Issuu on Google+


Til Joan Brown Campbell


Karen Armstrong

Sage n Gu d Hvad religion egentlig betyder

For l a ge t A N I S Kø b e n ha v n 2 01 1


Sagen Gud Hvad religion egentlig betyder Karen Armstrong Oversat fra engelsk af Erik Fonsbøl © Forfatteren og Forlaget ANIS, 2011 © Karen Armstrong. This translation into Danish of The Case for God. What Religion Really Means (first edition 2009) is published by agreement with Karen Armstrong c/o Felicity Bryan Associates Ltd Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center og trykt hos Scandinavian Book ISBN-13: 978-87-7457-569-6 Omslag: freiheit09 Udgivet med støtte fra Velux Fonden og Anis Fonden

Forlaget ANIS Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk


Indhold Indledning ..................................................................................... 7

Den ukendte Gud (Fra 30.000 f. Kr. til 1500 e. Kr.) 1. Homo religiosus ..................................................................... 21 2. Gud........................................................................................ 47 3. Fornuft................................................................................... 71 4. Tro....................................................................................... 101 5. Stilhed.................................................................................. 129 6. Tro og fornuft ...................................................................... 157

Den moderne Gud (Fra 1500 e. Kr. til i dag) 7. 8. 9. 10. 11. 12.

Videnskab og religion........................................................... 191 Videnskabelig religion .......................................................... 223 Oplysning ............................................................................ 243 Ateisme ................................................................................ 271 Uvidenhed ........................................................................... 299 Er Gud død?......................................................................... 329

Epilog ........................................................................................ 361 Noter ......................................................................................... 376 Ordforklaringer .......................................................................... 409 Litteratur ................................................................................... 423 Indeks ........................................................................................ 443


I NDLEDNING

Vi taler alt for meget om Gud for tiden, og det, vi siger, er ofte letkøbt. I vores demokratiske samfund mener vi, at begrebet Gud burde være nemt nok at forstå, og at religion burde være fuldt tilgængelig for hvem som helst. “Den bog var virkelig svær!” har læsere bebrejdende fortalt mig, mens de rystede let irettesættende på hovedet. “Ja, selvfølgelig var den det!” vil jeg gerne svare, “den var jo om Gud.” Men mange finder det underligt. Selvfølgelig ved alle, hvad Gud er: Det højeste væsen, en guddommelig personlighed, som har skabt verden og alt, hvad der er i den. De ser forvirrede ud, hvis man påpeger, at det er upræcist at kalde Gud for det højeste væsen, for Gud er overhovedet ikke et væsen, og at vi faktisk ikke ved, hvad vi mener, når vi siger, han er ‘god’, ‘vis’ eller ‘intelligent’. Troende mennesker ved i teorien, at Gud er fuldstændig transcendent, men de synes af og til at gå ud fra, at de ved præcist, hvem ‘han’ er, og hvad han tænker, elsker og forventer. Vi har en tendens til at tæmme og hjemliggøre Guds ‘anderledeshed’. Vi plejer gerne at bede Gud om at velsigne vores land, bevare dronningen, helbrede vores sygdom eller give os godt vejr til vores udflugt. Vi minder Gud om, at han har skabt verden, og at vi er elendige syndere, som om han måske havde glemt det. Politikere citerer Gud for at retfærdiggøre deres politik; lærere bruger ham til at holde orden i klasseværelset; og terrorister begår grusomheder i hans navn. Vi beder Gud om at støtte ‘vores’ side i en valgkamp eller en krig, også selv om vores modstandere antagelig også er Guds børn og genstand for hans kærlighed og omsorg. Der er også en tendens til at formode, at selv om vi nu lever i en totalt forandret verden og har en fuldstændig anderledes opfattelse af tilværelsen, så har mennesker altid tænkt om Gud på nøjagtig samme måde, som vi gør i


8

INDLEDNING

dag. Men på trods af vores videnskabelige og teknologiske formåen, så er vores religiøse tanker nu og da bemærkelsesværdigt uudviklede, sågar primitive. På nogle punkter minder den moderne gudsopfattelse om Højguden fra en fjern oldtid, en opfattelse, som enten er enstemmigt forkastet eller radikalt omfortolket, fordi den blev anset for tåbelig. Mange mennesker i den førmoderne verden vidste, at det i sandhed var vanskeligt at tale om Gud. Teologi er selvsagt en meget ordrig disciplin. Mennesker har skrevet side op og side ned og talt uafbrudt om Gud. Men nogle af de største jødiske, kristne og muslimske teologer gjorde det klart, at godt nok var det vigtigt at sætte ord på vores ideer om det guddommelige, men alle disse doktriner var menneskeværk og dermed selvsagt utilstrækkelige. De udtænkte åndelige øvelser, som bevidst undergravede normale tale- og tankemønstre for at hjælpe den troende til at forstå, at de ord, vi bruger til at beskrive det verdslige, ikke kan bruges om Gud. ‘Han’ var ikke god, guddommelig, magtfuld eller intelligent på nogen måde, som vi ville kunne forstå. Vi kunne ikke engang sige, at Gud ‘eksisterede’, fordi vores begreb omkring eksistens var for begrænset. Nogle af de vise foretrak at sige, at Gud var ‘Ingenting’, for Gud var ikke et andet væsen. Man kunne i hvert fald ikke læse Skriften bogstaveligt, som om den henviste til guddommelige facts. For disse teologer ville nogle af vore moderne opfattelser af Gud ligne ren afgudsdyrkelse. Det var ikke blot nogle få radikale teologer, som fulgte denne linje. Symbolismen forekom mere naturlig for mennesker i den førmoderne verden, end den forekommer os i dag. I Middelalderens Europa, for eksempel, blev kristne belært om at opfatte messen som en symbolsk genopførelse af Jesus’ liv, død og opstandelse. Det faktum, at man ikke forstod latin, højnede blot mystikken. Meget af messen blev oplæst af præsten i en lav tone, og den højtidelige stilhed sammen med det liturgiske drama med musikken og koreografien hensatte menigheden i et mentalt ‘rum’, som var anderledes end det daglige liv. I dag er der mange, der ejer et eksemplar af Bibelen eller Koranen, og de kan også læse dem, men førhen havde de fleste et fuldstændig anderledes forhold til Skriften. De lyttede til den, reciterede stykker fra den – ofte på et fremmed sprog og altid i en højtidelig liturgisk sammenhæng. Prædikanterne belærte dem om ikke at tage disse tekster rent bogstaveligt, men in-


INDLEDNING

9

spirerede til mere symbolske fortolkninger. I ‘mysteriespillene’, der blev opført ved den årlige Corpus Christi fest, havde man i Middelalderen frihed til at forandre de bibelske fortællinger, tilføje nye personer og overføre dem til en samtidig opsætning. Disse fortællinger var ikke historiske i vores forstand, for de var mere end historie. I de fleste førmoderne kulturer var der to anerkendte måder at tænke, tale og modtage viden på. Grækerne kaldte dem mythos og logos.1 Begge var uundværlige, og ingen af dem ansås for mere betydningsfuld end den anden. De var ikke modsætninger, men komplementerede hinanden. Hver af dem havde sit eget kompetenceområde, og det blev anset for uklogt at blande dem sammen. Logos (‘fornuft’) var den pragmatiske tænkemåde, som gjorde mennesker i stand til at fungere effektivt i verden. Det måtte derfor korrespondere nøje med den ydre virkelighed. Mennesker skulle altid bruge logos, når man skulle lave effektive våben, organisere samfundet eller planlægge en ekspedition. Logos var det fremadskuende, altid på jagt efter nye metoder til at kontrollere miljøet, forbedre gamle erfaringer eller opfinde noget helt nyt. Logos var nødvendig for artens overlevelse. Men den havde sine begrænsninger: den kunne ikke lindre menneskelig sorg eller finde den endegyldige mening i kampen for tilværelsen. Til den opgave vendte mennesker sig til mythos, ‘myten’. I dag lever vi i et videnskabsbaseret logos-samfund, og myten er faldet i unåde. I populær sprogbrug er en myte noget, som ikke er sandt. Men i fortiden var myten ikke lig med barnlig fantasi; snarere hjalp den – som logos – mennesker til at leve et kreativt liv i vores forvirrede verden, selv om det var på en anden måde.2 Det kan godt være, myten fortalte historier om guderne, men de var faktisk fokuserede på de mere flygtige, forunderlige og tragiske aspekter i den del af menneskelivet, som lå uden for logos’ område. Myten er blevet kaldt en primitiv form for psykologi. Når en myte beskrev helte, der kæmpede sig vej gennem labyrinter, nedsteg til underverdenen eller kæmpede med uhyrer, så blev det ikke opfattet som faktiske begivenheder. De var skabt til at hjælpe mennesker med at forstå sindets mørkere sider, som er vanskeligt tilgængelige, men som påvirker vores tanker og opførsel umådeligt.3 Mennesket måtte dykke ned i deres egen sjæls dybhav og kæmpe med


10

INDLEDNING

sine egne personlige dæmoner. Da Freud og Jung begyndte at kortlægge deres videnskabelige søgen efter sjælen, vendte de sig instinktivt mod disse ældgamle myter. En myte var aldrig tænkt som en nøjagtig beskrivelse af en historisk begivenhed; den fortalte noget, som på en måde var sket engang, men som også sker hele tiden. Men en myte ville ikke være virkningsfuld, hvis mennesker bare ‘troede’ på den. Den var i sit væsen et handlingsmønster. Den kunne hensætte en i den korrekte åndelige eller psykologiske tilstand, men det var op til en selv at tage det næste skridt og gøre mytens ‘sandhed’ til virkelighed i ens eget liv. Den eneste måde at bestemme værdien og sandheden i en hvilken som helst myte, var at handle ud fra den. Heltemyten, for eksempel, som antager omtrent samme form i næsten alle kulturelle traditioner, opfordrede mennesker til at slippe deres egne heltepotentialer løs.4 Senere blev fortællinger om historiske personer som Buddha, Jesus eller Muhammed skabt over den samme læst, så deres efterfølgere kunne efterligne dem på samme måde. Omsat til praksis kunne en myte fortælle os dybe sandheder om vores menneskelighed. Den viste os, hvordan vi kunne leve mere rigt og intenst, hvordan vi skulle forholde os til vores moral, og hvordan vi skulle udholde den lidelse, som klynger sig til alt kød. Men hvis vi undlod at tilpasse den vores egen livssituation, ville myten forblive abstrakt og utroværdig. Fra et meget tidligt tidspunkt i historien har mennesker genopført deres myter i smukke ceremonier, som virkede æstetisk på deltagerne og – som al anden kunst – indførte dem i en dybere dimension i tilværelsen. Myte og ritual var således uadskillelige, og det i en grad, så det ofte er et spørgsmål i den lærde debat, hvad der kom først: den mytiske fortælling eller de riter, som knyttede sig til den.5 Uden ritualet gav myterne ingen mening og ville forblive lige så uigennemskuelige som et partitur, som for de fleste af os er ubegribeligt, indtil det bliver fortolket instrumentalt. Religion var derfor ikke først og fremmest noget mennesker tænkte, men noget man gjorde. Dens sandhed blev opnået gennem praktisk handling. Det nytter ikke at tro, du kan køre bil blot ved at læse bilens manual eller studere færdselsloven. Du kan ikke lære at danse, male eller lave mad blot ved at gennemlæse tekster eller opskrifter. Reglerne i et brætspil forekommer


INDLEDNING

11

dunkle, unødvendigt komplicerede og kedelige, indtil man begynder at spille, hvorefter alt falder på plads. Der er ting, som kun kan læres gennem vedvarende energisk praksis, men hvis man holder ud, opdager man, at man opnår noget, som i begyndelsen forekom håbløst. I stedet for at synke ned på bunden af poolen, kan man flyde. Man kan lære at springe højere og med mere ynde, end det forekommer menneskeligt muligt, eller synge med en himmelsk skønhed. Det er ikke altid, man forstår, hvordan det lykkes at udføre disse bedrifter, fordi ens hjerne dirigerer kroppen uden om den bevidste logiske overvejelse. Men på en eller anden måde lærer man ligesom at overgå sig selv. Nogle af disse aktiviteter medfører ubeskrivelig glæde. En musiker kan fortabe sig i sin musik, en danser bliver et med dansen, og en skiløber føler sig fuldkommen et med sig selv og sin omverden, mens han farer ned ad løjpen. Det er en tilfredsstillelse, som går dybere end blot den gode følelse. Det er, hvad grækerne kaldte ekstasis, at træde ud over det normale. Religion er en praktisk disciplin, som lærer os at finde nye muligheder i sind og hjerte. Dette vil være et af hovedtemaerne i denne bog. Det nytter ikke på lærd vis at vurdere religionens læresætninger for at bedømme deres sandhedsværdi, før man drager ud på en religiøs livsvej. Man finder kun deres sandhed – eller mangel på samme – hvis man omsætter disse doktriner til rituel eller etisk handling. Som ethvert håndværk kræver religion udholdenhed, hårdt arbejde og disciplin. Nogle mennesker er bedre til det end andre, nogle fuldkommen umulige, mens andre vil misforstå alt. Men de, som ikke sætter sig selv på spil, vil aldrig komme ud af stedet. Religiøse mennesker har svært ved at forklare, hvordan deres ritualer og praksis fungerer, på samme måde som en skøjteløber næppe er fuldt bevidst om de fysiske love, der gør hende i stand til at skøjte hen over isen på en tynd klinge. De tidlige taoister forstod religion som en slags ‘færdighed’, der blev opnået gennem vedvarende praksis. Zhuangzi (o. 370-311 f. Kr.) – en af de største skikkelser i Kinas åndshistorie – forklarede, at det ikke hjalp noget at forsøge at analysere religiøse lærdomme logisk. Han citerer tømreren Bian: ‘Når jeg arbejder på et hjul, og jeg slår for blidt på det, hvad der ellers er rart nok, så bliver det aldrig til et godt hjul. Hvis jeg slår det som en rasende, bliver jeg træt, og det duer heller ikke. Så ikke for blidt og ikke for vildt. Jeg tager det


