Issuu on Google+

3B’s beboerblad 3B’s beboerblad – - tiltil alle, alle, der der bor bor ii Boligforeningen Boligforeningen 3B 3B -- nr. nr. 35 -- juli maj2009 2010

Gourmet i stor stil i Kløvermarken Side 8-10

Lønstrupgård

Børneopdragelse på tværs af kulturer. Side 4-5

Nye rettigheder

Ny lov ændrer dine rettigheder. Du skal reagere inden 31. juli 2010. Side 6-7


Indhold

Maj ’10 Forsiden Knud Eriksen og Søren Bonde fra Kløvermarken

04

I Lønstrupgård mødes flere mødre hver fredag for at diskutere børneopdragelse på tværs af kulturer.

03

03... Leder 04... Mødre på tværs af kulturer

Danalund var træt af de høje elpriser. Det førte blandt andet til udskiftning af de gamle eldrevne tørretumblere – nu tørrer de tøj på gas.

06... Ny lov ændrer dine rettigheder 08... Seniorbofællesskab i Kløvermarken 11... Hvad bruger du din afdelings bestyrelse til? 12... Egedalsvænge vandt 3B’s energi og miljøpris 2009

Sparepærer er farligt affald

Sjovt for børn at spare

13... Danalund tørrer tøj på gas 14... Nye facader på Händelsvej 15... Billig husleje med DR som genbo 16... Søagerpark: En forløber for AlmenBolig+

16 AlmenBolig+ er et nyt begreb – men i Søagerpark har beboerne haft et lignende koncept siden 2004.

18... Psykisk syge – hvad kan du gøre? 20... Nu kan du let se, hvem der arbejder i 3B

»Fællesaktiviteter« giver nye møbler

»Elefant« giver nyt legetøj

21... Hyggehjørnet 22... Spørg 3B – beboernes brevkasse

2

18 Hvordan skal du forholde dig over for psykisk syge? Nogle få råd og lidt vejledning kan gøre forskellen i hverdagen.


Leder Leder

Så er det blevet tid til endnu en udgave af 3B’s beboerblad. Faktisk det femte i rækken.

Som sædvanlig kan du i bladet finde både stof til eftertanke, lidt hyggelæsning og lidt underholdning. Men du kan også finde nyt om, hvordan du skal forholde dig, hvis du ønsker at beholde den anciennitet, du har opnået gennem dit medlemsskab af Boligforeningen 3B.

Villy Sørensen Formand for 3B

Da vi fusionerede og blev til Boligforeningen 3B den 1. januar 2008, var et af argumenterne, at alle nu fik et medlemsnummer, så man ikke behøvede stå på venteliste. Den dag, man fik brug for en bolig, kunne man nemlig bare skrive sig på venteliste eller oprykningsventeliste og få anciennitet fra den dag, man var blevet medlem. Sådan er det ikke længere.

Ansvarshavende redaktør Bent Frederiksen, adm. direktør

Fremover skal du stå på den almindelige venteliste og betale et årligt

Redaktion 3B’s kommunikationsudvalg Susanne Helmark Anni Gregersen Anders Brøgger

ajourføringsgebyr, hvis du vil beholde dit medlemsnummer. Og du kan kun komme på oprykningsventelisten, hvis du også står på den almindelige venteliste. Du skal altså nu betale to gebyrer, hvis du vil stå på oprykningsventelisten til en anden bolig i 3B. Vi har sendt ikke mindre end 36.500 breve ud om de nye regler – og indrykket annoncer i flere landsdækkende aviser. Min anbefaling er klar: Skriv dig på den almindelige venteliste inden den 31. juli 2010, så du beholder din anciennitet. Det årlige gebyr er lige nu 140 kr., så det er en billig »forsikring«. Læs i øvrigt mere om de nye regler på side 6. Men ikke alt er tørre regler og anciennitet. Der er masser af godt naboskab i 3B’s afdelinger. Læs fx om de mange mødre, der lærer af hinanden i Lønstrupgård i Vanløse. Eller om gourmetmiddage i seniorbofællesskabet Kløvermarken. Eller om Søagerpark, der er en

Kommunikationschef Anette Hertz (DJ), 3B ahz@3b.dk Kommunikationsmedarbejder Camilla Gregers-Høegh, 3B cgh@3b.dk Kommunikationsmedarbejder Mette Egemose Hansen, 3B meh@3b.dk Fotos 3B’s fotoarkiv, medmindre andet er angivet Tryk og produktion Formula A/S

forløber for det nye AlmenBolig+-koncept, hvor beboerne »klarer« sig

Oplag 12.500

selv uden ejendomsfunktionærer.

Bladet udgives af Boligforeningen 3B Kronprinsessegade 14 1306 København K beboerblad@3b.dk www.3b.dk

Og så kan du slutte af med at give hjernecellerne lidt motion med krydsorden – og i tilgift vinde et gavekort. Med de ord ønsker jeg alle en rigtig god læselyst.

Næste nummer Oktober 2010 Deadline den 5. juli 2010

Villy Sørensen Formand for Boligforeningen 3B 3B’s beboerblad – til alle, der bor i Boligforeningen 3B nr. 5 – maj 2010

3


Mødre på tværs af kulturer ► af Camilla Gregers-Høegh, cgh@3b.dk Hvordan opdrager man sine børn i et samfund, hvor ens

Vigtigt at forebygge

egen kulturs værdier er fundamentalt anderledes? En gruppe

Lisa Madsen har været sundhedsplejerske i Vanløse i 20 år og

mødre i Lønstrupgård diskuterer opdragelse for at få idéer

har tidligere undervist i forbindelse med flere mødrearrange-

til, hvordan man løser og forebygger problemer med børn.

menter med børn og mødre fra forskellige kulturer. - Det er vigtigt med undervisning for at undgå problemer. Man

En beboer i Lønstrupgård foreslog at skabe en fredagscafé for

er nødt til at snakke om, hvordan man lever i en fremmed kultur

mødre i Lønstrupgård. Majbrit Kronborg Mouridsen, børne- og

uden at miste sine værdier. Jeg møder det hele tiden, og det er

ungekoordinator i Lønstrupgård, syntes om idéen og hjalp med

svært at opdrage børn i en kultur, der er anderledes end den,

at sætte projektet i gang. Flere mødre ville gerne være med,

man selv er vokset op med. Jeg synes, det er enormt spæn-

og den 13. november 2009 mødtes mødrene for første gang til

dende, og jeg lærer selv meget af det, mener Lisa.

hygge og snak.

Det er tydeligt, at kvinderne virkelig ønsker at lære, og de er meget optagede af det og lydhøre over for både Lisas og hinandens

Hygge med undervisning

gode råd.

Snakken går livligt, så snart de første mødre dukker op. De mø-

- Der er en rigtig god stemning og meget nysgerrighed. Samti-

des hver fredag i Lønstrupgårds beboerhus, og nogle gange får

dig er det hyggeligt, og det er kvinder, der rigtig gerne vil det her.

de undervisning af en sundhedsplejerske.

Det handler jo meget om, hvordan man får børn til at gøre, som

Denne fredag er 13 mødre mødt op, og fire har deres spæd-

man siger, fortæller Lisa Madsen.

børn med, mens en enkelt har taget sin datter på fem år med. Sundhedsplejersken hedder Lisa Madsen, og da hun ankommer, starter hun med at spørge, om der er nogen, der har prøvet nogle af de ting, de snakkede om sidste gang. Undervisningen handlede sidst om konflikter mellem sø-

»Vi skal have tillid til vores børn for, at de kan have tillid til os«

skende, som de fleste kunne nikke genkendende

Opdragelse er svært Mødrene i Lønstrupgård kommer med mange forskellige kulturelle baggrunde, og der er derfor mange forskellige værdier i spil på en almindelig dag i gården.

til. Flere af mødrene byder ind med historier fra deres hverdag.

