Issuu on Google+


Af samme forfatter: RiskĂŚr under overfladen, 2005


ULRIK SASS

Remee People’sPress


Remee © Ulrik Sass & Remee 2010 © Denne udgave: People’sPress 2010 Omslag: Rasmus Funder Forsidefoto: Linda Henriksen/Scanpix Grafisk tilrettelæggelse: Jeanne Laursen & Erling Lynder Tryk: Narayana Press, Gylling ISBN 978-87-7055-757-3 1. udgave, 1. oplag Printed in Denmark 2010

For enkelte illustrationers vedkommende har det ikke været muligt at finde frem til den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt forlaget på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er det sket utilsigtet, og retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret som havde forlaget indhentet tilladelse i forvejen. Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomsten mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige tilladelse er forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. Undtaget heraf er korte uddrag til brug i anmeldelser. People’sPress · Ørstedhus · Vester Farimagsgade 41 · DK-1606 København V www.artpeople.dk


Indhold

01 KAPITEL Et blik for X Factor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 02 KAPITEL En skizofren mor og en ny familie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 03 KAPITEL Malcolm X i Solrød Strand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 04 KAPITEL Lyden af forførelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 05 KAPITEL Mødet med Blachman – og moderskibet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 06 KAPITEL SOS – et glansbillede og en krig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 07 KAPITEL Drama . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 08 KAPITEL Mulighedernes land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 09 KAPITEL Millionær på flugt fra kæresten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 10 KAPITEL Ny energi i Saint-Tropez. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .133 1 1 KAPITEL Superstar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .153 12 KAPITEL En dyr lærestreg – og det optimale sted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .173 13 KAPITEL Fuck dig, Remee . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .193 14 KAPITEL Stein Bagger og jagten på magi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 15 KAPITEL En umulig udfordring? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .221 16 KAPITEL En hemmelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243 17 KAPITEL Afpresning på Bali. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255 18 KAPITEL This Is My Life . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269 19 KAPITEL Integritet og visioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 279 Priser og udvalgt diskografi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 299


E T BL IK FOR X FAC TOR

01 KAPITEL

Et blik for X Factor Langt ude på landet, på vejen mellem Randers og Hadsund, ligger en lille knopskydning af huse inde til den ene side. Gjerlev hedder byen, som har godt 1000 indbyggere – og Danmarks mest internationalt anerkendte musikstudie, Puk Recording Studios. Her indspillede George Michael Faith i 1987, og den imponerende klientliste rummer også berømtheder som Elton John og Depeche Mode. Men denne novemberaften i 2007 står 56 unge og aldeles ukendte sangere over for en udfordring, som for tre af dem kommer til at ændre deres liv på godt og ondt. Dommeren Remee skal sammen med produceren Cutfather over de næste to dage vælge dem, som skal gå videre til det program, som fra februar og de næste mange måneder kommer til at sætte dagsordenen for familien Danmark hver fredag aften. Remee har glædet sig som en lille dreng til at høre den 15-årige Martin Hoberg Hedegaard synge igen efter hans første optræden, som blæste ham bagover. Aftenen inden denne bootcamp har Remee siddet og lyttet til Martins audition igen og igen. Og igen og igen. Og et par gange mere. Hans stemme indeholder både uskyld og inderlighed og en musikalsk glæde. Og så lyder den på én gang både som mand og kvinde, dreng og pige, samtidig med at Martin synger med et naturligt flow og en god rytmik. Han har alt det, der skal til. Nu står han her så for at synge en sang, han ikke selv har valgt. Og det lyder slet ikke godt, synes Remee. Stemmen er ikke længere 7