12

INDLEDNING

i hånden, og jeg holder det i mit hjerte. Ord kan ikke udtrykke dette, jeg ved det bare.’6 En pukkelrygget, som fangede cikader i skoven på en stang med lim missede aldrig en eneste. I den grad havde han perfektioneret sin koncentrationsevne, at han fortabte sig i opgaven, og hans hænder syntes at bevæge sig af sig selv. Han anede ikke, hvordan han gjorde det, men vidste bare, at han havde opnået færdigheden efter måneders øvelse. Denne selvforglemmelse, forklarede Zhuangzi, var en ekstasis, som gjorde det muligt at ‘træde uden for’ selvet og opleve det guddommelige.7 Mennesker, som opnåede denne færdighed, opdagede en transcendent dimension i livet, som ikke blot var en slags ydre virkelighed ‘derude’, men var identisk med de dybeste lag i deres eget væsen. Denne virkelighed, som man har kaldt Gud, Tao, Brahman, eller Nirvana, har været et faktum i menneskelivet. Men det var umuligt at forklare, hvad det var ved hjælp af logos. Denne uforklarlighed var ikke frustrerende, sådan som en moderne vesterlænding måtte mene, men medførte en ekstasis, som løftede de udøvende ud over selvets snævre begrænsninger. Vores videnskabeligt orienterede viden forsøger at beherske virkeligheden, forklare den og bringe den under fornuftens kontrol, men en glæde ved ikke at vide har samtidig været en del af den menneskelige erfaring. Selv i dag ved digtere, filosoffer, matematikere og videnskabsmænd, at overvejelser over det uforklarlige er en kilde til glæde, forbavselse og tilfredshed. En af de forbløffende egenskaber ved det menneskelige sind er dets evne til at få ideer og erfaringer, som overgår vores forestillingsevne. Hele tiden presser vi vores tanker til det yderste, så vores sind synes at glide naturligt ind i en forståelse af det transcendente. Musik har altid været uadskillelig fra religiøse udtryk, fordi – ligesom religion – musikken, når den er bedst, rammer grænserne for det begribelige.8 Fordi et territorium defineres gennem sine ydre grænser, må musik være ‘definitivt’ rationel. Det er den mest håndgribelige af kunstarterne: den frembringes af ånde, stemme, hestehår, skaller, indvolde og skind og når klangbunde i kroppen dybere end vilje og bevidsthed.9 Men den er også yderst intellektuel og kræver en balance mellem vanvittigt komplicerede energi- og formforhold og er tæt forbundet med matematik. Og dog glider denne yderst rationelle aktivitet uden videre over i det


INDLEDNING

13

transcendente. Musikken når ud over ordene: den handler ikke om noget. En sen Beethovenkvartet repræsenterer ikke sorgen, men fremkalder den såvel hos den, der lytter, som hos den, der spiller. Og dog er det på ingen måde nogen trist oplevelse. Ligesom tragedien bibringer musikken os intenst velbehag og indsigt. Det er, som om vi oplever sorgen direkte på en måde, som transcenderer jeg’et, fordi det ikke handler om min sorg, men om sorgen selv. Således flyder det subjektive og det objektive sammen i musikken. Sproget har grænser, vi ikke kan overskride. Når vi lytter kritisk til vores stammende forsøg på at udtrykke os selv, opdager vi en uudsigelig fremmedgjorthed. ‘Det er et afgørende faktum, at sproget har begrænsninger’ forklarer den britiske kritiker George Steiner, ‘som beviser en transcendent tilstedeværelse i tilværelsens struktur. Det er kun, fordi vi ikke kan nå længere, fordi talen så fuldstændig kommer til kort, at vi oplever sikkerheden omkring en guddommelig mening, der overgår og omslutter vores egen.’10 Hver eneste dag konfronterer musikken os med en indsigt, som udfordrer logisk analyse og empirisk bevisførelse. Den er ‘smækfuld af betydninger, som ikke lader sig oversætte til logiske strukturer eller mundtlige udtryk.’11 Således søger al kunst op mod musikkens væsen, og det gør – når den er bedst – også teologien. En moderne skeptiker vil anse det for umuligt at acceptere Steiners konklusion: ‘Hvad der ligger hinsides menneskeord, er Guds veltalenhed.’12 Men måske er det, fordi vi har et for begrænset syn på Gud. Vi har ikke lavet vores øvelser og har mistet de religiøse ‘færdigheder.’ Igennem det 16. og 17. århundrede – en periode, historikere kalder den tidlige modernisme, begyndte man i Vesten at udvikle en fuldstændig ny civilisation, styret af videnskabelig fornuft og baseret økonomisk på teknologi og kapitalinvestering. Logos opnåede så spektakulære resultater, at myten kom i miskredit, og den videnskabelige metode blev anset for at være den eneste måde at nå sandheden på. Dette burde gøre religionen vanskelig, om ikke umulig. Da teologerne begyndte at adoptere de videnskabelige kriterier, blev kristendommens mythoi fortolket som empiriske, rationelle og historisk verificerbare og dermed presset ind i en tankegang, som var fremmed for dem. Filosoffer og videnskabsmænd kunne ikke længere se formålet med ritualer, og religiøs vis-


14

INDLEDNING

dom blev mere teoretisk end praktisk. Vi mistede evnen til at fortolke de gamle fortællinger om guder, der vandrede på jorden, døde, der gik ud af gravene, eller have, der delte sig mirakuløst. Vi begyndte at opfatte begreber som tro, åbenbaring, myte, mysterium og dogme på en måde, der ville have været overordentlig overraskende for vores forfædre. I særdeleshed skiftede betydningen af ordet ‘tro’, således at den letkøbte accept af trosbekendelser og doktriner blev forudsætningen for egentlig tro eller tillid i en grad, så vi i dag ofte omtaler religiøse mennesker som ‘troende’, som om det vigtigste for religiøse mennesker var at acceptere ortodokse dogmer. Denne gennemrationaliserede opfattelse af religion har medført to udpræget moderne fænomener: fundamentalismen og ateismen. De to er forbundne. Den forsvarsberedte fromhed, populært kaldet ‘fundamentalisme’ brød frem i næsten alle de større trosretninger i løbet af det 20. århundrede.13 Med ønsket om at frembringe en fuldkommen rationel, videnskabelig tro, som ophævede mythos til fordel for logos, har kristne fundamentalister fortolket Skriften med en bogstavelighed, som er uhørt i religionshistorien. I De forenede Stater har protestantiske fundamentalister udviklet en ideologi kendt som ‘Kristen videnskab’, som opfatter Bibelens mythoi som videnskabeligt korrekte. Derfor har de ført kampagner imod undervisning i evolutionsteorien i de offentlige skoler, fordi den modsiger skabelsesfortællingen i de første kapitler af Første Mosebog. Historisk set har ateismen sjældent været en blank benægtelse af det hellige i sig selv, men den har næsten altid forkastet en bestemt opfattelse af det guddommelige. På et tidligt tidspunkt i deres historie blev både kristne og muslimer kaldt ateister af deres hedenske samtidige, ikke fordi de benægtede Guds virkelighed, men fordi deres opfattelse af det guddommelige var så forskellig, at det forekom blasfemisk. Ateismen er derfor som en parasit afhængig af den form for teisme, den forsøger at eliminere, og den bliver dens omvendte spejlbillede. Klassisk vestlig ateisme blev udviklet igennem det 19. og tidlige 20. århundrede af Feuerbach, Marx, Nietzsche og Freud, hvis ideologier i hovedsagen var et svar på og dikteret af den teologiske opfattelse af Gud, som var udviklet i Europa og De forenede Stater i den moderne periode. Den senere tids ateisme repræsenteret af Richard Dawkins, Christopher


INDLEDNING

15

Hitchens og Sam Harris er noget anderledes, fordi den ensidigt fokuserer på den Gud, som er udviklet af fundamentalismen, og alle tre insisterer på, at det er fundamentalismen, der konstituerer essensen og kernen i al religion. Dette har svækket deres kritik, for fundamentalismen er i virkeligheden en udfordrende uortodoks form for tro, der ofte fordrejer den tradition, den forsøger at forsvare. Men de ‘nye ateister’ står i spidsen for en stor læserskare ikke blot i det sekulære Europa, men også i de mere konventionelt religiøse Forenede Stater. Den popularitet, der omgiver deres bøger, antyder, at mange mennesker er forvirrede, endog vrede over den gudsforestilling, de har arvet. Det er ærgerligt, at Dawkins, Hitchens og Harris udtrykker sig så ubehersket, for nogle af deres kritikpunkter har gyldighed. Religiøse mennesker har virkelig begået grusomheder og forbrydelser, og den fundamentalistiske teologi, de nye ateister angriber, er i sandhed ‘ufaglært’, som buddhisterne ville sige. Men de nægter i princippet at samtale med teologer, som repræsenterer en mere bred tradition. Som et resultat heraf er deres analyser skuffende overfladiske, fordi de baserer sig på en så elendig teologi. I virkeligheden er de nye ateister ikke radikale nok. Jødiske, kristne og muslimske teologer har i århundreder påstået, at Gud ikke eksisterer, og at der ‘intet’ er derude; det var dog ikke formålet med disse påstande at benægte Guds virkelighed, snarere at forsvare Guds transcendens. Men i vores snakkesalige og højligt meningsdannende samfund synes vi at have mistet forbindelsen til denne vigtige tradition, som nok kunne løse mange af vores nutidige religiøse problemer. Jeg har ingen intentioner om at angribe nogens oprigtige tro. Tusindvis af mennesker mener, at symbolerne omkring den moderne Gud virker for dem: støttet af inspirerende ritualer og den disciplin, der hører med til at leve i et levende fællesskab, har det givet dem en fornemmelse af transcendent mening. Alle verdensreligionerne insisterer på, at sand spiritualitet må og skal udtrykkes i vedvarende praktisk medfølelse – evnen til at føle med andre. Hvis en konventionel gudsforestilling inspirerer til empati og respekt for alle andre, virker den, som den skal. Men den moderne Gud er kun en af de mange teologier, som har udviklet sig i monoteismens tretusindårige histo-


16

INDLEDNING

rie. Fordi Gud er ‘uendelig’, kan ingen få det sidste ord. Jeg er bekymret over, at mange mennesker er forvirrede over den religiøse sandheds væsen – en forvirring, der blot forværres af tidens fjendtligsindede religiøse diskussioner. Mit formål med denne bog er såmænd blot at bringe noget nyt på bordet. Jeg kan sagtens forstå de nye ateisters irritation, for, som jeg har forklaret det i min selvbiografi The Spiral Staircase (Vindeltrappen), så ønskede jeg i mange år selv intet at have med religion at gøre, og nogle af mine første bøger gik ganske bestemt i retning af det dawkinske. Men mine studier af verdensreligionerne gennem de sidste tyve år har tvunget mig til at revidere mine tidligere synspunkter. Ikke blot har det åbnet mit sind for aspekter ved religion, som den praktiseres i andre traditioner, der modificerede den provinsielle og dogmatiske tro fra min barndom, men en nøje vurdering af materialet har fået mig til at se på kristendommen på en ny måde. En af de ting, jeg har lært, er, at skænderier omkring religion er ørkesløse og ikke fører til oplysning. De gør ikke blot autentisk religiøs erfaring umulig, de krænker også den sokratiske rationalistiske tradition. I den første del af denne bog har jeg prøvet at vise, hvordan mennesker har tænkt om Gud i den førmoderne verden på en måde, som jeg håber kaster lys over nogle af de emner, folk i dag finder problematiske: Skrift, inspiration, skabelse, mirakler, åbenbaring, tillid, tro og mysterium – og også vise, hvor det gik galt med religionen. I anden del opsporer jeg opkomsten af ‘den moderne Gud’, som væltede så mange af de traditionelle religiøse forudsætninger. Dette kan selvfølgelig ikke blive en udtømmende beretning. Jeg har fokuseret på kristendommen, fordi det var den tradition, der mest umiddelbart blev påvirket af opkomsten af den videnskabelige modernitet, og den har også skullet tage stødet fra den nye ateismes angreb. Derudover har jeg inden for den kristne tradition koncentreret mig om temaer og traditioner, som taler direkte til vores nutidige religiøse problemer. Religion er kompleks; i hver tidsalder er der mangfoldige fromhedsveje. Ingen enkelt tendens står alene som sejrherre. Mennesker praktiserer deres tro på et mylder af modsætningsfyldte måder. Men en velovervejet og disciplineret tilbageholdenhed omkring Gud og/eller det hellige var et konstant tema ikke blot i kri-


INDLEDNING

17

stendommen, men også i de andre store trostraditioner lige indtil modernitetens opkomst i Vesten. Mennesker mente, at Gud overgik vores tanker og begreber og kun kunne erfares gennem dedikeret praksis. Vi har mistet denne væsentlige indsigt, og det, tror jeg, er en af grundene til, at så mange vesterlændinge finder gudsforestillingen så vanskelig i dag. Derfor har jeg tildelt denne glemte dimension særlig opmærksomhed i håbet om, at det vil give os nye perspektiver i vores nuværende forlegenhed. Men jeg hævder selvfølgelig ikke dermed, at dette var en universel holdning. Blot at det var et betydeligt element ikke bare i den kristne praksis, men også i andre monoteistiske og ikke-teistiske trosretninger, og at vi bliver nødt til at være opmærksomme på fænomenet. Selv om så mange mennesker er fjendtlige over for tro, oplever verden for tiden en religiøs opblomstring. I modsætning til de selvsikre sekulære forudsigelser i midten af det tyvende århundrede, vil religionen ikke forsvinde. Men hvis den bukker under for den voldelige og intolerante spænding, som altid har fulgtes med ikke blot monoteismen, men også med den moderne videnskabelige etos, så vil den nye religiøsitet blive ‘ufaglært’. Vi oplever en stor mængde skinger dogmatisme i dag, religiøs som sekulær, men der er også en voksende forståelse for værdien af ikke at vide. Vi kan aldrig genskabe fortiden, men vi kan lære af dens fejltagelser og dens indsigt. Der er en lang religiøs tradition, som understreger vigtigheden af at undersøge grænserne for vores viden, for stilhed, tilbageholdenhed og ærefrygt. Det er den, jeg håber at udforske i denne bog. En af betingelserne for oplysning har altid været en villighed til at sige farvel til det, vi troede, vi vidste, for at kunne tage imod sandheder, vi aldrig havde drømt om. Det er muligt, vi bliver nødt til at afmontere en stor del af vores viden om religion, før vi kan fortsætte til nye opfattelser. Det er ikke nemt at tale om det, vi kalder ‘Gud’, og den religiøse søgen begynder ofte med en bevidst opløsning af almindelige tankemønstre. Dette var måske, hvad nogle af vore tidligste forfædre forsøgte at skabe i deres fantastiske undergrundstempler.