29-årige Nermin fra Tyrkiet fortæller for eksempel, at hendes

En mor fortæller, at hun har prøvet at tale følelser med sit barn,

yngste søn slås med de andre børn, fordi han ikke forstår, når

og nu sætter barnet sig nogle gange i sofaen og siger »Mig ked«.

de ikke vil lege med ham. Hun vil gerne kunne hjælpe ham til at

Moren kan nu snakke med sit barn om, hvad der er galt.

opføre sig ordentligt, og derfor deltager hun i undervisningen.

- Det er vigtigt senere i livet at kunne sætte ord på sig selv og fortælle, hvad man føler, supplerer Lisa Madsen morens oplevelse.

4

- Jeg er bekymret, så jeg håber på at få en løsning på, hvilken vej jeg skal gå for at hjælpe mine sønner, fortæller Nermin.


Flere mødre byder ind med problemer, og både sundhedsplejersken og mødrene giver gode råd.

Også børnene hygger sig og følger med i snakken.

Mødrene kan også få vejet deres babyer om fredagen af sundhedsplejersken.

Nermin har allerede fået noget ud af kurset: - Det hjælper, når

over i løsninger på problemet, og det er straks sværere. Det

jeg roser dem og taler meget med dem og fortæller dem, at jeg

bliver dog foreslået, at man snakker med børnene om, hvad

elsker dem, fortæller hun.

de har lyst til at spise, og prøver at forhandle sig frem til en løsning, så madpakken ikke bliver smidt ud.

Også Rosa Jersie-Christensen på 33 år er glad for at deltage i mødregruppen og har fået større indblik i Lønstrupgård som en afdeling, hvor der findes beboere

»Det er positivt, at der er fokus på forskellen i vores kulturer«

med mange forskellige kulturelle

- Der er altid en grund til, man lyver, og det er vigtigt at nå ind til, hvorfor barnet lyver, fortæller Lisa. Fx kan ondt i maven betyde, at barnet hellere vil blive hjemme fra skole, og så skal man som forælder finde ud af, hvorfor barnet gerne vil blive hjemme.

baggunde. - Det er superhyggeligt, og det er rart at se, der kan eksistere

Undervisning giver gode løsninger

noget socialt. Det er også godt, at Lisa, sundhedsplejersken,

- Godt humør smitter. Vend det negative om til noget positivt

har været her, fordi vi får noget konkret med hjem. Efter jeg er

og få børnene med. Tag dem i hånden, hvis det er nødven-

kommet her, har jeg fundet ud af, at der er endnu større forskel

digt. På et tidspunkt bliver de så store, at vi kan forvente, de

på kulturerne, end jeg forestillede mig. Det er positivt, at man er

kan gøre det selv. Det er de små ting, man hele tiden siger,

opmærksom på det, mener Rosa.

som gør, at de føler, det er rart. Så de ved, at vi stoler på dem, og så de får det godt med sig selv, runder Lisa Madsen

Børn der lyver

undervisningen af.

Hvad er det at lyve? Og hvad lyver børnene om? Lisa har ka-

Fire fredage har Lisa været på besøg i Lønstrupgård og

stet bolden til dagens undervisning, og mødrene fortæller straks

givet gode råd og vejledning til, hvordan mødrene kan løse

flere historier fra deres hverdag. Flere har fx oplevet, at deres

problemer med deres børn, og flere har allerede fået et bedre

børn har løjet om deres madpakker.

forhold til børnene:

- Når jeg spørger, om hun har spist sin madpakke, siger hun

- Siden jeg begyndte at rose mit barn og fortælle, hvor me-

ja, men i stedet har hun gemt den, fortæller en mor. En anden

get hun betyder for mig, er hun begyndt at sige, at hun elsker

fortæller, at hendes søn har smidt sin madpakke ud i skolen,

mig helt op til stjernerne, smiler en mor.

selv om han sagde, han havde spist den.

Fredag den 26. marts var sidste gang i første undervis-

Lisa spørger mødrene, hvad de tror, børnene opnår ved at

ningsrække, men mødrene har bestemt ikke fået nok! Alle-

lyve om deres madpakke, og svaret er klart for flere: barnet vil

rede samme dag aftalte de fire nye undervisningsgange med

gøre mor glad, men også være som de andre. Nogle mener des-

Lisa Madsen i løbet af foråret. Og indtil da mødes de selv om

uden, at børnene er flove over deres madpakke. Snakken glider

fredagen til kaffe, frugt og hygge. ◄

5


Ny lov ændrer dine

rettigheder Du skal reagere inden 31. juli 2010

► af Anette Hertz, ahz@3b.dk Du har fået et brev, du skal reagere på inden den 31. juli

Årligt gebyr

2010, hvis du vil beholde din anciennitet.

Som medlem af 3B, koster det dig ikke noget at skrive dig på venteliste, når du har modtaget dit brev. Og du kan enten

Folketinget har ønsket at ligestille boligforeninger og boligsel-

gøre det med selvbetjening på vores hjemmeside – eller ud-

skaber. 1. januar 2010 kom derfor en ny lov, som betyder, at

fylde og sende svarskemaet retur med posten.

du ikke længere kan beholde din anciennitet bare ved at være medlem af en boligforening.

Når det bliver tid til at betale det årlige ajourføringsgebyr sidst i 2010, skriver vi til dig igen. Men du skal være opmærk-

Vi har i den forbindelse sendt dig et brev om, at hvis du

som på, at betaler du ikke gebyret, mister du ifølge den nye

ikke står på 3B’s almindelige venteliste – og hvis du øn-

lov automatisk din anciennitet og kan altså kun komme på

sker at bevare din anciennitet – skal du senest den 31. juli

venteliste som helt ny ansøger.

2010 skrive dig på venteliste og fremover betale et ajourføringsgebyr. Det gælder også, selv om du har en bolig

Står du allerede på oprykningslisten? Du skal alligevel

i 3B.

skrive dig op nu

Kontakter du ikke 3B inden fristen, mister du retten til at

Fra den 31. juli 2010 kan du kun stå på oprykningsventeli-

komme på ventelisten med den anciennitet, der svarer til dit

sten, hvis du også står på den almindelige venteliste og be-

medlemsnummer. Du må altså starte forfra, hvis du senere

taler det årlige ajourføringsgebyr på den også.

søger bolig. Til gengæld får alle, der skriver sig på venteliste inden den 31. juli, deres anciennitet med! Og bare for god ordens skyld: Det er ikke noget, 3B har besluttet. Det er en følge af ny lovgivning.

6

Hvis du ønsker at få fortrinsret til en anden bolig i 3B, skal du altså fremover stå på to ventelister – og betale to ajourføringsgebyrer – et for den almindelige venteliste og et for oprykningsventelisten.


Du har fået brev fra 3B om medlemsnummer og anciennitet, og det SKAL du reagere på inden tre måneder, hvis du vil beholde din anciennitet.

Er du i tvivl..? Så læs mere på www.3b.dk

Jakob Haugaard under optagelserne til et OBS-indslag, BL har produceret om de nye regler. I 3B kan du beholde ancienniteten, når du har fået bolig Den nye lov lader det være op til boligorganisationen, om man kan beholde ancienniteten, når man har fået en bolig. Det har 3B’s bestyrelse besluttet skal være tilfældet i 3B. Du kan altså godt beholde din anciennitet – også efter du har fået en anden bolig i 3B. Men det kræver, at du fortsætter med at stå på den almindelige venteliste og betaler et årligt ajourføringsgebyr for det. 3B’s bestyrelse har i øvrigt også besluttet, at beboere i 3B fortsat skal have boet i deres bolig i to år, før de kan få fortrinsret til en anden bolig i 3B.

Vi har lagt en masse spørgsmål og svar på www.3b.dk om den nye lov. Men fra den 1. maj – og så længe der er behov for det – har vi også et særligt telefonnummer, du kan bruge, hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål på vores hjemmeside. Men vær opmærksom på, at 3B har sendt brev til mere end 36.500 medlemmer, så der kan være en del ventetid.

