Page 1


I

Richard Lafargue kom gående med langsomme skridt hen ad grusalléen ned til den lille dam i buskadset ved muren omkring ejendommen. Julinatten var lys. Himlen hang som en stjernesky og glimtede mælkehvidt over ham. Bag et mylder af åkander lå et svanepar og sov fredfyldt med halsen stukket ind under en vinge. Hunnen trykkede sig spinkel og blød op mod hannens lidt større krop. Lafargue plukkede en rose og stod et øjeblik og indsugede dens søde, næsten vamle duft, før han begyndte at gå tilbage. Villaen lå bag lindetræsalléen som en høj, uskøn, firkantet klods. I stueetagen sad Line, tjenestepigen, nok nu i anret- terværelset og spiste til aften. Til højre sås lidt kraftigere lys, og han kunne høre en dæmpet motorbrummen fra garagen, hvor Roger, chaufføren, var ved at starte Mercedes’en. Og endelig var

9


der den store stue gennem hvis gardiner, man kunne skimte små striber lys. Lafargue lod blikket glide op mod første sal, hvor det standsede ved vinduerne i Èves lejlighed. Et svagt lysskær slap ud mellem de halvåbne skodder, ledsaget af lige så spæde klavertoner. De første takter af The Man I Love … Lafargue holdt en arrig håndbevægelse tilbage og gik med hastige skridt ind i huset, smækkede døren efter sig, og næsten løb hen til trappen, hvis trin han steg op ad med tilbageholdt åndedræt. Oppe på første sal knyttede han en næve og holdt den op foran sig, men beherskede sig så og nøjedes med at banke forsigtigt på døren med en krum pegefinger. Så drejede han nøglerne om i de tre låse på ydersiden af døren og trådte ind i lejligheden beboet af en kvinde, der stædigt vendte det døve øre til hans banken. Ganske stille lukkede han døren bag sig og tog et par skridt i det halvmørke værelse. Kun lampen på klaveret lod lidt dæmpet lys slippe ud under sin skærm. For enden af det tilstødende værelse markerede et badeværelses brutale neonlys med en skarpt tegnet, hvid plet lejlighedens anden ende. Han gik over til stereoanlægget, skruede ned for lyden og afbrød derved de første toner af den skæring på cd’en, som kom efter The Man I Love. Han beherskede på ny sin vrede og mumlede i et neutralt, ikke bebrejdende, men fast tonefald noget om, at der måtte være grænser for, hvor længe det

10


kunne vare at blive sminket, vælge en kjole og finde de rigtige smykker til et selskab som det, han og Ève var inviteret til. Så fortsatte han ned til badeværelset og var nær eksploderet, da han fik øje på den unge kvinde, der lå og slangede sig under et tykt lag, blåt skinnende skum. I stedet sukkede han opgivende. Hans blik mødte Èves. Den trods, han mente at kunne læse i det, fik ham til at le hånligt. Han rystede på hovedet, som om hendes barnestreger næsten morede ham. Så drejede han omkring og forlod lejligheden. Nede i den store stue skænkede han sig et glas whisky i baren ved siden af kaminen og drak det i en slurk. Spiritus’en sved i maven, hans ansigt fortrak sig. Så gik han hen til samtaleanlægget, der forbandt ham med Èves gemakker, trykkede på knappen, rømmede sig og råbte med læberne presset mod plasticrøret: »For fanden, møgkælling, skynd dig så!« Ève for op med et sæt, da Richards hyl gjaldede ud af de to 300-watt højtalere, der var bygget ind i lejlighedens vægge. Hun gøs, men stod uden særligt hastværk op af det enorme, runde badekar og kom i en frottebadekåbe. Derefter satte hun sig til toiletbordet og begyndte at sminke sig med små, livlige bevægelser med eyelineren. Med Roger ved rattet forlod Mercedes’en villaen i Vésinet og kørte mod Saint-Germain. Richard be-

11


tragtede Ève, der sad apatisk ved siden af ham og røg. Skødesløst, men regelmæssigt førte hun elfenbenscigaretrøret op til sine smalle læber. Byens lys trængte med mellemrum ind i bilen i glimt, der lagde sig som ultrakorte gnister på hendes stramtsiddende, sorte silkekjole. Ève sad med hovedet lænet så langt bagover, at Richard ikke kunne se hendes ansigt, der kun nu og da oplystes af de korte, rødlige skær af cigaretten.

