Issuu on Google+

Psykiatrisk sygepleje

Niels Buus (red.)

Psykiatrisk sygepleje

dansk sygeplejeråd · nyt nordisk forlag arnold busck

Mørk serie: Bund 45%


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 2 SESS: 54 OUTPUT: Thu Jun 25 13:24:34 2009 SUM: 042B3C83 /first/nnf/ODT2/529_Psykiatrisk_sygepleje/Materie

Udgivet af Dansk Sygeplejer책d i samarbejde med Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 3 SESS: 54 OUTPUT: Thu Jun 25 13:24:34 2009 SUM: 0EEE2CBA /first/nnf/ODT2/529_Psykiatrisk_sygepleje/Materie

Psykiatrisk sygepleje Redaktion: Niels Buus Med bidrag af: Phil Barker, Lene Lauge Berring, Poppy Buchanan-Barker, Niels Buus, Patrick Callaghan, Poul Crawford, Catherine Gamble, Lisbeth Hybholt, Thomas Iversen, Bengt Karlsson, Linda Kragelund, Niels Henrik Krause-Jensen, Lars B. Merinder, Dorthe Mundbjerg, Rachel Perkins, Julie Repper, Jens Rye-Andersen, Jaakko Seikkula, Alan Simpson, Nelli Øvre Sørensen, Gary Winship, Jørgen Aagaard

da ns k s y g e pl e je råd c nyt nord isk f orl ag arnol d b usc k


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 4 SESS: 57 OUTPUT: Thu Jun 25 13:24:34 2009 SUM: 261F4727 /first/nnf/ODT2/529_Psykiatrisk_sygepleje/Materie

Psykiatrisk sygepleje 1. udgave © Dansk Sygeplejeråd 2009 Redaktion: Post.doc., ph.d., cand.cur. Niels Buus Forlagsredaktion: An-Magritt Erdal Oversættelse af kapitel 3, 4, 8, 9, 10, 14, 15 og 16: Niels Buus og Maureen Elizabeth Buus Layout: Carl-H. K. Zakrisson/Polytype Sats: BookPartnerMedia Omslag: Carl-H. K. Zakrisson/Polytype Tegninger: Birgitte Lerche/Lerches Tegnestue Forsideillustrationer: Maleri: Marie Heiberg. Foto venligst stillet til rådighed af Museet, Psykiatrisk Hospital i Århus Foto, vand: Niels Buus Foto, kaffekop: Scanpix/Masterfile Illustration s. 20-21: © Scanpix Danmark/Thomas Bertelsen Illustration s. 142-43: © Scanpix Danmark/Curt Carnemark Illustration s. 232-33: © Scanpix Danmark/Ulrik Pedersen Skrift: Swift/Kievit Papir: Profimat 90 g Trykt hos Aka Print ISBN: 978-87-17-03975-9 Printet in Denmark 2009

Mangfoldiggørelse af indholdet af denne bog eller dele deraf er i henhold til gældende dansk lov ikke tilladt uden forudgående aftale med forlaget. Dette forbud omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig trykning, duplikering, fotokopiering, båndindspilning, elektronisk lagring m.m. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Landemærket 11, 5. sal 1119 Købehnavn K nnf@nytnordiskforlag.dk www.nytnordiskforlag.dk


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 5 SESS: 54 OUTPUT: Thu Jun 25 13:24:34 2009 SUM: 6CF16632 /first/nnf/ODT2/529_Psykiatrisk_sygepleje/Materie

Oversigt Indhold 13 Forord 13 Om forfatterne 17

DEL I Grundlaget for praksis: Sygeplejersker og deres vilkår 21 1 Sygeplejersker i psykiatrien 23 2 Sygeplejestuderende i psykiatrien: forventninger, oplevelser og læring 43 3 Tværfagligt teamwork i psykiatrien 64 4 Evidensbaseret praksis i psykiatrien 78 5 Lovgivning, etik og moralsk beslutningstagning i psykiatrien 95 6 Perspektiver på magt 122

DEL II Patientperspektivet og kliniske vurderinger 143 7 Pasienterfaringer som kunnskapsgrunnlag i psykiatrisk sykepleie 145 8 Recovery og social inklusion 165 9 Assessment i psykiatrisk sygepleje 187 10 En søgen efter personen: tidal-modellen og holistisk assessment 212

