Page 1

Bog PLUS-ALDEREN (3):Layout 1

14/04/10

14:17

Side 1


Bog PLUS-ALDEREN (3):Layout 1

14/04/10

14:17

Side 2

Af samme forfatter: Patter, pik og penge – pornoficeringen af vores liv, 2002


Bog PLUS-ALDEREN (3):Layout 1

14/04/10

14:17

Side 3

Monica Krog-Meyer

PLUS-ALDEREN Vi bliver jo bare ved!

People’sPress


Bog PLUS-ALDEREN (3):Layout 1

14/04/10

14:17

Side 4

Plus-alderen Vi bliver jo bare ved © Monica Krog-Meyer © Denne udgave: People’sPress 2010 Omslag: Rasmus Funder Forsidefoto: © Flemming Gernyx, Grafisk tilrettelæggelse: John Ovesen/Baghus og trykt hos Narayana Press ISBN 978-87-7055-967-6 1. udgave, 1. oplag Printed in Denmark 2010

www.artpeople.dk

Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomsten mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige tilladelse er forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

People’sPress · Ørstedhus · Vester Farimagsgade 41 · DK-1606 København V


Bog PLUS-ALDEREN (3):Layout 1

14/04/10

14:17

Side 5

INDHOLD

Den nye alder 7 Her er jeg – i plus-alderen 11 Plus-alderen er en fest 29 Seniorkompetencer og hjerneøkonomi 38 My generation 48 Dengang vi tog ordet 55 Alt det dejlige kan også fortsætte 64 Nye partnere i plus-alderen? 73 Kroppen – og dilemmaet 83 Der gror ikke mos på en rullesten 97 Musik, medier og markedsmekanismer 119 Alderisme 136 Efterlønnen – danskernes darling 150 Hvordan får man så et job? 161 DR-programmerne Vi bliver ved 172 Hjernedræn 183 Tak, fordi jeg måtte komme ind i Deres stue 192 Litteraturliste 194 Gode links 196


Bog PLUS-ALDEREN (3):Layout 1

14/04/10

14:17

Side 6

PLUS-ALDERPANELET

Jan Monrad: Årgang 1951 24 Sanne Neergaard: Fuldt blus på 36 Bente Kallenbach: Det kommer ikke af sig selv 46 Kirsten Werther Melchiorsen: Alle de glæder det medfører 52 Mette Langebæk: De grå hjelme 60 Jens Gaardbo: Mellem tårer og smil 70 Erik Schrøder: Overhalinger og valg 78 Kirsten Bohl: Det er let at være impulsiv 93 Lise Hjorth: Skarpe hjørner og bløde kurver 103 Birthe Nordby Kjær: 50 + 2 133 Erik Ladefoged: Når jeg bliver 60 146 Lise Donatzky: Jeg, en efterlønner 158 Per Wium: En freelancer krydser sit spor 167 Jens Ulrich: Mit liv som meget voksen mand 178 Peter Olesen: Skønner på det hver eneste dag 190

Tak til alle jer, der uden betænkelighed og med begejstring svarede på min mailopfordring til at fortælle, hvordan I har det i plus-alderen. I har fået en særlig plads i mit hjerte. Tak til C. & K.B., der endnu en gang øste af et gavmildt hjerte. Tak for Bretagne.


Bog PLUS-ALDEREN (3):Layout 1

14/04/10

14:17

Side 7

DEN NYE ALDER: PLUS-ALDEREN

Jeg tilhører en heldig generation. I 2010 fylder årgang 1950 60 år. Jeg er en af dem og hurra for det. Men allerede da jeg var i begyndelsen af 50’erne blev jeg og mine jævnaldrende omtalt med begreber som gamle, seniorer, ældre, modne, det grå guld osv. Det er ord, der oftest forbindes med, at man har brug for hjælp, er afhængig af andre og i hvert fald er noget affældig. Det forstår vi ikke et ord af, det kan ikke være os, der er tale om. Vi er jo stadig i gang. Muligvis er det ikke helt dækkende, at vi kaldes voksne – det har vi været i mange år. Men kendetegnende for de fleste af os er, at vi heller ikke er gamle; vi føler os i hvert fald ikke gamle. Man kan sige, at vi har fået en helt ny alder midt mellem voksen og gammel. Jeg har valgt at kalde denne nye alder for Plus-alderen. Det er et plus for os, at vi er så heldige at få en ny alder, vi er 50+, og det er et plus for samfundet, at vi er så friske og aktive, som vi er. Det med at få en ny alder er sket før for de store efterkrigsgenerationer. Allerede i 1950’erne dukkede de første teenagere op. Det 7