SAGEN GUD


L ITTERATUR

ABELSON, J., The Immanence of God in Rabbinical Literature (London, 1912) AKENSON, Donald Harman, Surpasning Wonder: The Invention of the Bible and the Talmuds (New York, San Diego og London, 1998) ALTER, Robert, and Frank Kermode, eds., The Literary Guide to the Bible (London, 1987) ALTIZER, Thomas J., The Gospel of Christian Atheism (Philadelphia, Pa., 1966) — (med William Hamilton), Radical Theology and the Death of God (New York og London, 1966) ANONYM, The Cloud of Unknowing, overs. Clifton Wolters (Harmondsworth, UK, 1980 red.) ANSELM af Laon, The Prayers and Meditations of Saint Anselm, With the Proslogion, overs. Med introduction af Søster Benedicta Ward, SLG; med forord af R. W. Southern (London, 1973) ARISTOTELES, The Basic Works of Aristotle, ed. Richard McKeon (New York, 2001) ATRAN, Scott, In Gods We Trust: The Evolutionary Landscape of Religion (New York og Oxford, 2002) AUGUSTIN, The Confessions, overs. og red. Philip Burton, med introduction af Robin Lane Fox (London, 2007) — On Christian Doctrine, overs. og red. D. W. Robertson (Indianapolis, Ind., 1958) — The Trinity, red. og overs., Edmond Hill, OP (New York, 1994) AYER, A.J., The Central Questions of Philosophy (London, 1973) — Language, Truth and Logic (Harmondsworth, 1974) BAGGINI, Julian, Atheism: a Very Short Introduction (Oxford, 2003)


424

LITTERATUR

BALTHASAR, Hans Urs von, The Glory of the Lord, A Theological Aesthetics: The Realm of Metaphysics in the Middle Ages, overs. Oliver Davies, Andrew Louth, Brian McNeill CRV, John Saward og Rowan Williams (Edinburgh, 1991) BARBOUR, Ian, Religion in an Age of Science (San Francisco, 1990) BARKER, Margaret, The Gate of Heaven: The History and Symbolism of the Temple in Jerusalem (London, 1991) BARNES, Jonathan, overs. og red., Early Greek Philosophy (London, 1987) BASIL of Caesarea, On the Holy Spirit, red. C. F H. Johnston (Oxford, 1982) BAUMAN, Zymunt, Modernity and the Holocaust (Ithaca, NY), 1989 BELKIN, Samuel, In His Image; The Jewish Philosophy of Man as Expressed in Rabbinic Tradition (London, 1961) BELLAH, Robert, Beyond Belief. Essays on Religion in a Post-traditionalist World (New York, 1970) BLOCH, Ruth H., Visionary Republic: Millennial Themes in American Thought, 1756-1800 (Cambridge, 1985) BONAVENTURE (John of Fidanza), The Works of St Bonaventure, 2 vols., red. Og overs. Philotheus Boehner and Sr M. Frances Laughlin SMIC (New York, 1990) BOSSY, John, Christianity in the West, 1400 to 1700 (Oxford og New York, 1985) BOYER, Paul, Religion Explained: The Human Instincts That Fashion Gods, Spirits and Ancestors (London, 2001) BREUIL, Abbé Henri, Four Hundred Centuries of Cave Art (Montignac, 1952) BREWSTER, Sir David, Memoirs of the Life, Writings and Discoveries of Sir Isaac Newton, 2 vols. (Edinburgh, 1885) BROWN, Callum G., The Death of Christian Britain: Understanding Secularisation, 1800-2000 (London, 2001) BROWN, D. Mackenzie, red., Ultimate Concern: Tillich in Dialogue (London, 1965) BUCKLEY, Michael J., At the Origins of Modern Atheism (New Haven, Conn., og London, 1987) — Denying and Disclosing God, The Ambiguous Progress of Modern Atheism (New Haven, Conn., og London, 2001)


LITTERATUR

425

BULTMANN, Rudolf, The Theology of the New Testament, 2 vols. (London, 1952, 1955) — Jesus Christ and Mythology (New York, 1958) — The Gospel of John (Oxford, 1971) — Essays Philosophical and Theological (London, 1955) — Jesus and the Word (London, 1958) BUREN, Paul van, The Secular Meaning of the Gospel (London, 1963) BURKERT, Walter, Greek Religion, overs. John Raffan (Cambridge, Mass., 1985) — Ancient Mystery Cults (Cambridge, Mass., og London, 1986) — Homo Necans, The Anthropology of Ancient Greek Sacrificial Rites and Myth, overs. Peter Bing (Berkeley, Los Angeles, og London, 1983) — Structure and History in Greek Mythology and Ritual (Berkeley, Los Angeles, London og Cambridge, Mass., 1985) BUSHNELL, Horace, God in Christ (Hartford, Conn., 1849) BUTLER, Jon, Awash in a Sea of Faith: Christianizing the American People (Cambridge, Mass., og London, 1990) CAMERON, Euan, red., Early Modern Europe (Oxford, 1999) CAMPBELL, Joseph, The Hero with a Thousand Faces (Princeton, NJ 1949) — Primitive Mythology, The Masks of God, revideret red. (New York, 1988) — Historical Atlas of World Mythologies, 2 vols. (New York, 1988) — (with Bill Moyers) The Power of Myth (New York, 1988) CAPUTO, John, The Prayers and Tears of Jacques Derrida: Religion Without Religion (Bloomington, Ind., 1997) — On Religion (London, 2001) — The Weakness of God: A Theology of the Event (Bloomington, Ind., 2006) — (with Gianni Vattimo) After the Death of God, red., Jeffrey W Robbins (New York, 2007) CASSIRER, Ernst, The Philosophy of Enlightenment (Princeton, NJ, 1951)


426

LITTERATUR

CERTEAU, Michel de, The Mystic Fable, Volume One: The Sixteenth and Seventeenth Centuries, overs. Michael B. Smith (Chicago, 1992) CHADWICK, Owen, The Victorian Church, 2 vols. (London, 1966) — The Secularization of the European Mind in the 19th Century (Cambridge, 1975) CLARK, J.C., Meister Eckhart, An Introduction to the Study of His Works with an Anthology of His Sermons (New York, 1957) CLARKE, Samuel, A Discourse concerning the Being and Attributes of God, the Obligations of Natural Religion, and the Truth and Certainty of the Christian Revelation, 9. udg. (London, 1738) — A Discourse Concerning the Unchangeable Obligations of Natural Religion and the Truth and Certainty of the Christian Religion, in Richard Watson, red., — A Collection of Theological Tracts (London, 1785) CLEMENTS, R.E., God and Temple (Oxford, 1965) — red., The World of Ancient Israel: Sociological, Anthropological and Political Perspectives (Cambridge, 1989) COAKLEY, Sarah,red., Rethinking Gregory of Nyssa (Oxford, 2003) COHEN, A., red., Everyman’s Talmud (New York, 1975) COHN, Norman, The Pursuit of the Millennium: Revolutionary Millenarians and Mystical Anarchists of the Middle Ages (London, 1957) COLLINS, James, God in Modern Philosophy (Chicago, 1959) CORNWELL, John, Darwin’s Angel: An Angelic Response to `The God Delusion’ (London, 2007) COX, Harvey, The Secular City, Secularization and Urbanization in Theological Perspective (New York, 1966) — Fire from Heaven; The Rise of Pentecostal Spirituality and the Reshaping of Religion in the Twenty-first Century (New York, 1995) CROSS, Frank Moore, Canaanite Myth and Hebrew Epic: Essays in the History of the Religion of Israel (Cambridge, Mass., og London, 1973) — From Epic to Canon: History and Literature in Ancient Israel (Baltimore and London, 1998) CROSS, Richard, Duns Scotus (Oxford, 1999)


LITTERATUR

427

CUPITT, Don, Taking Leave of God (London, 1980) — Is Nothing Sacred? (New York, 2002) DARWIN, Charles, On the Origin of Species by Means of Natural Selection (Oxford, 1986) — The Descent of Man, and Selection in Relation to Sex (Princeton, NJ, 1981) DARWIN, Francis, The Life and Letters of Charles Darwin, 2 vols. (New York, 1911) DAVIES, Brian, The Thought of Thomas Aquinas (Oxford, 1992) DAVIES, Oliver, God Within (London, 1988) — Meister Eckhart: Mystical Theologian (London, 1991) — (med Denys Turner) red., Silence and the Word, Negative Theology and Incarnation (Cambridge, 2002) DAVIES, Paul, God and the New Physics (London, 1984) — The Mind of God, Science and the Search for Ultimate Meaning (London, 1992) DAWKINS, Richard, The Blind Watchmaker (London, 1986) — River Out of Eden (London, 2001) — The God Delusion (London og New York, 2006) DELEUZE, Gilles, The Logic of Sense, overs. Mark Lester (New York, 1990) — og Felix Guittari, What Is Philosophy?, overs. Hugh Tomlinson og G. Burchill (London, 1994) DE LUBAC, Henri, SJ, The Drama of Atheist Humanism (London, 1949) DENNETT, Daniel, Breaking the Spell: Religion as a Natural Phenomenon (New York, 2006) DERRIDA, Jacques, Of Grammatology, rettet, red. og overs. Gayatri Spivak (Baltimore, 1997) — Points ... Interviews, 1974-94, red. Elisabeth Weber, overs. Peggy Kamuf (Stanford, Calif., 1995) DESCARTES, Rene, Key Philosophical Writings, overs. Elizabeth S. Haldane og G. R. T. Ross; red. med introduction af Enrique Chavez-Arvizo (Ware, Herts., 1997)


428

LITTERATUR

— Discourse on Method, Optics, Geometry and Meteorology, overs. Paul J. Olscamp (Indianapolis, 1965) DEVER, William G., What Did the Biblical Writers Know and When Did They Know It? What Archaeology Can Tell Us About the Reality of Ancient Israel (Grand Rapids, Mich. og Cambridge, 2001) DEWEY, John, Experience and Nature (La Salle, Ill., 1971) DIDEROT, Denis, Diderot’s Early Philosophical Works, overs. og red. Margaret Jourdain (Chicago, 1916) — Diderot: Interpreter of Nature; Selected Writings, red. J. Kemp (New York, 1963) DILLENBERGER, John, Protestant Thought and Natural Science (Nashville, Tenn., 1960) DIONYSIOS Areopagiten, Pseudo-Dionysius: The Complete Works, overs. Colm Luibheid og Paul Rorem (Mahwah, NJ, og London, 1987) DRAKE, Stillman, ed., Discoveries and Opinions of Galileo (Garden City, NY, 1957) DRAPER, John William, History of the Conflict between Religion and Science (New York, 1894) DUPRE, Louis, and Don E. Saliers, Christian Spirituality: Post Reformation and Modern (London og New York, 1989) DYSON, Freeman, Disturbing the Universe (New York, 1979) ECKHART, Meister, Meister Eckhart, The Essential Sermons, Commentaries, Treatises and Defense, overs. og red. Edmund Colledge og Bernard McGinn (New York, 1981) — Meister Eckhart, Teacher and Preacher, red. og overs. Bernard McGinn, Frank Tobin og Elvira Borgstadt (New York, 1986) EDWARDS, Jonathan, The Great Awakening, red. C. C. Goen (New Haven, Conn. 1972) ELIADE, Mircea, The Myth of the Eternal Return or Cosmos and History, overs. Willard J. Trask (Princeton, NJ, 1954) — Yoga, Immortality and Freedom, overs. Willard J. Trask (London, 1958) — Birth and Rebirth; The Religious Meanings of Initiation in Human Culture, overs. Willard J. Trask (New York, 1958)