Foto: Stefan Kai Nielsen

Find svar på www.3b.dk

Telefonnummeret er 70 23 76 66 (hverdage 10 - 14). ◄

7


Der er liv i Kløvermarken ► af Camilla Gregers-Høegh, cgh@3b.dk

Bare fordi man bliver ældre, betyder det ikke, at man skal sætte

og det markeres blandt andet ved, at de hver onsdag morgen

sig og vente på, livet er slut. Sammen med andre ældre kan

samles til morgenkaffe i deres fælleshus og hver mandag har

man nemlig holde hinanden friske – det er beboerne i Kløver-

fællesspisning. Otte-ni gange om året samles nogle af be-

marken i Måløv et tydeligt bevis på!

boerne og forbereder en rigtig gourmetmiddag, og en gang om ugen forbrændes kalorierne til gymnastik. 10 gange

Om sommeren spiller de petanque, og de har løbende filmafte-

om året er der fællesmøde, hvor alle vigtige beslutninger

ner. Fællesskab er vigtigt i seniorbofællesskabet Kløvermarken,

tages.

8


Fint skal det være

været til morgenkaffe, ude at bowle og nu også til gourmet-

På bordet ligger menukortet klar – middagen står på spansk

middag. - Det er dog atypisk, at der er hele tre aktiviteter på

mad. Tapas til forret, lammeryg til hovedret og en »smag på

samme dag, ellers er det ikke til at holde ud. Det er vigtigt

mig« til dessert. Der bliver gjort ekstra meget ud af gourmetmid-

at kunne holde fast i de interesser og fællesskaber uden for

dagen, både planlægning af menu og forberedelsen af maden.

Kløvermarken, man havde før indflytning. Kløvermarken er et

Det er endda så professionelt, at de har opgavefordeling, så der

supplement, mener han.

er styr på, hvem der står for hvad.

I køkkenet er der travlt med at følge opskrifternes anvisninger

- Vi har som mål, at det skal koste omkring 100 kr. pr. person, og det er billigere end nede på kroen, fortæller Søren Bonde på 75 år, som har været med til at starte gourmetmiddagene. Beboerne medbringer selv vinen.

– for det skal gå rigtigt til. Snakken går, og der bliver både grint og hygget omkring maden. - Jeg kommer lige forbi dig, Jess, siger en kvindelig beboer, mens hun kanter sig forbi med hænderne fulde af madvarer.

Ingen rollatorer - Vi har boet her i syv år, og vi har stadig ingen rollatorer her. Vi

Naboer og venner

holder hinanden friske, griner Søren Bonde, mens han hakker

Fra køkkenet bliver der kaldt på Bent. Det er al-

løg til maden.

derspræsidenten, Eva Rasmussen på 82 år, der

Søren har, som flere af de andre, været med helt fra begyn-

har brug for hjælp: - Nu må du snart komme og

delsen, lige fra planlægningen af seniorbofællesskabet startede

hjælpe mig, Bent, ellers græder jeg, smiler Eva

i 1998, til de flyttede ind fem år senere. Han fortæller, at 80-90

i fuld gang med at skære løg, og et øjeblik efter

procent af dem holdt ved i de fem år, fordi de sørgede for at holde

diskuterer Bent og Eva fremgangsmåden i op-

møder og samles, så de lærte hinanden godt at kende. Faktisk

skriften. Alle har en mening i køkkenet, og

startede middagene allerede, før de flyttede ind. De havde søn-

ingen er bange for at udtrykke den.

dagsmiddage på skift hos hinanden og lærte på den måde hin-

Eva Rasmussen har været med i Kløvermarken

anden at kende. Selv valgte han at flytte til Kløvermarken, fordi

siden starten i 1998, og hun er meget glad for det, specielt nød

hans tidligere arbejde sendte ham på et kursus, der skulle lære

hun omsorgen fra de andre beboere, da hun havde været igen-

ham at være pensionist. Han boede i rækkehus med trapper, og kurset lærte ham, at det ikke duede, når han blev ældre og alene.

nem en bypass-operation. - De andre beboere tog hånd om mig, da jeg havde været indlagt, handlede for mig og sådan. Jeg er meget glad for at bo her,

- Og så var jeg så usandsynlig heldig at ramle

og vi kommer godt ud af det alle sammen. Selvfølgelig kan der

ind i det her, og jeg har ikke et øjeblik fortrudt, at

være problemer, men vi er også 31 forskellige mennesker, og vi

jeg flyttede hertil. Især ikke efter det har vist sig,

skal være forskellige, ellers ville vi være maskiner, mener Eva.

hvor godt det fungerer, fortæller Søren. Fra fuldtidsjob til pensionist Fællesskab er vigtigt

- Jeg er altså lidt spændt på det høje dyr der, siger Bente Frand-

- Det er vigtigt at samles om

sen, da hun med millimeters nøjagtighed får de to lammerygge

mest muligt, fx vores

placeret side om side i bradepanden. Kort efter baner hun sig

morgenkaffe

ons-

dag morgen, me-

vej gennem køkkenet hen til ovnen med bradepanden balancerende i armene: - Dyt dyt, nu går lammene ind!

ner Søren Bonde.

Bente Frandsen på 69 år havde svært ved at give slip på ar-

Han fortæller, at de

bejdslivet. Men nu nyder hun at være pensionist, og hun er rigtig

samme dag både har

glad for at bo i Kløvermarken.

9


- Før boede jeg i ejerlejlighed, hvor jeg ikke kendte så mange

beboere mødt op til gymnastik denne fredag morgen.

naboer – her er det anderledes. Man går ikke igennem området

Gymnastikken består af først en halv times opvarmning, derefter

uden at hilse, og man keder sig aldrig, fortæller Bente.

en halv times øvelser på gulvet, og til sidst får beboerne lov til at

Fra køkkenet breder der sig efterhånden en liflig duft af hvidløg og urter, mens Eva Rasmussen folder servietter, og det

slappe lidt af med afspænding. Afspændingspædagogen Winnie fører beboerne sikkert gennem alle faser.

sidste gøres klar til spisningen. Lammeryggene steger færdig i

- Arbejd med ansigtets muskler, lav nogle grimasser – så plejer

ovnen, mens en spansk tenor i højtalerne fører os til det sydlige

vi at få et godt grin. Træk vejret dybt og roligt og vend tankerne

Europa ned til Spanien. Flere af beboerne forlader beboerhuset

indad og få ro i krop og sind. Lig et øjeblik og find roen og tyngden

og kommer kort efter tilbage, fint klædt på til gourmetmiddagen.

i kroppen og skub alle uvedkommende tanker bort, siger Winnie,

Det sidste vaskes op, og køkkenbordet tørres af, inden stegen

mens stille musik i højtalerne fører tankerne langt væk og gør

tages ud. Kirsten, Søren og Knud anretter forretten:

kroppen helt afslappet. Beboerne er i gang med afspændingen.

- Nej, nu skal du se, Knud – det skal stå rigtigt. Den her skal

Udenfor regner det gråt og stille denne fredag morgen, men

stå herovre, dirigerer Kirsten slagets gang. Så er det tid til at

indenfor er der energi og varme, mens beboerne igen bliver bedt

sætte sig til bords.

om at mærke deres krop og vågne lige så stille.

