Safter

Page 1


Saftbog_1-67.indd 4

05/09/12 16.32


SAFTER

Søren Ejlersen og Umahro Cadogan

People’sPress

Saftbog_1-67.indd 5

05/09/12 16.32


10 varme drikke

Saftbog_1-67.indd 10

05/09/12 16.32


Flydende guld Vi vil gøre fast føde til flydende guld og give dig en helt ny dimension af lethed og overraskende, livgivende smag. Du skal blive din egen saftmester, og vi lover dig, at det bliver fantastisk. SAFTER er fyldt med vitaminer, mineraler, antioxidanter og alskens stoffer, som både krop, sjæl og ånd har brug for. Råvarer sendes fluks igennem din maskine: frugter, grøntsager, nødder, krydderier og en masse fra den vilde natur. Vi har brugt alt, hvad der kan juices og blendes, og samlet de bedste opskrifter. Til de begyndende saftmestre indeholder bogen opskrifter på safter og smoothies. Til de mere garvede og eksperimenterende er der opskrifter på shots, på greenies, vores betegnelse for grønne smoothies, der er sundere og mere udfordrende, på ”voldsomme safter” fyldt med krudt og på vilde safter med nordiske urter. Derudover er der opskrifter på nøddemælk, som kan berige og intensivere din smoothie, så ikke et øje er tørt. I kapitlet Sund krop og sunde afgrøder får du en masse viden om, hvad de forskellige råvarer indeholder, og hvordan de kan gavne forskellige dele af kroppen. Uanset hvem du er, kan du få glæde af safternes forunderlige univers. Med bogen i hånden er det bare at gå i gang og smage dig igennem lyksalighederne. Bogen har opskrifter og vejledninger, så du nemt kan starte, hvis du er helt grøn, og hvis du allerede er i gang, er der rigeligt med dybdegående viden og udfordrende opskrifter, så du inspireres og motiveres til at holde saftgejsten oppe. Men husk at drikke varieret, så du kommer igennem alle typer frugt, grønt og smagsgivere. Alle opskrifter giver cirka 4 portioner. Stig om bord på din sejlads ind i det flydende univers – god vind. Umahro Cadogan & Søren Ejlersen

Saftbog_1-67.indd 11

05/09/12 16.32


12 varme drikke

Saftbog_1-67.indd 12

05/09/12 16.32


13 varme drikke 13 safter

Saftbog_1-67.indd 13

â€

Maden taler til din krop 05/09/12 16.32


Maden taler til din krop Mad er ikke bare et sammensurium af kalorier, vitaminer, mineraler, fibre, sporstoffer og antioxidanter, som du putter i munden. Mad er heller ikke bare velsmag, farve, duft og konsistens. Mad er en måde at tale med din krop på. Og det er dit eget valg, om du vil være vred eller kærlig over for den. Hver gang du putter noget i munden, fortæller du kroppen noget. Det er dig, der bestemmer samtalens indhold – tonelejet, fagterne, og om du smiler eller ej. En samtale kan være fyldt med respekt og kærlighed. Men den kan også være et verbalt overgreb. Og glem aldrig, at din krop lytter til dig og svarer igen i samme tone, som du taler til den.

Tag en snak Når du taler grimt til din krop ved at stresse den, nægte den motion og søvn, give den sød og fed, moderne mad og tobaksrøg (også passiv), bliver din krop usamarbejdsvillig, sur og vranten. ”Hvad skal jeg gøre med disse kolesterolpartikler?” tænker den. ”Skal jeg lade dem passere gennem blodbanen … eller skal jeg prøve at brænde dem af og derefter aflejre dem i blodårernes vægge? Hvordan var det nu, at han talte til mig lige før? Hørte jeg ham ikke sige ‘Fu… dig din /)&= (=). Du er en ”%# =€(%=)! €(%!’?’ Godt. Når han taler så grimt til mig, tror jeg, at jeg brænder kolesterolpartiklerne af.” Eller kroppen tænker: ”Hmmm, der var nogle fedtceller. Jeg kan vælge at lægge dem i dvale i de næste ti til 12 måneder. Men efter al den skældud, som jeg har fået af ham, tror jeg, at jeg vælger at lade dem vokse sig store

og fede. Og de der knogleceller, som jeg skulle vedligeholde og styrke – du kan tro nej! Jeg sender nedrivningsholdet af sted og lader dem pille alt fra hinanden. Så kan han spise nok så meget kalk, uden at det hjælper ham …”

