__MAIN_TEXT__

Page 1

Come live with Aarhus

1


Publikation udgivet af Aarhus Kommune Arealudvikling og Almene Boliger - 2019

Kontakt os på mail: arealogalmene@mtm.aarhus.dk Følg os på Instagram @aarhusiudvikling eller på Facebook @viudvikleraarhus 2


AARHUS I UDVIKLING

>>>


>>> Kig ud over Aarhus Ø. Foto: RUNI Photopop Copyright: VisitAarhus

4


INDHOLD Intro ved Rådmand Bünyamin Simsek

side 06

Fem store kommunale byudviklingsprojekter

side 08

Aarhus - Byens stemmer

side 10

Aarhus Ø side 14 Sydhavnskvarteret Godsbanearealerne

side 18

Lisbjerg side 22 Godsbanearealerne side 26 Amtssygehuset

side 30

5


INTRO

VED RÅDMAND BÜNYAMIN SIMSEK

A

arhus er en fantastisk by at leve i, at arbejde i og at være turist i!

Den tilbyder et væld af kultur- og sportsoplevelser, uddannelsesinstitutioner, boligtyper og arbejdspladser. Der er altid noget at se, smage, høre, føle eller opleve. Det er vores fornemmeste opgave som by at sikre, at Aarhus forbliver attraktiv for både borgere og erhvervsliv. I disse år udvikler vi en række nye bydele og nye byer i Aarhus Kommune, og det er der i høj grad brug for. Vi vokser hvert år med ca. 5.000 aarhusianere, og vi skal sørge for, at der er boliger til alle, uanset hvor og hvordan man ønsker at bo. Vi skal være med til at skabe nogle gode og solide lokalsamfund, hvor det er godt at bo og at arbejde, og hvor aarhusianernes drømme kan realiseres. Vi har derfor et stort fokus på at udvikle byen både indenfor og udenfor Ringgaden. Lokalsamfundene omkring Aarhus skal styrkes, og vi udbyder derfor både parcelgrunde syd og nord for byen og arbejder samtidig målrettet med en forbedring af pendlerforholdene til og fra Aarhus. Når vi byudvikler, sørger vi for, at aarhusianerne kan få medindflydelse i deres by. Vi lytter, taler og arbejder sammen med borgerne. Vi handler på deres ønsker og sørger for, at deres drømme, idéer og input kommer med i den videre udviklingsproces. Det er nemlig kun, når vi alle bidrager, at vi skaber den bedste by.

6

I dette magasin kan du læse om de fem store byudviklingsprojekter, som Aarhus Kommune arbejder med lige nu. Vi puster nyt liv i midtbyen og omdanner gamle industriområder til levende bydele, mens vi samtidig udvider Aarhus langs de store indfaldsveje. De nye områder har hver deres særlige kendetegn og karakteristika, men fælles for dem alle er de stærke visioner om at skabe en fantastisk by for alle aarhusianere med et aktivt og mangfoldigt byliv samt alle byens fordele. Med dette magasin håber jeg, at du bliver klogere på udviklingen af Aarhus får lyst til at involvere dig i, hvilken retning vi sætter for byen. Rigtig god læselyst! Med venlig hilsen Bünyamin Simsek


SYDHAVNSKVARTERET

SYDHAVNSKVARTERET/ MADMARKED

AMTSSYGEHUSET

AARHUS Ø - HAVNEBADET

LISBJERG – AL2BOLIG, LISBJERG BAKKE

GODSBANEAREALERNE

AARHUS Ø - Ø-HAVERNE

GODSBANEAREALERNE - INSTITUT FOR X

7


FEM STORE

KOMMUNALE BYUDVIKLINGSPROJEKTER

1 MAP AARHUS

KORT INDSÆTTES

5 4 2 8

3


1 LISBJERG

I

Aarhus skaber vi god by for alle. Med en befolkningstilvækst på ca. 5.300 nye indbyggere i 2018 og en tendens, der ser ud til at fortsætte i samme retning, oplever Aarhus for alvor en stigende urbanisering. Aarhus er en attraktiv by for mange forskellige aktører – fra private til erhvervslivet til den kulturelle sektor. I de forgangne år har byen bl.a. været Europæisk Kulturhovedstad samt vært ved en af de største sportsbegivenheder nogensinde i Danmark - VM i Sejlads. Arkitektur i verdensklasse og grænseoverskridende kunst som værket ”Untitled”, hvor et stykke af Mindeparken blev malet pink har ligeledes skabt international opmærksomhed på Aarhus i de senere år. Dét sammensat med attraktive uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser hos internationale virksomheder gør Aarhus til en by, som mange søger mod.