Remee rørende og unik, men næsten lidt irriterende. Det er som første gang minus 40 procent. Og magien er væk. Remee ved, at han har en tendens til at køre tingene op, når han bliver begejstret. Men har han virkelig taget så meget fejl? Der plejer at være noget om det, når han får de her oplevelser. Men hvorfor så ikke nu? Og efterhånden som deltagerne synger flere sange, går det op for Remee, at det absolut ikke er ligegyldigt, hvad Martin synger. Langtfra. Lige så fantastisk det lyder, når han synger noget, som passer ham, lige så ucharmerende lyder det, når han rammer ved siden af. Og meget usædvanligt er han bedst, når han synger op mod de største solister. En anden af deltagerne, Anis Basim Moujahid, er også bare 15 år og har en personlighed i stemmen, som Remee falder for. Men han har absolut ingen teknik og synger ofte falsk. Når han kommer ind, står han på de mest åndssvage måder og finder på noget nyt i hver sanglinje. Remee morer sig. Og glæder sig til at se ham igen, for her er en, der tør udtrykke følelser, selv om han ikke har fået noget sprog for det endnu – og er helt uforudsigelig. Første optræden går rigtig godt, men næste sang kører skævt. Og så svinger det pludselig fantastisk tredje gang. Laura Arensbak Kjærgaard er noget ældre og indehaver af en imponerende stor stemme. Til gengæld ligner hun en, som slet ikke bekymrer sig om sit udseende. Men Remee er ikke i tvivl, da han på bootcampens anden dag står og skal vælge mellem Hannah, Martin, Laura, Sebastian og Basim. Han har valgt sine tre – og Laura og Basim er iblandt, foruden selvfølgelig Martin. Lige indtil han hører, hvad tv-folkene siger. Repræsentanten for Freemantel, det engelske selskab, som ejer rettighederne til X Factor, er meget imod at han vælger både Martin og Basim, som begge er 15 år. Det har man ikke gode erfarin8


E T BL IK FOR X FAC TOR

ger med fra England, hvor showet har kørt siden 2004. Derfor bør Basim droppes. Det danske produktionsselskab Blue havde en anden indvending, for Laura gør sig ikke godt nok på tv. Hun virkede for klodset – og bør droppes. Remee kommer pludselig i vildrede og tænker tingene igennem igen. Det er tv-folk, så de kender mediet og ved, hvad der virker. Han går ind i sig selv og mærker efter en gang mere: De to andre deltagere synger godt, men de er også forudsigelige og rører ham ikke på samme måde. Han har oplevet X Factor i England – har blandt andet lavet en titelsang til showet – og grubler over, hvordan han kan knække koden. For ham er det også et spørgsmål om helheden. Om at finde tre typer, som er så forskellige, at de taler til hver sin del af publikum og på den måde supplerer hinanden. X Factor handler om det ubeskrivelige andet, som gør en forskel. Det er ikke et radioshow, hvor deltagerne bliver bedømt udelukkende på lyden, men et tv-show, hvor det også handler om, hvordan sangeren opleves visuelt og personlighedsmæssigt. Det afgørende er, hvilken historie man fortæller med sine artister. Laura, Basim og Martin supplerer hinanden perfekt. Laura, som forandrer sig, er en god klassisk fortælling. Og når han nu har fået chancen som dommer, hvorfor så ikke bruge den til noget? Hvorfor ikke netop give en ung fyr som Basim chancen? Han står fast på sine valg, og sådan bliver det. Martin og Laura kommer som bekendt til at stå over for hinanden i finalen senere. Basim ryger ud, men først i kvartfinalen, og han får senere guld for sin første plade, Alt det jeg ville have sagt. ”For mig var Martin og Basim ikke 15 år på samme måde. Den ene var 80 år samtidig med, at han var 15. Og den anden var talentmæssigt 60 år. Det var nogle helt forskellige typer og derfor også to meget forskellige musikalske historier, som ikke lappede ind over hinanden,” siger Remee. 9