God kropskarma Som i alle andre af livets forhold får du tilbage, hvad du giver. Det gælder også for det, som du giver din krop. Hvis din krop skal være i dårligt humør hele tiden – så spis dårlig mad og lev usundt. Resultatet af dine valg mærker du hurtigt: ømhed, ondt i maven, nul energi, dårligt humør, svigtende koncentration, en øget tendens til at få ekstra kilo på sidebenene. På længere sigt kan du blive decideret syg. Hvad skal du så spise og drikke, hvis du gerne vil give en kærlighedserklæring til din krop? Først og fremmest skal du overveje, hvor maden kommer fra, og hvordan den er forarbejdet. Jo mere reelle og uspolerede fødevarer du spiser, jo kærligere taler du til din krop. Frugter, grøntsager, fuldkornsprodukter, bær, fisk, skaldyr, vand, ren juice uden tilsat sukker, mejeriprodukter (hvis du tåler dem, og de ikke er fyldt med sukker), bælgfrugter, nødder, frø, kerner og uspolerede olier (altså vegetabilske olier, der er koldpressede, uraffinerede og af jomfrukvalitet), er alt sammen noget, kroppen jubler over. Hvis din mad består af sådanne råvarer, taler du ikke blot kærligt til din krop. Du forkæler den. Og den vil øjeblikkeligt kvittere med øget velvære, mere energi, færre kilo på sidebenene, renere hud, bedre humør, bedre fordøjelse og stærkere knogler. På

14 safter

Saftbog_1-67.indd 14

05/09/12 16.32


† Saftbog_1-67.indd 15

05/09/12 16.32


længere sigt er en god kost sammen med motion et vigtigt våben mod mange sygdomme.

Ordentlig mad forvirrer ikke kroppen. Tværtimod kan man sige, at ordentlig mad kommer med en indbygget brugsanvisning, der forklarer din krop, hvad der er på vej, og hvad den skal stille op med maden. Moderne, raffineret og ”berøvet” mad er som at købe saml selv-møbler i IKEA uden vejledning. Skrivebordet og reolen kommer i en masse forskellige kasser, der ikke står noget på. De bliver leveret på et vilkårligt tidspunkt, i en stor bunke midt på dit stuegulv. Du må selv finde ud af, hvad der hører til hvilket møbel, og hvordan de forskellige møbler skal samles. Hvis møblerne bliver leveret midt om natten, må du bare stå op og tage imod. Det er sådan, energien og de få næringsstoffer i svært raffinerede, moderne fødevarer bliver leveret til din krop. De vil efterlade din krop forvirret, rådvild og stresset. Når du spiser mange raffinerede, fede og søde fødevarer, kommer der alt for meget energi ind i kroppen – og det sker alt for hurtigt. Din krop har ingen chance for at blive mæt i samme tempo, som du får tilført energi. Derfor reagerer den med stress.

energiproduktionen. Men din krop er på sin vis også et lille, rebelsk barn, der forventer, at der er en slags forælder til stede til at holde den på rette spor. Den kan finde på tåbelige ting, såsom at brænde kolesterolpartikler af og deponere dem i dine blodkar. Eller den kan finde på at råbe ”voks hurtigere, hurtigere” til fedtceller. Den kan også vælge at slippe nedrivningsholdet løs på knoglerne, så de ikke bliver opbygget, men ødelagt. Hvis du er en god forælder for din krop, sørger du for, at kroppen ikke foretager sig dumme ting. Og det gør du ved at give den rigtig mad. Alt det, der er i rigtig mad – grøntsager, frugter, bær, fuldkorn, bælgfrugter, fisk, skaldyr, økologisk fjerkræ, økologisk kød og økologiske mejeriprodukter – virker tilsammen som en kærlig forælder, der overtaler kroppen til at opgive svinkeærinderne og i stedet holde sig til de sjove lege. Det er ikke mærkeligt, vi ikke klarer os godt på moderne mad. Mange af de helbredsproblemer, vi døjer med i vores moderne samfund – overvægt, hjerte-kar-sygdomme, mentale problemer, indlæringsproblemer, svage knogler, kræft, astma, eksem eller et immunforsvar, der enten er for svagt eller alt for aggressivt – skyldes til dels, at moderne mad virker på din krop som grove ord og fagter.