Solen er efterhånden gået ned, men i Kløvermarkens fælles-

- Det er en god idé at bruge lidt tid om morgenen på at stræk-

hus fortsætter den hyggelige stemning til langt ud på aftenen.

ke kroppen ud, mens man ligger i sengen, så det ikke kun er hjernen, der vågner. Og så ryster vi energi i kroppen igen, for-

Så skal maden forbrændes

tæller Winnie, mens deltagerne strækker kroppen godt igennem

- Den gode mad skal jo forbrændes igen, griner nogle af bebo-

og derefter ryster arme og ben mod loftet.

erne, og fredag morgen kl. 7.30 mødes flere af deltagerne fra

Denne fredags gymnastik er slut, men næste fredag mø-

gourmetmiddagen til morgengymnastik sammen med andre af

des beboerne igen til bevægelse og afspænding – og et godt

Kløvermarkens beboere. I alt er seks kvindelige og fire mandlige

grin.◄

Kløvermarken er et seniorbofællesskab i Måløv, der er opført i 2003. Der er i alt 19 boliger i form af rækkehuse og et stort fælleshus. Beboerne laver mange aktiviteter sammen, fx spisning flere gange om måneden, fællesmøder, whist, petanque, gymnastik, Kløvermarkens fødselsdag med lege ude og inde og filmaftener.

10


Hvad bruger du din afdelingsbestyrelse til? Knud på 47 år, har boet i Bryggergården i 4 år

Poul-Erik Olsen, 61 år, har boet på Damagervej i 3 år

- Som udgangspunkt synes jeg, beboerde-

- Afdelingsbestyrelsen har sørget for forskellige

mokrati er fornuftigt.

klubber. Vi har fx lørdagsklub og billardklub. Jeg

Her

Bryggergår-

bruger afdelingsbestyrelsen, hvis jeg har proble-

den er segmentet af

mer, for man kan bare komme til dem, så hjælper

beboere

i

kolossalt

de. Jeg boede på 3. sal på Händelsvej før, og af-

spredt, både på alder

delingsbestyrelsen sagde, jeg skulle flytte længere

og nationalitet, og vi

ned, fordi jeg er dårligt gående. Først ville jeg ikke,

har derfor mange for-

men så søgte jeg boligforeningen om en ny lejlig-

skellige behov. Jeg

hed, og efter bare tre uger fik jeg den lejlighed, jeg

er glad for at bo her

har nu. Det er en stuelejlighed, og det er rigtig dej-

og synes, det er en

ligt, siger Poul-Erik.

spændende afdeling. Som beboer er det vigtigt at være

- Jeg mangler ikke noget fra afdelingsbesty-

medbestemmende i forhold til, hvordan vi skal bo, mener

relsen, og hvis jeg synes, jeg mangler noget, så

Knud Mosegaard Feveile.

snakker jeg bare med dem om det. Det er dejligt,

- Jeg ved ikke helt konkret, hvad jeg kan bruge afde-

de er gode at snakke med, mener Poul-Erik.

lingsbestyrelsen til. Jeg ved, jeg kan snakke med dem om vaskeregler og cykelstativer, men det er lidt diffust, hvad jeg reelt kan bruge dem til, fortæller Knud. Steen og Hanne Gregersen, 65 og 60 år, har boet i Bryggergården siden 1985 - Vi bruger slet ikke afdelingsbestyrelsen. Det er ikke deRosa Jensen på 78 år,

fineret klart, hvad vi kan bruge afdelingsbestyrelsen til,

har boet på Damagervej i 37 år

mener Steen og Hanne.

- Jeg bruger afdelingsbestyrelsen til meget, og de

del ved elevatoren. Man skal engagere folk direkte. Man

gør meget for afdelingen. Fx er der syklub hver

kan fx lave forskellige grupper med beboere, der ikke er

mandag, som jeg er med i. Og hvis jeg fx har kla-

valgt i afdelingsbestyrelsen, fx et legepladsudvalg eller en

get over noget til lokalinspektøren, og der ikke sker

vaskerigruppe, som snakker om problemer inden for de

noget, så går jeg til afdelingsbestyrelsen, fortæller

områder, og det kunne så tages op på møderne, synes

Rosa.

Hanne og Steen.

- Man kan lave meget, men det er ikke nok med en sed-

- Afdelingsbestyrelsen er gode til at lave en mas-

- Afdelingsmøderne skal være hyggelige, så man ikke

se, men beboerne er lidt sløve. Der er mange, der

bare mødes til brok men også til hygge. Men det er et

ikke melder sig til arrangementerne. Og der er el-

spørgsmål om besty-

lers mange børn, men jeg ved ikke, hvad de laver

relsessammensæt-

i deres fritid. Afdelingsbestyrelsen er også gode til

ning. Bryggergården

fx at sætte sedler op i opgangene, hvis der sker

er en meget sjov

noget. Man kan komme med forslag til ting, og man

bebyggelse,

kan altid ringe op til Karsten (formanden, red.) el-

der både er vug-

ler gå ned til dem den første onsdag i måneden,

gestue,

fortæller Rosa.

fritidshjem, unge og

- Det er nogle gode nogen, vi har i afdelingsbestyrelsen, og jeg håber, de bliver, slutter Rosa.

fordi

plejehjem,

gamle, og det skal afspejles i afdelingsbestyrelsen,

mener

Hanne og Steen.

11


Egedalsvænge i Kokkedal vandt 3B’s energi- og miljøpris 2009 ► af Anette Hertz, ahz@3b.dk Glad afdelingsbestyrelse og lokalinspektør modtog energiog miljøpris på 3B’s repræsentantskabsmøde i november. 3B’s beboere er generelt blevet bedre til at spare på både el og vand. Det fortalte en tilfreds formand Villy Sørensen på 3B’s repræsentantskabsmøde den 19. november 2009: - Det er dejligt at se, at kurven på 3B’s samlede el- og vandforbrug er knækket. Jeg vil derfor sige tak til alle de afdelingsbestyrelser, som har taget udfordringen fra vores konference i 2008 op og målrettet har arbejdet på at nedbringe energiforbruget. Jeg vil samtidig opfordre alle til at fortsætte det gode arbejde de kommende år, for der er ingen tvivl om, at der er behov for en styrket indsats. Og energibesparelser er ikke

kan kun være en vinder – og det blev altså denne gang Ege-

kun et spørgsmål om at spare

dalsvænge, der sammen med prisen modtog ikke mindre end

udgifter til el, vand og varme,

50.000 kr.

Bestyrelsen har besluttet, at 3B fremover skal uddele en årlig energi- og miljøpris.

men også en forpligtigelse til at være med til at minimere

Du kan læse meget mere om Egedalsvænges og de andre fem afdelingers indsats på www.3b.dk under Nyheder.

den negative effekt på klima og miljø, så vi kan sikre os

Forslagene blev bedømt ud fra følgende kriterier:

selv, vores børn og børnebørn

Den gode historie, som andre afdelingsbestyrelser kan lære af

den bedst mulige fremtid.

Ekstraordinært projekt med en nyhedsværdi

Med de ord som indledning

Beboerinddragelse – formidling

udråbte Villy Sørensen Ege-

Realiserede energibesparelser

dalsvænge som vinder af 3B’s energi- og miljøpris 2009. I alt seks afdelinger havde søgt

Læs historien om Egedalsvænge i sidste nummer af 3B’s bebo-

– og alle havde gjort en ekstraordinær indsats. Men der

erblad fra oktober 2009. Du finder det på www.3b.dk ◄

Hvordan skal du håndtere ødelagte sparepærer?

