Page 25

Bog Sarenbrant-2.korr:Layout 1

10/01/12

15:29

Side 26

veninde, men var ude af stand til at gøre noget. Tobbe ignorerede sin kone helt, men ofrede så meget desto mere opmærksomhed på den blondine, der kom med hans øl. Johanna syntes, at hans opførsel var usmagelig, og spekulerede på, hvorfor Tobbe havde forandret sig sådan. Han havde aldrig været så ubehagelig før. Og det blev ikke bedre, når han drak. Hvis han sagde eller foretog sig andet dumt over for Agnes, ville Johanna få svært ved at holde sin mund. Karaoken gik i gang, og Johanna gav slip på alle sine bekymringer for en stund. En fuld fyr med hat stillede sig op på scenen og præsenterede sig som Kenny Kjol. Hun håbede for hans egen skyld, at det var et kunstnernavn. Hr. Kjol lirede to sange af i træk uden nogen større reaktion fra publikum. Hvis det havde været i et tvprogram, ville dommerpanelet have standset ham, allerede før han nåede til omkvædet i den første sang, og have bedt ham om at gøre sine omgivelser en tjeneste ved aldrig nogensinde igen at nærme sig en mikrofon. Tobbe blev ved med at flirte med den unge servitrice, nu henne ved baren. Han tømte sine ølglas i rekordfart for hurtigt at kunne lokke hende hen til sig igen. Det eneste positive, der var at sige om det, var at Agnes slap for at blive ydmyget, eftersom hun havde forladt bordet. Hun var sikkert gået på toilettet og havde taget babyalarmen med sig, for den stod ikke længere på bordet. Lidt senere dukkede Tobbe op ved deres bord. “Agnes var træt og er gået i seng. Jeg stoppede hende ikke. Det er nok bare lidt hvile, der skal til,” sagde han spydigt og løftede sit glas. “Bunde eller resten i håret!” “Tror du ikke, at jeg skal gå hjem og tjekke, om hun er okay?” spurgte Johanna. “Hun var i ret dårligt humør.” Tobbe grinede. “Nej, nu fester vi! Det er jo sidste aften,” svarede han og bestilte en ny guldøl hos den blonde servitrice, som pludselig stod der igen. Efter et øjeblik undskyldte han sig og stillede sig igen op i baren. Der var ingen tvivl om, at servitricen var interesseret i ham, det 26

Uge 36 af Sofie Sarenbrandt  

Sommersæsonen i det lille fiskerleje Brantevik er ved at være forbi. For familierne Winter og Malm har det været en regnfuld ferieuge, og st...

Uge 36 af Sofie Sarenbrandt  

Sommersæsonen i det lille fiskerleje Brantevik er ved at være forbi. For familierne Winter og Malm har det været en regnfuld ferieuge, og st...

Advertisement