Bog PLUS-ALDEREN (3):Layout 1

14/04/10

14:17

Side 8

nød jeg godt af i årtiet efter. Et pusterum før vi skulle påtage os ansvaret for at videreføre samfundet. Vi havde vores egen mode, vores helt egen musik, vores egen kultur og vores egen måde at gå til livet på – et helt nyt, ungdommeligt gåpåmod. Vi ville ikke overtage de gamle traditioner. Vi ville selv bestemme. En gryende utilfredshed med at skulle gøre, som der blev sagt, kulminerede i hippietiden fra 1967, ungdomsoprøret i 1968 og kvindeoprøret i årene derefter. Oprøret sidder os stadig i blodet. Selvom revolutionen udeblev, så finder vi os stadig ikke i noget, og er vi utilfredse, gør vi noget ved det. Vi brokker os eller starter en forening, der kan få det lavet om i en fart. Vi bliver formentlig krævende og noget af en udfordring på alderdomshjemmene, men det er ikke lige foreløbig. Måske når vi aldrig at tjekke ind dér. Og nu er det altså sket igen. Vi er så heldige at få endnu en ny alder, som vores forældre ikke havde. Teenagerne er kommet i Plus-alderen! Og selvfølgelig er det ikke et spørgsmål om en bestemt fysisk alder, men snarere en mental alder, der siger noget om vores måde at leve på, vores syn på livet og så den enkeltes held til ikke at være afhængig af alderdomshjem eller hospitaler. På en god dag kunne man tale om vores anden ungdom. Plus-alderen er primært en mental indstilling. Den kan vare resten af livet. Hver gang jeg har nævnt det for nogen, lyder der et lettelsens suk: Ja, det er rigtigt! Jeg er hverken gammel eller ældre, jeg er i fuldt sving med alt muligt, lever som jeg hele tiden har gjort, og jeg har ikke tænkt mig at stoppe foreløbig. Jeg kan ikke holde ud at blive omtalt som noget, der ligger samfundet til byrde. 8


Bog PLUS-ALDEREN (3):Layout 1

14/04/10

14:17

Side 9

Jeg klarer mig selv, jeg har mine egne penge, går glad på arbejde eller nyder min efterløns- eller pensionisttilværelse, deltager aktivt i rejser og debatter, og føler mig i vældig fin form. Håret er måske gråt, men pæren er der altså ikke noget i vejen med. PLUSALDEREN – det er lige sådan det er! Ingen generationer før os har brugt det voksne liv så aktivt, så ungt, så kompromisløst som os i plus-alderen – og så så længe! Familier, der fik børn tidligt, kan opleve to, ja faktisk tre generationer på efterløn og pension samtidigt. Selvfølgelig var der nogle utrolige livstykker i tidligere generationer, mennesker der kastede sig ud i nye eksperimenter og klarede det hele selv op i en høj alder. Vi kender alle en onkel, der var frisk til det sidste, gik 10 km om dagen og pulsede på sin cigar fra morgen til aften indtil sin død som 92-årig, eller en bedstemor der trods 12 børnefødsler og et hårdt arbejdsliv rejste jorden rundt alene som pensionist. Men de er ikke typiske for deres generation, og som regel var det velhavende, skrupskøre eller fandenivoldske mennesker med et usædvanligt godt helbred. Plus-alderen, derimod, er for alle. Der er derfor god grund til at fortælle, hvad vi er for nogle, os i plus-alderen. Hvordan vi lever, hvad vi gør os af tanker om vores rolle på arbejdsmarkedet, og hvordan vi har det med vores kroppe. Hvorfor ikke glæde os over plus-alderen? Når nu vi er så heldige at være mere og andet end vores bedsteforældrestatus, rynkecrememodtagere eller på ventelisten til plejehjem? 9


