpladebelægninger (linolium)

Køkkenbordplader og bordbelægninger (laminat)

Østjysk Bolig - Serviceafdeling Hasle Centervej 215, 8210 Arhus V 86 15 12 15

Østjysk Bolig - Serviceafdeling Hasle Centervej 215, 8210 Århus V 86 15 12 15

Østjysk Bolig - Serviceafdeling Hasle Centervej 215, 8210 Århus V 86 15 12 15

Tom Bagge Jernbanegade 13, 8740 Brædstrup 20 91 71 70

Brandts Tæpper Paludan Mollers Vej 26, 8200 Århus N 86 16 31 33

Juhl & Nielsen Vest A/S Mølbakvej 13, 8520 Lystrup 86 21 10 33

Jysk Erhvervsgulve Herningvej 41, 8600 Silkeborg 30 36 55 88

Åbent hus TRIVSELSHUSET Hasle Centervej 159, 8210 Aarhus V Torsdage kl. 10-12 (ikke i skolernes

Du kan få råd og vejledning om opdra-

ferie eller på helligdage).

gelse, kost, børns udvikling og leg m.m.

Mød en sundhedsplejerske fra området

Sundhedsplejerskerne: Annie Damsgaard,

i samvær med andre kvinder og børn.

Pytte Vesterager Lind, Joan Ø. Lund

Side 12

FællesBladet · Maj 2012


Beboerbladet forBeboerbladet Boligselskabet for Østjysk Præstehaven Bolig

FÆLLESSPISNING I TRIVSELSHUSET

Trivselshuset – Hasle Centervej 159 – 8210 Aarhus V – Tlf.: 86159197

MAJ 2012 Mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 17.00 – 18.00

D AT O

AFTENSMAD

MA

07-05

Bøf med bløde løg og kartofler

TI

08-05

Kyllingelasagne med spinat

ONS 09-05

Grønsagstærter med salat

TO

10-05

Fiskefrikadeller med tomatsovs og kartofler

MA

14-05

Millionbøf med kartofler

TI

15-05

Kyllingefilet med rodfrugter og urter

ONS 16-05

Kalvefrikasse med kartofler

TO

17-05

Persillerulle med kartofler og sovs

MA

21-05

Kåldolmer med kartofler og sovs

TI

22-05

Fyldte pandekager med salat

ONS 23-05

Bøf i folie med bagekartofler

TO

24-05

Frikadeller med brun sovs og kartofler

MA

28-05

Koteletter i fad med ris

TI

29-05

Roterende grillkylling med halve bagte kartofler

ONS 30-05

Sej i folie med kartofler og hollandaise

TO

31-05

Gammeldags bøfsandwich med pommes frites

MA

04-06

Medister med brun sovs og kartofler

05-06

Bøf stroganoff med kartoffelmos

TI

Husk at du i hverdagene kan købe softice ONS 06-06 Gryderet med kylling i Trivselshuset til kun 10 kr. TOR 07-06 Forloren hare med kartofler og sovs

Alle hverdage ka n der købes sand wich, fiskefilet, gr illkylling, hamburger, smørrebr ød og pommes frites til rimelige priser (mad ud af huset skal bestille s i forvejen). •  1 middag kr. 25,•  Ud af huset kr. 30,•  Ekstra kød kr. 10,•  Emballage kr. 5,•  Levering kr. 5,•  10 klip kr. 230,•  10 klip ud af hu set kr. 330,-  (inkl. emballage og udbringning)