LITTERATUR

429

— Patterns of Comparative Religion, overs. Rosemary Sheed (London, 1958) — The Sacred and the Profane, overs. Willard J. Trask (New York, 1959) — Myths, Dreams and Mysteries; The Encounter between Contemporary Faiths and Archaic Realities, overs. Philip Mairet (London, 1960) — De religiøse ideers historie, 4 bd, overs. Merete Klenow With, Gyldendal 1983. — Images and Symbols, Studies in Religious Symbolism, overs. Philip Mairet (Princeton, NJ, 1991) ESPOSITO, John L., og Dalia Mogahed, Who Speaks for Islam? What a Billion Muslims Really Think, Based on the Gallup World Poll (New York, 2007) — ed., Voices of Resurgent Islam (New York og Oxford, 1983) FAKHRY, Majid, A History of Islamic Philosophy (New York og London, 1970) FANTOLI, Annibule, Galileo: For Copernicanism and the Church, overs. George Coyne (Vatican City, 1996) FEUERBACH, Ludwig, The Essence of Christianity, overs. George Eliot (New York, 1957) FINDLAY, J.N., The Philosophy of Hegel: An Introduction and Re-Examination (New York, 1966) FINGARETTE, Herbert, Confucius: The Secular as Sacred (New York, 1972) FINKELSTEIN, Israel, og Neil Asher Silberman, The Bible Unearthed, Archaeology’s New Vision of Ancient Israel and the Origin of Its Sacred Texts (New York og London, 2001) FINNOCCHIANO, Maurice A., red. og overs., The Galileo Affair; A Documentary History (Berkeley, 1989) FISHBANE, Michael, Text and Texture, Close Readings of Selected Biblical Texts (New York, 1979) — The Garments of Torah, Essays in Biblical Hermeneutics (Bloomington og Indianapolis, 1989) — The Exegetical Imagination: On Jevvish Thought and Theology (Cambridge, Mass., og London, 1998) FFRANK, William A., og Allan B. Wolter, Duns Scotus: Metaphysician (Indiana, Ind., 1995)


430

LITTERATUR

FREDRICKSEN, Paula, Jesus of Nazareth, King of the Jews. A Jewish Life and the Emergence of Christianity (London, 2000) FREEMAN, Charles, The Greek Achievement: The Foundation of the Western World (New York og London, 1999) FREI, Hans, The Eclipse of Biblical Narrative (New Haven, Conn., og London, 1974) FREUD, Sigmund, Civilization and its Discontents, overs. og red. James Strachey (New York, 1961) — The Future of an Illusion, overs. og red. James Strachey (New York, 1961) — Totem and Taboo (London, 1990) — Moses and Monotheism (London, 1990) — New Introductory Lectures on Psychoanalysis, overs. og red. James Strachey (New York, 1965) FRIEDMAN, Richard Eliot, Who Wrote the Bible? (New York, 1987) FULLER, Steve, Kuhn vs Popper; the Struggle for the Soul of Science (London, 2003) FUNKENSTEIN, Amos, Theology and the Scientific Imagination: From the Middle Ages to the Seventeenth Century (Princeton, NJ, 1986) GADAMER, Hans-Georg, Truth and Method (London, 1975) GALAMBUSH, Julia, The Reluctant Parting. How the New Testament’s Jewish Writers Created a Christian Book (San Francisco, 2005) GALILEI, Galileo, Dialogues Concerning Two Sciences, overs. Henry Crew and Alfonso de Salvio (New York, 1914) GAY, Peter, The Enlightenment: An Interpretation, 2 vols.: 1. The Rise of Modern Paganism (New York, 1968); 2. The Science of Freedom (New York, 1969) — A Godless Jew: Freud, Atheism and the Making of Psychoanalysis (New Haven, Conn., og London, 1987) GILSON, Etienne, The Unity of Philosophical Experience (New York, 1937) — L’Esprit de la philosophie medievale (Paris, 1944) — (med Thomas Langan), Modern Philosophy, Descartes to Kant (New York, 1963)


LITTERATUR

431

GOTTLIEB, Anthony, The Dream of Reason: A History of Philosophy from the Greeks to the Renaissance (London, 2000) GOULD, Stephen Jay, The Flamingo’s Smile (New York, 1985) — Rocks of Ages, Science and Religion in the Fullness of Life (London, 2001) GRANT, Edward, red., A Source Book in Medieval Science (Cambridge, Mass., 1974) — The Condemnation of 1277, God’s Absolute Power and Physical Thought in the Late Middle Ages’, Viator, 10 (1979) — Much Ado about Nothing: Theories of Space and Vacuum from the Middle Ages (Cambridge, 1981) GREEN, Arthur, red., Jewish Spirituality, 2 vols. (London, 1986, 1989) GREGOR af Nyssa, Select Writings and Letters of Gregory, Bishop of Nyssa, overs. H. A. Wilson (New York, 1893) — The Life of Moses, overs. A. J. Malherbe and E. Ferguson (New York, 1978) — Commentary on the Song of Songs, overs. Casimer McCambley (Brookline, Mass., 1987) — The Catechetical Oration of St Gregory of Nyssa, overs. J. H. Strawley (London, 1903) GRIFFITH, Ralph T H., overs., The Rig Veda (New York, 1992) GUTHRIE, W.K.C., The Greek Philosophers (London, 1967) GUTTMANN, Julius, Philosophies of Judaism: The History of Jewish Philosophy from Biblical Times to Frans Rosenzweig, overs. David W Silverman (New York, 1964) HABERMAS, Jürgen, Knowledge and Human Interests, overs. Jeremy J. Shapiro, 2. udg. (London, 1978) HADOT, Pierre, Philosophy as a Way of Life; Spiritual Exercises from Socrates to Foucault, overs. Michael Chase; red. og introduction af Arnold I. Davidson (Oxford, 1995) HARRIS, Sam, The End of Faith: Religion, Terror and the Future of Reason (New York, 2004) — Letter to a Christian Nation (New York, 2007)


432

LITTERATUR

HATCH, Nathan 0., The Democratization of American Christianity (New Haven, Conn., og London, 1989) HAUGHT, John E, God and the New Atheism, A Critical Response to Dawkins, Harris and Hitchens (Louisville, Ken., og London, 2008) HEGEL, Georg Wilhelm Friedrich, Essays on the History of Philosophy, overs. E. S. Haldanne and Frances H. Simson (Atlantic Highlands, NJ, 1983) — The Phenomenology of Mind, overs. J. B. Baillie (London, 1931) HEIDEGGER, Martin, Identity and Difference, overs. Joan Stambaugh (New York, 1969) — Being and Time, overs. John Macquarrie og Edward Robinson (New York, 1962) — The Principle of Reason, overs. Reginald Lilly (Bloomington, Ind., 1991) HEISENBERG, Werner, Physics and Beyond: Encounters and Conversations (New York, 1971) HICK, John, The Existence of God (London, 1964) HILL, Christopher, The World Turned Upside Down (New York, 1972) HITCHENS, Christopher, God is Not Great: How Religion Poisons Everything (New York, 2007) HODGSON, Marshall G. S., The Venture of Islam, Conscience and History in a World Civilization, 3 vols. (Chicago og London, 1974) HOLBACH, Paul Heinrich Dietrich, Baron d’, The System of Nature: or, Laws of the Moral and Physical World, with notes by Diderot, overs. H. D. Robinson (New York, 1835) HOLCOMB, Justin E., red., Christian Theologies of Scripture: A Comparative Introduction (New York og London, 2006) HUDSON, Donald, Wittgenstein and Religious Belief (London, 1975) HUME, David, Principal Writings on Religion Including Dialogues Concerning Natural Religion and the Natural History of Religion (Oxford, 1993) HUXLEY, Thomas H., Science and Christian Tradition: Essays (New York, 1898) INGERSOLL, Robert G., The Works of Robert G. Ingersoll, 3 vols. (New York, 1909)


LITTERATUR

433

IZUTSU, Toshiko, Ethico-Religious Concepts in the Qur’an (Montreal og Kingston, Ont., 2002) JASPERS, Karl, The Origin and Goal of History, overs. Michael Bullock (London, 1953) — The Great Philosophers: The Foundations, ed. Hannah Arendt; overs. Ralph Mannheim (London, 1962) JONES, Gareth, The Blackwell Companion to Modern Theology (Oxford, 2004) JULIAN of Norwich, Revelations of Divine Love, overs. Clifton Wolters (London, 1966) KANT, Immanuel, Critique of Practical Reason, overs. Lewis te Beck (Chicago, 1949) — Religion within the Limits of Reason Alone, overs. Theodore M. Greene og Hoyt H. Hudson (New York, 1960) — Critique of Pure Reason, overs. Norman Kemp Smith (London, 1963) KATZ, Steven, red., Mysticism and Philosophical Analysis (Oxford, 1992) KEARNS, Edward J., Ideas in 17th Century France (Manchester, 1979) KEDDIE, Nikki R., Religion and Politics in Iran: From Quietism to Revolution (New Haven, Conn., og London, 1983) KENNY, Antony, The Five Ways (London, 1969) KEPLER, Johannes, Mysterium Cosmographicum: The Secret of the Universe, overs. A. M. Duncan; med introduction og kommentar af E. J. Aiton, og forord af I. Bernard Cohen (New York, 1981) KERR, Fergus, After Aquinas: Versions of Thomism (Oxford, 2002) KHOMEINI, Sayeed Ruhollah, Islam and Revolution, overs. og red. Hamid Algar (Berkeley, 1981) KOESTLER, Arthur, The Sleepwalkers: A History of Man’s Changing Vision of the Universe, med introduction af Herbert Butterfield (New York, 1963) KOPERNICUS, Nicholas, Nicolas Copernicus, On the Revolutions, overs. Edward Rosen (Warsaw og Krakow, 1978) KORS, Alan Charles, d’Holbach’s Coterie: An Enlightenment in Paris (Princeton, NJ, 1976)


434

LITTERATUR

— Atheism in France, 1650-1729; The Orthodox Sources of Disbelief (Princeton, NJ, 1990) KOYRE, Alexandre, From the Classical World to the Infinite Universe (Baltimore, 1957) — Metaphysics and Measurement (Cambridge, Mass., 1968) KUHN, Thomas, The Copernican Revolution: Planetary Astronomy in the Development of Western Thought (Cambridge, Mass., 1957) — The Structure of Scientific Revolutions (Chicago og London, 1963) KUNGFUTSE, The Analects of Confucius, overs. Arthur Waley (New York, 1992) LA METTRIE, Julien Offray de, Man, a Machine, red. og overs. Gertrude Carmen Bussey (La Salle, Ill., 1943) LANGFORD, Jerome L., Galileo, Science and the Church, revideret red. (Ann Arbor, Mich., 1971) LAPLACE, Pierre Simon de, Exposition du systeme du monde (Paris, 1865) LEAMAN, Oliver, An Introduction to Medieval Islamic Philosophy (Cambridge, 1985) LEBVRE, Louis, The Problem of Unbelief in the Sixteenth Century: the Religion of Rabelais, overs. Beatrice Gottlieb (Cambridge, Mass., 1977) LECLERCQ, Jean, Love of Learning and the Desire for God: A Study of Monastic Culture, overs. Catherine Misrahi (New York, 1974) LEROI-GOURHAN, Andre, Treasures of Pre-historic Art (New York, n.d.) — Les religions de la prehistoire: Paleolithique (Paris, 1964) LEVINAS, Emmanuel, On Escape, overs. Beltina Bergo (Stamford, Calif., 2004) — Otherwise Than Being or Beyond Essence, overs. Alphonso Lingis (Pittsburgh, 1998) LINDBERG, David C., og Ronald L. Numbers, red., God and Nature: Historical Essays on the Encounter between Christianity and Science (Berkeley, Los Angeles, og London, 1986) LOCKE, John, An Essay Concerning Human Understanding (Oxford, 1975) LOSSKY, Vladimir, The Mystical Theology of the Eastern Church (London, 1957)


LITTERATUR

435

— In the Image and Likeness of God (London, 1975) LOUTH, Andrew, The Origins of Christian Mysticism: From Plato to Denys (Oxford, 1981) — Discerning the Mystery, An Essay on the Nature of Theology (Oxford, 1983) — Denys the Areopagite (Wilton, Conn., 1989) — Maximus the Confessor (London, 1996) LOVEJOY, David, Religious Enthusiasm in the New World: From Heresy to Revolution (Cambridge, Mass., og London, 1985) LUCAS, J. R., Wilberforce and Huxley: A Legendary Encounter, The Historical Journal, 22 (1979) LYOTARD, Jean-Francois, The Postmodern Condition, overs. Geoff Bennington og Brian Massami (Minneapolis, 1984) McCABE, Herbert, OP, God Matters (London, 1987) — God Still Matters (London and New York, 1992) McGINN, Bernard, and John Meyendorff, Christian Spirituality: Origins to Twentieth Century (London, 1985) McGRATH, Alister, The Intellectual Origins of the European Reformation (Oxford og New York, 1987) — Reformation Thought (Oxford og New York, 1988) — A Life of John Calvin: A Study in the Shaping of Western Culture (Oxford, 1990) — The Twilight of Atheism: The Rise and Fall of Disbelief in the Modern World (London og New York, 2005) — Dawkins’ God: Genes, Mentes and the Meaning of Life (Malden, Mass., 2005) McINTOSH, Mark A., Mystical Theology, The Integrity of Spirituality and Theology (Oxford, 1998) MacINTYRE, Alasdair, and Paul Ricoeur, On the Religious Significance of Atheism (New York, 1969) MACHAMER, Peter, red., The Cambridge Companion to Galileo (Cambridge, 1998)


