Issuu on Google+

170

23,5

170

15

15

15

Den rigt illustrerede bog er skrevet af en af Danmarks mest respekterede videnskabsjournalister, Lars Henrik Aagaard. Han udgav i 2006 den anmelderroste bog om verdens største naturkatastrofer Når Jorden går amok og har siden årtusindskiftet forsynet Berlingskes læsere med talrige fascinerende artikler om vejr, klima og jordiske katastrofer.

Vildt vejr over Danmark

240

Lars Henrik Aagaard

METERHØJE STORMFLODER, MONSTERREGN, orkaner og steghede somre. Det danske vejr er ikke så kedeligt, som man tror. Vildt vejr over Danmark fortæller om sande dramaer i fortiden – om dengang, Læsø roterede om sig selv og sank i Kattegat under et gigantisk jordskælv, om storme, som forandrede landets geografi, om Vesterhavets svar på det druknede ørige Atlantis og om isvintre så knugende, at de ændrede hele nationens politiske kurs. Fra nutiden får vi de første samlede beretninger om askeskyen fra Island og om den skæbnesvangre lørdag i juli 2011, da Danmarks hovedstad druknede i et skybrud, som meteorologer kaldte ”den ultimative nedbørskatastrofe”. Og fremtiden – hvad kan vi egentlig forvente, når der bliver truet med global opvarmning, mens vi har nogle af de koldeste vintre i mands minde? Havner vi i en ny istid, eller skal landbruget omstilles til vinproduktion og turismen til solferier?

Vildt vejr over Danmark Lars Henrik Aagaard

15


Lars Henrik Aagaard

Vildt vejr over Danmark

Vejr-bog-indhold2.indd 3

14/10/11 18.22


Vejr-bog-indhold2.indd 6

14/10/11 18.22


Forord ALLE tALEr OM vejret, men ingen gør noget ved det. Denne bog er undtagelsen. For første gang er her den samlede beretning om alle danmarkshistoriens største vejr- og naturbegivenheder. Om storme, som forandrede landets geografi og druknede driftige samfund med tusindvis af mennesker. Om isvintre så knugende, at de ændrede hele nationens politiske kurs. Om en skypumpe, der med sin hvirvlende destruktion i en stor dansk provinsby blev en milepæl i dansk vejrhistorie. Og i det hele taget om næsten ubegribelige vejrbegivenheder, som bragte hele landet til standsning og førte folket sammen i ærefrygt over naturens kræfter. Ikke mindst leveres den første samlede fortælling om den skæbnesvangre lørdag i juli 2011, da Danmarks hovedstad druknede i et regnvejr, som meteorologer efterfølgende betegnede som ”den ultimative nedbørskatastrofe”. Men bogen er mere end gode historier. Jeg har også kigget i den klimatiske krystalkugle for at kunne levere kvalificerede bud på Danmarks vejr og klima i både den nære og mere fjerne fremtid. På den korte bane er der ikke den store grund til frygt. Der vil være plusser, og der vil være minusser. Vores klima vil formentlig komme til at minde om det nuværende i den franske vinhovedstad Bordeaux – lidt varmere, lidt vådere, lidt mere saftigt og frodigt. Men med én overraskende undtagelse: I de nærmeste årtier er der trods tiltagende generel opvarmning en markant forøget risiko for, at vintrene bliver ekstra bidende og snefyldte.

