Budget 2013 i overblik

Page 109

Bevillingsaftale 2013

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en ny vejledning på området, som angiver at sundhedsplejen fremadrettet i højere grad skal prioritere opgaver ifht. børn i daginstitutioner. Implementeringen af dette bliver en udfordring i 2013.

3. Beskrivelse af serviceniveau Sundhedsplejen Sundhedsplejen har efter en grundig proces i 2012 justeret serviceniveauet til de økonomiske rammer fremover. I 2013 gives 5 hjemmebesøg frem til barnet er 9 måneder, og ekstra besøg ved behov. Fra barnet er 9 mdr. til 5 år tilbydes besøg efter behov. Der deltager en sundhedsplejerske i forbindelse med opstart af mødregrupper. Der er udarbejdet et ydelseskatalog i forhold til sundhedsstyrelsens anbefalinger. I forhold til skolebørn er der udfærdiget et ydelseskatalog ifht. Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dagtilbud Der er pasningsgaranti for børn i alderen fra 30 uger til skolestart. Garantien gælder en plads i kommunen ikke i et bestemt område eller institution. Den dag kommunen senest skal tilbyde en plads kaldes ”garantidatoen”. Garantidatoen er i udgangspunktet 3 måneder efter opskrivning. Det tilstræbes at tilbyde plads i dagtilbud efter forældrenes ønske og/eller i eget skoledistrikt. Dagtilbuddene har åbent 47 uger om året. Der arrangeres fælles feriepasning 3 uger i sommerferien, de tre hverdage inden påske, hverdagene mellem jul og nytår samt fredagen efter Kristi Himmelfartsdag. I dagplejen er der 3 forskellige moduler på 32, 45 og 48 timer. Det korte modul på 32 timer pr. uge tilbydes kun hos enkelte dagplejere. Ved dagplejers sygdom tilbydes pasning i gæstedagpleje. Ved dagplejers ferie tilbydes ligeledes gæstepasning, hvis forældrene har behov herfor. Daginstitutionerne har åbent 51 timer om ugen. Åbnings- og lukketiden fastlægges lokalt. Forældrene kan vælge mellem 4 pasningsmoduler i alle daginstitutioner på 30, 40, 45 eller 51 timer. Familie Omfanget af støtte til børn, unge og deres familier beror på en konkret vurdering i forhold til den enkelte. I anbringelsesgrundlaget er udfærdiget retningslinjer for, hvorledes støtten gives. Også Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik beskriver, hvorledes børn og unge mødes af professionelle i Silkeborg Kommune herunder Familiesektionen. Støttebehovene afdækkes enten ved rådgivningssamtaler eller gennem en socialfaglig undersøgelse, en såkaldt § 50 undersøgelse. Begge dele tager afsæt i servicelovens bestemmelser. Der er tale om en individuel vurdering i forhold til det enkelte barn og den enkelte unges udækkede behov. For at sikre at borgere, institutioner, skoler og andre samarbejdspartnere hurtigt kan få en afklaring af, hvordan de bedst håndterer en konkret sag tilbydes daglig, telefonisk rådgivning af et forebyggelsesteam.

105


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.