Issuu on Google+


Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen

Skriv og bliv læst

Frydenlund


Skriv og bliv læst 3. udgave, 1. oplag, 2012 © Forfatterne og Frydenlund ISBN 978-87-7887-953-0 Grafisk tilrettelæggelse: Anette Oelrich Grafisk produktion: Balto Print, Litauen

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 • fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på http://www.frydenlund.dk/nyhedsservice


Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Sådan læser du bogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Tag hensyn til din modtager – ti gode råd . . . . . . . . . . . 12 1. Vis at din tekst er personlig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 2. Gør dig forståelig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 3. Vær præcis når du vælger dine ord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 4. Vær konkret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 5. del informationerne op . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 6. Tænk på det talte sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 7. Din tekst skal hænge sammen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 8. Gør dit sprog levende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 9. Din tekst skal være let at finde rundt i . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 1 0. En fejlfri tekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 HVORDAN KOMMER DU I GANG MED AT SKRIVE? . . . . . . . . . . . 43 FORSKELLIGE TYPER AF TEKSTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

1. Breve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 2. Referater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 3. Artikler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 4. Læserbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 5. Rapporter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 6. Pressemeddelelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 7. E-mail . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 8. Ansøgninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 SKRIFTLIG ARGUMENTATION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 SÅDAN SÆTTER DU TEGN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143

1. Komma – ”det nye” og det traditionelle , . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 2. Punktum • . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 3. Semikolon ; . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164 4. Tankestreg – . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 5. Kolon : . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167 6. Udråbstegn ! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168 7. Spørgsmålstegn ? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 8. Prikker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170

5


9. Parentes ( ) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 10. Bindestreg – . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172 11. Anførselstegn “ ” ‘ ’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 12. Apostrof ’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 Ordklasser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 SKRIV UDEN FEJL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199 1. Ad eller af? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200

2. At eller og? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 3. Bydemåde – ændr, behandl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204 4. Der eller som? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 204 5. E-problemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 6. Enkelt- eller dobbeltkonsonant? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211 7. Forkortelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213 8. Sin eller hendes? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215 9. I og jer, vi og os – med flere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 216 10. Nogen eller nogle? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217 11. R-problemer ved udsagnsord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 219 12. Skal det i ét ord? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 222 13. Store og små bogstaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225 14. T-problemer ved biord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226 15. At læse korrektur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229 16. Korrekturtegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 232 LAYOUT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239

DANSK TIL DEBAT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251

1. Hvem bestemmer hvad der er rigtigt og forkert dansk? . . . . . . 252 2. Nye stillingsbetegnelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255 3. Engelske ord i dansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257 4. Det politisk korrekte sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 259 5. Fortids-s’er til at betegne datid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 261 6. Sin eller hans? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 262 7. Sin eller deres? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264 8. Risiko eller chance? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265 9. Skriver man bolle-å eller aa i egennavne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 266 LITTERATUR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 268 STIKORDSREGISTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 272

6


Læs højt!

Det er en god ide at læse din tekst højt for at høre om den er let at læse. Hvis teksten er svær at læse op, det vil sige hvis oplæsningen ikke glider let og ubesværet første gang du læser den, så er det en god ide at skrive teksten om! Så gør dig selv og din modtager den tjeneste at læse din tekst højt inden du sender den videre til modtageren. På den måde kan du få fjernet mange af de papirklicheer som gør teksten stiv, skriftsprogsagtig og uvedkommende.

7. Din tekst skal hænge sammen Du skal vise at der er sammenhæng i din tekst. Det gør du ved at bruge forbinderord, som du kan læse om i dette afsnit. Der skal både være sammenhæng mellem ordene, sætningerne og afsnittene. Det er nødvendigt for at din tekst kan blive så klar og let at forstå som muligt. Her er imidlertid et eksempel på det modsatte. I eksemplet er det let at misforstå hvordan ordene hænger sammen: Hun begyndte at stoppe bilen lige da hun fik øje på bussen, men det var glat, og pludselig gled den. Her spørger man sig selv: Hvem glider? Er det bilen eller bussen? Det kan man ikke vide. Nogle gange kan modtageren selvfølgelig regne ud hvad meningen er, men bestemt ikke altid, og så er det jo ikke en god måde at formulere sig på. Husk altså at få sammenhæng mellem ordene i dine sætninger. I afsnit 5, Del informationerne op, fortalte vi om hvor vigtigt det er at skrive opløst, og at det at skrive opløst ikke er ensbetydende med at skrive i telegramstil. Hvis du skriver i telegramstil, mangler der nemlig sammenhæng mellem de forskellige sætninger. Her er et eksempel på en sms: Vi har det godt, send flere penge, kommer hjem om en måned.