2 GODSBANEAREALERNE

3 SYDHAVNSKVARTERET

Når Aarhus vokser med så stor hast, stiller det krav til, hvordan byen udvikles - både nu og på sigt. Væksten skal understøttes, og der skal skabes plads til de mange nye indbyggere. Afstandene skal bygges kortere for at sikre forbundethed, og fremtidens Aarhus skal udvikles bæredygtigt, så vi skaber bykvalitet for både nuværende og kommende aarhusianere. Aarhus er kommunen for alle og kommunen, der forener høj levestandard med høj bykvalitet. Det skal være et godt sted at bo, leve og arbejde uanset alder, indkomstgruppe og husstandstype. På de kommende sider kan du læse om Aarhus’ fem største kommunalt ejede byudviklingsprojekter: • AARHUS Ø • SYDHAVNSKVARTERET • LISBJERG • GODSBANEAREALERNE • AMTSSYGEHUSET De fem områder har til fælles, at Aarhus Kommune ejer jorden og er arealudvikler. Vi har derfor også ansvaret for at sikre byudvikling af høj kvalitet, så Aarhus’ store byudviklingsområder skaber værdi for både borgere, gæster og investorer. Aarhus Kommune arbejder i alle fem områder strategisk med bylivsskabende aktiviteter og inddragelsesprocesser som en vigtig del af byudviklingen. I et tæt samarbejde med lokalområdernes ildsjæle skaber vi bydelsforeninger, bydelskontorer og andre bylivsfremmende tiltag, som bidrager til at gøre udviklingsområderne attraktive ikke kun for de kommende beboere, men for alle i og udenfor Aarhus.

God læselyst!

Foto: Ole Birk 4 AMTSSYGEHUSET

5 AARHUS Ø

9


>>> 10


AARHUS BYENS STEMMER

11


AARHUS BYENS STEMMER

WORKSHOP GODSBANEAREALERNE

V

i inddrager byens borgere, når vi udvikler Aarhus. For hvem kender byen og dens sjæl bedre end aarhusianerne selv? Gennem workshops, informationsmøder, høringer, gåture, ’skattejagt’ og åben dialog inviterer vi indenfor og giver alle interesserede mulighed for at sætte deres præg på fremtidens Aarhus. Det er en strategisk vigtig del af de kommunale byudviklingsværktøjer, som politisk prioriteres meget højt. Alle forslag gemmes og vurderes i de forskellige udviklingsprocesser. I vores store udviklingsområder ses flere eksempler på netop disse inddragelsesprocesser. I området omkring det gamle Amtssygehus i Tage-Hansens Gade var en del af den indledende udviklingsproces netop at indsamle idéer fra aarhusianere ved hjælp af en ’skattejagt’ med

12

navnet De Gyldne Idéer. Her blev byens borgere inviteret på forskellige inspirerende oplevelser rundt i den gamle hospitalspark og herefter til at dele deres tanker for områdets fremtid. Hvad har området brug for? Hvad mangler byen? Hvordan forbliver Aarhus en attraktiv destination? Tanker og idéer, som alle blev taget med videre til de næste udviklingsfaser. På samme måde indsamlede vi et utal af idéer og borgerforslag til området Indre Aarhus Ø. Aarhusianerne blev inviteret til en række af forskellige arrangementer, som gav anledning til at en åben dialog omkring Aarhus Ø’s kommende udviklingsområder. Mere end 800 aarhusianere valgte at deltage og de mange konstruktive og innovative forslag, som blev resultatet af rækken af arrangementer, dannede sammen med de øvrige politiske visioner for området efterfølgende grundlaget for de delstrategier, som nu er

en del af forslaget til udviklingsplanen for området. Også på Godsbanearealerne arbejder vi med den demokratiske dialog. Her handler det blandt andet om ansvar for og finansiering af bylivet i området. Vi afholder desuden flere gange årligt dialogmøder, workshops, og borgermøder på Godsbanearealerne, hvor de lokale aktører inddrages i processerne i det omfang, det er muligt. Aarhusianerne spiller altså en væsentlig og aktiv rolle i udviklingen af Aarhus. Ildsjælene, aktørerne, foreningerne, beboerne og brugerne. De lokale og særligt dedikerede. Det er herigennem, vi hører byens mange forskellige stemmer og mærker dens sjæl. Det er sammen med århusianerne, vi udvikler fremtidens Aarhus.


