Page 1


Sandmanden Kriminalroman

P책 dansk ved Jesper Klint Kistorp

Gyldendal

2701-Gyl_Sandmanden.indd 3

28-05-2013 15:27:41


Det er midt om natten, og sne blæser ind fra havet. En ung mand går på en høj jernbanebro i retning af Stockholm. Hans ansigt er blegt som dugget glas. Cowboybukserne er stive af størknet blod. Han går mellem skinnerne og træder på svellerne. Halvtreds meter under ham anes isen på fjorden som en strimmel lagenstof. De hvide træer og havnens oliecisterner er knapt synlige; sne hvirvler gennem lyset fra containerkranen dybt nede. Varmt blod løber ned ad mandens venstre underarm, ned i hånden og drypper fra fingerspidserne. Det begynder at suse og svirre, da et nattog nærmer sig på den to kilometer lange bro. Den unge mand vakler, sætter sig ned på sporet, men kommer op igen og fortsætter med at gå. Luften stødes frem foran toget, og snefoget gør det vanskeligt at se. Traxx-lokomotivet er allerede midt ude på broen, da føreren opdager manden på sporet. Han giver signal og ser, hvordan skikkelsen er ved at falde, hvordan han tager et kort skridt til venstre, ud på det modgående spor, og får fat om det spinkle rækværk. Tøjet flagrer om mandens krop. Broen ryster kraftigt under hans fødder. Han står stille med vidt opspilede øjne og hånden om rækværket. Alt er hvirvlende sne og buldrende mørke. Den blodige hånd er begyndt at fryse fast, da han fortsætter med at gå. Hans navn er Mikael Kohler-Frost. Han har været forsvundet i tretten år og blev erklæret død ved en dødsformodningsdom for syv år siden.

2701-Gyl_Sandmanden.indd 5

28-05-2013 15:27:41


1

Den retspsykiatriske sikringsenhed Löwenströmska sjukhuset

lukker sig bag den nye læge med en tung klang. Det metalliske ekko jager forbi ham og fortsætter ned ad spiraltrappen. Anders Rönn får myrekryb, da der pludselig bliver helt stille. Fra og med i dag skal han arbejde på den retspsykiatriske sikringsenhed. Den unge læge ved ikke meget mere om sin patient, end at han har fået diagnosen „Skizofreni, uspecificeret. Kaotisk tankeliv. Tilbagevendende, akut psykotiske tilstande med bizarre og meget voldelige indslag“. Anders Rönn legitimerer sig på nulte etage, afleverer sin telefon og hænger nøglen til gitterlågen i skabet, inden vagten åbner den første dør ind til slusen. Han træder ind, venter til døren har lukket sig, før han går frem til den næste. Da der lyder et signal, åbner vagten også den. Anders vender sig om og vinker, inden han fortsætter gennem gangen mod personalerummet. Overlæge Roland Brolin er en kraftig mand omkring de halvtreds med skrånende skuldre og karseklippet hår. Han står og ryger under emhætten i det lille køkken og bladrer forbi en artikel om lønforskellen mellem mænd og kvinder i plejepersonalets fagblad.