DEL III 11 12 13 14 15 16 17

Specifikke interventioner i særlige situationer 233 Psykisk førstehjælp 235 Sygeplejefaglige interventioner i opkørte situationer 260 Miljøterapi i behandlingspsykiatrien 281 Psykosociale interventioner 310 Gruppeterapeutiske tilgange i sygeplejen 333 Åbne dialoger 348 Psykoedukation 364

Register 383


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 6 SESS: 54 OUTPUT: Thu Jun 25 13:24:34 2009 SUM: 0157E75B /first/nnf/ODT2/529_Psykiatrisk_sygepleje/Materie


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 7 SESS: 54 OUTPUT: Thu Jun 25 13:24:34 2009 SUM: 940E5560 /first/nnf/ODT2/529_Psykiatrisk_sygepleje/Materie

Indhold Oversigt 13 Forord 13 Om forfatterne 17

DEL I

Grundlaget for praksis: Sygeplejersker og deres vilkår 21 n iel s b u u s

1.

Sygeplejersker i psykiatrien 23 Sygeplejersker får plads i psykiatrien 24 Psykoanalytisk teori forandrer selvforståelsen 27 Et stigende fokus på patientens oplevelser 31 Perspektiver på psykiatrisk sygepleje og nutidige trends 36 Afslutning 40 refe r e nc e r 40 l in d a k r a g e l u n d o g n i e l s b u u s

2. Sygeplejestuderende i psykiatrien: forventninger, oplevelser og læring 43 Sygeplejestuderendes usikkerhed i psykiatrien 44 Sygeplejestuderendes fordomme om psykiatrisk sygepleje og sindssygdom 44 Usikkerhed omkring klinisk arbejde 46 Sygeplejestuderendes læreprocesser 48 En model for læreprocesser 48 Disjuncture 48 Indhold i læreprocesserne 53 Vejledning i at bruge læreprocesmodellen i praksis 56

Brug af læreprocesmodellen i praksis – eksempel 58 Afslutning 60 r ef er en cer 62

a l a n s i mp s o n o g n i e l s b u u s

3. Tværfagligt teamwork i psykiatrien 64 Det forventede udbytte af teamwork 65 Integrerede og fragmenterede team 66 Problemer i tværfagligt teamwork 68 Struktur og procedurer 70 Uheldige konsekvenser af tværfagligt teamwork 73 Udvikling af tværfaglig viden og evner 74 Afslutning 75 r ef er en cer 76

patrick callaghan og paul crawford

4. Evidensbaseret praksis i psykiatrien 78 Karakteristika ved evidensbaseret psykiatrisk sygepleje 78 Evaluering af publiceret evidens 80 Evaluering af evidensbaseret kvantitativ forskning 81 Evaluering af evidens fra forskning med anvendelse af kvalitative metoder 82 Muligheder og hindringer for evidensbaseret psykiatrisk sygepleje 83 Spredning og implementering 84 Eksempel på hvordan evidens undersøges 85 Søgestrategi 85 Motion i psykiatrisk sygepleje 90 Afslutning 92 r ef er en cer 92


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 8 SESS: 54 OUTPUT: Thu Jun 25 13:24:34 2009 SUM: ADF9FE65 /first/nnf/ODT2/529_Psykiatrisk_sygepleje/Materie

8

PSYKIATRISK SYGEPLEJE

n iel s k r a u s e - j e n s e n , j e n s r ye- an d e r s e n og n i e l s b u u s

5. Lovgivning, etik og moralsk beslutningstagning i psykiatrien 95 Psykiatriloven 96 Frihedsberøvelse 98 Tvangsbehandling 101 Etik og moral i psykiatrisk praksis 102 Magt og asymmetri – vilkår for den etiske refleksion 103 Etiske problemer og dilemmaer i praksis: autonomi, værdighed og integritet 104 Klassiske etiske positioner og argumentationsformer 108 Etiske principper og eftertænksomhed i praksis 113 Moralsk beslutningstagning blandt psykiatriske sygeplejersker 115 Moral Sensitivity 115 Afslutning 120 refere nc e r 120

n e l l i ø v r e s ør e n s e n

6. Perspektiver på magt 122 Magtbegrebets perspektiver 122 Det interpersonelle perspektiv 123 Institutionelle krænkelser af personligheden 124 Viden og magt 125 Selvstyrende subjekter 126 Det institutionelle perspektiv 127 Totale institutioner 128 Magt som en produktiv virksomhed 129 At forme og styre subjekter 129 Panoptisk disciplineringsprincip 130 Ikke-disciplinære rum 131 Inddeling og opdelingsprincipper 133 Opdeling af tid og rum 134 Det politiske perspektiv 134 Den danske magtudredning 135 Kontrol med borgernes sundhed 136

