Page 18

Bog Sarenbrant-2.korr:Layout 1

10/01/12

15:29

Side 19

Desværre var ingen af kokkene, som hun arbejdede sammen med, singler, ellers havde hun helt klart forsøgt at sætte tænderne i nogen af dem. I hvert fald i Ante, han var den pæneste og sjoveste, og så lugtede han bedst. Hun blev sulten, når hun så ham. Det triste ved Hamnkrogen var, at det altid var den samme slags gæster, der kom. Hver gang en lækker fyr dukkede op, gik der kun få sekunder, før hans tre sukkersøde unger kom drønende ind med en helt enestående smuk mor i baggrunden. Fuldstændig ligesom i de der kvalmende reklamefilm. Der manglede bare en rapsmark i baggrunden. Nej, kærlighedshungrende, lækre singlefyre holdt ikke ferie i Brantevik, de var vel i Båstad og Visby. Her måtte hun tage til takke med introverte kunstnere og andet sammenskrab, som ikke bidrog til holde samfundshjulene i gang. Makeuppen var det eneste, der manglede, før hun tog af sted. Det var trods alt la grande finale, og det ville hun markere. Tøjet kunne hun ikke gøre noget ved, eftersom hun skulle have den stramme sorte T-shirt på. Men hun havde frie hænder, når det gjaldt hår og makeup. Hun redte sine blonde extensions og satte håret op i en tilpas skødesløs hestehale. Hun ville gerne give indtryk af ikke at have gjort noget særligt ud af det, også selv om der ikke var en hårtot, der sad tilfældigt. Badeværelset var fuldt af makeup. Hun havde omhyggeligt organiseret krukkerne efter mærke. Hun lagde først foundation og så løs pudder ovenpå, og derefter lidt ekstra af det hele, især den glitrende highlighter. Måske ville det lønne sig i form af ekstra drikkepenge eller hede blikke. Hun var forvænt med flirtende blikke fra mænd, der holdt øje med, hvornår deres koner kiggede den anden vej. Gifte mænd var ikke så uskyldige, som hun engang havde troet. Tiden gik hurtigt, og hun begyndte at få travlt, hvis hun skulle nå det til tiden. Hun slukkede på badeværelset, gik ud i entreen, stak i skoene, låste efter sig og løb ud til bilen. Den her dag var speciel, så der var sikkert en del at forberede, og det ville ikke være populært, hvis hun kom for sent. 19

Uge 36 af Sofie Sarenbrandt  

Sommersæsonen i det lille fiskerleje Brantevik er ved at være forbi. For familierne Winter og Malm har det været en regnfuld ferieuge, og st...

Uge 36 af Sofie Sarenbrandt  

Sommersæsonen i det lille fiskerleje Brantevik er ved at være forbi. For familierne Winter og Malm har det været en regnfuld ferieuge, og st...

Advertisement