GITTERLÅGEN AF STÅL

7

2701-Gyl_Sandmanden.indd 7

28-05-2013 15:27:41


– Jurek Walter må aldrig være alene med nogen fra personalet, siger overlægen. – Han må aldrig møde andre patienter, han må ikke modtage besøg, og han må aldrig komme ud i den indhegnede gård. Heller ikke … – Aldrig? spørger Anders. – Det er næppe lovligt at spærre … – Nej, det er det ikke, siger Roland skarpt. – Hvad har han egentlig gjort? – Lutter sympatiske ting, svarer Roland og begynder at gå mod gangen. Selvom Jurek Walter er Sveriges værste seriemorder gennem tiderne, er han ukendt for offentligheden. Retsmøderne på Rådhuset og i Det Wrangelske Palads var lukkede, og samtlige sagsakter er fortsat hemmeligstemplede. Anders Rönn og overlæge Roland Brolin passerer en ny sikkerhedsdør, og en ung kvinde med tatoverede arme og piercede kinder blinker til dem. – Kom nu levende tilbage, siger hun kort. – Du skal ikke være urolig, siger Roland med sænket stemme til Anders. – Jurek Walter er en stilfærdig, ældre mand. Han slås ikke og hæver ikke stemmen. Vores hovedregel er, at vi aldrig nogensinde går ind til ham. Men Leffe, som var på vagt i nat, observerede, at han har fremstillet en kniv. Den ligger gemt under madrassen, og den bliver vi naturligvis nødt til at konfiskere. – Hvordan skal vi gøre det? spørger Anders. – Vi bryder reglerne. – Går vi ind til Jurek? – Du går ind til ham … og beder pænt om at få kniven. – Skal jeg gå ind …? Roland Brolin ler højt og forklarer så, at de vil lade, som om de giver patienten en injektion Risperdal, som de plejer, men i stedet overdosere Zypadhera. Overlægen trækker sit kort gennem endnu en aflæser og ind8

2701-Gyl_Sandmanden.indd 8

28-05-2013 15:27:41


taster en kode. Der lyder et bip, og låsen i sikkerhedsdøren summer. – Vent lidt, siger Roland og holder en lille æske med gule ørepropper frem. – Du sagde, at han ikke skriger. Roland skærer en mat grimasse, betragter sin nye kollega med trætte øjne og sukker tungt, inden han begynder at forklare. – Jurek Walter vil tale til dig, helt roligt, sikkert meget gemytligt, fortæller han med alvorlig stemme. – Men senere i aften, når du kører hjem, så vil du svinge over i den modkørende vejbane og støde frontalt ind i en lastvogn … eller også lægger du vejen forbi et byggemarked og køber en økse, inden du henter ungerne i daginstitutionen. – Skal jeg blive bange nu? smiler Anders. – Nej, men forhåbentlig forsigtig, siger Roland. Anders plejer ikke at have heldet med sig, men da han læste annoncen i sit fagblad om et langtidsvikariat på Löwenströmska sjukhusets sikringsenhed, begyndte hjertet at slå hurtigere. Der er kun tyve minutter i bil hjem, og det langvarige vikariat kunne måske føre til en fast stilling. Efter sin turnus på Skaraborgs sjukhus og i et sundhedscenter i Huddinge har han måttet klare sig med midlertidige vikariater på det psykiatriske Sankt Sigfrids sjukhus. Den lange køretur til Växjö og de skiftende arbejdstider var umulige at kombinere med Petras job i Børne- og fritidsforvaltningen og Agnes’ autistiske syndrom. For bare to uger siden havde Anders og Petra siddet ved bordet i køkkenet og forsøgt at finde ud af, hvad de kunne gøre. – Det her går ikke længere, sagde han helt roligt. – Hvad skal vi gøre? hviskede hun. – Jeg ved det ikke, svarede Anders og tørrede tårerne af hendes kinder. 9

2701-Gyl_Sandmanden.indd 9

28-05-2013 15:27:41


Agnes’ støtteperson i børnehaven havde fortalt, at Agnes havde haft en svær dag. Hun havde nægtet at give slip på sit mælkeglas, og de andre børn havde grinet. Hun kunne ikke acceptere, at mellemmåltidet var forbi, fordi Anders ikke havde hentet hende, som han plejede. Han var kørt direkte fra Växjö, men havde først været fremme ved daginstitutionen klokken seks. Agnes havde stadig siddet i spisesalen med hænderne om glasset. Da de kom hjem, havde Agnes stået inde på sit værelse, stirret ind i væggen ved siden af dukkehuset og klappet i hænderne på sin indadvendte måde. De ved ikke, hvad hun ser, når hun står sådan, men hun siger, at der kommer små pinde, som hun bliver nødt til at tælle og standse. Hun gør det, når hun oplever stor angst. Nogle gange er det nok med ti minutter, men den aften var hun nødt til at blive stående i mere end fire timer, inden de kunne lægge hende i seng.