Spændingsfelt mellem centralisering og individualisering 137 Statens regler og institutioners praksis 137 Subjekter af en særlig slags 138 Kontrakt som politisk etisk frihedsprojekt 138 Afslutning 139 r ef er en cer 140

DEL II

Patientperspektivet og kliniske vurderinger 143 bengt karlsson

7. Pasienterfaringer som kunnskapsgrunnlag i psykiatrisk sykepleie 145 Bakgrunn 145 Kunnskap og erfaring 146 Snakk om det – om å utforske erfaringsbasert pasientkunnskap 148 Erfaringsbasert pasientkunnnskap; om å lete i pasienters livsverden 150 Erfaringer med å oppleve mani 151 Kontroll og stemninger 151 Vitalitet og tomhet 153 Erfaringer med å være pasient 154 Beskyttelse og integritetskrenkelser 154 Lindrende og lidende omsorg 156 Kunnskapsdannelse med utgangspunkt i pasienters erfaringer 157 Kliniske implikasjoner 159 Møtet 159 Relasjonen 160 Samtalen 161 Livsbruset 162 r ef er en cer 164


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 9 SESS: 54 OUTPUT: Thu Jun 25 13:24:34 2009 SUM: CC25C1A1 /first/nnf/ODT2/529_Psykiatrisk_sygepleje/Materie

INDHOLD

julie repper og rachel perkins

8. Recovery og social inklusion 165 Sindslidendes udfordringer 166 Principper for recovery og social inklusion 168 Recovery drejer sig om hele liv – ikke blot symptomer 168 Recovery handler om vækst 169 Recovery – en kontinuerlig rejse 170 Recovery er ikke afhængig af professionel intervention 171 I recovery bruges flere forskellige teorier om sindslidelse 172 Rejsen mod recovery er forskellig for alle og dybt personlig 173 Recovery er mulig for alle 174 At fremme recovery, at lette social inklusion 174 Bevarelse og fremme af håb 175 At genvinde kontrol 178 At fremme tilgængelighed og inklusion 181 Afslutning 183 refe r e nc e r 184

p h il b a r k e r o g p op p y b u c h a n a n - b a r k e r

9. Assessment i psykiatrisk sygepleje 187 Hvorfor lave assessments? 188 Det centrale formål med sygepleje-assessment 188 At vurdere mennesker, ikke patienter 189 Sociale normer og assessment 190 Assessment-metodologi 191 Centrale assessment-spørgsmål 193 Leveniveauer 194 De fire overordnede assessment-metoder 195 1. Interview 195 2. Dagbøger, skemaer og personlig registrering 197 3. Spørgeskemaer og rating-skalaer 199 4. Observation 205 Personalemonitorering 208 »At samle« en assessment 209 Afslutning 210 refe r e nc e r : 210

9

p h i l b a r k e r o g p o p p y b u c h a n a n - b a r ker

10. En søgen efter personen: tidal-modellen og holistisk assessment 212 Tidal-modellens filosofiske antagelser og værdier 212 Recovery-bevægelsen 212 Recovery-værdier og tidal-modellen 213 Tidal-modellen og recovery-historien 217 Erfaringens verden 217 Erfaringens domæner 218 Den holistiske assessment: historieudforskning 220 Fokus på personen 220 Om at være pragmatisk 222 Historiestuderende 222 Betydningen af metaforer 222 Livet som en fortælling rig på metaforer 223 Processen i den holistiske assessment 226 Formålet med den holistiske assessment 226 Dimensionerne af den holistiske assessment 226 Noter på papir: tidal-modellens musikmetafor 227 Betydningen af at fortælle 227 Uddrag fra et holistisk interview 227 Afslutning 228 r ef er en cer : 230

DEL III

Specifikke interventioner i særlige situationer 233 t h o ma s i v e r s e n

11. Psykisk førstehjælp 235 Lidt historie og et par begreber 235 Den akutte belastningsreaktion og de øvrige angsttilstande 237 Akut belastningsreaktion (F43) 237 Dissociative tilstande (F44) 238 Forskellige former for kritiske hændelser 238 Belastningsreaktionernes udvikling 241


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 10 SESS: 54 OUTPUT: Thu Jun 25 13:24:34 2009 SUM: C6BD30C8 /first/nnf/ODT2/529_Psykiatrisk_sygepleje/Materie