* De blev ikke længe til aftenens gardenparty arrangeret af en eller anden forretningsmand, der ville gøre det lokale aristokrati opmærksom på sin eksistens. Med Ève ved sin side gik Richard omkring blandt gæsterne. Et orkester fyldte parken med sukkersød musik, mens gæsterne stimlede sammen i klynger ved bordene langs de små alléer. De slap ikke for at hilse på op til flere mondæne snyltere og var nødt til at hæve champagneglassene flere gange til ære for aftenens vært. Lafargue mødte også flere kolleger, blandt andet et medlem af Lægeforeningens bestyrelse, der roste hans seneste artikel i Ugeskrift for læger, ja, i samtalens løb kom han sågar til at love at holde et foredrag om brystrekonstruktionskirurgi under en konference i forbindelse med foreningens kommende årsmøde. Bagefter var han rasende på sig selv over at være 12


gået i fælden, for han kunne sagtens have fundet en høflig undskyldning for at sige nej tak til opfordringen. Ève holdt sig på noget, der lignede drømmende afstand. Hun nød de sultne blikke, som nogle af de inviterede dristede sig til at sende hende, og morede sig meget ved at besvare dem med en maske af kun lige akkurat antydet foragt. Et øjeblik forlod hun Richards arm for at gå over og bede orkestret spille The Man I Love. Hun stod allerede ved hans side igen, da de første smægtende takter lød. Et spydigt smil fødtes på hendes læber, da hun så smerten brede sig på lægens ansigt. Forsigtigt lagde han armen om livet på hende og trak hende til side. Netop da tog saxofonisten over med en tårepersende solo, og Richard måtte lægge bånd på sig selv for ikke at give sin veninde en lussing. Ved midnatstid så de omsider deres snit til at sige værten tak for i aften, før de kørte tilbage til villaen i Vésinet. Richard fulgte Ève op i hendes lejlighed. Han satte sig på sofaen og så hende klæde sig af, først mekanisk, så mere og mere udfordrende med front imod ham og et ironisk glimt i øjet. Med begge hænder på hofterne og spredte ben stillede hun sig hen foran ham med dusken lige ud for hans ansigt. Richard trak på skuldrene, rejste sig og gik hen til reolen efter et perlemorsskrin, der stod på en af hylderne. Ève lagde sig på et tæppe på gulvet. Han satte sig i skrædderstilling ved siden af hende, lukkede skrinet op og tog en lang

13


pibe frem og et stykke sølvpapir med små, brune kugler i. Han stoppede omhyggeligt piben og holdt en knitrende tændstik ind over pibehovedet, før han rakte Ève den. Hun tog flere lange sug. En fersk duft bredte sig i lokalet. Hun lå sammenkrøbet på siden og stirrede på Richard, mens hun røg. Kort efter blev hendes blik uklart og stift. Richard var allerede i gang med at stoppe en ny pibe. En time senere forlod han hende og gik efter at have drejet nøglerne om to gange i hver af lejlighedens tre låse ned på sit værelse og klædte sig af. Han stod længe og betragtede sit mere og mere grånende hoved i spejlet. Han smilede til sit eget billede, til de grå hår og de mange dybe rynker, som gennemskar hans ansigt. Han strakte sine to udspilede hænder frem for sig, lukkede øjnene og rev en indbildt genstand i stykker i luften foran sig. Da han var kommet i seng, lå han længe og vendte og drejede sig, før han endelig ud på de små timer faldt i søvn.

Spindleren af thierry jonquet  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you