Page 15

en knaldrød espressomaskine til en mindre formue, stadig var sluttet til stikkontakten. Solen skinnede direkte ind, og køkkenet var som en sauna. Pia åbnede et vindue på vid gab og stod derefter ubevægelig og lyttede. Her var alt for stille. “Dorthe? Er du her?” Hun kastede et blik ind på badeværelset. Spisestuen og soveværelset. Ingenting. Da Pia nåede frem til opholdsstuen bagerst i huset, standsede hun brat op på dørtrinnet. Den lugt kendte hun. Den var svag, men umiskendelig i det varme, indelukkede rum. Hendes indre alarmklokke ringede nu så højt, at hun ikke længere kunne fortrænge den. I det samme fik hun øje på de sortrøde blodstænk. På væggene, hen over sofaens ryglæn, i et sirligt stregkode-mønster ned over tv’ets fladskærm. Pia kunne hverken trække vejret eller synke. Hun gik et skridt længere ind i rummet og fik så øje på liget. Dorthe lå på ryggen med hovedet drejet ned mod højre skulder. Hendes arme var bøjede, så begge hænder lå i højde med skuldrene. Benene var strakt. Den ene sandal var faldet af hendes lidt brede fod, hvis negle var dækket med neongrøn lak. Ansigt og hår var smurt ind i tykke kager af størknet blod. Panden var ét stort, gabende sår, og der var adskillige dybe flænger i hovedbunden. Hendes blågrå øjne var halvåbne. Det var hér, Pia Waages professionelle jeg burde have taget over. Hér, hun skulle have standset op, bakket ud uden at røre ved mere, tilkaldt kollegerne uden tøven. Men for en gangs skyld vandt privatpersonen over efterforskeren. Pia sank ned på knæ i den indtørrede blodpøl, løftede Dorthes hoved op til sit bryst, strøg det sammenklistrede pandehår til side, aede det stakkels, mishandlede ansigt. Hun holdt sin kærestes lig ind til sig, mens hun desperat søgte efter en puls, der på det tidspunkt havde været fraværende i mere end et døgn. Pia græd ikke, gispede bare fortvivlet efter vejret, mens hun stik imod al sund fornuft forsøgte at give kunstigt åndedræt, hjertemassage, hvad som helst. Der gik flere minutter, før hun erkendte det håbløse i sit forehavende. Et lig, der så småt er begyndt at lugte, kan ikke genoplives. Alligevel blev hun siddende dernede på gulvet med Dorthes hoved i 15

Sidste forestilling.indd 15

07/10/13 10.29

Sidste forestilling af anna grue  
Sidste forestilling af anna grue  
Advertisement