Trit og retning

Ren fytokemikalie-kærlighed

Din krop er det sjoveste og fineste instrument, du nogensinde kommer til at besidde. Den kan gøre fantastiske ting såsom at lægge fedtceller i dvale, reparere knogler, holde hjernen ved lige og optimere

Hvad siger afgrøderne til din krop? De planter, vi spiser, altså grøntsager, bær, frugter, krydderier og krydderurter, taler grundlæggende “kærligt” til kroppen – medmindre det selvfølgelig er

Reel mad uden dikkedarer er noget, som din krop forstår med det samme.

16 safter

Saftbog_1-67.indd 16

05/09/12 16.32


† Saftbog_1-67.indd 17

05/09/12 16.32


noget, der er decideret giftigt, eller som overdoseres. Hvordan sker det så? Det sker i høj grad via fytokemikalier. Fyto-hvad-for-noget? tænker du måske. Fyto betyder plante, og kemikalie betyder stof. Fytokemikalier betyder altså plantestoffer. Lige såvel som vi selv laver en masse hormoner, signalstoffer og andre ting, der skal hjælpe kroppen på vej, beskytte den og få den til at virke optimalt, så laver planter og afgrøder også en masse fytokemikalier, som de bruger til at toptune sig selv med. Det smarte er, at vi jo er “opvokset” sammen med planter. Vi har spist planter og afgrøder længe inden, vi overhovedet udviklede os til mennesker. Derfor “forstår” vores kroppe, hvad planterne siger med deres fytokemikalier, når vi får dem indenbords ved enten at spise dem eller drikke dem som juicer, greenies, teer, infusioner eller smoothies. Der er selvfølgelig nogle plantestoffer, der er giftige, men langt de fleste af fytokemikalierne i de bær, grøntsager, frugter, krydderier og krydderurter, vi spiser, “taler kærligt” til kroppen. Nogle af fytokemikalierne er antioxidanter, der virker som en slags ildslukkere, der stopper oxidativt stress. Oxidativt stress er reaktioner i kroppen, der svarer til ildebrand og gnister på celle- og molekylærplanet. Hvis kroppen ikke har hånd i hanke med oxidativt stress, tager den skade. Derfor skal der antioxidanter til. Planterne, vi spiser, leverer en hel

del af disse antioxidanter, men også mange andre sunde plantestoffer, og sandsynligvis er det netop kombinationen og variationen, der skal til. Endnu mere interessant er det, at mange af de gavnlige fytokemikalier påvirker, hvordan vores krop afkoder vores gener. Tænk på generne som en stor instruktionsmanual eller arkitekttegning, der indeholder alle informationer og instruktioner om, hvordan man bygger et levende væsen og sørger for, at kroppen fungerer harmonisk, når først den er bygget. Fytokemikalierne får kroppen til at få det allerbedste ud af de gener, vi har. De kan både “skrue op” for gener, der gør noget godt. Og endda “skrue ned” for gener, der har skadelige effekter. Derfor kan der selvfølgelig være mange eksempler, hvor du ikke selv er herre over dine geners opførsel.

Broccoliens “usynlige” kræfter For eksempel har du sikkert hørt, at broccoli skulle være åh så sundt. Hvorfor nu det? En ting er selvfølgelig næringsstofferne i broccolien (selen, magnesium, kalk, folsyre, K-vitamin og C-vitamin, blot for at nævne nogle vitaminer og mineraler). Men det er langt fra hele historien. Broccoli indeholder også en gruppe svovlholdige stoffer kaldet isothiocyanater, som går ind og ændrer, hvordan vores gener kommer til udtryk. Isothiocyanater får for eksempel kroppen til at lytte til de gener, der har de vise sten i forhold til, at både