13


AARHUS Ø Åbning af Havnebadet Foto: Runolfur Gudbjornsson Copyright: VisitAarhus

14


>>>

15


Den evigt foranderlige, levende og innovative Dome of Visions genåbner i foråret 2019 med nyt koncept og under et nyt navn: Dome of Citizens. Den bliver samtidig en del af et særligt fællesskab i Aarhus; De forenede bylivshuse – steder i byen, hvor Aarhus skaber nye rammer og platforme for fællesskab, samarbejde, netværk og (by) udvikling lokalt og på tværs af lokalområder. Det er i fremtiden Medborgerskab i Borgmesterens Afdeling, der skal drifte domen. Pier 2 er også en del af Indre Aarhus Ø - det dog kun en del af Pier 2, som kan bebygges. Den resterende del af Pier 2 skal bruges til andre formål. På nuværende tidspunkt holder Dome of Vision til i området. Projekterne ”Byhaven” og ”Fra Grums til Gourmet” har ligeledes midlertidige placeringer på Pier 2. Med ”Fra Grums til Gourmet” eksperimenterer dedikerede frivillige med at dyrke Østershatte i kaffegrums indsamlet hos byens mange caféer og restauranter.

AARHUS Ø

ET LEVENDE CENTRUM FOR BYLIV

A

Følg projektet på www.aarhusoe.dk

arhusbugten har siden vikingernes tid haft en central rolle. Store søslag er udkæmpet i farvandet mellem Aarhus og Helgenæs. Det var netop hér, at én af fortidens store mænd; Harald Blåtand med en pil i bagen måtte se sig nedkæmpet. For vikingetidens Aros var bugten og dermed forbindelsen ud i verden altafgørende for byens overlevelse. Her mødtes handelsrejsende fra hele verden, og her samledes skibene, før de drog i krig. I moderne tid er bugten forvandlet til landingsplads for vandflyveren, rute for Molslinjen, hjem for et utal af dyre- og plantearter samt legeplads for sejl- og vandsportsentusiaster. Bugten giver luft, liv ro og balance til byens vibrerende og hurtige liv.

KANAL INDRE AARHUS Ø

16

Aarhus Ø bringer bugten og byen tættere sammen. Som et bindeled mellem by og bugt vokser en moderne bydel ud af den gamle industrihavn. En levende, alsidig og attraktiv bydel. Et byrum på kanten af bugten, der markerer Aarhus nationalt såvel som internationalt. Her sker en sammensmeltning af erhverv, boliger, kultur og rekreative oaser, som aarhusianerne kan være stolte af. Aarhus Ø udvikler sig dag for dag, og første del af bydelen er tæt på at være realiseret. Lejligheder, butikker, indkøbsfaciliteter og bylivsaktiviteter vil ligge side om side ved vandet og skabe en livlig bydel for både beboerne og resten af aarhusianerne. Når bydelen er helt færdigudviklet, vil den være hjemsted for ca. 12.000 beboere og ca. 10.000 arbejdspladser. Det placerer Aarhus Ø blandt Europas største havnefrontsprojekter. Nikoline Kochs Plads - ved siden af Bassin 7 – her etableres en aktivitetsplads, og i byggeriet Nicolinehus åbner bydelens første supermarked sammen med en række af små specialbutikker.

BYENS NYE MØDESTED

Den 30. juni 2018 åbnede havnebadet på Aarhus Ø. Henover sommermånederne var ikke mindre end ca. 100.000 badeglade gæster forbi. Aarhus har altså i den grad taget havnebadet til sig og gjort det til ét af byens mest populære mødesteder, når temperaturerne stiger. Her er skabt et miljø fuld af bevægelse og aktivitet, vandsport og caféer, ligesom der snart vil være teater, hotel, restauranter, butikker, aktivitetshuse og boliger i dette livlige byområde. I flere år har midlertidige aktiviteter været et strategisk greb for at skabe liv på Aarhus Ø. Strandbaren, Havbanen, Kabelbanen og Ø-haverne er kendt i hele Aarhus. Nu er Strandbaren erstattet af det arkitekttegnede havnebad med plads til 500 badende


Ø-LINJEN - SLETH - ARCHITECTURE AND PLANNING

gæster, Havbanen og Kabelbanen har aldrig haft det bedre – og de succesfulde Ø-haver har inspireret til den kommende Ø-linje – en sti med grønne byrum og liv, der strækker sig hen over Pier 4 fra Light House helt ned til Bassin 7. Med Ø-linjen bygger vi videre på ambitionen om at skabe en rekreativ og alsidig oase ved at lade livet og naturen kravle ind mellem bygningerne på Aarhus Ø.