7

Forord

Vejr-bog-indhold2.indd 7

14/10/11 18.22


Lidt ekstra vinterkulde skal vi imidlertid nok klare. Langt værre ser det ud, når vi kommer frem til vores ikke så frygtelig fjerne efterkommeres Danmark år 2300. til den tid kan overraskende store dele af vores lavtliggende nation være truet på deres eksistens af et støt stigende hav. Danmark vil komme på skrump. I øvrigt beskæftiger bogen sig som noget enestående ikke bare med vejrets ekstremer, men også med alle de andre naturbegivenheder, der i et større tidsperspektiv kommer til at ryste os – tsunamier fra Nordsøen, islandske vulkanudbrud, jordskælv af en overraskende kraftig kaliber. Her har jeg gravet en række sandfærdige historier frem, som i den grad pirrer fantasien og udfordrer vores vante forestilling om et lille land i læ for naturens kræfter. Hvad man som læser ikke skal forvente sig af bogen her, er en teoretisk gennemgang af meteorologien. Det er ikke her, du finder alle de komplekse forklaringer på polarfronter, advektionståge og klimatiske feedback-mekanismer. Den slags har danske fagmeteorologer allerede udgivet et mindre ocean af bøger om. Her får du i stedet den samlede fortælling om de mest opsigtsvækkende eksempler på regn, rusk og ragnarok i danmarkshistorien. Og, nå ja, jeg glemte næsten det vigtigste. Bogen er naturligvis storslået illustreret med ikke bare fotos af Danmarks vejrfænomener, men også med en lang række pragtfulde historiske billeder, der aldrig tidligere har været offentliggjort i bogform. I den forbindelse retter jeg en dybfølt tak til billedredaktørerne Malene Bukhave Andersen og Brian ’Kris’ Kjær Nielsen, der har gravet det rene pressefotoguld ud af billedbureauet Scanpix’ dybe arkiver. Også en stor tak til min kyndige og skarpt iagttagende redaktør, Anne Mette Palm. Men nu til det vigtigste. Sæt dig ved radiatoren, læn dig tilbage og lad vinden hyle, regnen tromme samt havets iskolde bølger komme væltende – og lad dig underholde af de danske naturkræfter, der er vildere og voldsommere, end du tror. Lars Henrik Aagaard, september 2011

8

Forord

Vejr-bog-indhold2.indd 8

14/10/11 18.22


Vejr-bog-indhold2.indd 9

14/10/11 18.23


Lyngbymotorvejen ud for Ryparken Station, 2. juli 2011.

Vejr-bog-indhold2.indd 10

14/10/11 18.23


Kapitel 1

København, 2. juli 2011

Vejr-bog-indhold2.indd 11

14/10/11 18.23


INGEN HAVDE NOGENSINDE set København sådan før. Selvfølgelig kunne det regne i hovedstaden. Endog meget kraftigt. Det havde man oplevet før. Kloakdæksler kunne skydes op på asfalten som følge af et voldsomt tryk fra vandmasserne i rørene nedenunder. Kældre kunne oversvømmes, enkelte lave arealer kunne blive forvandlet til småsøer. Men det her var noget andet. Værre end kæmpeskyllet over den nordlige del af hovedstaden godt ti måneder forinden. Værre end det ellers historisk kraftige skybrud i de nordlige forstæder i 1959. Det var næsten som Syndfloden – eller en tsunami. Bare fra oven.

Ingen advarsel

Vejrudsigten for lørdag den 2. juli 2011 taler dagen igennem om risiko for store regnmængder, men den bliver først rigtig alarmerende, da lynene flækker himlen sidst på eftermiddagen, og den første tunge regn falder. Selv ikke den kyndigste meteorolog kunne på forhånd se i vejrkortene, at dette ville udvikle sig til det vildeste regnvejr i hovedstadens historie. Fra morgenstunden varsler DMI ganske vist om risiko for kraftig regn. Luftmasserne over Danmark og hele det sydlige Skandinavien er denne lummervarme sommerlørdag præget af stor ustabilitet. Men varslet bliver taget af igen hen på eftermiddagen. Kl. 12 lyder vejrværten Andreas Nyholms ord til tV 2’s seere: ”Sidst på eftermiddagen ser det ud til, at der kan bygge nogle kraftige byger op over Skåne, og de kan trække over Sjælland, så der er risiko for, at roskilde igen kan få nogle ret kraftige byger, lokalt måske med skybrud.” I slutningen af aftenenes første tV-Avis – omkring kl. 18.55 – giver studievært Lillian Gjerulf Kretz ordet til meteorolog Jesper theilgaard med følgende bemærkning: ”Jeg synes, jeg hører bulder og brag her på Amager.” Men i sin vejrudsigt nævner theilgaard intet om risiko for hverken skybrud eller oversvømmelser i storbyområdet. Hans bekymring går snarere

12

Monsterregnen

Vejr-bog-indhold2.indd 12

14/10/11 18.23


I lørdagens vejrudsigter udtrykker meteorologerne større bekymring for deltagerne på Roskilde Festival end for millionbyen København. Hovedstaden ender med at få ca. tre gange mere nedbør end Roskilde.

på bornholmerne og på deltagerne på den igangværende roskilde Festival. På det tidspunkt har monsterregnen forlængst indledt sin kraftige trommen i det centrale København, og de første oversvømmelser er under opsejling. På Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) – en stor, rød bygning bag ryparken Station ved Lyngbyvejens begyndelse i København – er det Frank Nielsen, der har aftenvagten som såkaldt danmarksmeteorolog. På radar- og satellitbilleder iagttager han en foruroligende vejrudvikling over Skåne. Store og tunge tordenbyger har kurs mod det østlige Sjælland. Da tordencellerne lidt efter begynder at bevæge sig ind over Øresund, ser han på radarbillederne det, som han lettere forfærdet kun kan betegne som ”en eksplosiv udvikling i tordenskyerne”. På den baggrund udsender han først på aftenen et regulært varsel om skybrud, men da er det nærmest for sent. Få minutter senere står vandet op fra kloakker i hovedstaden. ”Jeg har ikke tidligere oplevet noget lignende, og jeg har været meteorolog i temmelig mange år,” siger han bagefter om vejrudviklingen.

