Stenalderkøkken

Page 29

Personligt går jeg også uden om genmanipulerede fødevarer. Overvej om der er en grund til, at fødevarefabrikanter vælger at skrive for eksempel ”fedtfri” eller ”sukkerfri” på deres produkter. Disse mærkater er ikke gratis, og der ligger ofte en unaturlig forarbejdning til grund for det færdige produkt. Hvis en fødevare har været igennem en fabriksproces, før den bliver spiselig, er det værd at overveje, hvor meget der er råvarer, og hvor meget der er kunstig kemi og konservering. Mit råd til dig er: hold dig som udgangspunkt fra langtidsholdbare, indpakkede madvarer. Læs som minimum altid varedeklarationen. Indeholder produktet ingredienser, du ikke kender, eller som lyder som kemiske tilsætninger, så lad det ligge på hylden. Du kommer til at mangle en masse ”genveje” i køkkenet, men du vil hurtigt finde alternativer, og hjemmelavet smager ofte bedst. Det er svært at lave god, nærende mad af dårlige råvarer. Det er til gengæld nemt at lave velsmagende, enkel mad af friske og ordentlige råvarer. Jeg anbefaler dig så vidt muligt:

• at købe økologisk. Ikke kun med omtanke for dig selv, men

også som en hjælpende hånd til den planet, vi skal give videre

til kommende generationer.

• at vælge danske råvarer, som har kort vej fra jord til bord.

Det skåner både miljøet og klimaet.

• at købe lokalt, hvis du har mulighed for det, eller endnu bedre,

at dyrke dine egne grøntsager.

Og måske det allermest nyttige råd, når du handler: køb aldrig ind på tom mave. Der er stor sandsynlighed for, at de “hurtige løsninger” vil havne i din indkøbskurv, og du risikerer at miste fokus på den langsigtede plan. Det, du køber med hjem, er det, du spiser, uanset hvor gode intentioner du havde til at starte med.

45

STENALDERKØKKEN INDHOLD.indd 45

22/02/13 14.20


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.