Gør det sjovt for børn at spare på strømmen

Glødepærer blev forbudt i Europa den 1. september 2009. Et alternativ er elsparepærer. De indeholder dog en smule kviksølv og skal derfor håndteres med omtanke, hvis de går i stykker. Bemærk desuden, at alle brugte elsparepærer skal afleveres som farligt affald på genbrugsstationen, hvor der normalt er opstillet særlige tønder til disse pærer. Læs mere på www.mst.dk under fanen »Virksomhed og myndighed«. Klik på punktet »Affald« og scroll lidt ned på siden, til du finder punktet »Se alle nyheder«. Klik på linket og find »August 2009«. Her ligger »Når elsparepæren går itu« med gode råd. /cgh

Er du træt af hele tiden at huske dine børn på at slukke lyset, fjernsynet, PC’en og så videre? Virker de ligeglade, selv om du har fortalt dem om både miljø og økonomi? Lav en aftale om, at børnene i en bestemt periode får et beløb i kroner, der svarer til det, I sparer i energi på el-regningen. 1 kWh koster ca. 2 kr., så hvis I fx sparer 720 kWh i forhold til normalforbruget i den aftalte periode, har I i alt sparet 1.440 kr. Hvis I har to børn, kan I derfor fx give børnene 720 kr. hver i ekstra lommepenge. Det kan give børnene en kontant forståelse af, hvorfor de skal spare på strømmen. /ahv

12


Danalund tørrer tøj på gas ► af Camilla Gregers-Høegh, cgh@3b.dk

Tørretumblere, der kører på gas i stedet for el – det blev virkelighed for Danalund i Hvidovre, da de i 2008 satte fokus på at spare på energien. Tørretumblerne i Danalund var over 15 år gamle, og driftsudgifterne var efterhånden ved at være ret høje. Afdelingsbestyrelsen og nogle medarbejdere fra Danalund var derfor ude hos forskellige leverandører og få en demonstration af forskellige maskiner. Afdelingsbestyrelsen foreslog gastørretumblere, da det giver den bedste varme og er billigere end el, og da de allerede havde gas i Danalund, var det et oplagt valg. Overraskende vandbesparelse I samme omgang valgte de at skifte de gamle vaskemaskiner ud med el- og vandbesparende vaskemaskiner. Tommy V. Jensen, varmemester i Danalund, fortæller, at de kunne se, at pengene ville tjene sig selv hjem ret hurtigt – og så viste det sig, at vaskemaskinerne oven i købet også brugte mindre vand. - Den vandbesparelse kom faktisk bag på os, men det var meget positivt, smiler Tommy V. Jensen. Den ekstra besparelse glæder også Ellen Vedelsby, formand for afdelingsbestyrelsen i Danalund:

Stor besparelse og glade beboere

- Vi er rigtig glade for at spare på vandet og dermed også på

I 2009 har Danalund i alt sparet 16 % på vand og 46 % på el

huslejen, og samtidig er vi glade for at passe på miljøet, fortæl-

i forhold til 2008. Til gengæld har der været et forbrug på gas

ler hun.

til tørretumblerne, men dog ikke mere end at der totalt set har været tale om en betydelig energibesparelse. I alt har Danalund

Bevægelse og lyd giver lys

sparet ca. 160.328 kr. i 2009 på energi i forhold til 2008, hvilket

Afdelingsbestyrelsen, varmemester og lokalinspektør sendte

svarer til ca. 35 %.

beboerorienteringer ud i forbindelse med ændringerne i de fire vaskekældre og inviterede til demonstrationer af de nye maski-

- Men det kunne være rigtig godt, hvis vi kunne spare mere på vandet, synes Ellen Vedelsby. ◄

ner i alle fire vaskerier. - Nogle beboere blev lidt forskrækkede over det elektroniske i vaskekælderen i starten, men alle har efterhånden fundet ud af at bruge maskinerne – og også at man kan bestille vasketure hjemme fra sin egen pc, fortæller Ellen Vedelsby.

Ifølge Dong har gastørretumblere et væsentligt mindre

Danalund har også fået ny trappe- og kælderbelysning, så

energiforbrug og forurener mindre end eldrevne tørre-

lyset i kælderen tænder, når der er bevægelse, og lyset i opgan-

tumblere. Dong oplyser desuden, at gastørretumblere

gene tænder, når der er lyd. Og netop lyset i opgangene skulle

har 47 % lavere driftsomkostninger, 44 % lavere energi-

justeres nogle gange, da lydniveauet er forskelligt fra opgang

forbug, 54 % mindre CO2-udledning og kortere tørretid.

til opgang. I nogle opgange er der meget lyd, fx fra børn i lejlig-

Men gastørretumblere er dyre i indkøb og installation og

hederne, så lyset skulle indstilles, så det kun tænder, når der fx

kan kun bruges i gasområder. Derfor er de mest spæn-

bliver åbnet en dør til opgangen.

dende i større institutioner.

På den måde slipper Danalund for at lade lyset brænde døgnet rundt, og de undgår dermed et stort spild af energi.

13


Nye facader på

Händelsvej ► af Camilla Gregers-Høegh, cgh@3b.dk

På Händelsvej godkendte beboerne i 2006 et omfattende renoveringsprojekt til ca. 28 millioner kr. Renoveringen gik i gang i marts 2008, og i marts 2009 stod projektet færdigt. Forskellen er tydelig. Monotone facader og afskallede hoveddøre. Det var det syn, der mødte beboerne på Händelsvej før renoveringen. Efter renoveringen mødes beboerne nu af indgangsdøre i mahogni og glas og et hvidpudset facadeparti med baldakin over dørene samt nye tage. Der er også kommet dørFør

telefon, da det var et stort ønske fra beboerne for at skabe mere tryghed i opgangene. I forbindelse med renoveringen blev der også installeret vandmålere og nye brugsvandsledninger, da vandrørene alligevel skulle udskiftes, og beboerne havde et ønske om at kunne måle vandforbruget for hver lejlighed. Altan som tilvalg - Kældervinduerne blev også skiftet ud med sikkerhedsglas, som er sammensat af panserglas og lamineret glas. På den måde undgik man gitrene foran vinduerne, der gav et hårdt udtryk som et fængsel, fortæller Henrik Borre fra 3B’s byggeafdeling, som har ledet projektet fra det lå på tegnebordet i 2006 til det færdige resultat i marts 2009. Lejlighederne på Händelsvej var desuden meget velegnede til at tilføje en altan, da der allerede var store vinduespartier med en fransk altan. Men ikke alle beboere var med på idéen, og løsningen blev derfor, at beboerne individuelt kunne vælge at få altan, hvis de ønskede det. Den store renovering er færdig, og afdelingen er nu i gang med at få repareret belægningen så man samlet set har givet bebyggelsen et stort løft. ◄

Efter

14


Billig husleje

... med DR som genbo

► af Anette Hertz, ahz@3b.dk

Hele tre borgmestre var med, da starten på byggeriet af de al-

være. Og de bestemmer selv, om de bare vil bruge rumdelere –

lerførste AlmenBolig+boliger i Danmark blev markeret.

eller sætte skillevægge op. Boligerne er i det hele taget beregnet til de familier, der kan og

53 attraktive familieboliger til en rimelig husleje i den ene karré

vil yde en indsats selv for at få tingene i hverdagen til at virke.

og 75 plejeboliger i den anden. Sådan bliver 3B’s nye afdeling

Til gengæld bliver huslejen på kun ca. 6.500 kr. for en bolig på

på Amagerfælledvej – på trekantgrunden med Hørgården som

125 m2 uden forbrug.

bagbo og DR som genbo. Starten på byggeriet blev i øvrigt mar-

AlmenBolig+konceptet er udviklet af KAB, og 3B er sammen

keret i oktober sidste år med deltagelse af hele tre borgmestre,

med FSB gået med i et partnerskab om at bygge flere afdelinger

nemlig daværende overborgmester Ritt Bjerregaard, borgme-

med den type boliger i København.◄

ster Klaus Bondam og borgmester Mikkel Warming. Attraktiv husleje De 53 familieboliger opføres i den nordligste karré og er på mellem 80 m2 og 125 m2. Alle boligerne opføres som AlmenBolig+, hvilket betyder, at der er køkken og bad, mens de kommende

Boligerne forventes at stå klar til de nye beboere i løbet af foråret 2011. Er du interesseret i en af boligerne? Så send en mail til 3b@3b.dk og bliv skrevet på interesseliste allerede nu.

beboere selv bestemmer, hvor mange rum der derudover skal

Bygningerne bliver på fire etager mod Amagerfælledvej og på to og tre etager mod Hørgården. Adgang bliver fra Amagerfælledvej, hvor der også bliver parkering.

Den sydlige karré kommer til at rumme en institution med 75 plejeboliger med tilknyttet café, dagtilbud og administration.