BASSIN 7 - MIDLERTIDIGE BYLIVSAKTIVITETER

HVERDAGSBY OG CENTRALT BINDELED

Udviklingen af Aarhus Ø er altså godt på vej, og der er taget hul på projektets næste etape. Aarhus Kommune arbejder derfor på en udviklingsplan for området sydligste del; Indre Aarhus Ø. Et område, der strækker sig fra Nicolinehus og ind til Nørreport samt inkluderer Pier 2, og som indeholder muligheden for ca. 130.000 etagemeter erhvervs-, kultur- og boligbyggeri.

Aarhus Kommunes målrettede arbejde med mental bydannelse og midlertidighed som et strategisk greb til at skabe byliv i en bydel, der indeholder et væld af byggepladser, er blevet en stor succes.

Sammen med arkitektfirmaet Gehl Architects har Aarhus Kommune gennemført en omfattende inddragelsesproces i forbindelse med Indre Aarhus Ø.

Aarhus Ø har således bevæget sig over i næste fase, hvor bylivet etablerer sig, og de midlertidige løsninger nu erstattes eller videreføres som permanente tiltag.

Resultatet blev fire velbesøgte borgermøder – herunder workshops og gåtur i området. Flere end 800 engagerede aarhusianere deltog i processen og leverede

BASSIN 7 BADEHUSE ARKITEKT: BIG

VM I SEJLSPORT 2018

netop deres ønsker til, hvad udviklingsområdet i fremtiden skal byde på. Blandt ønskerne var lavere højder og mindre tæthed - sammen med ønsker om en ny skole, daginstitution, moderne bypark og flere grønne åndehuller. De indkomne forslag og idéer blev til ni delstrategier og har dannet baggrund for forslaget til udviklingsplanen. Indre Aarhus Ø skal være en hverdagsby. Et område med boliger, arbejdspladser og offentlige institutioner – et sted for byens borgere og for byens mange besøgende. Samtidig vil den indre del af Aarhus Ø i henhold til udviklingsplanen i højere grad end det øvrige Aarhus Ø ligne resten af midtbyen med karréer, offentlige servicefunktioner og intime pladsdannelser. Indre Aarhus Ø skal være stedet, hvor byen og øen bliver hægtet sammen.

BASSIN 7 - BEACH VOLLEY

17


SYDHAVNSKVARTERET 18


>>> KULKRANSPORET

Den 1. marts 2018 blev det offentliggjort, at TRANSFORM med Dissing + Weitling, Lendager Group, VEGA landskab og Søren Jensen som underrüdgivere, havde vundet konkurrencen om fremtidens Kulkranspor.

19


KULKRANSPORET

Vinderforslag af TRANSFORM med Dissing + Weitling, Lendager Group, VEGA landskab og Søren Jensen

SYDHAVNSKVARTERET MODERNE ERHVERVSØKOSYSTEM MED URBAN KANT

S

Følg projektet på www.sydhavnskvarteret.dk

ydhavnskvarteret er et af Aarhus’ mest sammensatte områder med en lang række af funktioner af meget forskellig karakter. Her ligger én af byens ældste og mest berømte frokostrestauranter side og side med forskellige tilbud til socialt udsatte, et topmoderne gin-destilleri, det gamle slagteri, kreative kunstner- og iværksættermiljøer, musikproduktion, arkitektvirksomheder og store virksomhedsdomiciler.

20

mulighed for fysisk udfoldelse for både store og små. For at sikre, at alle visionerne opfyldes, er en bydelsforening etableret. Foreningen vil bestå af repræsentanter for områdets nuværende erhvervsdrivende, for kunsten, for bevægelse, for de socialt udsatte og for erhvervslivet. Sammen med Aarhus Kommune skal de være med til at sikre, at Sydhavnskvarteret bliver et af byens mest spændende og mangfoldige kvarterer.

