ret på en umiddelbart fornuftig måde sætningsmæssigt i nye afsnit, med eller uden en linjes mellemslag, evt. underrubrikker, kapitler og dele? d) Hvilket stilleje er der skrevet i, og er det konsistent? e) Er personernes navne korrekte? (Faktisk sker det ikke sjældent, at en forfatter tænker på én person, men skriver en andens navn.) f) Er handlingsforløbet logisk? g) Er personkarakteristikken gennemført? 2. Først herefter kan tekstredaktøren begynde at gennemgå teksten mere systematisk, idet han nu bør have et indtryk af, hvilke af ovennævnte områder han skal sætte ind på. Hvis det ligger inden for det overkommelige, er det tekstredaktørens ansvar at kontrollere de faktuelle informationer: stavningen af og rigtigheden af proprier f.eks. vedrørende geografiske og historiske fænomener, herunder ikke mindst være opmærksom på eventuelle forekomster af i hvert fald evidente anakronismer. 3. Til sidst vil han have et kvalificeret grundlag for at foreslå forfatteren eventuelle større redaktionelle ændringer, såsom omskrivning af passager, udeladelse af tekst eller omvendt indsættelse af en tydeliggørelse, omstrukturering etc. 4. Til de helt fundamentale opgaver, der påhviler en tekstredaktør (og i mindre høj grad korrekturlæseren), er verificering af egentlige citater, hvor dette er muligt, både i henseende til rigtighed, oprindelse og ikke mindst ortografi, idet udgangspunktet for gengivelse af citater er fuldstændig autenticitet, herunder origi-
18