Remee ”Når jeg nu havde fået muligheden, var det vigtigt for mig at bruge den til noget, som ikke gav sig selv. Og jeg ville gerne give chancen til én som Basim, som ellers ikke ville have fået den, for at få noget til at ske, som ingen andre havde set. Lykkes du med det, kan du måske også motivere nogle af dem, som ser på, til at tro mere på, at de selv kan lykkes – og at andre omkring dem kan noget. Få dem til at tro på egne særheder og forskelligheder og andres potentiale.” ”Basim var meget selvstændig allerede der. Han havde en meget powerfuld viljestyrke og en charme og fandenivoldskhed på trods af sine totale tekniske mangler. Til gengæld blev jeg rørt, når han ramte. Han turde græde, og han turde udtrykke sig – han havde bare ikke lært det endnu. Og så rykkede han sig trods alt lidt, hver gang han kom ind gennem døren. Og jeg kunne mærke, at hvis man kunne tøjle det og vælge de rigtige sange til ham og skabe den rigtige historie, så kunne han godt lykkes. Jeg har altid ment, at der manglede en indvandrer, som blev et hit – men ikke på indvandrerpræmisser. Han skulle ikke være dansker eller præmieperker eller en dygtig perker, men han skulle være et hit, fordi han bare connectede med folk og talte til dem. Fordi han kunne se folk i øjnene og udtrykke noget, vi ikke umiddelbart kan. Og dér stod han så,” siger Remee. Derfor skulle sangvalget også være helt rigtigt. Ikke R&B eller hiphop, men altid danske sange, som var alt andet end stereotype for en indvandrerdreng. Når de andre sang engelske hits, sang Basim for eksempel ”Du kan gøre hvad du vil”. En sang, sunget af en ikke udpræget dygtig sanger, men en rørende sang. ”Basim kunne udtrykke sig meget stærkt. Han rystede for eksempel, og det var stærkt i forhold til danske børn, som er så kontrollerede og velopdragne. Han spillede det hele ud som den vildeste skuespiller, fordi han kommunikerede så anderledes. Det gjorde også, at der er blevet skabt en fantastisk connection 10


E T BL IK FOR X FAC TOR

mellem Basim og hans fans, og den er på lige så højt blus i dag, fordi der kun er én Basim,” siger Remee. Med Laura vælger Remee en anden strategi. Her var idéen at begynde med de store ballader. Det var der et kæmpe marked for – og dermed også en stor gennemslagskraft for hende, fordi hun kunne synge sangene med en anden pondus end dem, som sang dem originalt, på grund af hendes store og voluminøse stemme. Det ville definere hendes del af seermarkedet, for det var der ingen andre, som kunne gøre, mente Remee. ”Jeg fortalte hende, at vi startede med de store ting for så langsomt at gøre det mere inderligt. Og hendes magiske punkt kom med ”Du er”. Det har altid irriteret mig, at den sang gik i dobbelt tempo i omkvædet, så jeg lavede den lidt om, og så blev det til den mest inderlige optræden i X Factor det år, synes jeg. Hun stod som en svane og sang så smukt og inderligt. Meget rørende,” siger Remee. Med Martin var strategien, at han konsekvent sang op mod verdens største solister: Fredy Mercury, Stevie Wonder, Michael Jackson, George Michael og Elvis. ”Det kunne han – og det var næsten kun det, han kunne. Han kunne synge, så man næsten glemte originalen. Hans version var så troværdig, at man næsten kunne tro, at det var ham, som havde skrevet den.” Remee gjorde meget ud af at fortælle sine tre solister, hvor de stod i forhold til hinanden, så de forstod, at de ikke var konkurrenter og kæmpede mod hinanden. Men at de udfyldte hver deres farve på paletten, og at de derfor var en uundværlig del af en treenighed. ”Det gjorde, at de havde hinanden at støtte sig til undervejs og kom til at udgøre en ekstrem stærk enhed. Laura trænede stemme med drengene, og Martin hjalp Basim med at intonere og synge en stemme. De var ikke bange for at støtte hinanden. Og de fulgtes ad hele vejen til finalen.” 11