18 safter

Saftbog_1-67.indd 18

05/09/12 16.32


østrogen og østrogen-lignende miljøgifte bliver nedbrudt på den rette måde. Det er også derfor, der er fokus på broccoli i forhold til hormonelt betingede kræftformer som brystkræft og prostatakræft. Hvis vi kan få kroppen til at regulere hormonbalancen bedre og slippe af med hormonforstyrrende miljøgifte, for eksempel dioxiner, så hjælper det jo på risikoen for kræft uden på nogen måde at være en 100 procent sikker kur eller forebyggelse. Isothiocyanater får også kroppen til at “skrue op” for de gener, der koder for at lave stærke knogler, samtidig med at kroppen “skruer ned” for de gener, der koder for at nedrive knoglerne, og en hel masse andre ting. Ved at spise broccoli eller nogle af broccoliens kumpaner, såsom kål, radiser og ræddiker og alle de andre gode grøntsager, frugt, nødder og fuldkorn, kan vi altså påvirke systemer, funktioner og mekanismer i kroppen, som kan give os mere sundhed og mindre sygdom.

spørgsmål om mindre forurening af miljøet eller færre sprøjtemiddelrester i din mad, altså om at vælge noget fra. Økologi handler især om det, vi vælger til. Når vi spiser økologisk, gør vi det også, fordi vi oplever, at det er godt og sundt. Ikke fordi maden har undgået noget, men fordi afgrødernes vækst og trivsel spejler sig i det de indeholder.

Det korte af det lange er, at de grøntsager, bær, frugter, krydderier og krydderurter, vi spiser og har fundet ud af ikke er giftige, er helt nødvendige for vores sundhed. Jo flere af dem vi spiser og drikker, desto flere af de “kærlige beskeder”, de indeholder, får vores kroppe.

Alle opskrifterne i denne bog er lavet med kærlighed en masse i tankerne. Kærlighed, du både kan skænke til dine smagsløg, dit helbred og dine kære. Resultatet er glade stunder ved spisebordet, mere energi, bedre humør, større velvære og mere sundhed. Safterne er glæde og mad, der er medicin, forklædt som himmerigsslurke.

Økologi for dig

Plantens indholdsstoffer er meget påvirkede af, hvordan den vokser, og mønstret er kompliceret. Derfor har der i årevis bølget en diskussion om, hvorvidt økologisk mad er sundere. Og med forskernes øjne er dette en nærmest umulig opgave at bevise. Hvad, vi imidlertid ved, er, at vi som hovedregel kan være sikre på, at økologisk og biodynamisk dyrkede planter har et bedre indhold af næringsstoffer. Uanset hvor vanskeligt, det er at dokumentere, er vi overbeviste om, at den plante, der selv har klaret sig med naturen og den økologiske bondes kloge hjælp har et sundt budskab til vores krop og sjæl.

Økologi, biodynamik og “vildt” er ikke bare et

19 safter

Saftbog_1-67.indd 19

05/09/12 16.32


Saftbog_1-67.indd 20

05/09/12 16.32


Saftmaskiner Maskiner og værktøj Før du går i gang, er det en god idé at have de rigtige maskiner. Smoothies og grønne smoothies, som vi kalder greenies, kan man lave, blot man har en blender eller en stavblender med en lille foodprocessor på. For at lave grøntsagssafter skal man have en juicer. Det kan enten være en centrifugaljuicer eller en slowjuicer.

21 saftmaskiner

Saftbog_1-67.indd 21

05/09/12 16.32


Centrifugaljuicer En centrifugaljuicer river frugter og grøntsager og centrifugerer saften ud af dem. Det er den mest kendte type saftmaskine. Den fås både i billige og dyre modeller. Det vigtigste, du skal se efter, er, at “pulpen”, det vil sige grøntsagsaffaldet, smides ud af et hul i en spand. Hvis din maskine ikke har en kurv til pulpen, skal du nemlig stoppe den ofte for at tømme den. Ulemperne ved centrifugaljuicere er, at de larmer en del, og at denne type juicere, fordi de river og centrifugerer råvarerne så hårdt, ilter væsken, hvilket gør, at fx æblesaft hurtigt bliver brunt. Det går også en smule ud over kvaliteten i mineraler, vitaminer og antioxidanter, men det er stadig gode sager, der kommer ud. En centrifugaljuicer kaldes også for en saftslynge, da den jo rent bogstaveligt talt slynger saften ud af de revne grøntsager og frugter.