FællesBladet · Maj 2012

Side 13


FællesBladet · Maj 2012

K O N TA K T O P LY S N I N G E R RY A F D E L I N G E R

AARHUS AFDELINGER Afdeling 1 & 2 – Præstehaven Varmemester Rino Jensen Præstevangsvej 16 Træffetid 8.30-9.00 Samt torsdage 16.00-17.00 Tlf.: 86 15 57 52 rj@praestehaven.dk – Udlejning af selskabslokaler i afd. 1 og 2, sker ved henvendelse til Jette Hansen, Viborgvej 115 01 3, Tlf. 30 66 59 03. Kontakt venligst på hverdage mellem kl. 15-18. Afdeling 3 – Ryhaven Varmemester Dennis Pedersen Ryhaven 65 Træffetid 8.30-9.00 Tlf.: 86 25 73 13 dp@praestehaven.dk Fælleshus udlejes ved henvendelse til varmemester Dennis Pedersen på varmemesterkontoret hverdage kl. 8.30-9.00, tlf. 86 25 73 13 eller på dp@praestehaven.dk. Afdeling 5 – Rosengården Varmemester Henrik Rørbæk Silkeborgvej 44 Træffetid 8.30-9.00 Samt torsdage 15.30-16.30 Tlf.: 86 19 98 91 hr@praestehaven.dk Afdeling 6 – Bispehaven Varmemesteren kan træffes på Hasle Centervej 209 Træffetid 8.00-10.00 Torsdag tillige 15-17 Tlf.: 87 44 75 93 driftkontoret@praestehaven.dk Udlejning af selskabslokale og gæsteværelser sker ved henvendelse til Pia Jarland på telefon

42 70 59 50 torsdage mellem kl. 17.00 og 18.30 eller på mailadressen bispehavensselskabslokaler@hotmail.com, som tjekkes i tlf. tiden. Afdeling 9 – Rønnehegnet Varmemester Keld Laursen Havkærvænget 100 Træffetid 8.30-9.00 Tlf.: 86 24 64 66 kl@praestehaven.dk Fælleshuset, Havkærvænget 100 og gæsteværelser Tilst Søndervej 44 B udlejes ved afdelingens bestyrelse 1. tirsdag i måneden 18.30-19.00, tlf: 86 24 74 84, eller ved Ingelise, torsdage 18.30-19.30. Udlejes kun til egne beboere. Book direkte: iph@webspeed.dk Afdeling 10 – Neptunvej Varmemester Henrik Rørbæk Silkeborgvej 44 Træffetid 8.30-9.00 Samt torsdage 15.30-16.30 Tlf.: 86 19 98 91 hr@praestehaven.dk Fælleslokalet udlejes ved afdelingsbestyrelsen. Udlejes kun til egne beboere. Afdeling 11 – Holbergsgade Varmemester Henrik Rørbæk Silkeborgvej 44 Træffetid 8.30-9.00 Samt torsdage 15.30-16.30 Tlf.: 86 19 98 91 hr@praestehaven.dk Afdeling 12 – Bymosevej Varmemester Søren Voigt Stavnsvej 193 Træffetid 8.30-9.00

Tlf.: 86 15 27 39 sv@praestehaven.dk Fælleshuset Bymosevej 194 udlejes ved afdelingsbestyrelsen. Udlejes ikke til private fester. Afdeling 13 – Wilstergade Varmemester Henrik Rørbæk Silkeborgvej 44 Træffetid 8.30-9.00 Samt torsdage 15.30-16.30 Tlf.: 86 19 98 91 hr@praestehaven.dk Afdeling 14 – Tuestensvej Varmemester Søren Voigt Stavnsvej 193 Træffetid 8.30-9.00 Tlf.: 86 21 68 23 sv@praestehaven.dk Afdeling 15 – Stavnsvej Varmemester Søren Voigt Stavnsvej 193 Træffetid 8.30-9.00 Tlf.: 86 21 68 23 sv@praestehaven.dk Stavnsvejs fælleslokale udlejes ved afdelingsbestyrelsen. Udlejes kun til egne beboere. Afdeling 16 – Rytoften og Ryhavevej Varmemester Karlo Kortsen Hasle Centervej 209 Træffetid/telefontid 8.00-10.00 samt torsdage 15.00-17.00 Tlf.: 87 44 75 93 kk@praestehaven.dk Beboere fra Rytoften og Ryhavevej kan leje fælleslokalet på Ryhavevej, via mail: ryhavevej14@gmail.com

Varmemester for alle afdelinger I Ry: Hans Døssing Tlf.: 87 44 76 43 had@ojba.dk Kontortid på Rugaardsvej 5: kl. 9.00-9.30. Afdeling 85 – Moselunden Afdelingen råder over både selskabslokale og gæsteværelse. Det udlejes til beboerne i afdeling 85, derudover kan afdeling 76, 82 og 83 leje det til beboeraktiviteter, f. eks. afdelingsmøder. For udlejning kontakt: Mette Aaby. maa@gefiber.dk Moselunden 7 D Tlf.: 51 70 13 36 Afdeling 88 – Skæphøj Afdelingen råder over både selskabslokale og gæsteværelse, som udlejes til beboere i alle Ry- afdelingerne. For udlejning kontakt Katja Hillers. Katja Hillers Skæphøj 11, 8680 Ry Tlf.: 40 47 45 80 mail@katjahillers.dk