436

LITTERATUR

MACKIE, J.L., The Miracle of Theism: Arguments for and against the Existence of God (Oxford, 1982) McLEOD, Hugh, The Decline of Christendom in Western Europe, 1750-2000 (Cambridge, 2003) MACQUARRIE, John, Thinking about God (London, 1975) — In Search of Deity. An Essay in Dialectical Theism (London, 1984) MARCEL, Gabriel, Being and Having (London, 1965) MARION, Jean-Luc, God without Being, overs. Thomas A. Carlson (Chicago, 1991) MARSDEN, George M., Fundamentalism and American Culture: The Shaping of Twentieth Century Evangelicalism, 1870-1925 (Oxford og New York, 1980) MARTIN, Michael, ed., Atheism: A Philosophical Justification (Philadelphia, Pa., 1991) — ed., The Cambridge Companion to Atheism (Cambridge, 2007) MARTY, Martin E., and R. Scott Appleby, eds., Fundamentalisms Observed (Chicago og London, 1991) — Fundamentalisms and Society (Chicago og London, 1993) — Fundamentalisms and the State (Chicago og London, 1993) — Accounting for Fundamentalisms (Chicago og London, 1994) — Fundamentalisms Comprehended (Chicago og London, 1995) MARX, Karl (med Friedrich Engels), On Religion; intro. Reinhold Niebuhr (NewYork, 1964) — Early Writings, overs. Rodney Livingstone og Gregor Benton (London, 1975) MASTERSON, Patrick, Atheism and Alienation, A Study in the Philosophic Sources of Contemporary Atheism (Dublin, 1971) MATHER, Cotton, The Christian Philosopher: A Collection of the Best Discoveries of Nature, with Religious Improvements, en fotokopi med introduction af Josephine K. Piercy (Gainsville, Fla., 1968) MAXIMUS Bekenderen, Maximus Confessor: Selected Writings, overs. George C. Berthold (New York, 1985)


LITTERATUR

437

MESLIER, Jean, (Euvres completes de Jean Meslier, red. Deprun Desne and Albert Seboul (Paris, 1970) MEYENDORFF, John, Byzantine Theology, Historical Trends and Doctrinal Themes (New York og London, 1975) MILL, John Stuart, Three Essays on Religion (London, 1974) MONOD, Jacques, Chance and Necessity: An Essay on the Natural Philosophy of Modern Biology, overs. Austry Wainhouse (New York, 1972) MONTEFIORE, C.G., og H. Loewe, red., A Rabbinic Anthology (New York, 1974) MOORE, James R., The Post-Darwinian Controversies: A Study of the Protestant Struggle to Come to Terms with Darwin in Great Britain and America (Cambridge, 1979) MOORE, R. Lawrence, Religious Outsiders and the Making of Americans (Oxford og New York, 1986) NASR, Seyyed Hossein, Ideals and Realities in Islam (London, 1971) — Islamic Spirituality: Foundation (London og New York, 1987) — Islamic Spirituality: Manifestations (London og New York, 1991) NEWTON, Isaac, Sir Isaac Newton’s Mathematical Principles of Natural Philosophy and His System of the World, overs. Andrew Motte (1729), revideret af Florian Cajori (Berkeley og Los Angeles, 1962) — Opticks or a Treatise on the Reflections, Refractions, Inflections and Colours of Light, med forord af Albert Einstein og introduktion af Sir Edmund Whittaker og L. Tilling (New York, 1952) — The Correspondence of Isaac Newton, 7 vols.: vols. 1-3 ed. H. W Turnbull; vol. 4 red. J. F. Scott; vols 5-7 red. A. R. Hall og L. Tilling (Cambridge, 1959-77) — Unpublished Scientific Papers of Isaac Newton, red. og overs. A. R. og Marie Boas Hall (Cambridge, 1962) NICHOLSON, Ernest, The Pentateuch in the Twentieth Century: The Legacy of Julius Wellhausen (Oxford, 1998) NIETZSCHE, Friedrich, Thus Spoke Zarathustra, overs. R. J. Hollingdale (London, 1961) — Twilight of the Idols; The Antichrist, trans. R. J. Hollingdale (London, 1968)


438

LITTERATUR

— The Gay Science, overs. Walter Kaufman (New York, 1974) — The Birth of Tragedy, overs. Shaun Whiteside, ed. Michael Turner (London, 1993) NOLL, Mark A., red., Religion and American Politics: From the Colonial Period to the 1980s (Oxford og New York, 1990) NORTON, Charles Eliot, Letters of Charles Eliot Norton with Biographical Comment, 2 vols., red. Sara Norton og M. A. DeWolfe (Boston, 1913) NUMBERS, Ronald E., The Creationists: The Evolution of Scientific Creationism (Berkeley, Los Angeles, and London, 1992) OLIVELLE, Patrick, red. og overs., Upanisads (Oxford og New York, 1992) ONG, Walter J., SJ, Rhetoric, Romance and Technology: Studies in the Interaction of Expression and Culture (Ithaca, NY, 1971) ORIGEN, Origen: On First Principles, red. og overs. G. W Butterworth (Gloucester, Mass., 1973) OTTO, Rudolf, The Idea of the Holy, An Inquiry into the Non-rational Factor in the Idea of the Divine and its Relation to the Rational, overs. John W Harvey (Oxford, 1923) PALEY, William, Natural Theology or Evidences of the Existence and Attributes of the Deity (Oxford, 1802) PANIKKAR, Raimundo, The Trinity and the Religious Experience of Man (London og New York, 1973) PASCAL, Blaise, Pensees, overs og red. A. J. Krailsheimer (Harmondsworth, 1966) PELIKAN, Jaroslav, The Christian Tradition, 5 vols. (Chicago og London, 1971-89) — red., Modern Religious Thought (Boston, 1990) PLATO, Plato: Complete Works, red. John M. Cooper (Indianapolis, 1997) — Plato: Phaedrus and Letters VII and VIII, ed. William Hamilton (London, 1973) POLYANI, Michael, Knowing and Being (London, 1969) POPPER, Karl, The Logic of Scientific Discovery (London, 1959) — Unended Quest (London, 1992) PRESTIGE, G. L., God in Patristic Thought (London, 1952)


LITTERATUR

439

QUTB, Sayyid, Milestones (Delhi, 1981) RAHNER, Karl, Theological Investigations III, overs. Karl-H and Boniface Kruger (London, 1966) — Theological Investigations IV, overs. Kevin Smith (London, 1966) — Theological Investigations V, overs. Karl-H Kruger (London, 1966) — Foundations of Christian Faith: An Introduction to the Idea of Christianity, overs. William V. Dych (New York, 1982) RAITT, Jill, med Bernard McGinn and John Meyendorff, red., Christian Spirituality: High Middle Ages and Reformation (London, 1988) RHEES, Rush, red., Ludwig Wittgenstein: Personal Recollections (Totowa, NJ, 1981) ROBINSON, John, Honest to God (London, 1963) ROLLE, Richard, The Fire of Love, trans. Clifton Wolters (London, 1972) ROREM, Paul, Biblical and Liturgical Symbols within the Pseudo-Dionysian Synthesis (Toronto, 1984) ROUSSEAU, Jean Jacques, The First and Second Discourses, overs. Roger T. Masters and Judith R. Masters (New York, 1964) — Emi1e, overs. Allan Bloom (New York, 1979) — The Social Contract, overs. Maurice Cranston (New York, 1984) RUBENSTEIN, Richard L., After Auschvvitz, Radical Theology and Contemporary Judaism (New York, 1966) RUSCH, W.G., red., The Trinitarian Controversy (Philadelphia, 1980) SANDERS, E.P, The Historical Figure of Jesus (London, 1993) SCHLEIERMACHER, Friedrich, On Religion: Speeches to Its Cultured Despisers, overs. John Oman (New York, 1958) — The Christian Faith, overs. H. R. Mackintosh og J. S. Stewart (Edinburgh, 1928) SCHOLEM, Gershom, Major Trends in Jevvish Mysticism (New York, 1954) — On the Kabbalah and Its Symbolism, overs. Ralph Manheim (New York, 1965) — The Messianic Idea in Judaism and Other Essays in Jevvish Spirituality (New York, 1971) — Sabbetai Sevi: The Mystical Messiah (London og Princeton, NJ, 1973)


440

LITTERATUR

SCOTUS, Duns, Philosophical Writings, red. og overs. Allan Wolter (Edinburgh, 1962) SHERRARD, S., og K. Ware, red. og overs., The Philokalia (London, 1979) SILVERMAN, R. M., Baruch Spinoza: Outcast Jew, Universal Sage (Northwood, 1995) SLØK, Johannes, Det religiøse sprog, Centrum, 1981. SMALLEY, Beryl, The Study of the Bible in the Middle Ages (Oxford, 1941) SMART, J.J.C., og J.J. Haldane, Atheism and Theism (Oxford, 1996) SMITH, Mark S., The Early History of God: Yahweh and the Other Deities in Ancient Israel (New York og London, 1990) — The Origins of Biblical Monotheism: Israel’s Polytheistic Background and the Ugaritic Texts (New York og London, 2001) SMITH, Wilfred Cantwell, The Meaning and End of Religion, A New Approach to the Religious Traditions of Mankind (New York, 1962) — Belief and History (Charlottesville, Va., 1985) — Faith and Belief (Princeton, NJ, 1987) — Towards a World Theology, Faith and the Comparative History of Religion (London, 1981) — What Is Scripture? A Comparative Approach (London, 1993) SOUTHERN, R.W., red. og overs., Vita Sancti Anselmi by Eadmer (London, 1962) STEINER, George, Language and Silence (London, 1967) — In Bluebeard’s Castle: Some Notes Toward the Re-definition of Culture (New Haven, Conn., 1971) — Real Presences; Is there anything in what we say? (London, 1989) — ed., Is Science Nearing Its Limits? Conference Convened by George Steiner (Manchester, 2008) SZASZ, Ferenc Morton, The Divided Mind of Protestant America, 1880-1930 (University, Ala., 1982) TARNAS, Richard, The Passion of the Western Mind: Understanding the Ideas That Have Shaped Our World View (London og New York, 1991)


LITTERATUR

441

TAYLOR, Mark C., Erring: A Postmodern A/Theology (Chicago, 1984) TEMPLE, Richard, Icons and the Mystical Origins of Christianity (London, 1990) THOMAS AQUINAS, St Thomas Aquinas, Summa Theologiae; A Concise Translation overs. og red. Timothy McDermott (London, 1989) — Thomas Aquinas: Selected Writings, overs. R. McInery (Harmondsworth, 1998) — Commentary on St Paul’s Epistle to the Ephesians, red. og overs. M. L. Lamb (Albany, 1966) TILLICH, Paul, The Courage To Be (Glasgow, 1962) — Systematic Theology, 2 vols. (Chicago, 1951, 1957) — The Religious Situation, overs. H. Richard Niebuhr (New York og London, 1956) — Theology of Culture (London, 1959) — A History of Christian Thought (New York, 1969) TINDAL, Mathew, Christianity as Old as the Creation: or The Gospel a Republication of the Religion of Nature (London, 1730) TOLAND, John, Christianity Not Mysterious (London, 1696) TOULMIN, Stephen, Cosmopolis: The Hidden Agenda of Modernity (New York, 1990) TURNER, Denys, The Darkness of God, Negativity in Christian Mysticism (Cambridge, 1995) — Faith, Reason and the Existence of God (Cambridge, 2004) TURNER, Frank M., The Victorian Conflict between Science and Religion: A Professional Dimension, Isis, 69 (1978) TURNER, James, Without God, Without Creed: The Origins of Unbelief in America (Baltimore, 1985) VATTIMO, Gianni, The Transparent Society, overs. David Webb (Baltimore, 1992) — Belief, overs. Luca D’Isanto and David Webb (New York, 1999) — After Christianity, overs. Luca D’Isanto (New York, i999) — Nihilism and Emancipation, red. Santiago Zabala (New York, 2004)


442

LITTERATUR

VERMES, Geza, Jesus the Jew, A Historian’s Reading of the Gospels (London, 1973) VERNANT, Jean-Pierre, Myth and Society in Ancient Greece, 3. Udg. overs. Janet Lloyd (New York, 1996) VERNON, Mark, After Atheism; Science, Religion and the Meaning of Life (Basingstoke, 2007) VOLTAIRE, Francois Arout de, Philosophical Dictionary, red. og overs. Theodore Besterman (London, 1972) WARD, Lester, Dynamic Sociology (New York, 1883) WATT, W. Montgomery, Muhammad at Mecca (Oxford, 1953) — Muhammad at Medina (Oxford, 1956) — Muhammad’s Mecca: History and the Qur’an (Edinburgh, 1988) — Muslim Intellectual: The Struggle and Achievement of Al-Ghazzali (Edinburgh, 1963) WEINBERG, Steven, Dreams of a Final Theory: The Search for the Fundamental Laws of Nature (London, 1993) WHITE, Andrew Dixon, A History of the Warfare of Science with Theology in Christendom, 2 vols. (New York, 1936) WITTGENSTEIN, Ludwig, Tractatus Logico-Philosophicus, overs. D. F. Pears og B. E. McGuiness (London, 1961) — Lectures and Conversations on Aesthetics, Psychology and Religious Belief red. Cyril Barrett (Oxford, 1966) YOVEL, Yirmanyahu, Spinoza and Other Heretics, 2 vols. (Princeton, NJ, 1989)


I NDEKS Abbasidiske Rige 162 Abdu, Muhammed 336 Abraham 51f, 55f, 61, 106, 118, 120, 126f, 144, 166, 232, 256, 350 Abulafla, Abraham 166 Adam, adama 47ff, 62, 65, 103, 123, 135, 149 Adams, John 254, 271 Aeschylos 80 afgudsdyrkelse 8, 55, 57f, 133, 177, 300, 314, 320, 335, 365 Afrodite 72 Agassiz, Louis 280 Agni 30 agnosticisme 219, 287f, 304, 306 agora 97 ahimsa 41, 59, 63, 66, 106 Akiba, Rabbi 103f, 115 akusala 43 al-Afghani, Jamal al-Din 336 al-Andalus 191 Alarik 149 Albert den Store 168 Alexandria 98, 119, 130, 132 al-Ghazzali, Abu Hamid 164f, 368 Alkibiades 83, 87f Allah 124f, 163f allegoria, allegori 77, 91, 99, 116, 119f, 150, 155, 193, 274, 344 al-Qaeda 340 al-Sadat, Anwar 332 Altizer, Thomas J.J. 331, 335f