10

PSYKIATRISK SYGEPLEJE

Belastningsreaktionernes tidsmæssige forløb 241 Den kognitiv-adfærdsterapeutiske model 242 Hvad går opgaven ud på generelt? 244 Akut psykisk førstehjælp til enkeltpersoner 245 Otte trins-model for akut psykisk førstehjælp 246 Krisestyring 250 Psykoedukation 252 Information 252 Støttende samtaler med små grupper og familier 252 Kollegahjælp 253 Opfølgning 253 Afslutning 254 Eksempler 254 refere nc e r 259

l en e b e r r i n g

12. Sygeplejefaglige interventioner i opkørte situationer 260

lisbeth hybholt

13. Miljøterapi i behandlingspsykiatrien 281 Miljøets betydning i et historisk perspektiv 281 Psykikerne versus somatikerne 282 Opsynsfolkenes rolle i miljøet 283 Afmagt i 1880erne og 50 år frem 283 Det terapeutiske samfund 284 Moderne miljøterapi 286 Det terapeutiske miljø 286 Sygeplejerskers rolle i det terapeutiske miljø 287 Miljøet set fra patienternes perspektiv 288 Psykodynamisk miljøterapi 289 Kognitiv miljøterapi 291 Forskellene mellem psykodynamisk miljøterapi og kognitiv miljøterapi 293 Praktisk miljøterapi 294 Beskyttelse 294 Støtte 297 Struktur 297 Engagement 299 Gyldiggørelse 301 GAF – Global Assessment of Function 304 Sammenhængen mellem de terapeutiske processer og GAF-skalaen 307 At rumme at være miljøterapeut 307 Afslutning 308 r ef er en cer 308

Aggression 261 Risikofaktorer 262 Voldsspiralen 263 Miljøet og samspillets betydning for patientens adfærd 263 Forebyggelse af opkørte situationer 264 Forebyggelse på det organisatoriske niveau 265 Forebyggelse på det personalemæssige catherine gamble niveau 266 14. Psykosociale interventioner 310 Forebyggelse på den enkelte sygeplejerskes En udlægning af Rogers’ principper 311 niveau 268 At overkomme negative fordomme 314 Sygeplejerskens handlinger 268 Sammenfatning af Rogers’ principper: en Deeskaleringsteknikker 268 case-beskrivelse 314 Passive strategier 269 Samarbejdende kommunikationsformer 317 Aktive strategier 271 Nøgleelementer 318 Kommunikation 273 Outcome-orienteret assessment 318 Konfronterende strategier 276 Medicinstyring 319 Afslutning 278 Psykologisk styring af psykose refere nc e r 278 og tidlig intervention 319


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 11 SESS: 54 OUTPUT: Thu Jun 25 13:24:34 2009 SUM: 7B7E13D5 /first/nnf/ODT2/529_Psykiatrisk_sygepleje/Materie

INDHOLD

Familieinterventioner 320 Et case-scenarium 321 Afslutning 329 refe r e nc e r 330

Afslutning 359 Appendiks 360 r ef er en cer 362

j ø r g e n a a g a a r d , l a r s me r i n d e r o g gary winship

15. Gruppeterapeutiske tilgange i sygeplejen 333 Gruppeinterventioner i den psykiatriske sygepleje 333 Indflydelsen fra gruppeanalysen 334 Hvad forstås ved gruppetilgange? 337 Autoritet og sikkerhed 339 Gruppers funktion 340 Kamp: organisering af en gruppe 342 Recovery og faciliterende færdigheder 344 Afslutning 346 refe r e nc e r 346

j a ak k o s e i k k u l a

16. Åbne dialoger

348 Sociale netværk 348 Overskridelse af grænser 350 Dialogicitet, polyfoni og sociale sprog 351 Åbne dialoger i praksis 354 Behandling af psykotiske tilstande i åbne dialoger 357

d o r t h e mu n d b j e r g

17. Psykoedukation 364 Effekten af psykoedukation 364 Psykoedukation og compliance 366 Psykoedukative virkningsmekanismer 367 Psykoedukation til personer med skizofreni 367 Pårørende i psykoedukation 368 Erfaringer fra flerfamilieforløb 369 Psykisk syg – og misbruger 370 Stemmehøring 371 Depression og psykoedukation 372 Psykoedukation til andre grupper af patienter 374 Patientedukation i forhold til recovery 375 Psykisk syg og overvægtig 376 Guidet egen beslutning 376 Planlægning af psykoedukative forløb 378 Afslutning 380 r ef er en cer 381 Register 383