2701-Gyl_Sandmanden.indd 10

28-05-2013 15:27:41


2

falder i, og de går gennem gangen til den eneste af de tre isolationsceller, som er i brug. Lyset fra neonrøret i loftet reflekteres i linoleumsgulvet. Hessiantapetet er ridset i en meters højde af madvognen. Overlægen putter sit adgangskort i lommen og lader Anders gå foran hen til den kraftige metaldør. Gennem panserglasset ser Anders en tynd mand sidde på en plasticstol. Han har blå jeans og cowboyskjorte på. Manden er glatbarberet, og øjnene mærkeligt rolige. De mange rynker, som dækker hans blege ansigt, ligner sprukkent ler i et udtørret flodleje. Jurek Walter er kun dømt for to drab og et drabsforsøg, men har en meget stærk kobling til yderligere nitten drab. For tretten år siden blev han taget på fersk gerning i Lill-Jansskogen, da han tvang en halvtredsårig kvinde tilbage i en kiste i jorden. Hun var blevet holdt i live i kisten i næsten to år, og levede stadig. Kvinden var i en forfærdelig forfatning, hun var underernæret, muskelvævet var svundet ind, forfrysningsskaderne og liggesårene var uhyggelige, og hun havde pådraget sig svære hjerneskader. Hvis ikke politiet havde opsporet og anholdt Jurek Walter ved kisten, var han sandsynligvis aldrig blevet standset. Nu tager overlægen tre små glasampuller med noget gult pulver frem, tilsætter vand i hver ampul, vipper dem og får forsigtigt væsken til at rotere, inden han suger den op i en sprøjte. Han stopper ørepropperne på plads og åbner så den lille lem i DEN SIDSTE SIKKERHEDSDØR

11

2701-Gyl_Sandmanden.indd 11

28-05-2013 15:27:41


døren. Der lyder en raslen af metal, og en tung lugt af beton og støv når ud til dem. Med en slæbende stemme siger overlægen til Jurek Walter, at det er tid til hans medicin. Manden løfter hagen og rejser sig blødt fra stolen, vender blikket mod lemmen i døren og nærmer sig, mens han knapper skjorten op. – Stands og tag skjorten af, siger Roland Brolin. Jurek Walter fortsætter langsomt fremad, og Roland lukker lemmen og skubber hurtigt riglen i. Jurek standser, knapper de sidste knapper op og lader skjorten falde til jorden. Han har en krop, der har været veltrænet, men nu hænger musklerne og den rynkede hud slapt og løst. Roland åbner lemmen igen. Jurek fortsætter det sidste stykke hen til døren og strækker sin senede arm med hundredvis af pigmentpletter frem. Anders spritter overarmen af. Roland stikker kanylen i den bløde muskel og injicerer væsken alt for hurtigt. Jureks hånd spjætter af overraskelse, men han trækker ikke armen til sig, før han får lov. Overlægen låser lemmen og skubber hurtigt riglen i, tager ørepropperne ud, smiler nervøst for sig selv og kigger så ind. Jurek Walter går med stavrende skridt mod sengen, standser og sætter sig ned. Pludselig vender han blikket mod døren, og Roland kommer til at tabe sprøjten på gulvet. Han forsøger at fange den, men den triller væk hen over betonen. Anders træder et skridt frem, samler sprøjten op, og da de begge to rejser sig og vender sig om mod isolationscellen, ser de, at der er kommet dug på indersiden af panserglasset. Jurek har åndet på vinduet og skrevet „JOONA“ med en finger. – Hvad står der? spørger Anders med svag stemme. – Han har skrevet Joona. 12