Slowjuicer

langsommere end centrifugaljuiceren, får safterne fra slowjuiceren nærmest silkekonsistens. På enkelte slowjuice-maskiner er der forskellige grovhedsgrader på filteret, så du selv kan styre, hvor grov konsistens saften skal have. På den måde kan du med fordel sørge for, at der kommer lidt fibre med i din saft. Hvis juicen fra din slowjuicer bliver lidt for tyk, så kan du sigte den med en fintmasket sigte. En slowjuicer kaldes også for en saftpresser, da grøntsagerne og frugterne bliver most/presset.

Forskelle i smag Juicer lavet på en centrifugaljuicer har en tendens til at være lidt sødere og mildere i smagen, da der ikke kommer helt så mange plantefibre med. Juicer lavet på en slowjuicer har en tendens til at blive skarpere og kraftigere i smagen. Et ingefær-æble-citron-shot på en slowjuicer vil smage stærkere, skarpere og mere bittert, end hvis det er lavet med en centrifugaljuicer.

En slowjuicer kværner råvarerne i stedet for at rive dem. Den kører langsomt, presser væsken forsigtigt og skånsomt, og den larmer ikke. Selvom den er

tip

På madbio.com giver vi tips og tricks om valg af maskiner

Saftbog_1-67.indd 22

05/09/12 16.32


Maskiner til greenies, smoothies og nøddemælk Blender Til greenies og smoothies samt nøddemælk er en blender et must. Selv den billigste blender kan være god nok, men en kraftig motor giver et bedre resultat. Ikke mindst nøddemælk kræver en solid, stærk motor, så nødderne kan findeles rigtigt, og det bliver mælk i stedet for vand med nøddeklumper i. Også greenies fortjener en god maskine, da stilken fra grønkål, bladselleri m.m. kan give lidt udfordringer.

Værktøj Det eneste, du behøver ud over en eller flere maskiner, er et godt skærebræt, en skarp kniv, en urtekniv og et par kander. Et rivejern til skrællen fra citrusfrugter er også en god idé. Laver du mere, end du kan drikke, er det en god idé at have en kande med låg, når du stiller safterne i køleskabet. Og med en termoflaske med skruelåg kan du også tage friskpresset juice med dig. Termoflasken vil holde den kølig i et par timer.

Saftbog_1-67.indd 23

Smarte tricks når du juicer Brug en skål. Stil en skål for tuden på juiceren, og hold skålen lidt på skrå, så saften løber ud i den. På den måde fanger du alle “juicestænkene”, der ellers har tendens til at splatte ud over køkkenbordet. Lad juiceren stå fremme. Det bedste trick til for alvor at komme i gang med at lave safter er at lade maskinen stå fremme. Kommer den til at stå inderst i køkkenskabet eller i kælderen, får du den aldrig brugt! Ryd op i grøntskuffen. Brug det halve kål, du har i overskud, når du har lavet stuvet hvidkål eller resterne fra gæstemad. Med saftmaskinen ved hånden kan du rydde op i en håndevending. Har du et halvt kilo rødbeder og en citron til overs, mangler du kun et snip ingefær og et par æbler for at lave den vildeste styrkedrik.

Holdbarhed De forskellige typer safter, greenies m.m. kan godt holde sig på køl et par dage. Hvis du kommer både saft og skræl af citrusfrugter i, så holder juicen sig allerbedst. Det anbefales naturligvis at indtage sine drikke så friske som muligt. Er der kål eller løg involveret, anbefaler vi at drikke ud med det samme.