Remee Martin vandt en pladekontrakt med Sony BMG, og med den kæmpe interesse, der var for showet, da det sluttede, behøvede man ikke at være pr-geni for at se, at her lå et stor salg og ventede. Martins plade solgte også fremragende. Det unge publikum downloadede singlen ”The 1” 15.000 gange på en uge og gjorde sangen til den hurtigst sælgende platinsingle i danmarkshistorien. Den kom dagen efter finalen i slutningen af marts. Hans album kom i maj. Peter Stenbæk – manden bag det visuelle udtryk for Aqua og Polle fra Snave – instruerede en musikvideo til albummet – og det var så det. Alligevel indbragte pladen dobbelt platin på bare to uger. Til gengæld blev albummet også et eksempel på den kynisme, der er i pladebranchen. Den hidtil meget positive presse var pludselig begyndt at skrive negativt om den ellers så jordnære dreng. Og nærmest på toppen af sin popularitet – en stjernestatus, der resulterede i, at han blev den bedst sælgende danske artist i 2008 med 91.000 albummer – lukkede pladeselskabet pludselig al luften ud af ballonen Martin, så han landede med et brag, helt nede på jorden igen. Farvel. Ingen plade nummer to, som der ikke vil være mediedækning på og derfor heller ikke så meget salg i. Var det ansvarligt over for en 15-årig? Var det en adfærd, Danmarks Radio bifaldt? Åbenbart, for førstepræmien til næste års konkurrence var stadig en pladekontrakt med Sony BMG. X Factor-vinderen fik sparket næsten samtidig med, at en ny stor, flot bog om Martin, lavet af Maya Albana, kom på gaden. Her kunne man ellers læse i et interview, at pladeselskabets produktchef, Karina Foss Fen aldrig kunne finde på ”at lave en Jon” – altså lade Martin i stikken efter konkurrencen, sådan som det udefra betragtet var sket for Popstar-vinderen Jon. Bruddet blev holdt hemmeligt i begyndelsen, men til sidst blev det kendt i en større offentlighed. Men hvad skete der egentlig? 12


E T BL IK FOR X FAC TOR

Det var umuligt at finde ud af i de interviews, som kom ud bagefter. Men der er i hvert fald to forklaringer på, hvorfor det gik skævt mellem Martin og Sony. Den ene handler om forholdet til pressen, den anden handler om Remee. Og de hænger sammen. Remee blev også opdaget som 15-årig. Han har oplevet gode og dårlige sider af pladebranchen og er ikke specielt begejstret for, hvad han har mødt. Han har set unge blive udnyttet og smidt væk, han har oplevet selv at blive snydt og set, hvordan en hurtig gevinst ofte bliver foretrukket frem for at investere i en mere holdbar og langsigtet løsning. Han har også oplevet gode ting, men efterhånden ved han ret præcist, hvad han synes er bedst. Og han ved også, at musikbranchen ikke er større, end at man møder folk igen og igen. Derfor vil han gerne hjælpe Martin til at styre uden om de værste faldgruber. Remee synes nærmest, det er modstridende, at han skal give slip på Martin – en kunstner, han havde været med til at bygge op og udvikle gennem et halvt år og nu må lade andre føre videre. Men sådan er kontrakten. Manden, som er musikansvarlig i X Factor, Anders Hansen, er også ham, der skal styre Martins plade. Han er A&R, som det hedder i fagsproget. Det står for ”Artist and Repertoire” og betyder, at det er ham, som har ansvaret for at finde de sange, artisten – i dette tilfælde Martin – skal synge. Og Sony har en plan for, hvornår Martins album skal være færdigt og ude i butikkerne. Der må ikke gå for lang tid. Remee er ikke enig. Han ved, at der er eksempler fra udlandet, hvor man har ventet længe med at udsende en plade, og det har fungeret rigtig godt. Men der er ikke noget at gøre. Det skal gå hurtigt. Han tager Martin med i Delta Lab-studiet på Nørrebro hos kollega13