2701-Gyl_Sandmanden.indd 12

28-05-2013 15:27:41


– Joona? – Hvad helvede betyder det? Duggen forsvinder, og de ser at Jurek Walter sidder, som om han ikke har rørt sig. Han ser på armen, hvor han fik injektionen, masserer musklen og ser på dem gennem glasset. – Stod der ikke noget mere? spørger Anders. – Jeg så kun … Et dyrisk brøl høres ud gennem den tykke dør. Jurek Walter er gledet ned fra sengen, ligger på knæ og skriger øredøvende. Senerne i halsen står spændte, årerne er opsvulmede. – Hvor meget gav du ham egentlig? spørger Anders. Jurek Walters øjne bliver hvide, da øjeæblerne ruller opad, han finder støtte med hånden, strækker det ene ben ud, men vælter brat bagover, banker hovedet mod sengebordet, skriger og begynder at spjætte krampeagtigt. – Fy for fanden, hvisker Anders. Jurek glider ned på gulvet, sparker ukontrolleret med benene, bider sig i tungen, fnyser blod ud over brystet og ligger så gispende på ryggen. – Hvad gør vi, hvis han dør? – Kremerer ham, svarer Brolin. Jurek får nye kramper, hele kroppen ryster, hænderne slår ud til alle sider, før de falder til ro. Brolin ser på uret. Sved løber ned ad hans kinder. Jurek Walter jamrer sig, ruller om på siden, forsøger at rejse sig, men har ikke kræfter nok. – Du kan gå ind om to minutter, siger overlægen. – Skal jeg virkelig gå derind? – Han er snart ufarlig. Jurek kravler på alle fire, slimet blod løber fra munden. Han sling­rer, kravler langsommere, indtil han synker om på gulvet og ligger stille.

2701-Gyl_Sandmanden.indd 13

28-05-2013 15:27:41


3

den grove glasrude i døren. Jurek Walter har ligget ubevægelig på gulvet i ti minutter. Kroppen er slap efter krampeanfaldene. Overlægen tager nøglen frem, sætter den i låsen, tøver, ser ind gennem vinduet og låser så op. – Du må hygge dig, siger han. – Hvad gør vi, hvis han vågner? spørger Anders. – Han må ikke vågne. Brolin åbner, og Anders går ind. Døren bag ham trækkes i, og det rasler i låsen. Der lugter af sved i isolationscellen, men også af noget andet. En syrlig lugt af eddikesprit. Jurek Walter ligger helt stille, men en langsom vejrtrækning kan anes som en bevægelse hen over ryggen. Anders holder afstand til ham, selvom han ved, at han sover tungt. Akustikken i cellen er mærkelig, påtrængende, som om lydene ligger lidt for tæt på bevægelserne. Lægekitlen knitrer dæmpet, hver gang han tager et skridt. Jurek trækker vejret hurtigere. Hanen drypper i håndvasken. Anders når hen til sengen og vender blikket mod Jurek og lægger sig så på knæ. Han skimter overlægen, som ser på ham gennem panserglasset med angst i blikket, da han bøjer sig ned og forsøger at kigge ind under den fastskruede seng. ANDERS SER GENNEM

14

2701-Gyl_Sandmanden.indd 14

28-05-2013 15:27:41


Der ligger ingenting på gulvet. Han nærmer sig lidt mere, ser opmærksomt på Jurek og lægger sig så fladt ned på gulvet. Det er ikke muligt at holde øje med Jurek længere. Han bliver nødt til at vende ryggen til ham for at kunne lede efter kniven. Et svagt lys når ind under sengen. Nullermænd ligger stille ind mod væggen. Han kan ikke lade være med at fantasere om, at Jurek Walter har åbnet øjnene. Et eller andet er stukket ind mellem en lamel og madrassen. Det er svært at se, hvad det er. Anders strækker sig, men kan ikke nå det. Han bliver nødt til at hive sig ind på ryggen. Pladsen er så trang, at han ikke kan dreje hovedet. Han trækker sig indad. Mærker sengebundens stumme modstand mod brystkassen ved hver indånding. Fingrene famler. Han må lidt længere ind. Det ene knæ støder mod en lamel. Han puster en nullermand væk fra ansigtet og presser sig længere ind. Pludselig lyder der et tungt bump bag ham i isolationscellen. Han kan ikke vende sig om og kigge. Han ligger bare stille og lytter. Hans egen vejrtrækning er så hurtig, at han har svært ved at udskille andre lyde. Forsigtigt strækker han hånden frem, når genstanden med fingerspidserne, maser sig lidt længere ind og får genstanden trukket løs. Jurek har fremstillet en kort kniv med et meget skarpt blad af et stykke af en stålsokkel. – Kom nu, råber overlægen gennem lemmen. Anders forsøger at komme ud, han presser sig udad og river sig på kinden. Det lykkes ikke, han kommer ingen vegne, lægekitlen sidder fast, og det er umuligt at krænge den af sig. 15