15


Søagerpark En forløber for AlmenBolig+

► af Poul Erik Fuglsang, afdelingsbestyrelsen i Søagerpark

I Herlev ligger en skøn lille, idyllisk afdeling

I bebyggelsen findes også et fælleshus samt en affaldsbygning.

med 68 boliger. Nogle af dem er i etager, an-

Boligerne er opført i røde sten, sort træværk og røde tage, og

dre er rækkehuse. Her huserer Dream-Team,

ja – det tager sig ganske godt ud. Pris for hele herligheden? 95

der klarer en del af arbejdet for beboerne. Om

millioner kroner.

livet i Søagerpark har 3B’s beboerblad mod-

Og hvorfor så det om AlmenBolig+? Jo, for at få enderne til at

taget denne artikel fra Poul Erik Fuglsang,

nå sammen og få huslejen ned på et fornuftigt niveau, ja så var

der er tidligere medlem af bestyrelsen i 3B.

beslutningen, at husene blev udlejet »halvfærdige«. Der var ingen hvidevarer bortset fra en emhætte i køkkenet,

Det er ikke helt AlmenBolig+ – men det minder meget om det.

et badeværelse med en bruser, en håndvask og et enkelt lysar-

Der er tale om Søagerpark i Herlev.

matur. Maling måtte beboerne selv stå for.

Søagerpark er – ganske kort – en af de nyere bebyggelser i

Der var lagt fliser til indgangsdøren, men ingen terrasser hver-

3B. Den er opført i 2004 og består af 68 boliger. De 50 af boli-

ken for eller bag husene. Der var ikke anlagt haver, ligesom der

gerne er placeret i yderkanten af bebyggelsen som dels række-

ikke var nogen dør foran garderobeskabet i entreen. Kort sagt:

huse, dels 2 etagers blokke, alle senioregnede. De sidste 18 bo-

der var lagt op til betydelige udgifter for de nye beboere.

liger er placeret i bebyggelsens midte omkring en lille sø. Disse boliger er familieboliger i 1½ plan.

Indflytning i september og oktober 2004 Den første anvisning stod Herlev Kommune for, og for senior-

16


boligerne var kravet, at den ene part var 60+, og første prioritet

Opmærkningen ville koste en formue, og da var det »Søager-

fik de, der længst havde haft bolig i Herlev. For familieboligerne

park Dream-Team« blev til. En del af beboerne – de her tidli-

var det også først og fremmest dem med bolig i længst tid i

gere parcelhusejere, nu pensionister med en fantastisk energi

Herlev.

– sagde: Det gør vi selv.

Det var ikke svært at få lejet boligerne i Søagerpark ud. Tværti-

Det gjorde de så. Og det blev begyndelsen. Udvidelsen af

mod blev mange skuffede over, at de ikke kom med i fordelingen.

vores affaldshus, lyddæmpning af loftet i fælleshuset, etablering

Mange af de nye beboere viste sig at komme fra parcelhuse, og

og installation af lyd og videoudstyr i fælleshuset, maling af en

for dem var en tilværelse i et alment byggeri ganske nyt. Ikke

del af det sorte træværk, der findes i bebyggelsen er bare nogle

mange kendte hinanden fra start, men det kom de til.

af de ting, Dream-Teamet klarer.

Når så mange flytter ind på samme tid, er der brug for gensidig hjælp, og så kommer man til at kende hinanden.

Herudover er der skabt et dejligt socialt liv med meget samvær. Ved afdelingsbestyrelsens foranstaltning holdes hvert år

Der viste sig også en ganske overvældende interesse for at få alt

en række arrangementer, startende med Nytårskur, Fastelavn,

til at fungere bedst muligt. På det første afdelingsmøde, hvor der

cykelløbet »Herlev Rundt«, hvor vi er stolte af i hele tre år at

skulle vælges afdelingsbestyrelse, var der repræsenteret 68 %

have stillet et hold på omkring 40. Sommerfesten er også en

af boligerne!

tilbagevendende begivenhed, og som noget nyt er der nu også

Der var ikke plads til mødet i fælleshuset, så det måtte flyttes til Herlev Skole – hvor alle senere afdelingsmøder også er holdt, for mødeprocenten holder sig stadig over 60 %.

»Juletræet tændes«. Også uden for afdelingsbestyrelsen er der »gang i den«, som det hedder i moderne dansk. Der findes en gourmetklub, hvor

Den nyvalgte afdelingsbestyrelse, hvoraf kun en enkelt kendte

36 beboere hver anden måned mødes til nydelse af bordets

til alment byggeri, skulle i gang med alt det, der hører til sådant

glæder. 36 er det, der er plads til i fælleshuset – desværre, så

et arbejde. Og der er meget. Stort og småt, let og svært, prakti-

der er venteliste til denne klub.

ske ting, byggefejl, økonomi, ansøgninger og så videre.

Der findes en lille klub, som dyrker linedance (kun adgang

Og jo, der var fejl ved byggeriet: Gulvene ville ikke tage en

for kvinder, hvor er ligestillingen?). Og som noget nyt blev der

præmie ved eksamen på tømreruddannelsen, skævt monterede

i den forgangne vinter holdt kulturaftener med film – også her

vinduer og døre har man jo næsten krav på, men det værste er

udsolgt.

dog, at karnapperne i familieboligerne er enten fejlkonstruerede eller fejlmonterede. De er i hvert fald i flere af boligerne her efter

AlmenBolig+konceptet er bestået

næsten 5 år stadig utætte med opfugtning af murværket og med

Positivt er det også, at det er lykkedes at holde huslejen i ro –

råd i vinduer og karme som resultat. Jo – der er klaget over

uden at det er gået ud over de henlæggelser, afdelingsbestyrel-

disse karnapper fra dag ét.

sen satser meget på er fornuftige. Også her har der vist sig fuld opbakning fra beboerne.

Skønt sammenhold Vi i afdelingsbestyrelsen oplevede for første gang, hvad Søagerpark også har udviklet sig til, da vores parkeringspladser var blevet asfalteret.

Så hvad er der mere at ønske? Nå jo – at karnapperne bliver tætte, og at det bliver muligt at bygge fælleshuset større. Så jo – under de rette forudsætninger kan AlmenBolig+ være en fantastisk mulighed for fremtidige byggerier. ◄

17


Skizofreni er en sindssygdom, hvor den syge er præ-

Mani og depression er sygelige svingninger i humøret.

get af alvorlig forstyrrelse i den følelsesmæssige kon-

Ved mani er personen sygeligt opstemt og meget fore-

takt med andre samt hallucinationer og vrangforestil-

tagsom og aktiv. Personen planlægger og taler hurtigt.

linger. Sygdommen kan vise sig på mange forskellige

Den maniske person sover få timer i døgnet og har til

måder, fx kan den syge isolere sig, leve i sin egen

sidst hverken tid til at spise eller drikke på grund af alle

tankeverden, bruge ord han/hun selv opfinder. Den

sine aktiviteter.

skizofrene ser, hører, føler eller lugter noget, som

Depression er en sygelig form for tristhed, og perso-

ikke findes i virkeligheden. Personen kan også lide

nens tanker kan være præget af urimelige skyldfølel-

af vrangforestillinger, som fx at føle sig forfulgt eller

ser og dårlig samvittighed. Alle kroppens funktioner

have en forestilling om at være Gud, konge eller en

fungerer på lavt blus med langsomt åndedræt, hjertet

betydningsfuld politiker.

slår svagere, huden bliver tør, og fordøjelsen går i stå.