Remee en Thomas Troelsen, hvor de indspiller en stribe sange – og Martin morer sig. Thomas kommer klokken syv om morgenen, Remee omkring halv elleve. Og så har han ofte lige skrevet et nummer – som Thomas så producerer. ”Remee er et meget opmuntrende menneske – det er helt vildt. Meget positiv – det var fedt at opleve. Vi snakkede lidt om, hvad vi skulle lave, men den måde, jeg gerne ville synge på, syntes Remee bare var fantastisk – og det var fedt. Jeg sang, som jeg plejede, og så kom Remee med sangene lidt efter lidt, og det var pissefedt. Og ret vildt, at han kunne det,” siger Martin, som oplevede det som en stor udfordring at skulle udtrykke alt gennem sin sang, nu hvor tvkameraerne var slukket. De 12 numre på albummet blev valgt ud fra et større udbud, men det endte med, at Thomas Troelsen og Remee producerede syv af de 12, mens de resterende fem kom fra det svenske producerteam 12Bit. ”Jeg synes, selve pladeforløbet var et fedt forløb – også selv om det gik meget hurtigt. Det handlede meget om, hvad Thomas Troelsen, Remee og jeg syntes var fedt – og ikke hvad andre syntes kunne være fedt. Og så lavede vi det. Men jeg havde det også fint med Anders Hansen – han fungerede super fedt. Og Remee skulle jo ikke bestemme det hele. Så alt i alt synes jeg faktisk, det var nogle fede sange, vi fik lavet. Og i bund og grund virkede det, for jeg blev den bedst sælgende danske artist i 2008.” Martin havde altså en god oplevelse, da han indspillede sit album. Men bagefter begyndte problemerne for alvor. Under X Factor oplevede Martin aldrig andet end en positiv presse. DR havde bedt Signe Sehested Lund passe på de ni finalister i forhold til pressen. Hun har selv en fortid i musikbranchen, blandt andet som skandinavisk pressechef for Mega Records, og kender mange af de journalister, som skriver om underholdningsstoffet, både på formiddagsaviserne og i sladderbladene. Hun kender reglerne og ved, hvad de vil have – og hvordan man drejer en negativ historie til noget positivt eller begrænser skaderne mest muligt. Hun 14


E T BL IK FOR X FAC TOR

ved, at man altid ringer tilbage – det er regel nummer et – for selv at få indflydelse, som for eksempel at stoppe det, som er pure opspind. Efter X Factor overgår ansvaret for Martin til Sony. Og lige så umærkeligt begynder de negative historier at dukke op – i Se og Hør og Ekstra Bladet. Først lige før hans album kommer på gaden, og i særlig grad efter. Det ligner umiddelbart den gode gamle jantelov – du skal ikke tro, du er noget. Martin svigter vennerne, skriver Se og Hør for eksempel – ”en kilde” fortæller, at X Factor-vinderen er blevet højrøvet og kun tænker på sig selv. En anden historie handler om, at Martin er blevet reddet af sin mor til en koncert – han skulle angiveligt være sprunget om i bagagerummet og være blevet kørt væk. Den slags irriterer Martin enormt – for noget af det er rent opspind. Og han savner Signes styring. Sony har valgt at bygge op til pladen ved som altid at holde artisten ude af medierne for på den måde at skabe noget forventning. Men det virker ikke rigtig med Martin. Irritationen bliver ikke mindre af, at hans ven fra X Factor, Basim, ikke får negativ presse. Han er i stald hos Remee&Friends, hvor Signe sidder med ansvaret. Så det er altså ikke nødvendigvis janteloven, som er på spil, men snarere manglende pressestyring. Martin skal også have en manager, som kan varetage hans interesser. Sony tilbyder ham en manager – en sød ung kvinde, som ikke har prøvet at være manager før, og er en god bekendt af selskabet. Det drøfter han blandt andet med Remee, som ikke mener, det er en god idé, at hans manager er hyret af pladeselskabet. En manager skal udelukkende tænke på, hvad der er bedst for artisten. Og skal Martin kritikløst være reklamesøjle for alle mulige og umulige produkter, som forskellige firmaer gerne vil have afsat til et ungt publikum? 15