2701-Gyl_Sandmanden.indd 15

28-05-2013 15:27:41


Han synes, at han kan høre slæbende bevægelser fra Jurek. Det var måske ingenting. Anders trækker så hårdt han kan. Det knager i sømmene, men de holder. Han forstår, at han er nødt til at mase sig ind igen for at få stoffet løs. – Hvad gør du? råber Roland Brolin med angst i stemmen. Den lille lem i døren rasler, og riglen skubbes i igen. Anders ser, at en af kitlens lommer har sat sig fast omkring en løs tremme. Han får den hurtigt hægtet af, holder vejret og skubber sig udad. En voksende panik fylder ham. Han skraber sig på maven og knæene, får fat med den ene hånd omkring sengens kant og trækker sig ud. Stønnende vender han sig omkring og kommer vaklende på benene med kniven i hånden. Jurek ligger på siden, det ene øje er halvåbent i søvnen og stirrer blindt. Anders går hurtigt hen til døren, møder overlægens skræmte blik gennem panserglasset og forsøger at smile, men nervepresset slår igennem i stemmen, da han siger: – Luk døren op. Roland Brolin åbner lemmen i stedet: – Giv mig først kniven. Anders ser undrende på ham og rækker så kniven frem. – Du fandt også noget andet, siger Roland Brolin. – Nej, svarer Anders med blikket rettet mod Jurek. – Et brev. – Der var ikke andet. Jurek begynder at vride sig på gulvet og ånder svagt. – Se efter i hans lommer, siger overlægen med et stresset smil. – Hvorfor? – Fordi det er en visitering. Anders vender sig om og går forsigtigt hen til Jurek Walter. Øj16

2701-Gyl_Sandmanden.indd 16

28-05-2013 15:27:41


nene er helt lukkede igen, men sved er begyndt at perle frem i det rynkede ansigt. Modvilligt bøjer Anders sig ned og leder i en af lommerne. Skjortens denim strammer hårdere over skuldrene, og Jurek brummer lavmælt. I buksernes baglomme ligger der en plastickam. Dirrende leder Anders videre i de trange lommer. Sved drypper fra hans næsetip. Han må blinke hårdt. Jureks store hånd knytter sig nogle gange. Der er ingenting i lommerne. Anders vender blikket mod panserglasset og ryster på hovedet. Det er umuligt at se, om Brolin står uden for døren. Loftlampen i cellen skinner som en grå sol i glasset. Han skal ud nu. Der er gået for lang tid. Anders rejser sig og skynder sig hen til døren. Overlægen er der ikke. Anders holder hovedet tæt hen til glasset, men ser ingenting. Jurek Walter trækker vejret hurtigt, som et barn der har mareridt. Anders banker på døren. Hans hænder slår næsten lydløst mod det tykke metal. Han banker igen. Ingenting høres, ingenting sker. Han banker vielsesringen mod glasruden, da han ser en skygge vokse frem på væggen. Det løber ham koldt ned ad ryggen og armene. Med bankende hjerte og adrenalinen susende i kroppen vender han sig om. Han ser, hvordan Jurek Walter langsomt sætter sig op. Ansigtet er slapt, og det lyse blik stirrer lige frem. Han bløder stadig ud af munden, og læberne ser mærkeligt røde ud.

2701-Gyl_Sandmanden.indd 17

28-05-2013 15:27:41

Sandmanden af lars kepler  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you