Ambrosius af Milano 145 Amerikanske borgerkrig (1861-65) 297 Amerikanske borgerretsunion (ACLU) 310f Amerikanske uafhængighedskrig (1775-83) 254 Amir, Yigal 339 Amsterdam 219ff, 233 anagogisk 121 anatta 43 Anaxagoras af Smyrna 79ff Anaximander 73 Anaximenos 73, 75 Anden Esajas 65ff Anden store vækkelse 271 Anden verdenskrig 313, 317, 329f Anglikanisme 235, 248, 254 Anglikanske kirke 248 anima motrix 212 Anselm af Laon 135, 157ff, 170, 174, 228f, 326, 358 Antiokia 119, 124 antisemitisme 167, 313, 353 apeiron 73 apofatisk, apophasis 137, 139, 150, 156, 160, 163, 166ff, 170, 174, 178, 184f, 187, 219, 229, 259, 304, 307, 325, 358f, 363, 368 apokalypsis 107 Apollo 75 apologi 382 aporia 85f, 366 Apsu 36

Aquinas, Thomas 168, 213, 216, 219, 224, 226, 238f, 305, 307, 326, 351, 357, 370 Arafat, Yassir 339 Ares 72 Arianske strid 133, 139 Ariege 26 Ariere 37 Aristarkus af Samos 208 Aristoteles 78, 83, 93ff, 131, 162, 165, 167ff, 178f, 198, 213f, 216, 362 aristotelisk 93, 168, 178f, 207, 209, 211, 213, 218, 370 Arius 133ff, 142 arke 71, 73 arketype 89, 93, 147f, 212 Arnold, Matthew 292 Arvesynd 48, 149, 214, 245 Assyrien 57f astronomi 36, 71, 75, 162, 164, 191, 207, 210, 227, 233 ataraxia 97f Atatürk, Kemal 337 Athanasius 132ff, 168, 239 ateisme 14, 16, 104, 118, 225f, 232, 240f, 244, 246, 254, 256f, 260, 273, 275ff, 287, 292, 295f, 306, 320, 326f, 330, 341ff, 347, 351, 353, 355f, 359, 364f, 370 Athen 75, 77f, 79ff, 88, 92, 96 Athena 72 atman 38ff, 42, 137, 145, 247, 321, 372


444

atomisme 225f, 230 atopos 86, 137 Augustin 48, 145ff, 158f, 168, 173, 175, 180, 197, 209f, 216, 218, 228, 241, 289, 307, 351, 357, 371 Auschwitz 314ff avatar 410 ayah 125 Baal 37, 58 Babylon, Babylonien 36f, 59, 61f, 64f, 67 Bach, J.S. 202 Bacon, Francis 219 Baghdad 164 barmhjertighed 42, 45, 63, 66, 98, 103ff, 124f, 144, 182, 185, 194, 253f, 274, 294, 321, 348, 372 Barrow, Isaac 235 Barth, Karl 349 Basil af Caesarea 140ff, 241, 371 Bauthumely, Jacob 235 Bavli se Talmud Becquerel, Alexander Edmond 301 Beecher, Henry Ward 286 Beecher, Lyman 273 begivenhedsteologi 357 begær 43, 48, 112, 229,296, 326 Behe, Michael, 345 Bellarmine, Robert 395 Ben Azzai 104 Benediktinere 157 Ben-Gurion, David 332 Bentley, Richard 237f, 241 Bergier, Abbed NicholasSylvester, 259 Berulle, Kardinal Pierre de 226 Betel 51, 54f, 58 Bezalel 65

INDEKS

Bibelen 8, 14, 48, 50ff, 56f, 66f, 103, 107, 112, 117, 120f, 145, 150ff, 161, 166, 204, 210, 216f, 220, 276, 278, 284ff, 311f, 314, 334f, 344f, 378, 412f Bin Laden, Osama 340, 346 Birmingham 251 Blake, William 263, 267, 372 Bohr, Niels 301f Bologna 207 Bolsjevitiske revolution (1917) 308 Bonaventura 174ff, 180, 307 Boyle, Robert 240ff Bradlaugh, Charles 287 Brahe, Tycho 210f Brahman 12, 28, 30ff, 37ff, 87, 138, 145, 247, 321, 363, 372 Brahmodya 31, 40, 84, 137, 153 bricolage 96, 99, 105, 108, 115, 203 Bridgman, Percy 303 Bruno, Giordano 211ff, 214, 214, 216, 225, 288 Bryan, William Jennings 305, 309ff Buddha 10, 42f, 322, 372, 374 Buddhisme, Buddhister 15, 42f, 104, 143, 165, 182, 337, 364, 372 Bultmann, Rudolf 319, 321, 331, 348f, 371 Bunyann, John 240 Burkert, Walter 27 Bushmen 444 Bushnell, Horace 281 Büchner, Ludwig 291f, 294, 341

bøn 30, 120, 124f, 137, 139, 143, 155, 158f, 180f, 185, 231, 234, 247, 249, 316, 334 Calvin, Johannes 199, 201f. 205, 210, 287, 312, 368 Calvinister 204 Cambridge 235, 256, 263, 284, 306 Campanella, Tommaso 213 Camus, Albert 326f, 348 Caputo, John D. 356ff Cassianus, Johannes 121 Castro, Ombio de 220 Catal Hiiyiik 29 Cesi, Prince Federico 214 Chambers, Ephraim 257 Chambers, Robert 280 Chandogya Upanishade 38 Chartres 22 Chaucer, Geoffrey 112 Cheyne, George 248 Chicago 286 Chicago universitet 309 Christian Register 309 christos 106ff, 110 Cicero 225 Cincinnati 273 Clarke, I. F. 298 Clarke, Samuel 241f, 259 Clarkson, Laurence 235 Clark-Maxwell, James 300 Clifford, William Kingdom 290, 342 Cluny 157 cogito ergo sum 228 coincidentia oppositorum 49, 108, 176 Colenso, John William 285 College de France 342 Columbus, Kristoffer 191, 195 Comte, Auguste, 278


INDEKS

Condorcet, Marie Jean 261, 269 Connecticut 249, 281 Conques 157 conversos 192 Coppin, Richard 235 Cordoba 167 Cornell Universitet 289 Cornwell, John 344 Corpus Christi 9 Costa, Uriel da 220f Cox, Harvey 329 creatio ex nihilo 35, 64, 93, 130ff, 163, 166, 170, 174, 367 credo (credens, bekendelse) 111f, 123, 159 Cromwell, Oliver 235 Cyclopedi 257 d'Alembert, Jean Le Rond 261f Daniel 107 Darrow, Clarence 310f Darwin, Charles 263, 281ff, 286f, 290f, 296, 342f, 345. 347, 366f Davies, Paul 352 Dawkins, Richard 14ff, 342ff, 366 Dayton, Tennessee 310ff De guddommelige navne 151, 163 De sidste dage 307f, 336 Deisme, Deister 221, 244f, 247f, 254, 271, 273 dekonstruktion 354f Dembsky, William 345 Demeter 76, 78 Demetrius 77 demiourgos 93, 98 Demokrit 74f, 97, 225f, 410 Demofon 77f Dennett, Daniel 343, 345

445

Derrida, Jacques 353ff Descartes, Rene 226ff, 233, 235f, 240, 246, 255f, 259, 261f, 287, 303, 332, 364, 370 Deus otiosus 34f, 330 deuteronomion 57 Deuteronomister ('D') 57ff deva 30, 35, 364 DeWette, Wilhelm 276 Dewey, John 303 d'Holbach, Baron, Paul Heinrich Dietrich 257f, 275, 343, 355 dialektik 83f, 268, 277, 355 diaspora 67, 106 diatethenai 78 Diderot, Denis 256ff, 275, 355 Diggers 235, 248 Dimad, Mir 165 din 124, 126 Dio af Prusa 78 Dionysios Areopagiten 150ff, 159, 163, 169f, 174f, 180, 184, 187, 226f, 249, 305, 307, 325f, 357, 362f, 368, 371 Dirac, Paul 350 Dixon, A.C. 289, 307ff Dobzhansky, Theodosius 343 dogma, dogme 14, 43, 52, 55, 78, 97, 103, 121ff, 130ff, 133, 135, 139, 149, 156, 162, 167, 170,174, 176, 179, 193, 200, 204, 216, 231, 235, 239, 248ff, 255, 262, 268, 282, 286, 307, 311, 319, 321ff, 364ff, 370, 373 dominatio 238 Dominikanere 168, 213 Donne, John 223ff

Dow, Lorenzo 271 Draper, John William 288f Duns Scotus, Johannes 177 Dwight, Timothy 273 Diaeus Pitr 34 dyd 81, 83ff, 87, 89, 120, 137, 194 dynamis 99, 113f Dyrenes herre 23, 25ff døden 24f, 35, 63f, 79, 85, 88f, 101, 123, 130, 137, 259, 302, 309, 316, 326f dåb 111, 122f, 142f, 191f E se JE fortællingen Eadmer 162 Eckhart, Meister 182ff, 249, 307, 325, 354 Eddington, Arthur Stanley 302 Eden 47ff, 55, 62, 65, 120, 123, 291 Edwards, Jonathan 246, 274 ego 41ff, 184, 300 Egypten 51, 53f, 59, 61, 63, 75, 98, 123, 137, 168, 211, 336, Eichhorn, Johann 276 eikon 131, 145, 147 Einstein, Albert 301ff, 325, 347, 362, eksegese 103ff, 120ff, 139, 274, 335 ekstasis 11f, 28, 79, 86, 123, 143, 153ff, 362, 371 El Elion 34 Elea 73 Eleusinske mysterier 77, 150, 156, 250 Eleusis 77ff, 82, 90 Elias 111, 113 Eliezer, Rabbi 114 ellu 32 Elohim 32, 50, 60, 64f


446

En Sof 166, 193, 238, 315 energeiai 141, 371 Enuma Elish 36f, 49 Epikur, epikurianisme 96f, 119, 137, 165, 225 epoptai 78 Erasmus, Desiderius 197 Erhard Seminars Training (EST) 331 Eriugena, Johannes Scotus 156 Esagila 36f, 49, 64 eskatologi 121 Essays and Reviews (1860) 284f eudaimonia 94 Eufrat 36, 47 Euklid 211, 231, 233, 301, 364 Euripides 79f, 370 Eva 47ff Evagrius af Pontus 137f Evangelikalisme 271 evangelium, evangelier 110, 119, 384 evolutionsteorien 14, 309ff, 342ff, 366 Ezekiel 61 Ezra 67ff 105, 105 falsafah 162ff, 166, 195 Falwell, Jerry 332 faqih 339 farisæere 102, 116, 118 Farrar, Frederick William 285f Fatah 340 faylasufs 162ff Ferdinand af Spanien 191f, 196 Feuerbach, Ludwig 14, 276f, 294f, 316, 348f Feynman, Richard 351 fides 111, 161f Filon 99, 119, 141

INDEKS

filosoffer 12f, 71f, 80, 83, 92, 97, 105, 112, 119, 130f, 140, 142, 150, 157, 162ff, 166ff, 177, 180, 193, 210, 221, 225ff, 232f, 246f, 250f, 253, 257, 259ff, 264, 369, 274, 277, 299, 305f, 317f, 325, 330, 353, 355, 358, 362f, 365, 370, 372 filosofi 24, 75f, 81f, 88f, 90, 92, 94ff, 119, 124, 131, 145, 150, 162, 164, 168, 177, 198, 213f, 223ff, 233, 259, 262, 268, 295, 303, 306, 326, 345, 352, 364 Finney, Charles Grandison 274 Firenze 213, 218 Forjættede land 51, 53f, 62, 103, 194 Fornuftens tidsalder se Oplysningen Foscarini, Paolo 217 Fox, George 235 Franklin, Benjamin 245, 254, 271 Frans af Assisi 167, 174 Frans I af Frankrig 196 Franske revolution 251, 254, 260, 263, 273, 275 Fransk-tyske krig 297 Frauenberg 207 Freud, Sigmund 10, 14, 39, 294ff, 348, 353ff Friedlander, Paul 83 fritænkere 193 fundamentalisme 14f, 306ff, 309, 312, 333, 335, 337ff, 344f, 350, 364, 376 fysik 178, 193, 207ff, 227, 231, 233, 236, 255, 302 fysikoi 71ff, 75, 82f, 309

følelser 26, 63, 137f, 182, 185, 253, 274, 295, 321, 339 Første bevæger 34, 162, 171f Første jæger 25 Første Mosebog 14, 36, 52, 54ff, 64, 149, 152, 193, 210, 263, 284, 302, 312, 367 Første store vækkelse 249 Første verdenskrig 297, 299, 307f. 319 Første ædle sandhed 367 første årsag 34, 95, 171, 193, 2221, 234, 237, 259, 316 Galileo Gahlei 214ff, 224ff, 236, 246, 262, 288, 370 Galilæa 101, 113 Gamle Testamente 119, 205 Gaza 106, 335 geometri se matematik Gerson, Jean 180 Gibbon, Edward 247 Giffordforelæsninger 303 Gihon 47, 49 Gikatilla, Joseph 166 Gilbert, William 211f Gilgal 51, 54 Glastonbury 157 Golah 67f Goldstein, Baruch 339 Gould, Stephen Jay 343f Granada 191f grand récits 353ff Gray, Asa 282, 343 Gregor af Nazianz 142ff Gregor af Nyssa 139, 156, 307 Grækere 79, 95, 369 Græsk ortodoks 155