13

Monsterregnen

Vejr-bog-indhold2.indd 13

14/10/11 18.23


Og vejrudsigten... Trods alskens højteknologi som vejrradar, satellitter og supercomputere kan meteorologer ikke forudsige præcist, hvor der vil opstå skybrud, og hvor mange millimeter regn der vil falde. Kun at der ”lokalt” over en given større region vil være risiko for skybrud. Det skyldes, at tordenbygers udvikling foregår meget pludseligt, ja, nærmest spontant, ligesom det er uhyre vanskeligt at forudsige deres bevægelser i tid og rum præcist. Helt frem til 1970’erne kunne meteorologer kun forudsige den generelle vejrudvikling et par dage frem. Siden har teknologien gjort det muligt at udfærdige ret pålidelige vejrudsigter fire-fem dage frem i tiden. Alligevel vover internationale vejrinstitutioner at udsende sæsonprognoser, der rækker to-tre måneder frem, men disse er holdt i yderst generelle termer – f.eks. ”den kommende vinter ventes at blive en smule varmere og mere nedbørsrig end normalt”. I det sene forår 1983 kom den folkekære meteorolog Henrik Voldborg – ham med de hjemmestrikkede ”vejrtrøjer” – galt af sted, da han spåede, at den kommende sommer ville blive sjaskvåd. Sommeren endte i stedet med at blive usædvanligt tør, hvorfor han blev hængt ud på forsiden af Ekstra Bladet og angiveligt fik mundkurv på af DMI.

Trafikken går i stå

Fra sin balkon på 3. sal i boligblokken Kollektivhuset omtrent 100 meter fra DMI’s hovedsæde har beboeren Per Nielsen en fremragende udsigt over Lyngbymotorvejens i alt seks spor. Han ser, hvordan regnen styrter ned i mængder, han aldrig før har oplevet i Danmark, og hvordan kloakdæksler bliver skudt op i luften af det høje tryk fra vand og sammenpresset luft. Og så begynder et menneskeligt drama at udfolde sig. Motorvejen uden for højhuset ligger i en kunstig dalsænkning på flere hundrede meters længde, så vandet begynder hurtigt at forvandle vejen til en større sø. Flere biler på den travle vej forsøger at forcere vandmasserne, men først må en taxa give op, og senere får adskillige andre køretøjer motorstop. ”Folk var simpelthen nødt til at forlade bilerne af hensyn til deres egen

14

Monsterregnen

Vejr-bog-indhold2.indd 14

14/10/11 18.23


overlevelse. Nogle kravlede op på deres biler. til sidst stod vandet helt op til taget af bilerne,” fortæller Per Nielsen. På et betonværn i midterrabatten klamrer en ældre herre og dame sig til en betonpille, der understøtter den overliggende jernbanebro. De tør ikke gå ned i det dybe vand. En kvinde kommer vadende i kanten af Lyngbyvejen i vand næsten op til halsen. Det ser ud, som om hun slæber på noget. til sidste dukker en cykel op, som hun har trukket gennem den uhumske blanding af regn- og kloakvand. På den anden side af vejen kommer en yngre mand vadende med en lille pige på skulderen. Han efterlader hende skrigende i den silende regn på det første bare nogenlunde tørre sted og går tilbage gennem vandmasserne for at hente sit andet barn, en lille dreng, i sin oversvømmede bil. Samtidig går flere skikkelser over jernbanebroen fra Ryparken Station mod Nørrebro. Stationen er totalt oversvømmet, så flugten over broen er eneste udvej. En familie flygter fra deres druknede bil på Lyngbymotorvejen.