I en mail ville man nok have skrevet en mere sammenhængende tekst, fx sådan her: Vi har det dejligt i USA, og vi ønsker at blive her lidt længere. Derfor må I gerne sende flere penge fordi vi først planlægger at komme hjem om en måned.

32


Det er altså nødvendigt at vise dine læsere hvordan teksten hænger sammen. Du skal således både skrive teksten opløst og samtidig få den til at hænge sammen, og det er faktisk ikke så svært som det lyder! Forbinderord

Du skaber sammenhæng i sætninger og afsnit ved at bruge forbinderord. Forbinderord får teksten til at hænge sammen rent sprogligt ved at skabe bløde overgange, fx: Vi beder dig derfor om at svare inden den 14. januar 2011. Derefter sender vi policen til dig. Forbinderordene er markeret med kursiv. Listen over forbinderord er meget lang. Det er fx ord som: derfor, altså, alt i alt, fordi, på grund af, med andre ord, disse, omtalte, i det følgende, herefter, da, mens, senere, derpå, nu kommer, på den baggrund, som tidligere nævnt, i det følgende, ovenfor, skønt, dog, allerede, på den ene side . . . på den anden side, i det hele taget, først og fremmest og imidlertid. Du skal også være opmærksom på at påpegende stedord er med til at skabe sammenhæng i teksten. Det er fx ord som: de, disse, den, dette, hun, han, det og dette. Her er et eksempel hvor forbinderordene er skrevet i kursiv: Det var så en gennemgang af årsregnskabet. I det følgende går vi over til de kommende besparelser.

Øvelse

Her kommer en lille øvelse hvor du skal arbejde med sammenhængen i en tekst. I teksten er sætningerne (mærket A-G) byttet om. Desuden er tegnene og de store begyndelsesbogstaver fjernet. Prøv nu om du kan anbringe de syv linjer i en overbevisende rækkefølge. Løsningen finder du bagerst i dette kapitel. Brugsvejledning til hvordan man bestiller kuglepenne: Ad  et er imidlertid ikke tilfældet med de lyseblå blanketter B er de grønne allerede fortrykt med en bestilling på de sædvanlige 500 kuglepenne C her må du selv udfylde D så streger du bare det fortrykte tal ud og skriver det nye antal ved siden af

33


En  år blanketterne leveres F imidlertid kan du også bruge de grønne selvom du skal bruge et andet antal end 500 G på en sådan måde som det nu passer dig

8. Gør dit sprog levende Skriv så din modtager kan se det for sig. Skriv så din modtager kan opleve det, og husk at bruge eksempler. Skriv så din modtager kan sammenligne det du skriver, med noget hun kender. Vi forstår bedst det vi kan forestille os. En gammel journalistisk regel lyder: “Don’t tell it – show it”, altså man må vise hvad der sker, og ikke blot fortælle om det. Tænk på når der en gang imellem ligger et postkort i din postkasse med et billede af sol, vand og strand. Du vender det hurtigt om for at se hvem det er fra, og hvad der står – og tit lyder kortet nogenlunde sådan her: En hilsen fra Strandby. Vi har det godt og bor på et dejligt hotel hvor vi har en flot udsigt fra værelset. Vejret er godt, og vi bader meget.

Postkortet her er lidt kedeligt at læse. Det giver ikke modtageren et billede af det sted hvor man er på ferie. Ordene er meget abstrakte, og der er ingen konkrete detaljer. Man fortæller blot om hvor man er, men man viser det ikke. Her er et forslag til en tekst der giver et meget bedre billede af feriestedet: En hilsen fra den solbeskinnede Strandby. Vores firestjernede hotel har en azurblå swimmingpool med græsgrønne palmer i midten. Vi kan se lige ned på den fra vores blomsterdækkede altan. Vi spiser store, saftige, solgule ananas hver morgen og drikker knaldrøde drinks med glimmerpynt i hver aften – det er livet!