INDEKS

Guds død bevægelsen 331, 355f Gyldne regel 44, 103, 106, 371 Gödel, Kurt 303 Hades 76 Hadot, Pierre 82 Haeckel, Ernst 291f, 342 halakah 114 Haldane, J.J. 367 Haldeman, Isaac M. 308 Hamas 339f Hamilton, William 331 Hardt, Michael 330 Hardy, Thomas, 298 Harris, Sam 15, 343ff Hartford, Connecticut 281 hasid 113 Haught, John E. 344 Havets sang 53 Hawking, Stephen 352 Hebert, Jacques 260 Hebron 51, 55, 339 Hefaistos 72, 75 Hegel, Georg Wilhelm 267ff, 276f, 331 Heidegger, Martin 29, 318f, 321, 325, 349, 356 Heisenberg, Werner 301, 303 Hellenisme 96, 105, 107, 118 hellig geografi 33 Hellige land 119, 333, 335, 365 hellighed 32, 42, 44, 60ff, 174, 372f hellighedsloven 61 Helligånden 106, 129, 140, 302 Henrik IV af Frankrig 223, 226 Henrik VII 196 Henry, Joseph 283

447

hermetiske 211f, 225 Herodes den Store 101 hesed 63 hesychia 137ff, 143, 253 Hieronymus 111, 412 Hierotheus, Biskop 155f Hilbert, David 299f, 302 Hillel 103 hilm 125 Himmelgud 34, 163, 294, 372 Hippo 48, 145, 148f Hiroshima 313, 330 historien 10, 51, 66, 93, 251, 278, 285, 291, 334, 356, 364 historisk-kritiske metode 284ff, 309, 344 Hitchens, Christopher 15, 344ff, 349 Hitler, Adolf 313, 336, 356 Hodge, Archibald 402 Hodge, Charles 283f, 286, 312, 370 Holland 219, 233, 250, 255 Holyoake, George 287 Homer 72, 99, 381 Honi Cirkeltegneren 113 Hooke, Robert 235 Horne, George 248 horoz 115 humanisme Hume, David 261, 269, 300, 347, 352 Hussein, Saddam 337 Hutchinson, John 248 Huxley, Thomas H. 287ff, 342 hypostasis 142f hypotese 209ff, 214f, 237, 262, 283, 305, 312, 323, 346, 364 Højgud 8, 34f, 54 Højsangen 116

Ibn al-Arabi Muid ad-Din 165 Ibn Sina 163f, 171, 368 ideerne 90ff, 99 ilam 32, 56 iman 336 Index over forbudte bøger 213, 218f Indien 35, 45, 147, 191, 205, 348 indvielse 77f, 86, 90f, 120f, 140f, 369, 372, Ingersoll, Robert G. 288, 291, 297, 348 inkarnation 88, 97, 130, 134f, 145, 174, 239, 249, 268, 279, 294, 372 intellectus 147, 173, 182, 247, 351 intelligent design (ID) 226, 342, 345 Iran 194, 336ff Isabella, dronning 191f, 196 Isak 51, 55, 110, 126f, 232 Islam 42, 45, 124ff, 157, 163, 165ff, 308, 334ff, 347, 350, 365 Israel, Israelere 32, 37, 45, 49ff, 103f. 106f, 109, 111, 115, 123, 150, 296, 332ff, 346 J se JE fortællingen jahiliyyah 338 Jahve 37, 45, 47, 49ff, 95, 98, 111, 116, 132 Jainavalkia 39, 42 Jainisme 42 Jakob 51, 54f, 126, 232 Jakob I 219 Jamnia 102, 105, 114, 116, 118 Japan 205 JE fortællingen 51, 58


448

JED fortællingen 61 Jefferson, Thomas 245ff, 254, 271 Jerusalem 49ff, 56, 58ff, 67, 101ff, 108, 117, 122, 157, 164, 167, 191, 219 Jerusalems tempel 420 Jerusalemske Talmud 117, 420 Jesuitter 205 Jesus af Nazareth 8, 10, 102, 105ff, 118f, 120, 122, 126, 129, 131ff, 141, 155, 168, 254, 264, 271ff, 306ff, 319, 331, 335, 346, 372 jihad 126, 338f Joao II af Portugal 192 Johanan ben Zakkai, 102ff Johannes 107, 119, 132, 140 Johannes af korset 180, 205 Johannes Åbenbaring 335 Johnson, Philip E. 345 Jomfru Maria 184 Jordanfloden 53 Josias, Konge af Juda 57ff Josva, Rabbi 103, 114 Josva 51, 58f, 62, 102 Jowett, Benjamin 284f Joyce, James 299 Juda 50, 57, 59 Julian af Norwich 180, 184 Justin 119 Jødedom 42, 45, 68f, 99, 101ff, 118f, 127, 166, 191, 193, 220, 233, 268, 308, 333 Jøder 48, 55, 60, 67, 69, 98ff, 105ff, 112, 115ff, 124, 126, 166f, 191ff, 205, 219ff, 233, 313ff, 334, 336, 338, 348, 356, 367 jødeudryddelsen 314f

INDEKS

Kabbalah 193f kabod 60, 98, 104 kaddosh 62 kafir 125f Kahane, Rabbi Meir 339 Kana’an 53 Kant, Immanuel 261f, 269, 300, 347, 352 Kappadokierne 142, 156, 168, 176, 180, 305, 324, 368 Karl den Skaldede 156 Karl II 235 katekismer 203f, 326 Katharina af Siena 180, 182 Katolikker, katolicisme 192, 204, 209, 224, 227, 285, 339 Katolske Reformation 204, 224 Keats, John 266f, 371, 400 Kellogg, Vernon L 310 Kempe, Margery 180 kenosis 39, 79, 98, 109, 132, 144, 153, 183, 186, 193, 230, 253f, 264, 294, 362, 366, 371 Kepler, Johannes 211ff, 236, 262 Khomeini, Ayatollah Ruhollah 339 Kidd, Benjamin 310 Kilikien 106, 123 Kina, kineser 11, 32, 34, 44f, 205 King James Bibelen 112 kirkefædre 119, 121, 137, 156, 197, 369, 412f, 419 Klemens af Alexandria 130 Konstantin 124, 134, 356 kontemplation 94f, 121, 130f, 140, 232, 315, 369, 412, 421 Kopernikus, Nicolaus 207ff, 214, 216ff, 262

Koranen 8, 124ff, 163, 333ff, 366 korstog 167f, 271, 275, 291, 309, 313, 334, 340, 347f, 350, 353, 370 kosmologi 32, 34ff, 52, 54, 72, 95, 207, 208, 213, 250f, 319, 351f, 367, 413 kreationister 345 Kristi disciple 272 Kristne fundamentalistiske verdenssamfund 309 Kristne, kristendom 13, 16, 42, 45, 115, 118f, 122, 127, 129, 131, 144f, 150, 157, 191, 199, 220, 232, 242, 248f, 253f, 271ff, 282, 309, 329, 331, 344f Kronos 35 Kuhn, Herbert 26 Kuhn, Thomas 323, 430 Kundskabens træ 47, 291 Kungfutse, Kungfucianisme 44, 83, 103, 349, 371ff kvantemekanik 301f, 351 kvinden 29, 296 kvækere 235 Kynikerne 137 Kyril 122 Kyros 67 kætteri 92, 133, 192, 214, 225, 240, 285 La Mettrie, Julien Offray 255f Laches 84f Lamarck, Jean-Baptiste 295 Lambdin, M.B. 286 Laplace, Pierre-Simon de 262 Lascaux 21ff, 25f, 28, 31 Latif, Isaac de 168 Laussel 28f Le Guy de Premontval, Andre Pierre 255


INDEKS

Le Roc de Sers 23 lectio divina 161, 185, 200 Leeuwenhoek, Antony van 243 Leibniz, Wilhelm 231 Lennon, John 330, 348 Leon, Moses de 166 Lessius, Leonard 224ff, 262 Leucippus 74 Levellers 235 Levitter 67, 380 Lewis, Curtis Lee 309 Lilleasien 71, 93, 108, 133 liturgi 99, 102, 139, 155, 160, 170, 185, 187, 200, 204, 324, 358, 362 Livets træ 47 Locke, John 231, 233, 243, 250, 254 logik 26, 40, 163, 168f, 175, 179, 193, 304, 306, 309, 324 Logiske positivisme 306 logos 9, 12ff, 39, 48, 84, 97ff, 119, 129, 132ff, 136, 140ff, 161, 215, 279, 332, 343, 345, 347, 361f London 219, 235, 277, 290 Lonergan, Bernard 322f, 371 Lotan 37, 64 Loyola, Ignatius 205 Lucretius 225 Ludvig XIV 250, 255 Lukasevangeliet 107 Luria, Isaac 193f, 238, 315 Luther, Martin 199ff, 204f, 210, 287f, 331 Lutherske kirke 202, 276 Lyell, Charles 278f, 285 Lyotard,Jean-Francois 353 Magee, Bryan 305 magisterium 343f

449

Maimonides 166, 169 Malebranche, Nicholas 240, 259 Mamre 55, 108, 350 Manetti, Giononzo 199 Manuel I af Portugal 192 manya 30 maqom 54, 58 Marcel, Gabriel 325 Marduk 37, 58, 61, 64 Markusevangeliet 107 Marranos 192f, 219ff, 233, 293 Marsyas 87 martys 81 Marx, Karl 14, 277, 294, 348, 353, 357 Massachusetts 249, 271 matematik 12, 75, 88f, 162, 164f, 179, 193, 208ff, 211f, 215, 227f, 231ff, 236, 241, 251, 290, 299, 306, 369 mathein 78, 156 Mather, Cotton 243ff Matthæusevangeliet 107 matzeboth 55, 57 Maupertius, Pierre-Louis Moreau de 260 Maurice, greve af Nassau 227 Mawdudi, Abu Ala 338 Maximilian I af Bayern 227 Maximus Bekenderen 135f, 156, 168 Mayhew, Jonathan 247 McAlister, Alexander 286 McCosh, James 273 McGrath, Alister 344 medicin 162, 164f, 193, 207, 256, 295 medlidenhed 43 Megiddo 59 Mekka 124ff Melanchthon, Philip 210

Mellemøsten 32, 45, 49, 53, 56, 167, 330, 332, 337 Mencken, H.L. 311 Menneskerettighedserklæringen 260 Meno 85 Mersenne, Marin 225f, 230, 269 Meslier, Jean 254f Mesopotamien 32, 36, 51, 54, 61, 75 Messen 8, 157, 203, 260, 339 Messias 102, 108, 335f metafysik 44, 169, 174, 261, 279, 353, 355 Metaneira 77 metanoia 85 Metodister 249, 272 Michelson, Albert 301 Michelson-Morley teorien 301 Milet 71ff Mill, John Stuart 291, 297, 348 miqra 105, 109, 121, 124, 168, 358, 364 mirakler 16, 112ff, 239, 245, 255, 284, 334 Mishnah 116f, 385 Mitchell, Leander W. 286 Monod, Jacques 342f, 347 monoteisme 15, 17, 32, 57, 66, 131, 296, 365 Montaigne, Michel de 206f, 219, 226ff Moody, Dwight Lyman 286, 309 Moody, Joel 288 moral 10, 82, 139, 217, 245, 247, 258, 274, 296, 310, 325, 344 Moralske flertal 332 Moriabjerget 56 Morley, Edward 301


450

Morse, Jedidiah 271 Mosadeq, Muhammad 337 Mosebøgerne 285 Moses 51ff, 57f, 60, 65, 68, 108, 111, 115, 117f, 139f, 154f, 166, 210, 276, 284, 296 Mot 37, 58 Muggletonianere 235 Muhammed ibn Abdullah 124ff, 165, 339, 373 Mummu 36 munke 42, 121, 137ff, 151, 157, 160f, 168, 182, 200, 362 Muser 75 musik 8, 11ff, 26, 28, 31, 40, 75, 87, 133, 155, 181, 185, 202, 227, 272, 362, 371 Muslimer 14, 125ff, 162, 164, 166f, 227, 333ff, 336, 338ff, 347, 366f, 370, 373, 410 Muslimske broderskab 338 mystagogi 122 mystai 76ff, 82, 90, 123, 143, 153 Mysteriekult 76 mysteriespil 9 mysterion 76, 86, 120, 143, 155, 170, mysterium 14, 16, 32, 76, 90, 121, 142f, 173, 211, 214, 239f, 265f, 315, 322, 325, 369, 372f, 394 mystes 78, 86, 120f, 123 mystikere 163, 180, 182f, 186f, 205, 213, 265 mystisk teologi 154 mythos (mythoi, myte) 9, 14, 36, 72, 77, 122, 142, 148, 150, 195, 215, 221, 247, 268, 279, 331f, 343, 345, 367

INDEKS

Nadver 122f, 144, 155, 203 Nagasaki 313, 330 Naini, Muhammed Husain 336 Napoleon Bonaparte 260, 262 Napoli universitet 168, 251 Nasser, Garnal Abdel 338 Nationalsocialisme 318 naturalister 73, 75, 82 Naturens bog 174, 215f naturlig udvælgelse 257, 282, 343 Nebobjerget 51, 57 Nebukadnezar 59 Needham, John Turbeville Negri, Antonio 330 Neko II, Faraoh 59 Newton, Isaac 235ff, 248, 250f, 255ff, 259f, 262f, 267, 269, 273, 299ff, 351, 364 Nietzsche, Friedrich 14, 293f, 297, 314f, 318, 330, 348, 353, 357 Nikæa 134ff, 386 Nikæakoncilet (325) 292 Nirvana 12, 28, 42f, 87, 138, 245, 363, 372 Noahs Ark 291 Nobili, Robert di 205 noesis noeseos 95 NOMA (Non-Overlapping Magisteria) 343 Nordirland 330, 348 Nordlige baptistkonvent 309 Northampton (Connecticut) 249f Norton, Charles Eliot 288 Notre Dame katedralen, Paris 260 nous 79f, 93, 137 nye filosofi 76, 223