3

15

Monsterregnen

Vejr-bog-indhold2.indd 15

14/10/11 18.23


Mens dette gennemblødte skue udfolder sig, begynder de at få alvorlige problemer ovre på den nærliggende statslige vejrtjeneste. Vandet strømmer ind i kælderen, hvorved strømforsyningsrelæerne til instituttets supercomputer slår fra. Heller ikke nødgeneratoren kan levere strøm, så et af DMI’s mest vitale instrumenter er ubrugeligt i en situation, hvor landets hovedstad er på vej ind i noget, der minder om regulær undtagelsestilstand. Det illustreres af den helt igennem kaotiske situation inde i de centrale dele af hovedstaden. Fredensgade, nær Søerne i København.

16

Monsterregnen

Vejr-bog-indhold2.indd 16

14/10/11 18.23


Buddinge Station, Gladsaxe.

City som sø

Utallige af storbyens velkendte hovedgader, eller store dele af dem, er forvandlet til de rene kanaler – Istedgade, Værnedamsvej, Vesterbrogade, Halmtorvet, Gl. Kongevej, Peter Bangs Vej, tagensvej, Grøndals Parkvej, St. Kongensgade, Bredgade, Vesterfælledvej, dele af Strøget, Strandboulevarden, Kalkbrænderihavnsgade, Borups Allé, Amagerbrogade. Vandet står langt op over kantstenene, og på de dybeste steder forsøger desperate bilister at køre gennem vandet til højere terræn. Og så er der alle sidegaderne, stationerne, gangtunnellerne, ja, selv Christianias Pusher Street er oversvømmet. Foran byens kælderbutikker står fortvivlede forretningsindehavere og ser vandet strømme ind og ødelægge deres varelagre. Der er intet at stille op. I en andelsboligforening i Eskildsgade – en sidegade til Istedgade – er vandet i kælderen næsten kogende, og i stuelejligheden ovenover er

17

Monsterregnen

Vejr-bog-indhold2.indd 17

14/10/11 18.23


gulvbrædderne brændvarme. Eltavlen til alle foreningens lejligheder er helt dækket af vand, men uden at slå fra. Med det resultat, at strømmen kommer til at virke som en gigantisk elkoger. I tivoli går al fornøjelse abrupt i stå, da strømmen går, og vandet vælter ind under bl.a. koncertsalen. Den store forlystelsespark evakueres, og det på en af årets traditionelt travleste dage. Det samme sker i den nærliggende biograf Palads, hvor hovedrystende biografgængere må forlade salene i vand til anklerne. Samtidig standser S-togene og Kystbanen, bl.a. som følge af et decideret jordskred ved Nordhavn Station. På stationer som Valby, Hellerup, Svanemøllen og Flintholm vælter vandet ned i gangtunneller og afskærer passagerer fra at komme hjem og i ly. Imens standser biltrafikken helt på en lang række af hovedstadens store indfaldsveje, bl.a. Amagermotorvejen, der efterfølgende lukkes i flere dage som følge af en omfattende regnvandssø, som det er nærmest umuligt at pumpe bort. I forstæderne går små vandløb og kanaler over deres bredder og vælter ind i parcelhushaver og kolonihaver. I Dyssegård lige nord for København bliver to gangbroer, der fører over det normalt beskedne vandløb Gentofterenden, ligefrem skyllet bort af store vandmasser. På flere af hovedstadens hospitaler balancerer man på kanten af en katastrofe. På rigshospitalets traumecenter, hvor patienter normalt bliver opereret, er der nærmest regnvejr indenfor – vandet drypper ned fra loftet, og mudder trænger ind. På et tidspunkt er det enorme hospitals nødstrømsanlæg ligefrem truet af nedbrud, hvilket i givet fald ville have udløst en regulær katastrofe. Et hold af tililende læger, sygeplejersker og andet personale flytter i al hast patienterne til tørre lokaler og dækker de dyre instrumenter over med plastik. Efterfølgende bliver man nødt til at flytte hele traumecenteret midlertidigt til Herlev Hospital.

18

Monsterregnen

Vejr-bog-indhold2.indd 18

14/10/11 18.23


På Hvidovre Hospital slår man katastrofealarm, og man er på nippet til at evakuere hele sygehuset. Vandet vælter ind i kældre og lavtliggende afdelinger. Der står gnister ud af en printer. På skadestuen har man ikke andet valg end at bede de ventende patienter tage hjem. ”Jeg troede simpelthen, det var løgn. Det stod ned fra loftet med vand i vores sekretariat, og jeg gik i vand til anklerne. Alt sejlede. Journaler og it-udstyr – og jeg forsøgte at dække så meget som muligt af,” fortæller ledende lægesekretær Lone Qvistgaard bagefter. Også Amager Hospital bliver ramt hårdt, og de i forvejen økonomisk hårdt pressede københavnske hospitaler må se i øjnene, at der er sket vandskader for op mod 100 mio. kr.