Beboerbladet for Østjysk Bolig

A D M I N I S T R AT I O N

BESTYRELSE

AARHUS AFDELINGER

ØSTJYSK BOLIG

Hasle Centervej 215 · 8210 Aarhus V

Else Christensen (form.) Præstevangsvej 12 st. tv Tlf.: 26 85 03 46

Karen Hansen Tilst Søndervej 8 B Tlf.: 23 35 20 29

Aase Jensen (næstform.) Skanseparken 27 B, 8680 Ry Tlf.: 86 89 34 02

Gitte Bülow Light Hasle Centervej 133 Tlf.: 20 22 61 46

Leif Scherrebeck Hasle Centervej 239, 1.tv. Tlf.: 60 77 21 55

Lene Hansen Præstevangsvej 22, st. tv. Tlf.: 21 62 84 93

Anne Kristensen Isagervej 21 B 01 1, 8680 Ry

Jette H. Madsen Skanseparken 23 B, 8680 Ry Tlf.: 60 20 42 83

Tlf. 86 15 66 88 Administrationens åbnings- og telefontider: Man: Pers.henv. 9.30-11.00 Tlf. henv. 9.30-14.00 Tirs: Pers. henv. Tlf. henv.

9.30-11.00 + 12.00-14.00 9.30-14.00

Ons: Pers. henv. Tlf. henv.

9.30-11.00 + 12.00-14.00 9.30-14.00

Tors: Pers. henv. Tlf. henv.

9.30-11.00 + 14.00-18.00 9.30-18.00

Fre:

9.30-11.00 9.30-11.00

Pers. henv. Tlf. henv.

Inspektører Rasmus Christensen: Tlf. 87 44 75 99, rac@ojba.dk Flemming Juhl: Tlf. 87 44 75 92, flj@ojba.dk Lars Bertelsen, Tfl. 87 44 75 97, lab@ojba.dk

Birte Sørensen Isagervej 21 B st. 3, 8680 Ry Tlf.: 21 14 49 98

Klaus Dahlerup Djernes Ryhaven 19 Tlf.: 31 26 78 02

Tommy Jørgensen Skansehøj 6, 8680 Ry

Flemming er inspektør for afdeling 1, 2,3, 4, 5, 6, 9 og 16. Rasmus er inspektør for afdeling 7,8,10,11, 12, 13,14 og 15. Lars Varetager alle syn i samtlige afdelinger og er inspektør for alle afdelinger i Ry. Inspektørernes træffetider: Hverdage 8.15 – 8.45 Torsdage tillige 15.00 – 17.00

ANDRE NYTTIGE ADRESSER FællesBladet (hverdage 9.00-17.00) 86 19 72 15

RY A F D E L I N G E R

c/o Publico ApS, Mejlgade 47, Baghuset 1. sal, 8000 Aarhus C Redaktør: Nadia Bjørnson-Langen, e-mail: nadia@publico.dk

Rugaardsvej 5 · 1. lok. 23 · 8680 Ry

Tlf. 86 15 66 88

Trivselshuset

Nødhjælp: såfremt uopsættelig

86 15 91 97

hjælp uden for normal arbejdstid

Administrationens åbnings- og telefontider:

Hasle Centervej 159

er nødvendig, kan der ringes til:

Man: Pers.henv. Tlf. henv.

10.00-12.00 9.30-14.00

Pia Mortensen

Vagttelefon Aarhus: 87 44 75 95

Tirs:

Pers. henv. Tlf. henv.

10.00-12.00 9.30-14.00

Ons: Pers. henv. Tlf. henv.

10.00-12.00 9.30-14.00

Hasle Centervej 215

Tors: Pers. henv. Tlf. henv.

16.00-18.00 9.30-15.30

serviceafdeling@ojba.dk.

Fre:

10.00-12.00 9.30-11.00

Pers. henv. Tlf. henv.