Nye Testamente 105, 107, 110f, 117, 145, 197, 292 Nyplatonisme 145 Nødvendig Væren 171f Ockham, William 179f, 187, 198, 202 offer 24, 35, 62, 88, 103 O'Kelly, James 272 Oktoberkrigen (1973) 336 Olympen 35, 72, 76f ontos 131, 160 Oplysningen 98, 122, 244, 246, 249f, 254, 262, 264, 273, 275, oprindelige folk 34 opstandelse 8, 108, 110, 114, 184 Ordet 107, 117, 121, 132ff, 140, 170, 176, 201f, 212 Ordsprogenes Bog 132 Oresme, Nicolaus 179 Origines 119ff, 130, 305, 307 ortodoks, ortodoksi 92, 102, 110, 127, 133, 135, 142, 144, 156, 204, 207, 210, 213, 216, 218, 249f, 320, 323, 331, 354, 368, 372 Osiander, Andreas 209 Osmanniske rige 192f otiosus 34f, 330 ousia 99, 134f, 141f, 371 Oxford 177, 251, 264, 284, 342 Pahlavi, Muhammad Reza 332 Pahlavi, Reza 337 Paine, Thomas 254, 271, 273 Palestina, Palestinensere 101, 106, 113, 116, 119, 193, 340f, 348


INDEKS

Paley, William 262f, 273, 282, 342 Palæolitisk 21ff, 26 Pape, Robert 340 paradismyten 33, 36, 47ff, 61, 200 Paris 168, 174, 226, 230, 253, 277, 299, 336 Parmenides 74f Pascal, Blaise 232f, 251, 292 pathein 78, 156 Patriarkerne 51f Patriarkernes hule, Hebron 339 Patrizi, Francesco 213 Pattison, Mark 284 Paul IV 213 Paulsen, Friedrich 291 Paulus 106ff, 122, 132, 138, 141, 145, 150, 156, 170, 197, 200, 254, 287, 307, 387 pavens ufejlbarlighed 370 Penrose, Roger 350 Persefone 76ff Perserne 67, 73 persona 143f, 151 pesher 107 Petrarca, Francesco 197 philosopher 245f, 256, 266f, 274 Picasso, Pablo 299 pietisme 249, 272 Pigeon, Jean 255f pilgrimme 49, 157 Pinsevennerne 307 Pishon 47 pistis 86, 97, 111, 113f, 123 Pius XII 313 Planck, Max 301f Platon 81ff, 86, 88ff, 96ff, 119, 130f, 162, 362 Platonisme 96, 160 Plotin 130, 150, 162

451

Plutark 78 pneuma 97, 120 Pococke, Edward 238polis 72, 76, 80f, 88, 91, 98 Polanyi, Michael 324, 347, 350 Portugal 191f, 219f, 233 positivisme 306f, 371 Postmodernisme 353 Powell, Baden 284 Prado, Juan da 220f, 233 Presbyterianere 286 Priestley, Joseph 251 Princeton Universitet 273, 283, 311 profeter 54, 57, 98, 104, 106f, 109, 113, 117f, 126, 271f, 274 prosopon 143 Protagoras 79f, 370 Protestanter, Protestantisme 203, 205, 224, 227, 285, 308 Ptolemæus 207ff Pucci, Francesco 214 Puritanere 288 Purusha 35, 39 Pyrenæerne 26, 127 Pythagoras 75, 209, 229 Qumran 102, 108 Qutb, Sayyid 338f rabbinere 119, 219, 362 rabbinsk jødedom 104, 108, 118, 354 Rabin, Yitzak 339 racehygiejne 314 Rahner, Karl 321f, 349, 371 rationalisme 74ff, 82, 93, 98, 163, 167f, 170, 239f, 253, 263, 287, 292, 300, 306, 308, 325, 331, 361f

Reformationen 121, 196, 199, 202, 204f, 213, 223, 245 relativitet 301f, 304, 325, 347 religiøs samtale 31, 77, 107, 118 Renæssancen 196, 199, 206, 213, 215 Republikanske Metodister 272 retfærdighed 83, 186, 200, 293, 295, 321, 336, 339, 348, 354, 357f Ricci, Matten 205 Rig Veda 31, 35 Riley, William B. 286, 309 rishi 31, 35 ritual 10ff, 15, 22ff, 32ff, 44f, 50, 54, 61ff, 68f, 75, 79, 86, 91, 99, 102f, 116, 122f 127, 141, 155f, 164f, 193ff, 200, 202, 219, 231, 262, 265, 295f, 316, 364, 369, 371, 373 Robespierre, Maximilien 260 Rolle, Richard 180ff Rom 101, 149, 156f, 167, 198, 203, 205, 207, 213f, 217f, 224 Romantikken 264 Romersk katolske se katolikker Rousseau, Jean-Jacques 253f Royal Society 240, 243, 286, 370 ruach 104 Rublev, Alexander 144 Rumi, Jalal ad-Din 165 Ruysbroek, Johannes 180 Sadra, Mulla 165, 368 Safed 193


452

Sagan, Carl 343 salat 125 Salem hekseprocesser 244 salihat 125 Salmernes Bog 160 Salomon 49 Salomons tempel 50, 58, 65, 67 Samaria 58, 106, 119 Samos 75, 208 sandhed 10ff, 16, 36, 39f, 59, 72, 74, 85, 91, 94, 104ff, 118, 121, 131, 139, 142ff, 150ff, 166, 177, 197ff, 212, 215ff, 221, 226ff, 240ff, 257f, 261, 267, 273, 276, 278f, 281ff, 290ff, 306, 317, 321, 323, 329, 331, 342, 347, 350, 353, 356ff, 364, 366ff, 374 Santiago de Compostela 157 Sartre, Jean-Paul 326, 348 Satan 123, 244, 308 Saudi Arabien 340 Schleiermacher, Friednch 267, 276, 371 scintilla 148 Scopes, John 310ff, 335 Scopessagen (1925) 312 secundum imaginationem 179f Sedgwick, Adam 279 seere 31, 39 sefer torah (Lovbogen) 57 Sein 318 Seksdageskrigen (1967) 337 sekularisme 326, 329, 332f, 337ff, 355, 357 selvmordsangreb 340 shahadah 124 Shakespeare, William 112, 206, 219 shamaner 23f

INDEKS

Shekhinah 102, 104, 107, 116, 119, 194, 358 Shelley, Percy Bysshe 264f shen 372 Shiiter 336, 339 Shipley, Maynard 311 Shvetaketu 38 Sibirien 23 Sikem 51 Silo 51 Simpson, C.C. 343 Sinai 102, 115, 117 Sinaibjerget 51, 60f, 114f, 140, 155 Sindets fĂŚnomenologi 268 skabelsesmyte 33, 35f, 41, 93, 193 Skabergud 56, 74, 226, 244 skepticisme 74, 96, 226ff skolastikere 183, 199 Skotsk sund fornuft filosofi 273 Smart, J.J.C. 10, 367 Smethurst, Arthur F. 302 Smith, Adam 247 Sokrates 80ff, 119, 130, 287, 351, 361f, 366, 372 Sokratisk dialog 85 Spanske inkvisition 192, 205, 218, 347 Spinoza, Baruch 233f, 240f, 250 spirituel, spiritualitet 15, 28, 37f, 61, 76, 88, 96, 102, 105, 116, 119, 127, 136ff, 142, 150, 157, 165f, 174, 180ff, 185ff, 197, 200, 219, 250, 265, 307, 332 sprog 13, 31ff, 44f, 136, 142, 152ff, 174ff, 212, 215, 231, 242, 274, 279, 281, 306, 317, 349, 361, 371 Steiner, George 13

Stewart, Lyman 286 stilhed 8, 17, 31, 45, 127, 136ff, 141, 144, 150, 154, 173, 183, 219, 331, 370f, 374 Stoikere, Stoicisme 96f, 119, 137, 165, 225 Stone, Barton Warren 272 Store moder 29 strengteorien 351 Sufier 163f Suhrawardi, Yahya 165 sukkoth 68f Sumer 36 Sunni 338 Suso, Henry 180 symboler, symbolisme 8, 15, 29ff, 55f, 61, 79, 123, 144, 193, 252f, 262, 281, 284, 302, 320f, 364Syndfloden 56, 64, 285 Syrien, Syrere 37, 52, 133, 137, 162 Saadia ibn Joseph 166 Tabernaklet 65, 120 Talmud 49, 117f, 344 tannaim 116 Tao, Taoisme 11f, 28, 32, 42, 138, 145, 334, 363 Tauler, Johann 180 Taylor, Mark C. 355 Telesio, Bernardino 213 Tennyson, Alfred 280 Teresa of Avila 180, 205 Terrorisme 340, 346 Thales 73, 75 Theodor af Mopsuestia 123f theologia, teologi 8, 13, 15, 4256, 58f, 61, 88, 92, 125, 129, 131, 136, 139, 148ff, 165, 169ff, 177ff, 187, 194, 199, 202, 212,


INDEKS

216ff, 226ff, 230f, 239ff, 247f, 261ff, 273ff, 279ff, 304, 307, 316, 318ff, 331, 339, 350, 354ff, 363,370f theoria 94f, 121, 180, 369 Tesmoforia 76 Tiamat 36f, 58, 64 Tian 34 Tigris 36, 47 Tillich, Paul 319ff, 331, 348ff, 356, 363, 365 Tillotson, John 241 Times, The 285 Tindal, Matthew 245 Titus 101 Tjebar Kanalen 61 tohu wa bohu 64 Toland, John 245, 247, 250 Toledo 167 Tolstoj, Leo 317 Tora 51, 58, 67ff, 102ff, 114ff, 193f 220, 316, 358, 373 Torrey, Reuben 309 transcendens, transcendental 15, 30, 44f, 75, 84, 88, 133ff, 170, 178, 274, 316ff, 331, 349, 351, 361, 366, 371 Tredje Mosebog 61f Treenigheden 141ff, 148, 151, 176, 184, 212, 238f, 248, 367 Trembley, Abraham 256 Tridentinerkoncilet 204f, 217 troen 111, 131, 169, 231f 212, 219, 233, 245, 248f, 259, 262, 271ff, 286, 290, 291f, 302, 309, 318, 330, 335, 338, 344, 346, 350, 368 Trois Freres 26f trykpressen 203

453

Tyrkiet 29 tyngdekraft 214, 236ff, 301, 351 Uafhængighedserklæringen 254 Übermensch 294 Ubestemmelighedsprincippet 303 Uddalaka Aruni 38 ultimative virkelighed 28. 30. 32. 40, 45, 145, 268 ummah 333, 339 universel matematik 228, 231 universel mekanik 236, 238, 241 Universets gåde 292, 316 Upanishaderne 38ff, 47, 137, 145f, 321 Uranus 34 Urban VIII (Matteo Barbarini) 214, 218 Uvidenhedens sky (anonym) 184f, 317 Valla, Lorenzo 197 Van Buren, Paul 331, 356 Vater, Johann 276 Vatikanet 209, 213, 216f, 219, 224 Vattimo, Gianni 355ff Veda 35 Vedisk spiritualitet 38 Vediske hymner 31 Vennerne 235 Venus fra Laussel 29 Vesalius, Andreas 197 Vespasian 101 Vestbredden 335, 340 Vestfalske fred 234 Vico, Giambattista 251ff Victoria Instituttet 285 videnskabelig metode 230, 283

videnskabelig naturalisme 344 videnskabelig rationalisme 239, 325 Videnskabelige revolution 75, 180, 196, 201, 207, 253, 304, 323 videnskabisme 259, 275, 343, 350 Villars 23 Visdom 75, 80f, 83ff, 98, 107, 130, 132, 156, 177f, 218, 224, 231, 246, 253, 288, 305, 366 Vogt, Karl 291f, 294, 341 Voltaire, François Marie Arouet de 245ff, 255, 257 Vor Frue af Loreto 230 Væren 29ff, 33f, 48, 56, 60, 86, 92, 95f, 130ff, 140, 144f, 147f, 153,156, 163f, 169, 171f, 175, 177f, 265, 268, 318ff, 324 Walcott, Charles D. 343 Ward, Lester 290 Ward, Mrs Humphry 285 Warfield, Benjamin 286, 370 Washington, George 254 Weinberg, Steven 343 Wesley, John 249 White, Andrew Dixon 289 Wienergruppen 306 Wiesel, Eli 315 Wilberforce, Samuel 290 William Rufus 158 Wittgenstein, Ludwig 305f, 317, 362 Woolf, Virginia 299 Wordsworth, William 264ff Xavier, Francis 205


454

Xenophanes 79 Yam 37, 64 Yan Hui 44f, 371 yetzer ha'ra 49 yoga 40ff, 83, 104, 138, 371 yogier 40f, 265, 362 zannah 124, 164 Zeloter 101, 224 Zen 182

INDEKS

Zenon 97, 119 Zeus 35, 72, 75f, 80, 110 Zhuangzi 11f Ziggurat 36, 49 zimzum 194 Zionbjerget 50 Zionisme 332, 339 Zürich 201 Zwingli, Ulrich 199, 201, 204f Ærefulde revolution 250

ørkenmunke 137f åbenbaring 14, 16, 61, 68f, 78, 102, 105, 107, 114ff, 124f, 136, 149f, 169, 174, 176, 200, 210, 221, 230f, 255, 264, 276f, 288, 315, 318, 323, 335, 367f Ånd 30, 103, 138, 141, 145, 148, 158, 212, 278, 306f


Sagen Gud af Karen Armstrong