Kilde: Råbet fra altanen – Psykisk syge i boligområ-

Kilde: Råbet fra altanen – Psykisk syge i boligområ-

derne, pjece udgivet af Psyk Info, 1997

derne, pjece udgivet af Psyk Info, 1997

Psykisk syge – hvad kan du gøre? ► af Camilla Gregers-Høegh – cgh@3b.dk

En mand råber af andre beboere i afdelingen, en kvinde smider

Vær imødekommende – men ikke anmassende. Du skal aldrig

ting ud fra vinduet, en anden mand holder ikke sin lejlighed ren

presse den psykisk syge til samvær og kontakt. En psykisk syg

og ryddet. Psykisk syge er lige så forskellige som alle andre

persons grænse for, hvornår det føles ubehageligt at være tæt

beboere i en almen boligafdeling – men hvad kan eller skal du

på en anden person, kommer ofte tidligere end hos raske men-

som beboer gøre?

nesker. Vær derfor afventende og tilbageholdende over for den psykisk syge.

Psykisk syge er lige så forskellige som resten af befolkningen,

Pas på med fysisk kontakt, for mange psykisk syge bryder

og der kan være stor forskel på, hvor godt eller dårligt den psy-

sig ikke om at blive rørt ved. Vent derfor med det kammeratlige

kisk syge klarer sig i samfundet. Det kan være en udfordring at

skulderklap, til I kender hinanden bedre.

hjælpe personen, og man kan være i tvivl, om det er bedst at lade personen være eller tilbyde hjælp. Nogle psykisk syge op-

Repræsentér virkeligheden

træder aggressivt, og man kan derfor blive nervøs for sin egen

Undlad at kritisere den psykisk syge, hvis skraldet fx ikke er bå-

sikkerhed.

ret ned, eller der ikke er gjort rent. En psykisk syg har måske andre normer for, hvordan man skal bo, end du har.

Mødet med en psykisk syg

I mødet med en psykisk syg er det vigtigt, at du er ærlig og

Mange psykisk syge har svært ved at have kontakt til andre, og

repræsenterer virkeligheden. Nogle gange oplever den psy-

nogle trækker sig tilbage og havner dermed uden for ethvert so-

kisk syge nemlig verden på en anden måde, end raske men-

cialt fællesskab. Men nogle psykisk syge længes lige så meget

nesker gør.

efter kontakten som andre mennesker. Vær derfor venlig og hils

Den psykisk syge kan fx være overbevist om, at der er nogen,

– også selv om der ikke bliver hilst igen. Tag det ikke personligt,

der snakker til ham, selv om der ikke er nogen. Det er oplevel-

hvis du bliver afvist.

ser, der sker inden i ham selv.

18


Det kan ofte være svært at hjælpe et menneske, der er svært

- Hvis der er svært psykisk syge i din afdeling, som fx smider ting

psykisk syg, fordi han eller hun ofte ikke har nogen fornemmelse

ud af vinduerne og dermed også er til fare for andre beboere,

for, at han eller hun er syg. Hvis du mener, du står over for en

skal du ringe til politiet. Så kontakter politiet en behandler og

psykisk syg beboer, der har brug for hjælp, kan du kontakte den

tager sig af det videre forløb. Hvis det drejer sig om psykisk syge

psykisk syges egen læge, vagtlægen, socialforvaltningen, poli-

med børn, skal du ringe til kommunen og overlade situationen til

tiet, distriktspsykiatrien eller det åbne beredskab på sygehuset.

dem. Du kan også kontakte driftspsykiatrien for hjælp, fortæller Astrid Såby.

Klager og konflikter 3B holdt i december 2009 et kursus i klager og konflikter for

3B’s kontaktpersonordning

medlemmer af afdelingsbestyrelserne. Her var der blandt andet

I Københavns Kommune er der en ordning, hvor der er tilknyttet

fokus på, hvordan man kan hjælpe, hvis der er psykisk syge i

en eller to personer fra hver afdeling. Personerne i Kontaktper-

afdelingen.

sonordningen er varmemestre, medlemmer af afdelingsbesty-

- Hvis det er en psykisk syg, som fx hører stemmer, kan du

relsen eller andre, der er tilknyttet 3B. Dem kan du ringe til, hvis I

som beboer hjælpe personen ved at snakke med ham eller

har problemer med fx psykisk syge, så kontakter personen kom-

hende og fx sige »Jeg kan ikke høre stemmerne, men jeg kan

munen eller andre, der har mulighed for at hjælpe.

forstå, du kan. Kender du nogen, der kan hjælpe?«, forklarede

Men der er forskellige ordninger fra kommune til kommune,

Astrid Såby, som arbejder i distriktspsykiatrien og er en del af

så kontakt dit ejendomskontor, hvis du er i tvivl om, hvem der

det psykiatriske udrykningsteam i Herlev.

kan hjælpe. ◄

På kurset diskuterede afdelingsbestyrelserne og Astrid Såby også forskellige situationer med psykisk syge, og Astrid fortalte,

Kilde: Råbet fra altanen – Psykisk syge i boligområderne, pjece

hvem man skal kontakte afhængig af situationen:

udgivet af Psyk Info, 1997

19


Nu kan du let se, hvem der arbejder i 3B En del af 3B’s beboere har givet udtryk for, at de gerne vil have, at medarbejdere i 3B’s boligafdelinger bærer ensartet arbejdstøj, så beboere kan se, hvem der arbejder i 3B. Det har et udvalg set nærmere på, og de første startpakker blev leveret i februar 2010. I oktober 2009 blev det besluttet at indføre ens arbejdstøj til medarbejdere, der arbejder i 3B’s boligafdelinger. Formålet var at få bedre kvalitet til færre penge, og gevinsten var at skabe synlighed og tryghed. I samme omgang blev 3B’s logo trykt på tøjet. Alle ejendomsfunktionærer, lokalinspektører, varmemestre og andre ansatte i driften af boligafdelingerne bærer fremover arbejdstøjet. På den måde bliver det tryggere for 3B’s beboere, da det er nemt at se, at det er medarbejdere, der går rundt i boligafdelingerne. Det er samtidig nemmere at se, hvem du kan henvende dig til, hvis du har brug for hjælp. ◄

/cgh

Tillykke til de to vindere af opgaverne i sidste nummer

20

»Fællesaktiviteter« giver nye møbler

»Elefant« giver nyt legetøj

Mandag i skolernes vinterferie kontaktede 3B Susan

Den første vinder af 3B’s børne-

Hauge Jensen, der bor i Måløv Park. Hun havde ind-

kryds blev Viktoria Bruzdevizx, 9

sendt kodeordet »fællesaktiviteter« til 3B og blev ud-

år, fra Remisevænget Vest, der

trukket som den heldige vinder.

i samarbejde med sin mormor

– Eeej, er det rigtigt?! Det passer perfekt, udbrød Su-

Sonja havde fundet frem til løs-

san, der har været i gang med at renovere dele af sin

ningen »elefant«. Mormor glæde-

lejlighed – sidst var det køkkenet, der blev renoveret

de sig til at overraske Viktoria, der

via den individuelle råderet.

har boet i Remisevænget Vest al-

Susan skal bruge gavekortet på 800 kr. til Ikea til det

tid, med de gode nyheder, når hun

næste projekt, der bliver at få gjort stuen pæn.

kom hjem fra sin legekammerat.

Tillykke til Susan. ◄

Tillykke til Viktoria. ◄


Hyggehjørnet – send ind og vind Løs krydsorden og vær med i konkurrencen om et gavekort til Matas på 800 kr. Løsningen er ordet i de blå felter. OBS: Begge ord er en del af løsningen. Send dit svar med den rigtige løsning til 3B’s beboerblad, Postboks 2232, 1019 København K, eller på mail til beboerblad@3b.dk. Vi skal have dit svar senest den 2. august 2010. Husk at oplyse dit navn, adresse og telefonnummer, så vi kan kontakte dig, hvis du vinder. Ansatte i 3B og deres familie kan ikke deltage i konkurrencen.