Remee Martin beslutter sig for, at han også vil ind under selskabet Remee&Friends, hvor Basim og Laura allerede er. Så bliver Remee hans manager, og Signe styrer igen pressearbejdet. Men den beslutning bliver begyndelsen til enden, for nu begynder en opslidende magtkamp mellem Remee og Sony på stort set alle niveauer. Hvorfor er Martins hjemmeside ikke i orden? Hvor lang tid skal man vente, før der kommer en single? Hvor mange singler skal der komme? Hvorfor laver man kun én musikvideo? Hvilke planer har selskabet lagt, så al luften ikke går ud af fænomenet Martin i forbindelse med pladen? Hvordan har man sørget for, at der er noget at arbejde videre med – en plan for den næste plade? Remee mener, at Sony er godt i gang med at smide alt væk. Sony er på den anden side godt trætte af, at Remee blander sig og stiller krav. Pladeselskabet forsøger gennem et møde med Martins forældre at få kørt Remee ud på et sidespor. For med pladeselskabet i det ene hjørne og Remee i det andet ender det ofte med at blive Martins forældre, som træffer den endelige beslutning. Sony forsøger også at dæmpe Remees engagement ved at betone, at han skal være forberedt på en større presseskandale, hvis det kommer frem, at han nu arbejder med Martin. Sådan opfatter han det i hvert fald selv. Hvorfor forstår han ikke helt, men forløbet med X Factor har vist, at der ikke skal meget til for at havne på forsiden af Ekstra Bladet og B.T. Nogle gange virker det på Remee, som om Sony bevidst forsøger at gå uden om Martins management, for eksempel ved at lave presseaftaler for Martin ved at ringe og spørge Martin selv uden om Signe, som ellers netop skal styre det. En enkelt gang går et interview også i vasken på grund af en kommunikationsfejl. Alt imens Martin bliver mere og mere irriteret, fordi han frygter at komme i ”bad standing” hos de journalister, som bliver brændt af. 16


E T BL IK FOR X FAC TOR

”Sony lavede mange gode ting og var også meget dygtige. De har et godt humør, og vi havde en pissegod tid. Og når vi var ude, og det gjaldt musikken, så var det bare det fedeste tidspunkt. De sørgede også godt for mig og hentede mig og sørgede for, at jeg kom til tiden. Jeg havde et godt forhold til alle på Sony. Men jeg blev bare træt af at mærke, at pressen blev mere og mere sur på mig. Folk fik et helt forkert indtryk af, hvem jeg var, og hvad jeg lavede. Og selv om alle havde skrevet, at jeg blev den nye popstjerne, så vendte alle bare ryggen til pladen, da den udkom. Og det var pisseirriterende at se. Det virkede, som om pressen jordede mig, fordi Sony ikke kommunikerede ordentligt med dem,” siger Martin. Det ender med et brud med Sony, netop som Martins turné går i gang. Remee tager kort efter hjem til Martin og hans mor og far for at snakke fremtid. ”Hvis jeg udelukkende lavede musik for at tjene penge, så havde jeg ikke fokuseret på Basim og Martin. Jeg vil bare gerne have, at Martin får en karriere inden for det her, fordi han er noget særligt,” siger Remee. Og til Martin betoner han, at det ikke er sikkert, at han skal blive ved med at være i stald hos ham – det afhænger helt af, hvad der er bedst for hans karriere. Men han skal nok hjælpe til. ”Og for mig viste det, hvordan Remee er. Han ved bare, hvad han kan skabe ud af mig. Og det er en fed måde at sige det på,” siger Martin. Da første sæson er forbi, ser Remee tilbage på forløbet og de forhold, som fik tingene til at køre skævt. ”Der er et indbygget problem i X Factor herhjemme – at du sidder og udvikler noget over et halvt år, og lige så snart det topper, skal du give det videre til nogle, som beviseligt ikke har nær de samme kompetencer til at fortsætte det. De kan godt putte det ind i en skabelon og køre en god markedsføringskampagne – det var pladeselskabet også gode til med Martin. De fik eksekveret nogle rigtig store opgaver i blandt andet Tivoli, og det fungerede. Alt det andet skulle de bare ikke have haft noget at gøre med.” 17