Vagttelefon Ry: 87 44 76 46 Serviceafdelingen 86 15 12 15,

FællesBladet · Maj 2012

Side 15


SELSKABSBESTYRELSEN KOMMENTERER:

Ærlig snak & boligsociale kriterier ”Ghetto” eller ”udsathed” er en strid om kejserens skæg, med mindre der ryddes op i usaglige kriterier for boligsocialt behov for indsatser. Det er mange børn og unge i forbindelse med lavindkomst, der kalder på boligsocial støtte. Og det samme gør voksne beboere ramt af den ene eller anden form for mangel på resurser. Også i almene boligområder, der ikke er i stand til at stille op med en ”passende” mængde kriminalitet.

Regeringen har taget et opgør med misvisende brug af begrebet ghetto til at sprede frygt og afsky for boligområder. Det opgør hilses velkomment. Men nissen flytter med, hvis der ikke sker andet, end at ”udsathed” blot bytter plads med ”ghetto”. I stedet for en strid om ord, er der grund til at dykke ned i kriterierne for behov for boligsocial indsats.

Kriminalitet absurd som kriterium for boligsocial støtte Det er i bund og grund absurd, at et boligområde kan/skal kvalificere sig til boligsocial støtte ved at præstere 270 domfældelser for kriminalitet pr. 10.000 beboere. Ingen almene boligområder ønsker den ”hjælp” af kriminelle. Ej heller behøver behovet for en boligsocial indsats at falde bort, fordi antallet af forbrydelser uanset årsagen falder til under 270 pr. 10.000 beboere. Helt grundlæggende er der behov for boligsocial indsats i mange almene boligafdelinger i kraft af et boligmarked, hvor almene boligområder huser en til tider betydelig overrepræsentation af børn og lavindkomstgrupper.

Desværre er end ikke beboernes indkomst tilgængelig som kriterium for et boligområdes behov for boligsocialt arbejde. I mangel af bedre bruges andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet som en indikator for lavindkomst i boligområdet. Det går an i den forstand, at ydelser til beboere uden for arbejdsmarkedet ikke skaber velstand. Men det flytter desværre ofte fokus fra en nøgtern økonomisk faktor til fordomsfulde forventninger om mennesker uden for arbejdsmarkedet og om de områder, hvor de bor. Men beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet kan være både gode naboer og værdifulde bidragydere til fællesskabet i en almen boligafdeling. Det samme gælder i øvrigt beboere af anden herkomst end dansk. Heldigvis er der rettet op på diskriminerende sociale fattigdomsydelser, Men selv lavindkomst giver ikke mange andre bosætningsmuligheder end den almene boligsektor. Relativt mange børn og unge, relativt få voksne og relativt begrænset økonomi i familierne skaber afgørende behov for boligsocial støtte til at give de udfoldelsesmuligheder og de udviklingsmuligheder i en del almene boligområder, som er selvfølgelige andre steder.

Kommunal støtte på rette vej Behov for boligsocial støtte Koncentrationer af børn og unge kombineret med færre muligheder for voksenkontakt end andre steder og med begrænsede økonomiske resurser er et reelt grundlag for, om et boligområde bør være berettiget til boligsocial støtte. Det samme gælder voksne med mangel på resurser. Det bør være et grundlag for boligsocial støtte, at boligsocial indsats kan gøre en forskel for beboere med færre eller ringere muligheder end andre. Det kan være på grund af indkomst som udtryk for fattigdom eller mangel på økonomiske resurser. Men der er grund til at fremhæve samarbejdet mellem Det Boligsociale Fællessekretariat og Aarhus Kommune om udvikling af en boligsocial database med relevante statistiske kriterier for resurseproblemer.

Derfor hilser Selskabsbestyrelsen det principielt velkomment, at Aarhus Kommune omlægger sine boligsociale aktivitetsmidler. Principielt, fordi det bestemt ikke er de store støttebeløb, der er i spil. Der vil blive en ny pulje, som kan søges af boligområder, der ikke modtager støtte fra Landsbyggefonden gennem boligsociale helhedsplaner. Men 400.000 kr. på årsbasis udretter ikke mirakler. Boligsocial indsats vil stadig stort set hænge på huslejerne i den almene boligsektor. Men må vi blive fri for fordomsladede betegnelser for almene boligområder. Og må vi blive fri for kriterier, som ikke har anden relevans for boligsocialt arbejde, end at det sammen med andre foranstaltninger mod f.eks. kriminalitet er kommet for sent.


FællesBladet maj 2012