Kvarteret bindes sammen af stedets historie, der løber som en rød tråd igennem hele området. Mest markant ligger det gamle kulkranspor som et monument over tidligere tiders industri, men i NYT LIV TIL BYDELENS GAMLE resten af Sydhavnskvarteret finder man også gam- KULKRANSPOR le jernbanespor, brostensbelagte gader og bevaEngang flyttede kranen på sin høje betonbro kul ringsværdige industribygninger. til gasværket. Nu skal Kulkransporet i funktion Historien og de mange forskellige funktioner i igen. Denne gang som dynamo i udviklingen af kvarteret giver Sydhavnskvarteret en rå og urban Sydhavnskvarteret til en ny bydel kendetegnet ved puls, som skal videreføres, når det i de kommen- erhverv, byliv og mangfoldighed. de år omdannes til et af Danmarks mest interes- I fremtiden skal Kulkransporet styrke sammenhænsante erhvervsområder. Visionen er at etablere et gen i hjertet af Aarhus, og knytte brugere og bygmoderne erhvervsøkosystem med en variation af gerier i Sydhavnskvarteret sammen. Kulkransporet store, veletablerede virksomheder og små kreative skal vise vejen for, hvordan erhverv, byliv og social iværksættere, der kan inspirere og bruge hinan- mangfoldighed kan berige hinanden omkring en den. Men samtidig et område, der fortsat tager ny stærk og revitaliseret forbindelse. Et sted, hvor hånd om og skaber rum for byens socialt udsatte. Sydhavnskvarterets brugere kan opsøge og dyrke fællesskaber. I Sydhavnskvarteret skal bylivet være førstepriori- Helt konkret skal byens gamle Kulkranspor med teten, og alle byrum skal udformes, så de kan til- inspiration fra New Yorks High Line Park transfortrække besøgende hele døgnet rundt og ikke kun meres til en sti og et rekreativt område i højden mellem kl. 7 og kl. 17. Byrummene skal afspejle med både udsigtsposter og oplevelsestårne. Den det kreative miljø i Sydhavnskvarteret og være skal forlænges hen over Spanien og dermed skapræget af masser af kunst, installationer og ople- be en hurtig og nem forbindelse for gående melvelsesmuligheder. Også urbane bevægelsesformer lem Sydhavnskvarteret og Frederiks Plads, Bruuns skal tænkes ind i området, så byrummene giver Galleri og Banegården.


Folkefestivalen - Rethink Activisme 2017

Danske Bank under opførelse

De socialt udsatte, der i dag bruger Sydhavnskvarteret, skal blive og integreres i området. De skal være en aktiv del af miljøet i kvarteret og skal opleves som en ressource i området frem for et uønsket og fremmed element.

Værestedet i Jægergårdsgade Fællesskabet ved Skraldecaféen I sydhavnskvarteret skal der også i fremtiden prioriteres plads til sociale aktører og foreninger som f.eks. Skraldecaféen. Et tiltag som tilbyder et mødested og fællesskab omkring det at lave og spise et måltid. Maden er skraldet hos lokale dagligvarebutikker.

I Sydhavnskvarteret er der etableret baner til den landsdækkende nonprofit organisation OMBOLD, et initiativ, der skal sikre, at hjemløse og socialt udsatte har adgang til at dyrke idræt – og specielt gadefodbold – på lige fod med alle andre mennesker.

OMBOLD Turnering

21


Al2bolig: Fremtidens bæredygtige boliger Foto: Ib Sørensen

LISBJERG 22


>>> 23


Lisbjerg er et af Danmarks største byudviklingsprojekter og vil fuldt udbygget komme til at huse op imod 25.000 nye indbyggere og dertil tusindvis af arbejdspladser. Visualisering af Tegnestuen Vandkunsten

LISBJERG

MIDT I LANDSKABET OG SAMTIDIG EN DEL AF AARHUS

B

yudviklingen i Aarhus hverken kan eller skal koncentreres alene omkring den indre by. Også de mange omkringliggende bysamfund på kanten af midtbyen skal udvikles og tilbyde attraktive steder at bo, leve og arbejde.

Følg projektet på www.nybylisbjerg.dk

I fremtidens Lisbjerg er der gode og rummelige boliger til børnefamilierne, nem adgang til grønne områder, skøn natur og rig mulighed for friluftsaktiviteter. Der er gode forhold for pendlere, som får let adgang til motorvejsnettet og dermed det samlede Østjylland samt til midtbyen med bl.a. letbane og supercykelsti. De fremtidige lisbjergensere kommer til at nyde det bedste fra landsbyernes lokalsamfund og storbyens fordele. Børnene kan selv cykle til skole, forældrene ubesværet arbejde i midtbyen og hele familien engagere sig i det lokale foreningsliv sammen med naboer og andre medborgere.