Remee ”Der er ingen i forløbet, som har villet Martin det dårligt, det er bare et spørgsmål om, hvordan man anskuer det. Det var et problem, at man lukkede ned for al presse, så journalisterne ikke kunne komme i nærheden af ham. Det er det, man normalt gør med artister – at man siger: Nu skal vi holde magien og trykket, så vi ikke brænder krudtet af, inden pladen kommer. Men det kan man ikke med X Factor, for Martin var også skabt af pressen. Og her havde mange den følelse, at han pludselig blev hevet ud af hænderne på dem. Og deres frustrationer over det gik så ud over ham. Det var det, der psykologisk skete med pressen – de blev gale på projektet Martin og hans pladeselskab. Men det gik ud over ham.” ”Samtidig havde vi også nogle helt forskellige strategiske opfattelser af, hvad vi skulle lave. Og hvis man ikke er enige, er der nogle, som bliver nødt til at bestemme, ellers kører det i 20 forskellige retninger. Der er ikke nogen, som i princippet har villet Martin det dårligt – men der er nogle, som har haft et langt og et kort perspektiv. Jeg har troet på Martin som en ægte person og en ægte artist, som skulle tænkes langsigtet. Han havde et kæmpe potentiale, og jeg var ikke interesseret i, at pladen skulle komme allerede to måneder efter finalen. Ved at vente og lave pladen ordentligt havde man måske solgt 30.000 mindre. Til gengæld ville der så have været 70.000, som også købte den næste.” ”Jeg har tænkt lige så kortsigtet i min egen karriere på et tidspunkt, fordi jeg har været usikker og gerne ville have succes. Men jeg ser det som min mission i resten af min karriere at lave langsigtede ting, som bliver til noget og har holdbarhed. Jeg tror, pladeselskabet bare så det som en ting, der skulle skydes af efter et tv-show. Men Martin er noget helt specielt,” siger Remee. ”Han skal stille og roligt have lov til at bygge det op. Han er ikke særlig gammel, og det tager den tid, det tager – men så kommer det også.” Lina Rafn, som var dommer i X Factor, da Martin vandt, fulgte sagen på sidelinjen. Hun lægger ikke skjul på, at hun synes, Sony bærer en 18


E T BL IK FOR X FAC TOR

stor del af ansvaret for Martins nedtur efter pladen. Men har også en forklaring på, hvorfor det gik sådan. Hun siger: ”Den måde, Martin er blevet behandlet på, har også noget med Remee at gøre. For Remee kan ikke gå på kompromis, hvis han ved, at det, som er bedst at gøre, er noget andet end det, de andre vil gøre. Og det er en del af årsagen til, at Martin ikke længere er på Sony. De blev trætte af de kampe med Remee.” Hun er sikker på, at Martin ville være blevet hos Sony og kunne have udgivet plade nummer to, hvis Remee havde været mere kompromissøgende. Til gengæld kan det også sagtens være det rigtige, som skete – at give Martin tid og rum til at lave en ny plade på sine egne præmisser. ”Jeg er 100 procent sikker på, at hvis Remee havde fået lov til at lave den plade fra A til Z, så var det blevet en bedre plade. Og hvis han havde fået lov til at køre forløbet, som han ville, så var det gået Martin bedre. Men der var bare nogle andre interesser, som arbejdede i en anden retning. Hvis Sony havde fået deres vilje, havde det nok også fungeret, bare ikke nær så godt. Nu kom det ikke rigtig til at fungere, fordi begge parter holdt på sit.” ”Forstå mig ret. Jeg er enig med Remee, men han er så kompromisløs, at han ikke kan bøje sig og sige: Nu får vi det til at fungere – ikke optimalt, men godt. Det kan han ikke. Det skal være det bedste. Det skal være helt deroppe, hvis det kan – og ikke lidt længere nede.” ”Sony har på nogle måder opført sig inkompetent i den her sag. Jeg er bare ikke så kompromisløs som Remee. Nogle gange er det bedre, at det bare fungerer på må og få frem for, at det slet ikke fungerer, synes jeg. Sådan har han det ikke.” Kompromisløshed i jagten efter det bedste – og et unikt øje for at spotte talent og få det til at skinne. Velkommen til Remees verden.

