Issuu on Google+


Iver Rosenkrantz

Skattejægeren PÅ JAGT EFTER DIAMANTER, T YSKERGULD OG EVENT YR I AFRIK A

Gyldendal

2. korrektur – side 3 skattejægeren gyldendal ordre 34253 – christensen grafisk


forord

Møder man en sulten løve på savannen, er man så godt som død, hvis man giver sig til at løbe. Men hvad gør man så? Skal man lægge sig ned? Skal man løbe skrigende imod den? Eller skal man gå langsomt baglæns? Løsningerne kan være lige så talrige som mulighederne. Ligesom den rigtige beslutning kan være den forkerte og vice versa. Rigtigheden af løsningen er en individuelt defineret størrelse. Hvorvidt udfaldet er i overensstemmelse med det tilsigtede afhænger i vid udstrækning af graden af beslutsomhed og den viljestyrke, der mobiliseres under udførelsen. Samt en varierende portion held. Det afgørende er, at man lægger en hjertelig ildhu i sine handlinger – ‘make it count’. Man træffer en beslutning og står ved den uanset konsekvenserne. Vælger man at løbe, så skal man løbe, som man aldrig har løbet før. Vælger man at tage kampen op, skal man stå fast og kæmpe som en mand, som hvis intet andet i denne verden var vigtigere. Afrika er fuld af denne slags mennesker; helte om man vil. Mennesker som er i stand til at træffe en spontan beslutning og handle upåvirket af egoisme og åbenlyse, kalkulerede – og måske fatale – konsekvenser. Denne type mennesker forventer hverken medaljer, hædersbeviser eller filmatiseringer af deres liv. Deres liv kan karakteriseres af ‘living in the moment, no regrets and make the best of every possible situation until the last’. Sådan et menneske var Anton Turner.

2. korrektur – side 5 skattejægeren gyldendal ordre 34253 – christensen grafisk


Den 30. oktober 2009 guidede han et filmhold fra BBC gennem et øde område i Selous Game Reserve under optagelserne til børneprogrammet ‘In the footsteps of doctor Livingstone’. Pludselig kom en ung elefanttyr stormende imod dem på klods hold ned ad en skråning, og gav Anton en brøkdel af et sekund til at træffe sit valg. Blandt ekspeditionsdeltagerne var fire engelske skolebørn, som stod nærmest på den angribende elefant. Anton vidste præcis, hvad han gjorde, da han stillede sig ind foran børnene og ofrede sit liv for at redde deres. Elefanten knuste Antons brystkasse og hjerterne på alle de, der stod ham nær. For en mand med Antons format har sådan en beslutning været ganske enkel. Han ville have gjort det til enhver tid. Bogen er tilegnet min ven Anton Turner, som har lært mig betydningen af at leve i nuet.

2. korrektur – side 6 skattejægeren gyldendal ordre 34253 – christensen grafisk


kapitel 10

È Oscar sætter mig af ved bagindgangen til nationalmuseet. Jeg skynder mig ned ad trapperne til det historiske arkiv, i håb om at dr. Kweka endnu ikke er gået på weekend. Til alt held finder jeg ham siddende på kontoret, i gang med noget papirarbejde. »Doktor, hvor er jeg glad for, at De stadig er her. Jeg har brug for Deres hjælp.« Han ser op fra sine papirer, tager brillerne af og lægger dem på bordet. »Arkiverne fra Musoma er stadig ikke kommet tilbage. Er det dem, du er kommet efter?« spørger han lettere irriteret. »Nej, jeg er ved at lave noget research om tyskernes aktiviteter i Kisarawe-distriktet. Har De tid til at hjælpe mig med det, doktor?« Han ser på sit ur og rejser sig. »Følg mig,« siger han bestemt og tager et bundt nøgler fra skrivebordsskuffen. Dr. Kweka er arkæolog, men besidder samtidig en meget bred historisk viden og nært kendskab til de historiske arkiver på nationalmuseet. Han tilbringer det meste af sin tid med research og har flere gange hjulpet mig med diverse historiske oplysninger. Vi går ned ad gangen mod arkiverne. Langs væggene i den smalle gang står der kasser fyldt med bøger og rapporter. Der er ingen vinduer, og den stillestående luft er varm og fugtig. Jeg mærker sveden løbe ned ad ryggen, så min skjorte begynder at klæbe til huden. Dr. Kweka går målrettet hen til en brandsikker ståldør og finder nøglen i bundtet. Vi træder ind i det lille rum, som er oplyst af et par lysstofrør, der er monteret i loftet. Væggene er beklædt med reoler i mørkt træ, som er fulde af mapper og løse papirer. Midt i rummet står der 104