05/09/12 16.32


24 varme drikke

Saftbog_1-67.indd 24

05/09/12 16.32


Safter Frugt, grønt og smag Vi var allerede drevne ud i safter, inden vi besluttede at lave denne bog, og under processen er vi blevet endnu mere begejstrede for safternes alsidige univers. For safter og juicer er natur, som er lige til at squeeze til livgivende smag. Tænk på dem som flydende guld. Planterne har fanget solstrålerne for dig, og du får så lov til at drikke dem som et koncentrat. I dette kapitel er der safter for enhver. Vi kommer omkring de fleste frugter og grøntsager. Og finder du ikke en saft med dit specielle ønske, bør der være en beslægtet ingrediens, der kan erstattes til en passende opskrift. Der er lettilgængelige safter og svære safter. I dette kapitel får du en rimelig palet, uden at vi er kørt ud over kanten. Hvis du er nybegynder, kan du starte med de simple råvarer, som du kan få dine børn til at spise rå. Eksempler som gulerod, æble, citron og ingefær er gode for begyndere. De mere eksperimenterende safter finder du i kapitlet Voldsomme safter. Du behøver ikke nødvendigvis interessere dig for eller vide så meget om, hvad de forskellige råvarer indeholder. Som hovedregel har du bedst af at spise lidt af det hele. Kål, rødder, frugter, en del citrusfrugter og det, vi kalder smagsgivere, dvs. ingredienser såsom ingefær og chili, som bruges i små mængder, men som indeholder stor smag. Så er der størst sandsynlighed for, at din krop og dine organer bliver glade. Frugter, grøntsager og smagsgivere har alle sammen forskellige egenskaber, og du kan i leksikonet bagerst i bogen, Sund krop og sunde afgrøder, finde vej til dem, der måske kan gøre en forskel for dig. I leksikonet foreslår vi, hvordan du kan hjælpe dine organer, celler og krop samtidig med at nyde velsmag. God saftenergi.

25 safter

Saftbog_1-67.indd 25

05/09/12 16.32


Gode råd Opbevaring En termokande eller flaske kan ikke blot holde væsker varme, men også kolde. Så hvis du vil have din saft med dig, så du ikke kun kan drikke de gyldne dråber i dit eget køkken, så hæld en ordentlig dram i en termoflaske. Så har du kølig saft til senere på dagen. Du bør sikre dig, at din termoflaske er lavet uden bisphenol A (BPA). Hvis du tænker: Kan saften nu holde sig? Jeg har hørt, at den skal drikkes inden for fem minutter, efter den er presset? Er svaret, ja, saften kan sagtens holde sig. Især hvis du har lavet den med saft og skræl af en citrusfrugt (appelsin, citron eller lime). Citrusfrugter indeholder nemlig C-vitamin, bioflavanoider og æteriske olier fra skrællen (fx limolen), som er naturligt konserverende. Så saft holder sig fint, så længe du drikker den samme dag og holder den kølig. Der er selvfølgelig allerflest næringsstoffer i saften, lige når den kommer ud af saftpresseren eller -centrifrugen. Men er den fem timer gammel og opbevaret køligt og “naturkonserveret”, er den stadigvæk en million gange bedre end sodavand.

Pift smagen op Husk, at smagskombinationer og modsætninger kan fremhæve smagen i den saft, du laver. Du får simpelthen en større smagsoplevelse.

Skrællen af citrusfrugter Appelsinskræl, citronskræl, mandarinskræl, clementinskræl og endda limeskræl kan give saften et ekstra pift. Hvornår bruger du normalt skrællen af citrusfrugter? I desserter, fordi det giver en delikat og parfumeret aromatisk smag. Gør det samme i din saft.

Smagen i den hvide del af skrællen fra citrusfrugter er bitter, og selvom bitterhed fremhæver sødme, skal det bruges med måde. Ved at skære skrællen af citrusfrugten først, fjerner du det hvide fra skrællen, og så kan du nøjes med at bruge selve det søde, saftige frugtkød og den ydre del af skrællen, hvor alle de parfumerede smagsnuancer sidder. Men du kan også komme hele citrusfrugten i juiceren med skrællen og det hvide. Smag dig frem.

Ingefær En smule ingefær kan pifte stort set alle safter op, da ingefær smager stærkt og skarpt. En lille smule vil vække dine smagsløg, hvorimod alt for meget vil bedøve dem (med mindre du er vant til og elsker den brændende fornemmelse, ingefær kan give).