Her har vi brugt farverige ord der appellerer til sanserne. Vi har prøvet at sætte konkrete ord på hvad det er der gør hotellet til et dejligt hotel, og hvad det er man konkret kan se fra værelset som gør at udsigten er god.

34


Brug eksempler

Det er også en god ide at bruge eksempler. Eksempler gør det abstrakte konkret. Hvis du fx skal forklare hvad et abstrakt begreb som konnotationer betyder, så er det lettest at gøre ud fra nogle eksempler, fx: Konnotationer er det man kommer til at tænke på når man hører et bestemt ord. Hvis du siger champagne, så tænker jeg måske på luksus, fest og glade mennesker, og det er så mine konnotationer.

På den måde kan modtageren se det for sig fordi vi netop har gjort det abstrakte konkret. Brug sammenligninger

Hvis du skal forklare noget der er svært, kan det være en god ide at sammenligne med noget som din modtager kender godt i forvejen. Et eksempel: At lære at skrive godt er ligesom at lære at køre bil. Det er ikke let i begyndelsen, men det bliver lettere hen ad vejen.

Det er også en god ide at bruge sammenligninger selvom det ikke er svære ting du skriver om. Sammenligninger giver teksten liv og gør at din modtager kan se det skrevne for sig og derved nemmere forstå hvad du skriver. To eksempler:

Den mere end fuldmodne 12 uger gamle brie mindede mest af alt om en softice der havde opholdt sig lidt for længe i solen. Den var lige så stille ved at bane sig vej fra øverste til nederste hylde i køleskabet. Kollegaerne har en meget negativ holdning til det nye lønsystem. De minder mig om en flok opkørte børnehavebørn der stamper i gulvet og skriger højt fordi de ikke får deres vilje.

35


9. Din tekst skal være let at finde rundt i Sørg for at din tekst er overskuelig og let at finde rundt i. Din modtager skal hurtigt kunne få overblik over teksten, og derfor er det vigtigt at bruge overskrifter, afsnit og punktopstillinger. Overskrifter

En overskrift har flere funktioner. Den skal fortælle præcist hvad teksten handler om, og så skal den ikke mindst fungere som en appetitvækker. Overskriften skal fange modtagerens interesse og give hende lyst til at læse videre. Tænk derfor over indholdet i dine overskrifter, og prøv at gøre dem så præcise og dækkende som muligt. Overskriften skal altid passe til indholdet af den tekst den hører sammen med, ellers føler modtageren sig snydt. Hvis du har en lang tekst med en del afsnit, kan du desuden benytte dig af overskrifter til de enkelte hovedafsnit. Den slags overskrifter kaldes også for mellemrubrikker. Mellemrubrikker virker både som vejskilte og lokkemad. Som vejskilte viser mellemrubrikkerne din modtager rundt i teksten, mens de som lokkemad sørger for at modtageren bliver ved med at læse. Du skal ikke sætte punktum til slut i en overskrift. Et punktum antyder at noget er slut, og du vil jo gerne have at din læser giver sig til at læse din tekst. Man ser heller aldrig punktummer i avisoverskrifter eller i bogtitler – dog er det i orden at sætte spørgsmålstegn i overskrifter i bøger. En overskrift kan godt være for lang. Her kommer to eksempler. Den første er fra en ansøgning, og den anden er fra et brev til sygeplejeelever: Nyuddannet kandidat (cand.polit.) på 25 med lyst og evne til at arbejde med kortlægning og udvinding af geologiske ressourcer søger job. Vedrørende eksamensopgave i anatomi og fysiologi for sygeplejestuderende på 3. år på Kommunehospitalets Sygeplejeskole, juni 2010.

Omvendt kan overskrifter også blive for korte: Ansøgning Sag 445679 789

36


Skriv og bliv laest af ellen bak aandahl