19


Remee

20


EN SKIZOFR E N MOR OG E N NY FAMIL IE

02 KAPITEL

En skizofren mor og en ny familie Frederiksberg Hospital, fredag den 8. november 1974. Remee kender datoen, men ikke tidspunktet for sin fødsel. Og så ved han, at hans mor har malet hele sin lejlighed over med afrikanske tegn, fordi hun mener, at hun venter sig en stor afrikansk kongesøn. Moderen, som er korrespondent, kommer fra Danmark, og faderen er fra Guyana på kanten til Caribien. Men den afrikanske drøm vokser alligevel med under graviditeten, som ender i en velskabt dreng – Mikkel Johan Imer, som han senere kommer til at hedde. Mor og søn lever sammen i godt seks måneder, så afleverer hun ham på en politistation. Hun kæmper med skizofreni – en sygdom, som bryder ud under graviditeten og gør, at hun i perioder ikke kan skelne virkeligheden fra sine egne forestillinger, og hvor daglige rutiner kan blive aldeles uinteressante. Det er ikke de bedste forudsætninger for at være en god mor, men Remees mor har trods alt så meget sund fornuft, at hun får andre til at passe barnet. Remees far er ikke interesseret – dertil er hans private situation for kompliceret. Jersie Strand, 1975. Inde bag hækken i den brunstensfarvede vinkelvilla på Lyngagervej har den 34-årige specialpædagog Jette og den jævnaldrende reklamemand Mogens Sigvardt længe talt om at få et plejebarn, nu hvor deres egne børn næsten er voksne. Flere plejebørn har været på tale, uden at det er blevet til noget, 21


Remee men det ændrer sig, da børnenes kusine en dag kommer og fortæller om en lille og charmerende mulatdreng, som bor på spædbørnshjemmet i Skodsborg, hvor hun arbejder. I maj tager familien derfor turen til Skodsborg, hvor børnehjemmet ligger ved Strandvejen, smukt ned til vandet. Stedet virker mere som en gammel herskabsvilla end en institution, og stedets varme forplanter sig også til familien Sigvardt, da de ser den syv måneder gamle dreng første gang: De er solgt. De besøger drengen de næste fire måneder, kommer igennem forskellige test og hører om drengens opvækst: At de skal være opmærksomme, for moderen lider af skizofreni, men at der ellers er tale om en lille dreng, som blev afleveret i sund og velplejet tilstand. Uden tegn på omsorgssvigt. Han bliver passet af en ældre dame, som stråler af glæde, og familien Sigvardt hæfter sig i det hele taget ved trygheden, og at børnene ser ud til at trives og blive passet godt. De kommer en gang om ugen og møder hver gang den lille mulatdreng inde i husets dagligstue. Og så endelig i oktober, kort før den lille Mikkel fylder et år, flytter han ind i sit nye hjem i Jersie Strand og bor nu pludselig sammen med en ny storebror og storesøster. Heidi Sigvardt på 16 år elsker sin nuttede lillebror med det samme. Hans charme får bekymringerne, om han nu ikke vil blive lidt besværlig, til at forsvinde. Mikkel får en særlig plads i hendes hjerte, og hun kommer til at tage sig meget af sin nye lillebror. Men hun er ikke den eneste, som er begejstret. Familien har det sjovt og hygger sig med den lille fyr og slås nærmest om at få lov til at bade ham og lege med ham. Mikkel bliver hurtigt det nye midtpunkt. Med ét slag har familien fået et fantastisk nyt indhold – og Mikkel en ny familie, der accepterer ham som deres egen. ”Jeg husker min barndom – specielt med min mor, storesøster og storebror – som god og fyldt med super meget kærlighed. Børn interesserede vist aldrig rigtig min far, tror jeg. Men mine ønsker blev altid imødekommet, og der var altid meget opmærksomhed 22


Remee af Ulrik Sass