Chili Chili kan også bruges til at løfte smagen af din saft. Chili er jo stærkt, og derfor aktiverer det smagsløgene. Hvis du kommer en meget lille knivspids chili i din saft, vil saften ikke blive uhyrlig stærk, men tværtimod vække dine smagsløg, så du bedre smager alle de andre gode ting, du har kommet i.

Olie En lille sjat god koldpresset olie, af fx oliven, valnød, mandel, hørfrø, hampefrø, hasselnød, avokado eller macadamianød, vil gøre saften en anelse mere fed og cremet. Det gør smagen mere fyldig og kan få nogle safter til at føles som fløjl på tungen. Desuden er nogle af vitaminerner (K-vitamin) og mange af farvepigmenterne i grøntsagerne fedtopløselige, så hvis der kommer en smule olie med i juicen eller smoothien, så optages de bedre.

26 safter

Saftbog_1-67.indd 26

05/09/12 16.32


Kombinationer, der altid fungerer i en saft Rødbede peberrod • • • • •

Start med grønne sager (grøntsager, der er grønne) 2 rødbeder en rød en gul (eller bare røde) Tilføj rodfrugter 1 appelsin eller 2 mandariner Et stykke frugt for sødme 2 pærer Citrusfrugt med skræl for syrlighed g peberrod Ingefær10 for skarphed

1/2 citron

Find den smagsmæssige balance ved at kombinere ovenstående – det virker hver gang! Peberrod og citron køres først igennem saftpresseren. Skræl rødbeder, rødbeder samt I starten kan du tilføje ekstra frugt tilog dinskær smoothie, og når du synes, du kan undvære den resten af ingredienserne i passende størrelser. søde smag, kan du gradvis mindske indholdet af frugt. Kør det igennem saftpresseren.

tip

Hav altid saftpresseren stående fremme – så får du brugt den.

Saftbog_1-67.indd 27

05/09/12 16.32


Gulerod & passionsfrugt

Gulerod & æble

400 g gulerod 7 passionsfrugter 1 æble

400 g gulerod 2 æbler ½ citron 30 g ingefær

Skær passionsfrugterne over på midten, og skrab indholdet ud med en ske. Saftpres indholdet af passionsfrugterne, og fortsæt med æble og gulerod skåret i passende stykker. I denne C-vitaminrige saft kan det være en fordel, hvis du har en slowjuicer, der tager det meste saft og kød med fra frugten. Alternativt kan du juice gulerødderne og blende saften sammen med passionsfrugtkødet, så en del af passionsfrugten ikke lander i pulpbunken.

Start med at køre ingefær og citron igennem saftpresseren. Fortsæt med resten af ingredienserne skåret i passende stykker.

Denne gulerodssaft er en god begyndersaft. Let at lave. Alle kan lide den.

tip

Æble kan erstattes med pære.

Saftbog_1-67.indd 28

05/09/12 16.33


Gulerod & fennikel

Gulerod & Spinat

400 g gulerod 1 fennikel ½ citron

250 g grov spinat, inkl stilke 300 g gulerod 1 æble 1 lime

Skær ingredienserne i passende stykker. Saftpres først citron, og fortsæt dernæst med resten af ingredienserne. Saften her og fennikelsaft generelt kan bruges i mange sammenhænge. Som komponent i dressinger til grøntsager, i kolde supper og som smagsgiver i gryderetter. Prøv at marinere fisk i fenniklens herlige anissmag, og kom evt. fennikelfrø og friske krydderurter i marinaden for ekstra smagsdybde.

Vask spinaten grundigt. Start med at saftpresse lime, og fortsæt med resten af ingredienserne skåret i passende stykker. Det kan ske, at du synes, der kommer meget lidt saft ud af spinatbladene, men smagen er til gengæld ekstremt koncentreret. Det er vigtigt, at du bruger grov spinat og ikke babyspinat.

tip

Kom ½-1 æble eller pære i saften, hvis gulerødderne ikke er søde nok.

tip

Spinat kan erstattes med romainesalat eller den halve mængde persille.

Saftbog_1-67.indd 29

05/09/12 16.33


Saftbog_214-224.indd 224

05/09/12 16.23