2. korrektur – side 104 skattejægeren gyldendal ordre 34253 – christensen grafisk


et bord foran to rækker arkivskabe. »Hvilke informationer søger du efter?« spørger dr. Kweka og slår op i et håndskrevet register, der ligger på bordet. »Jeg er interesseret i at vide, hvor i Kisarawe de tyske tropper havde fæstninger.« Vi går over til kortsektionen. Dr. Kweka hiver en stor mappe ud fra hylden og tager den med over til bordet. Mappen er fuld af slidte kort markeret med årstal og stednavne, som jeg kender. »Dette er nogle rekonstruktioner, som blev udarbejdet af University of Dar es Salaam for nogle år tilbage,« forklarer dr. Kweka. De viser samtlige tyske bygningsværker, der er blevet opført i Tysk Østafrika fra 18501919. I hvert fald dem, vi kender til.« »Hvad mener De? Hvordan kan der være historiske bygninger i det her land, som I ikke kender til?« Dr. Kweka sender mig et overbærende smil. »De tyske tropper har bygget og gemt meget mere i det her land, end vi kender til. De havde indtil flere fæstninger og hemmelige tunneller under jorden. Næsten hvert år dukker der nye ting frem, som ingen kender til. Det er for eksempel ikke mere end et par uger siden, at en farmer i Bagamoyo opdagede resterne af et underjordisk tunnelsystem, som ingen vidste eksisterede. Har du nogensinde spekuleret over, hvordan det kan være, at tyskerne sendte ‘Der Königsberg’, som var deres mest avancerede krigsskib, til Tanzania?« Vi studerer alle kortene fra Kisarawe og områderne omkring Rufiji. Vi gennemgår registre, fortegnelser og bilag. Men bortset fra fæstningen i Utete, et par administrationsbygninger og beboelser findes der ingen bygninger, der bekræfter den gamle mands historie. På trods af de mange løse papirer, mapper og bøger, der er klemt ind i reolerne, ved dr. Kweka præcis, hvor de relevante informationer skal findes. Vi bruger endnu en times tid på at gennemgå nogle håndskrevne noter, som er lavet i forbindelse med undersøgelser, der er blevet lavet af nationalmuseets arkæologiske institut i slutningen af halvfemserne. Men intet tyder på, at der har eksisteret et fort i Kisarawe, der passer til beskrivelsen. 105

2. korrektur – side 105 skattejægeren gyldendal ordre 34253 – christensen grafisk


»Du kunne prøve at tale med den tyske ambassade eller universitetet. Det er muligt, at de har nogle oplysninger, der kan være til hjælp, men jeg tvivler på, at du finder bedre kilder end dem, vi har været igennem. Ellers må du i gang med noget ‘field work’ ... Nå, men jeg skal altså af sted nu,« siger dr. Kweka og åbner døren ud til gangen. »Held og lykke med din forskning,« siger han og lukker døren, der afgiver et metallisk smæld, som når låget til en stor skattekiste bliver smækket i. Og det er netop den følelse, jeg er efterladt med. Låget til tyskernes skattekiste er netop blevet smækket i med et stort, øredøvende brag. Måske er den gamle mands beretning blot endnu en bålhistorie af den slags, som rural Africa er fuld af, og som har tjent som underholdning siden tidernes morgen. Problemet med skattejagt er, at der altid vil være en risiko for, at skatten enten ikke eksisterer, eller at den allerede er blevet fundet. I begge tilfælde forsvinder begejstringen, drømmene og håbet som dug for solen og bliver erstattet med skam og skuffelse. Tænk at have spildt tid, penge og energi på noget så tåbeligt som en gemt guldskat.

106

2. korrektur – side 106 skattejægeren gyldendal ordre 34253 – christensen grafisk


Den tyske tunnel

107

Sascha graver i den hemmelige tunnel

2. korrektur – side 107 skattejÌgeren gyldendal ordre 34253 – christensen grafisk


108 Ankomsten til det tyske fort (foto af Sascha Beljuli)

2. korrektur – side 108 skattejÌgeren gyldendal ordre 34253 – christensen grafisk


109

2. korrektur – side 109 skattejægeren gyldendal ordre 34253 – christensen grafisk


Skattejageren af Iver Rosenkrantz