24

Visionen for Lisbjerg er at skabe en helt ny type by, der rummer store kvaliteter både bymæssigt, landskabeligt og socialt. Det skal være en by, hvor nye, levende byområder sammen med den eksisterende landsby integrerer det bedste fra landsbyens fællesskaber, familieboligens privathed og midtbyens mangfoldighed og forener det til en by kendetegnet ved bykvalitet, byliv og levende byrum. Det bliver en tæt, urban og levende by fyldt med liv, storslåede udsigter, spændende detailhandel og intime byrum, som blandt andet udgøres af gårdrum og boliggader. Lisbjerg skal have plads til en mangfoldighed af beboere – aldersmæssigt, indkomstmæssigt og typemæssigt. Der bliver etableret en lang række bosætningsmuligheder i en blanding af almene boliger, ejerboliger og lejeboliger, hvor der er plads til forskellige måder at leve på. Det tager tid at opbygge en helt ny by, og Lisbjerg har en realiseringshorisont på mere end 50 år. At lave en plan, der rækker så langt frem i tiden, betyder, at planlægningen af den nye by i Lisbjerg først og fremmest tager afsæt i en række fastlagte værdier, som kan spille ind i projektets forskellige etaper.

TIL OG FRA LISBJERG

Lisbjerg har siden til 600-årene været et strategisk godt sted at slå sig ned. Dengang gik en af landets større handelsveje igennem området og blev blandt andet brugt til at drivet kvæg, der skulle sælges på markeder. I dag ligger landsbyen blot ni kilometer fra centrum af Aarhus og tilbyder optimale pendlerforhold for dens indbyggere. Fra Lisbjerg er der mindre end et kvarters kørsel til midtbyen med letbanen og under 10 kilometer til midtbyen på cykel ad den nye supercykelsti. Letbanens og supercykelstiens forløb snor sig forbi de tusindvis af nye arbejdspladser og servicefunktioner i Aarhus Nord, videre forbi universitetet og de øvrige uddannelsesinstitutioner for at ende ved Aarhus Ø og Hovedbanegården. Fra Lisbjerg er der samtidig direkte adgang til det østjyske motorvejsnet. I TÆT SAMARBEJDE MED LOKALE KRÆFTER

I den eksisterende landsby findes et stærkt Fællesråd og mange engagerede og passionerede indbyggere, som vi ønsker at realisere visionen og strategierne for Lisbjerg i bred dialog med. Ønsket med samarbejdet er en organisering, der bidrager til at udvikle byens mange sociale aktiviteter, samtidig med at den nye by tager fysisk form over de kommende år. Fællesrådet i Lisbjerg har i mange år været talerør for området - og den gode dialog med fællesrådet fortsætter, så Aarhus Kommune sammen med fællesrådet kan integrere de kommende nye beboere i lokalsamfundet. I de første par år vil det ske gennem aktiviteter og initiativer, som skaber byliv og fællesskab i det nye Lisbjerg - og som motiverer de eksisterende og kommende beboere samt øvrige interessenter til at engagere sig i Lisbjergs udvikling.


De første byggerier omkring den gamle landsby er opført, og i foråret 2017 flyttede de allerførste beboere ind i den nye del af Lisbjerg.

Lisbjerg Bakkehusene Foto: Ib Sørensen

Kig ud over Lisbjerg med Letbanen og supercykelstien .

Med letbanen, supercykelsti og motorvejen som centrale elementer bliver Lisbjerg et ’mobilitetsmekka’, der forbinder Lisbjerg med både Aarhus Centrum og de mange arbejdspladser i Aarhus Nord. Ressourcehusene - Arkitekt Lenager Group

Leg ved Lisbjerg Skole Foto: Ib Sørensen

Circle House 3xN Arkitekter Foto: Tom Jersø

25


Foto: RUNI Photopop Copyright: VisitAarhus

26


>>>

GODSBANEAREALERNE 27


Institut for X

GODSBANEAREALERNE EN NY BYDEL I AARHUS

Å

bne værksteder, kultur med kant og hyggelige små caféer er blot noget af det, der i dag definerer de tidligere DSB-ejede arealer i Aarhus Midtby.