11


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 12 SESS: 54 OUTPUT: Thu Jun 25 13:24:34 2009 SUM: 0230060E /first/nnf/ODT2/529_Psykiatrisk_sygepleje/Materie


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 13 SESS: 54 OUTPUT: Thu Jun 25 13:24:34 2009 SUM: 586A6198 /first/nnf/ODT2/529_Psykiatrisk_sygepleje/Materie

Forord

I slutningen af 1990’erne lavede jeg en større tekstanalyse af danske lærebøger i psykiatrisk sygepleje (1). Jeg studerede både historiske og nutidige bøger. Formålet med analyserne var at få større indsigt i de psykiatriske sygeplejerskers professionelle selvforståelse og i den logik, der fik de psykiatriske sygeplejerskers rolle til at fremstå som en selvfølgelig del af de psykiatriske institutioner. Jeg var på linje med andre psykiatriske sygeplejersker i 1980’erne og 1990’erne meget optaget af spørgsmål om faggruppens særlige egenart, og hvorfor man skulle prioritere ansættelser af sygeplejersker i psykiatrien frem for andre faggrupper med mellemlange uddannelser. Jeg har siden været plaget af en nagende tvivl om, hvorvidt vi stillede spørgsmålet på en unødigt defensiv måde. Måske skulle vi med inspiration fra Phil Barker hellere spørge: »Hvad kan man forvente af en sygeplejerske i psykiatrien?« (2). Mine analyser pegede bl.a. på, at sygeplejerskerne siden 1970’erne havde taget ordet i deres magt. Hvor lærebøgerne i psykiatrisk sygepleje hidtil var skrevet af læger, var det nu sygeplejerskerne selv, der skrev, og de var især inspireret af humanistiske og psykodynamiske teorier om psykiatrisk behandling og psykisk lidelse. I modsætning til tidligere tiders lærebøger, der var meget handlingsorienterede, var lærebøgerne skrevet af sygeplejersker optaget af at formidle den rette holdning, og de var fulde af teoretiske overvejelser. Den viden, lærebøgerne formidlede, var sjældent baseret på empirisk forskning, men

blev alligevel brugt til at forklare og vejlede sygeplejerskers handlinger. Meget har forandret sig for de psykiatriske sygeplejersker siden 1970’erne. Sygeplejerskeuddannelsen er blevet en professionsbacheloruddannelse, og der er skabt mulighed for at blive specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske og for at læse videre og undersøge sundhedsfaglige problemstillinger på master-, kandidat- og ph.d.-niveau. Alt tyder på, at vi i den nærmeste fremtid vil se en hastigt voksende gruppe af højtuddannede psykiatriske sygeplejersker, der vil være uddannet til at udforske specialet og formidle forskningsbaserede resultater til klinikken. Derfor må og kan der stilles større krav til lærebøgernes indhold, især er det vigtigt at formidle forskningsbaseret viden. I den samme periode er det psykiatriske felt karakteriseret ved store forandringer, der har betydet, at psykiatrisk plejepersonale har fået forandret deres opgaver markant. De sidste årtiers nedlæggelser af størstedelen af de psykiatriske sengepladser og udbygningerne af lokal- og distriktspsykiatrien har medført nye arbejdsgange for plejepersonalet. Indlagte personer er mere forstyrrede og skal behandles på kortere tid end tidligere. Personer behandlet i lokal- og distriktspsykiatrisk regi er under pres for at få behandlingen afsluttet uden at belaste de stramme budgetter. En øget mangel på læger i psykiatrien har ført til opgaveglidninger mellem professionelle grupper, hvor sygeplejersker i mange situationer har opgaver, der hidtil har været opfattet som lægearbejde, og hvor andre professionelle grupper


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 14 SESS: 54 OUTPUT: Thu Jun 25 13:24:34 2009 SUM: 66E1F040 /first/nnf/ODT2/529_Psykiatrisk_sygepleje/Materie