Lersø Parkallé.

19

Monsterregnen

Vejr-bog-indhold2.indd 19

14/10/11 18.23


Danasvej, Frederiksberg.

20

Monsterregnen

Vejr-bog-indhold2.indd 20

14/10/11 18.24


Flugten fra vandmasserne

På DMI’s målestation i Botanisk Have lige ved landets travleste station, Nørreport, registrerer regnmåleren 135,4 mm nedbør i døgnet frem til næste morgen kl. 8. Men praktisk taget det hele falder i løbet af to timer først på aftenen. Det er københavnsk nedbørsrekord, omtrent dobbelt så meget regn som i en normal juli måned, og svarer til 135 liter vand på hver eneste kvadratmeter. 14 store spandfulde. På en enkelt kvadratkilometer bliver det til 135 mio. liter vand. Så meget vand på så kort tid kan hovedstaden slet ikke klare, især ikke når næsten alt er asfalteret og cementeret, så vandet ikke naturligt kan sive ned i jorden. Uofficielle regnmålere registrerer helt op til 150 mm nedbør på det nordlige Amager. Ja, i en efterfølgende DMI-analyse af data fra vejrradarer udspyr computeren oven i købet en mulig nedbørsmængde på helt op til 177 mm i området mellem Vesterport Station og Istedgade. Det vil i givet fald være danmarksrekord, men i området findes ingen regnmåler, som officielt kan bekræfte det. Vandmasserne er bare en hårsbred fra at koste menneskeliv. På restaurant Les trois Cochons på Værnedamsvej på Vesterbro vælter vandet ned i kælderen, hvor personalet opbevarer deres personlige ejendele. De ansatte styrter ned for at hente deres mobiltelefoner og lignende, men de to sidste – en kok og en tjener – bliver fanget i de langstrakte og lave kælderrum af kloak- og regnvand, der pludselig står dem helt op til halsen. Døren op til trappen smækker i af vandpresset, og den er umulig at få op. På den anden side af døren hiver og flår fem af deres kolleger i døren. De river endda gelænderet af trappen for at bruge det som løftestang, men der er intet at stille op. De to ansatte begynder at frygte druknedøden. Loftshøjden i den snævre kælder er mindre end to meter, så der er kun få centimeter luft at give af. Den ene af dem kommer i tanker om et lille ovenlysvindue i et tilstødende rum for enden af kælderen. Men en bred og 200 kilo tung kummefryser er i vejen. Den flyder rundt midt i det klaustrofobiske rum og spærrer

21

Monsterregnen

Vejr-bog-indhold2.indd 21

14/10/11 18.24


for deres mulige nødudgang. resolut tager de en dyb indånding, dykker under fryseren i det møgbeskidte spildevand og dukker op ved vinduet. Men rædslerne stopper ikke endnu. Det højt placerede vindue er smalt, bare ca. 40 cm højt og 80 cm bredt, og bagved er der en snæver lysskakt med en stor kloakrist af støbejern, der lukker af for vejen op til en mellemgang i gadeplan mellem to bygninger. De slår hul på vinduet. Den ene af dem kravler ind i lysskakten og prøver at skubbe den tunge jernrist op med hænderne. Men den giver sig ikke, så han må af alle kræfter stemme skulderen imod for at kunne løfte den. til sidst lykkes det, og kokken og tjeneren kan kravle op i sikkerhed efter en regulær nærdødsoplevelse. I øvrigt ender den ekstreme nedbør faktisk med at koste menneskeliv. Godt to uger senere dør en københavner af den sjældne, men farlige sygdom leptospirose, også kendt som Weils sygdom. Efter skybruddet vader den 62-årige mand rundt i sin oversvømmede kælder for at redde det, der reddes kan. Men han har ingen gummistøvler på og må have haft en rift på sine ben eller fødder, for bakterier fra døde rotter og deres afføring finder vej ind i hans organisme. Den ellers raske mand bliver syg – en slags influenza med feber, hovedpine og kulderystelser. Men først den 17. juli – 15 dage efter oversvømmelsen – bliver han indlagt på rigshospitalets intensivafdeling med gulsot og alvorlig påvirkning af nyrer og lunger. to dage senere dør han. De livsfarlige rottebakterier er blevet ført med blodet rundt i hans krop, hvor de har lammet vitale organer.

Vejr-bog-indhold2.indd 22

14/10/11 18.24


Vildt vejr over Danmark af Lars Henrik Aagaard