Følg projektet på www.godsbanearealerne.dk

Kulturen og kreativiteten blomstrer i området, og det skæve og skabende byliv skal fastholdes, når Godsbanearealerne i de kommende år forvandler sig til en del af Det Nye Brokvarter og samtidig et selvstændigt område med både kultur- og uddannelsesinstitutioner, almene og private boliger, butikker og små og store erhvervsvirksomheder.

28

Området er præget af sin fortid som godsbane. Flere af områdets bygninger stammer fra godsbanetiden, og rundt omkring på området kan man støde på gamle skinner, bomme og lignende, som vidner om stedets historie. Historien og kultursporene gør, at Godsbanearealerne stadig i dag har en industriel og eksperimenterende sjæl, som også i fremtiden skal gennemstrømme området og give Godsbanearealerne sin helt egen unikke identitet – også når de historiske bygninger suppleres af nye boligbyggerier og store uddannelsesinstitutioner. Godsbanearealerne bliver på mange måder et bindeled i Aarhus; med sin centrale placering forbinder det byen langs banelegemet fra Aarhus C mod Åbyhøj og bliver en del af Det Nye Brokvarter, der lige nu skyder op langs Søren Frichs Vej og som i løbet af få år vil være præget af nye spændende byggerier med masser af boliger, butikker og mødesteder. Samtidig bliver Godsbanearealerne et knudepunkt i byens kulturelle akse med tætte forbindelser til blandt andre Aros, Musikhuset, Brobjergskolen, Kunsthal Aarhus, Voxhall og Atlas.

AT SKABE EN BEDRE BY SAMMEN

Udviklingsplanerne for området er for længst godkendt, og den fysiske realisering af planerne er i fuld gang. Første spadestik på det første byggeri er taget og flere er på vej. Det kommunale anlægsarbejde af grønne arealer og veje skrider ligeledes frem. Parallelt hermed er et Bydelskontor etableret og rodfæstet i bydelen. Med en koordineret involvering af områdets aktører samt i et konstruktivt samarbejde med Aarhus Kommune har bydelskontoret til formål at skabe et bredt og mangfoldigt byliv i området, som er til glæde for både kommende beboere, erhvervsdrivende og brugere af området. Alle, der har lyst til at bidrage til den igangværende og kommende udvikling af Godsbanearealerne, får et talerør gennem Bydelskontoret. Her lyttes til idéer, visioner, ønsker og drømme i alle størrelser. Godsbanearealerne bliver altså et område, som er for alle aarhusianere, hvad end de skal bo, arbejde eller besøge det. En bydel, der skal summe af liv hele døgnet rundt, og hvor byrummene er indrettet til at understøtte byliv, møder og aktiviteter for alt fra arkitektstuderende til iværksættere og børnefamilier. Samtidig vil forskellige boligformer, virksomheder, caféer og butikker tilføre bydelen masser af ny aktivitet, og på den måde vil Godsbanearealerne igennem de næste mange år hele tiden transformeres og ændre karakter i balance mellem det, der er, og det nye og anderledes, der kommer.


Det kreative miljø skal bevares i transformationen til ny bydel, og når både den nye arkitektskole og Aarhus Produktionsskole om få år flytter ind, vil de mange studerende uden tvivl nyde godt af og ikke mindst forstærke den store kreativitet og skabertrang.

NEW AARCH - Arkitektfirma Vargo Nielsen Palle.

Kulturproduktionscenter Godsbanen

I den gamle godsbanegård ligger Kulturproduktionscenteret Godsbanen med spillested, teater, kulturvirksomheder og produktionslokaler, hvor lokale kunstnere skaber deres værker.

GODSBANEKOLLEGIET - Arkitekt: Kjaer & Richter

RINGGÅRDEN - Arkitekt: Cubo arkitekter

Institut for X Hos Institut for (X) får kreativiteten frit løb blandt stedets mange iværksættere, og det utæmmede, eksperimenterende og umiddelbare får lov at gro.

LIDL - Arkitekt: LINK ARKITEKTUR

29


>>> 30


AMTSSYGEHUSET 31


AMTSSYGEHUSET

Følg projektet på www.amtssygehuset.dk

FRA AMTSSYGEHUS TIL BYKVARTER

32

iden indvielsen tilbage i 1935 er aarhusianerne gået ind gennem den så velkendte smalle port i Tage-Hansens Gade til Amtssygehuset under ordene ”HELBREDE. LINDRE. TRØSTE.” De vidner om en anden tid og om de idealer, som sygehuset blev bygget på; sundhedsfremmende idealer om helbredende lys og luft, lindrende blomsterdufte og omsorg for patienter og pårørende.