DEL AF MOLEKYLE

NODE

SYLTEDE AGURKER JEG ØKONOMISK HJÆLP

SPINDEREDSKAB

PARTIBOGSTAV

HÆDERLIGE DYB MANDSSTEMME GÅPÅMOD

DANMARKS RADIO

HOVEDTØJ BILMÆRKE

KÆLEDYR KØRE KAN STEMMER VÆRE

DRIK NØGLE STADIER

WOBLER

KILOBYTE

-? BARRYMORE

DRAM

ERKENDER

REGNETEGN

STYRE

LIGGE PÅ ÆG BLØD MASSE

POPGRUPPE

HØFLIG TILTALE GLETSJER

FYNSK BOLDKLUB

MODSAT LAV

BORD

NOTABENE

PERSONALEGRUPPER KIGGE

BJERGSTRØM

SLANGE

NORSK PIGE

ENGELSK KONGE

EFTER K

HAVE GYLDIGHED

LONDON TÆNDT

AFSTAMNING

UDGYDE

SKOLEBY RETSAFGØRELSE ÅRHUSFORSTAD

UDSEENDET TIL -? OG EJE MYNDIGHED

RADIUS

TONE SPANIEN WORLD WIDE WEB

GRØNTSPISERE SKRAMMER

KAN

Vær med i konkurrencen om et gavekort til Fætter BR på 100 kr. Send dit svar på børneopgaven med den rigtige løsning til 3B’s beboerblad, Postboks 2232, 1019 København K, eller på mail til beboerblad@3b.dk. Vi skal have dit svar senest den 2. august 2010. Husk at oplyse dit navn, adresse og telefonnummer, så vi kan kontakte dig, hvis du vinder.

21


Spørg 3B – beboernes brevkasse Her svarer 3B’s medarbejdere på dine spørgsmål om alt, hvad der er en del af livet som beboer i en af vores afdelinger. Skriv til 3B’s beboerblad, Boligforeningen 3B, postboks 2232, 1019 København K eller mail dit spørgsmål til beboerblad@3b.dk.

Hvordan læser jeg min vand- og varmeopgørelse? Svar: Det kan være svært at gennemskue, hvordan vand- og varmeopgørelsen er skruet sammen. Derfor har 3B udarbejdet en forklaring, så du kan få svar på dine spørgsmål. Den finder du på www.3b.dk under »Beboere« og »Vand- og varmeopgørelse«. Her kan du også læse gode råd til, hvordan du kan spare på dit vand- og varmeforbrug. Men kort fortalt om • din vandopgørelse: Hvis I har vandmålere i afdelingen, udarbejder 3B et vandregnskab. Det er opdelt i brugsvand (det kolde vand), og varmt vand. Udgiften beregnes efter det forbrug, målerne har registreret.

Udgiften til vand afhænger af både forbrug og pris, så udgiften er ikke den samme fra år til år.

• din varmeopgørelse: Varmeregnskabet er variabelt, det vil sige, at udgiften ikke er den samme fra år til år,

da forbruget kan falde eller stige, ligesom priserne fra varmeværkerne som regel stiger hvert år. Ejendom-

mens totale forbrug fordeles i et standardregnskab med 45 % til radiatorvarme, 25 % til varmetab og 20 % til

varmtvandsforbruget. På www.3b.dk har vi forklaret de enkelte udgiftsposter nærmere.

Med venlig hilsen Solvejg von Barm, Kundechef

22


Hvis jeg står på den interne venteliste – oprykningsventelisten – behøver jeg så gøre noget for at bevare min anciennitet? Svar: Ja, du kan kun bevare din anciennitet, hvis du fra den 31. juli 2010 står på den almindelige venteliste også. I princippet skal du altså betale to ajourføringsgebyrer – et for den almindelige venteliste og et for oprykningsventelisten. 3B har besluttet, at du kan beholde din anciennitet – også efter du har fået en bolig i 3B. Men det kræver altså, at du fortsætter med at stå på venteliste og betaler et årligt ajourføringsgebyr for det. Jeg søger ikke bolig lige nu – kan jeg så stå på ventelisten? Ja, sagtens. Du behøver ikke være aktivt boligsøgende for at stå på den almindelige venteliste. Hvordan gør jeg? Det fremgår af dit brev, hvad du skal gøre. Men der er i princippet to muligheder: 1. Selvbetjening på hjemmeside Du skal bruge et login, hvis du vil skrive dig op direkte på nettet. De fleste har fået et login i det brev, vi sendte i slutningen af april. Har du ikke fået et login, sender du en mail til 3b@3b.dk, så sender vi det til dig. Husk at skrive »login« i emnefeltet. Når du har dit login, kan du gå ind på www.3b.dk og skrive dig på ventelisten. 2. Send svarskemaet retur i svarkuvert Sammen med brevet har du fået et svarskema, du kan udfylde og sende retur i den vedlagte svarkuvert – husk sidste frist er 31. juli 2010. Få mere at vide Vi har lagt en masse af de spørgsmål og svar, vi har mødt, på vores hjemmeside www.3b.dk Kan du ikke finde svaret her, kan du ringe til vores call-center på telefon 70 23 76 66 alle dage mellem kl. 10 og 14.

Med venlig hilsen Solvejg von Barm, Kundechef

23


Repræsentantskabsmøde i Boligforeningen 3B Din boligforening holder repræsentant-

Villy Sørensen rundede sin beretning

terne steg med knapt 3 millioner kr.

skabsmøde to gange årligt: I juni, hvor

af med at fortælle, at byggeudvalget

Stigningen skyldes primært stigende

der er regnskab og valg til bestyrelsen

var ved at lægge sidste hånd på 3B’s

personaleudgifter, opnormering samt

på dagsordenen – og i november, hvor

byggeprogram, ligesom der er en kom-

stigende udgifter til kontorhold.

budgettet for det efterfølgende år er til

munikationspolitik og en kursuspolitik

behandling.

på vej. Politikkerne er med til at sætte kursen

Bent Frederiksen gennemgik herefter

På repræsentantskabsmødet i novem-

og sikre, at der er en fælles forståelse

udvalgte poster og svarede på spørgs-

ber 2009 deltog 95 stemmeberettigede

for målene både blandt beboerdemo-

mål, før budgettet blev enstemmigt ved-

ud af 252 mulige. De 95 repræsenterede

kraterne og medarbejderne.

taget.

tilsammen 35 af 3B’s boligafdelinger.

De ordinære indtægter, eksklusive renter, steg med 3,5 millioner kr.

Beretningen blev herefter taget til efterretning.

Beretning

Besøg www Du kan som altid finde et fyldigt referat

Formand Villy Sørensen aflagde beret-

Budget for 2010

fra mødet på www.3b.dk under »Bebo-

ning for perioden siden sidst under tre

Administrerende direktør Bent Frede-

erdemokrati«, ligesom du kan finde po-

hovedpunkter: Den politiske virkelig-

riksen forelagde herefter budgettet for

litikkerne under »Om 3B«. ◄

hed, Boligselskabernes Landsforening

2010 til godkendelse. Bent Frederiksen

og 3B’s egen verden.

fortalte, at bruttoadministrationsudgif-

Lidt mere af det hele Boligselskabernes Landsforening har sat fokus på noget af alt det gode, der sker i boligområderne. Resultatet blev en storstilet kampagne under titlen »Lidt mere af det hele«, der skal være med til at gøre danskerne stolte over Danmarks almene boliger. Kampagnen gik i luften i TV på flere forskellige kanaler sidst i september 2009. Efter en periode på tre uger blev TV afløst af annoncer i Politiken, Berlingske og Jyllandsposten. Kampagnen løber frem til udgangen af 2010. Målet med kampagnen er i al sin enkelhed at fortælle om livet i de almene boliger og i et enkelt billedsprog fortælle om de mange forskellige mennesker, der lever med deres glæder og sorger i de almene boliger. Det er ikke et skønmaleri, men en gengivelse af livet, som det leves i de almene boliger som en positiv historie med »Lidt mere af det hele«. Vil du se mere? Så klik ind på www.danmarksalmeneboliger.dk

24

/ahz


2010_05