14

PSYKIATRISK SYGEPLEJE

har overtaget sygeplejerskernes traditionelle opgaver. Forandringerne har været angstprovokerende for mange klinikere, og de minder os om, at faggrænser ikke er fasttømrede, men foranderlige i takt med samfundsmæssige forandringer. Jeg ser det som en kæmpe udfordring for faggruppen at opdatere den professionelle selvforståelse og viden, så den bidrager til at få en foranderlig og presset hverdag til at virke mere sammenhængende og meningsfyldt. Perioden har også skabt rum for et større fokus på de sindslidendes eget perspektiv på deres egen situation, og i mange sammenhænge er de sindslidendes indflydelse på deres pleje og behandling forøget. Recovery-orienterede politikker og målsætninger findes mange steder i klinikken, og sindslidendes rettigheder er styrket gennem revisioner af Psykiatriloven. Desværre indfris løfter om at skabe rum for de sindslidendes egen stemme ikke altid – med henvisning til travlhed og ressourcemangel i hverdagen. I lyset af disse markante forandringer af de psykiatriske sygeplejerskers uddannelses- og arbejdsvilkår har det været en kæmpe udfordring at redigere denne lærebog i psykiatrisk sygepleje. Jeg har inviteret en række specialister både fra Danmark, Skandinavien og Storbritannien til at skrive om forskellige centrale emner. Kapitlerne skal læses som fyldige introduktioner og give inspiration til yderligere studier, hvilket referencelisterne sidst i hvert kapitel kan bidrage til. Bogen indeholder ikke traditionel psykiatrisk sygdomslære og er ikke delt op i forhold til diagnostiske grupper. Efter min overbevisning er psykopatologien ikke altid den mest optimale opdeling af den psykiatrisk sygeplejefaglige viden og praksis, men det betyder på ingen måde, at psykopatologi ikke er relevant. Det må de studerende læse om i bøger om psykiatrisk sygdomslære. Bogens forfattere har fået i opdrag at skrive forskningsbaserede redegørelser for deres særli-

ge emne og at være handlingsanvisende. Jeg har som redaktør været i tæt dialog med forfatterne om kapitlernes indhold og struktur. Jeg har især haft stor indflydelse på kapitlerne skrevet på engelsk, da jeg har oversat og revideret kapitlerne i et tæt og værdifuldt samarbejde med Maureen Elizabeth Buus. Vi har i oversættelserne prioriteret læselighed på bekostning af de engelsksprogede forfatteres personlige skrivestil. De særligt interesserede læsere henvises til tekster på originalsproget, hvis de ønsker et førstehåndsindtryk af forfatternes skrivestil. Vi har bestræbt os på at homogenisere terminologien i de forskellige kapitler, men i en del situationer har det ikke været muligt at bruge ens betegnelser. Det har f.eks. ikke altid været korrekt at anvende den foretrukne betegnelse ’sindslidende’, fordi betegnelsen ’patient’ har været mere præcis. Lokalpsykiatri og distriktspsykiatri anvendes synonymt. Bogen er delt i tre overordnede dele. Første del, Grundlaget for praksis, indeholder seks kapitler, der handler om de psykiatriske sygeplejerskers arbejdsvilkår i det psykiatriske felt. Disse kapitler præsenterer og diskuterer en række helt centrale emner relateret til den psykiatriske praksis, sygeplejestuderende skal fungere i: magt, etik, læring, viden og samarbejde. De fire kapitler i anden del, Patientperspektivet og klinisk assessment, handler om udforskning af den enkelte sindslidendes personlige perspektiv på sin egen situation og om systematiske vurderinger af den sindslidendes psykiske tilstand. Udfordringen i at skabe frugtbare synteser mellem vurderinger af en sindslidendes eget perspektiv på sin situation og en »objektiv« klinisk assessement er et vigtigt budskab i bogen. Tredje del, Specifikke interventioner i særlige situationer, indeholder syv kapitler om indsatsformer i særlige kliniske situationer. Jeg har fået en uundværlig hjælp af en gruppe af kritiske læsere fra hele Norden, som har gransket udkast til kapitler og givet deres mening til


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 15 SESS: 54 OUTPUT: Thu Jun 25 13:24:34 2009 SUM: 1CD07435 /first/nnf/ODT2/529_Psykiatrisk_sygepleje/Materie

FORORD

kende om sprog, relevans og opbygning. Det vil føre for vidt at nævne alle her, for det er et stort korps, men jeg er meget taknemmelig for disse kommentarer fra sygeplejestuderende, kliniske sygeplejersker og akademiske sygeplejersker. Jeg er også taknemmelig for det frugtbare samarbejde med forfatterne og ikke mindst for et

godt samarbejde med konsulent An-Magritt Erdal samt Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. God fornøjelse med bogen. Århus, marts 2009 Niels Buus, sygeplejerske, ph.d.