S

Bykvalitet er et nøgleord i udformningen af den nye bydel, og grønne, rekreative områder med plads til fællesskaber og aktiviteter er højt prioriteret i planlægningen. Centralt i området, hvor den oprindelige sygehuspark engang lå, genetableres et rekreativt område, som ikke bare tilbyder beboerne mulighed for ophold og bevægelse, men som også skaber en forbindelse på tværs af området fra Silkeborgvej i syd til Viborgvej i nord.

Netop søjlerne, skriften på muren og den smalle port har hos mange generationer af aarhusianere haft en særlig betydning og knytter sig til store oplevelser, særlige begivenheder og stærke minder. Amtssygehuset har stået som en solid mastodont, mens byen er vokset og har forandret sig omkring. Derfor er det også en væsentlig del af visionen for området, at sygehusets historie og ånd skal videreføres, når Aarhus Kommune omdanner området til en ny og mangfoldig bydel, som kommer til at danne rammen om 2.500 aarhusianeres hverdag.

Parken kombineret med flere mindre byrum og små lommeparker vil i fremtiden skabe masser af uformelle mødesteder for beboere i alle aldre og understøtte visionen om et aktivt liv og plads til fællesskaber.

Det betyder, at mange af de oprindelige bygninger, som arkitekten Axel Høegh-Hansen tegnede i begyndelsen af 1930’erne, og som rummer store arkitektoniske kvaliteter, skal bevares og bygges om til boliger, erhverv eller kulturelle formål. Men det betyder også, at idealerne om sundhed og nærhed skal føres videre og afspejle sig i indretningen af den nye bydel, så der skabes en opsigtsvækkende god sammenhæng mellem nyt og gammelt, hvor arkitektur, miljø og moderne byliv i samspil skaber rammen for det gode liv. Amtssygehusgrunden ligger perfekt mellem store uddannelsesinstitutioner, tæt på midtbyen og med Botanisk Have som nærmeste nabo, og den fantastiske placering skal udnyttes til at skabe et samlende bykvarter, der åbner sig op og understøtter fællesskabet mellem borgerne i hele nærområdet.

Amtssygehuset skal samtidig være en tæt bydel, der tilbyder boliger af højeste kvalitet til både børn og voksne, unge og ældre. I visionen er der lagt særlig vægt på, at den nye bydel skal tilbyde noget aktivt til børn og deres familier, ikke bare i opholdsarealerne, men også i boligsammensætningen. Det har derfor været en særlig prioritet at tilføre Amtssygehuset nogle boligtyper, som er attraktive for familier med børn: I den sydlige del af området forventes der byhuse i to-tre etager – en boligtype, der ikke er mange af i Aarhus og samtidig en meget efterspurgt boligtype blandt børnefamilier. I den nordlige del af området forventes bebyggelsen mere bymæssig med etagebyggeri i klassiske karréer. Her vil beboerne kunne nyde godt af tagterrasser, altaner eller trygge, lukkede gårdmiljøer. For at sikre en mangfoldighed i beboersammensætningen og en bedre social balance i hele nærområdet forventes det, at omkring 20 % af de nye boliger bliver almennyttige boliger. Det er Tegnestuen Vandkunsten og Sleth A/S, der fungerer som rådgivere for Aarhus Kommune i udarbejdelsen af en udviklingsplan for Amtssygehuset.


Visualisering af Tegnestuen Vandkunsten og SLETH

Visualisering af Tegnestuen Vandkunsten og SLETH

33


Publikation udgivet af Aarhus Kommune Arealudvikling og Almene Boliger - 2019

Kontakt os på mail: arealogalmene@mtm.aarhus.dk Følg os på Instagram @aarhusiudvikling eller på Facebook @viudvikleraarhus


Come live with Aarhus KONTAKT OS PÅ

arealogalmene@mtm.aarhus.dk

FØLG OS PÅ

Instagram @aarhusiudvikling Facebook @viudvikleraarhus www.aarhusoe.dk www.nybylisbjerg.dk www.sydhavnskvarteret.dk www.amtssygehuset.dk www.godsbanearealerne.dk 35


36

Profile for Arealudvikling og Almene Boliger

AARHUS I UDVIKLING 2019  

En publikation om fem store byudviklingsprojekter i Aarhus

AARHUS I UDVIKLING 2019  

En publikation om fem store byudviklingsprojekter i Aarhus

Advertisement