Referencer 1. Buus N. En jernhånd i fløjlshandske. En diskursanalyse af de psykiatriske sygeplejerskers arbejde i det 20. århundrede. Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet 2000.

15

2. Barker P, Jackson S, Stevenson, C. The need for psychiatric nursing: towards a multidimensional theory of caring. Nurs Inq 1999;6:103-11.


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 16 SESS: 54 OUTPUT: Thu Jun 25 13:24:34 2009 SUM: 02369DE0 /first/nnf/ODT2/529_Psykiatrisk_sygepleje/Materie


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 17 SESS: 54 OUTPUT: Thu Jun 25 13:24:34 2009 SUM: 4D8EDE7F /first/nnf/ODT2/529_Psykiatrisk_sygepleje/Materie

Om forfatterne

Phil Barker født 1946, studerede kunst og design i 1960’erne og uddannede sig til sygeplejerske i 1970. Han videreuddannede sig i psykoterapi og rådgivning (counselling) og blev ph.d. i 1986. Phil er nu privatpraktiserende psykoterapeut og æresprofessor ved University of Dundee i Skotland. (Se mere på: www.tidal-model.com).

Lene Lauge Berring født 1959, er sygeplejerske, cand.cur. og udviklingschef ved Retspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrisk Center Sankt Hans. Lene er særligt interesseret i forebyggelse og håndtering af vold og trusler (deeskaleringsteknikker), risikovurdering og udvikling af klinisk praksis (kompetenceudvikling).

Poppy Buchanan-Barker født 1949, studerede design sidst i 1960’erne og uddannede sig til socialrådgiver i 1980. Hun efteruddannede sig i rådgivning (counselling) og er direktør for Clan Unity International, en psykiatrisk recovery-rådgivning baseret i Skotland. (Se mere på: www.clan-unity.co.uk).

Niels Buus født 1970, er sygeplejerske, cand.cur. og ph.d. Han er post.doc. i humanistisk psykiatriforskning ved Forskningsenheden Helbred, Menneske og Samfund ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet og post.doc. ved Institutt for Sykepleievitenskap og Helsefag, Universitetet i Oslo. Niels er særligt interesseret i depression, klinisk supervision af psykiatrisk

plejepersonale og i personalekultur i psykiatriske afdelinger.

Patrick Callaghan født 1961, er sygeplejerske og ph.d. i klinisk psykologi. Han er professor i Mental Health Nursing, University of Nottingham. Patricks professionelle interesser omfatter: evidensbaseret praksis, socialkognitive modeller for sundhedsrelateret adfærd og psykosociale interventioner.

Paul Crawford født 1963, er lektor i sundhedssprog og kommunikation ved School of Nursing, University of Nottingham og medstifter og leder af Health Language Research Group, University of Nottingham. Han er besøgende professor ved National Cheng Kung University i Taiwan og ved University of Technology i Sydney.

Catherine Gamble født 1963, er psykiatrisk sygeplejerske og MSc. Hun arbejder som ’consultant nurse’ for South West London and St Georges NHS Trust. Catherine har primært ansvaret for at støtte sygeplejersker i at bruge evidensbaserede interventioner over for mennesker med psykoser. (Se mere på: www.catherinegamble.typepad.com).

Lisbeth Hybholt født 1972, er sygeplejerske og cand.cur. Lisbeth er klinisk udviklingssygeplejerske, Psykiatrisk Center Rigshospitalet.


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 18 SESS: 54 OUTPUT: Thu Jun 25 13:24:34 2009 SUM: 5BAA3ABA /first/nnf/ODT2/529_Psykiatrisk_sygepleje/Materie

18

PSYKIATRISK SYGEPLEJE

Thomas Iversen

Lars B. Merinder

født 1948, blev cand.psyk. i 1975 og er autoriseret psykolog. Han er godkendt specialist og supervisor i psykoterapi og psykotraumatologi. Thomas er personalepsykolog og koordinerende katastrofepsykolog ved Århus Universitetshospital, Risskov, og ekstern lektor, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Hans faglige interesseområde er psykotraumatologi. (Se mere på: www.stress-traume.dk).

født 1951, er speciallæge i psykiatri og ph.d. Han arbejder på Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital, Risskov og har en særlig interesse i psykoedukation i forhold til skizofreni og i problemstillinger omkring dobbeltdiagnoser. (Se mere på: www.misbrugspsykiatri.rm.dk).

Bengt Karlsson født 1955, er psykiatrisk sygeplejerske og dr.polit. Han arbejder ved Høgskolen i Buskerud, Avdeling for Helsefag, som første professor. Bengt er specielt interesseret i grundlagsproblemer i psykiatrisk sygepleje og psykisk sundhedsarbejde, samt hvordan man systematisk kan skabe vidensudvikling i klinisk praksis.

Linda Kragelund født 1958, er uddannet sygeplejerske, cand.pæd. pæd. og ph.d. Hun er adjunkt i voksenuddannelse og livslang læring ved Nationalt Center for Kompetenceudvikling, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Hun er bl.a. forskningsleder af aktionsforskningsprojektet »Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien – læremuligheder, kompetenceudvikling og innovation«. (Se mere på: www.ncfk.dk og www.dpu.dk).

Niels Henrik Krause-Jensen født 1963, er uddannet cand.mag. i filosofi og litteraturhistorie og ansat som lektor i Efter- og videreuddannelsesdivisionen ved VIA University College. Han har især beskæftiget sig med de pædagogiske og sundhedsfaglige professioners etik og videnskabsteori samt med sammenhænge mellem profession og velfærdsstat.

Dorthe Mundbjerg født 1968, er specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske. Dorthe er tilknyttet Århus Universitetshospital, Risskov.

Rachel Perkins født 1955, er klinisk psykolog og ph.d. Hun er leder af Quality Assurance and User/Carer Experience ved South West London og St George’s Mental Health NHS Trust. Rachel har skrevet meget om social inklusion af alvorligt sindslidende og initieret mange projekter med henblik på at øge deres muligheder for at få en uddannelse og arbejde.

Julie Repper født 1960, er sygeplejerske, M.Phil. og ph.d. Hun er docent i ’mental health and social care’ ved School of Nursing and Midwifery, University of Nottingham. Hun har arbejdet som sygeplejerske, leder, underviser samt forsker og har erfaringer som bruger af sundhedsvæsenet. Julie arbejder sammen med psykiatribrugere i sin udforskning af recovery og social inklusion.

Jens Rye-Andersen født 1952, er cand.jur. og advokat (L) (H). Han er indehaver af Advokatfirmaet Jens Rye-Andersen i Aalborg og har undervist på Aalborg Universitet i selskabsret, immaterialret og entrepriseret. Jens er aktivt engageret i psykiatriske patienters retssikkerhed, personlige frihed og retfærdighed i kontakt med behandlingssystemet. (Se mere på: www.rye-andersen.dk).


JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 19 SESS: 54 OUTPUT: Thu Jun 25 13:24:34 2009 SUM: 2AD3D5B0 /first/nnf/ODT2/529_Psykiatrisk_sygepleje/Materie

OM FORFATTERNE

Jaakko Seikkula født 1953, er psykolog og professor i klinisk psykologi ved University of Jyväskylä i Finland. Han har fortrinsvist været engageret i at udvikle netværksbaserede praktikker for personer med psykose eller i alvorlig krise.

Alan Simpson født 1957, er psykiatrisk sygeplejerske og ph.d. Alan er post.doc. ved City University, London. (Se mere på: www.city.ac.uk/sonm/mhld/staff/simpson_a.html).

Nelli Øvre Sørensen født 1951, sygeplejerske, cand.cur. og ph.d. Hun har gennem mange år arbejdet med undervisning på grund- og diplomuddannelsesniveau. Nelli er ansat som forskningslektor ved Videncenter for Socialt Arbejde på Den Sociale Højskole i København. Nellis forskningsmæssige interesse

19

er arbejdsliv og læring, praksisudvikling samt menneskers opfattelse af deres livssituation. Nellis aktuelle forskning drejer sig om sindslidendes sociale liv.

Gary Winship født 1963, er psykiatrisk sygeplejerske, MA, ph.d. og psykoterapeut. Han er lektor ved Centre for the Study of Human Relations, University of Nottingham. (Se mere på: www.winship.info).

Jørgen Aagaard født 1948, er dr.med. og speciallæge i psykiatri. Han er lektor ved Århus Universitet, Center for Psykiatrisk Forskning og ledende overlæge ved Århus Universitetshospital, Risskov, Afdeling S. Jørgens forskningsfelt er begrundet i kliniske problemstillinger og er baseret på tværfagligt samarbejde.


Psykiatrisk sygepleje red Niels Buus