Bog PLUS-ALDEREN (3):Layout 1

14/04/10

14:17

Side 10

“Så ser man lige os!” får jeg lyst til at sige. Og siger tak til Bamse, ham i børne-tv, der har givet inspiration til den formulering. Når der ikke er andre, der siger det, så må vi jo gøre opmærksom på os selv. Monica Krog-Meyer, foråret 2010


Bog PLUS-ALDEREN (3):Layout 1

14/04/10

14:17

Side 11

HER ER JEG – I PLUS-ALDEREN

Jeg bliver mindet om det hver morgen! Når jeg skal svinge benene ud over sengekanten og tage mig sammen til at stå op til en ny dag, så er der tusinder af meldinger til hjernens smertecenter om ømme led og muskler. Det værker, det føles som en halv influenza, bare uden feber. Det kan tage humøret fra enhver, inden dagen overhovedet er kommet i gang. Sådan er nogle dage, andre er mere nådige. Jeg ved ikke, hvornår det begyndte, men pludselig en dag blev jeg helt klar over, at det var et resultat af min alder, den dér stive gang og ømme led og lemmer. En fornemmelse, der ville passe til ældre mennesker på et plejehjem, måske, men da ikke til mig, et sundt og rask menneske, der kun var i starten af 50’erne. Hvad er det, jeg siger? Kun i starten af 50’erne! Det var dér, tiøren faldt. Helt ung er man jo ikke. Heldigvis fik jeg kort tid efter en slags trøst fra en lægebrevkasse i et svensk ugeblad. Lægen skrev: “Hvis man er i 50’erne eller ældre – og vågner op om morgenen uden at der er et eller andet, der gør ondt, så er man højst sandsynlig død!” 11


Bog PLUS-ALDEREN (3):Layout 1

14/04/10

14:17

Side 12

Der er intet så beroligende som at være ligesom de andre. Jamen, så siger vi det: Privilegiet at kunne vågne op til en ny dag - og det er jo et privilegium at få en dag mere i sit liv – indebærer en handel. I bytte for en dag mere, må jeg acceptere, at de led og muskler, der har været mit bevægelsesapparat i mange år, skal varmes op, smøres lidt og frem for alt bruges for at få stivheden og ømheden ned på et rimeligt niveau. Og man vænner sig til det. Til gengæld er jeg i fineste form, fuld af virkelyst og en aktiv del af det danske samfund. Jeg har været voksen længe, og jeg er endnu ikke gammel. Jeg er kommet i plus-alderen. Jeg har fuldtidsarbejde som radiovært, et arbejde jeg går (lidt for) meget op i, med deadlines, ny teknik, stor travlhed og krav om omstillingsparathed. Jeg sørger for at blive efteruddannet, tager de udfordringer, der dukker op, og holder mig selv i gang ved at tjekke annoncer. Vurderer, om der er noget, jeg hellere vil. Er det nu, jeg skal skifte spor? Jeg er stadig på højde med mine yngre kolleger, og dem har jeg rigtig mange af. Jeg elsker at se, hvordan de bringer nye impulser ind i programmerne. Elsker dem, når de spørger mig til råds. De ved jo, at jeg har en masse erfaringer, og det kan bruges i et stort hus med en lang og fascinerende historie. Radio, tv og nu web, udviklingen er gået stærkt – jeg har gjort de sidste mere end 30 år med, både dengang i monopoldagene og nu i de nye konkurrencetider. Jeg deltog selv i et af de mange forliste forsøg på at udfordre DR. Jeg forlod P3, da Radio 2 gik i gang, ligesom andre har forsøgt det, da Sky og TV2Radio udfordrede DR. Alle med lige lidt held. Trist for dansk radio, men godt for 12


Bog PLUS-ALDEREN (3):Layout 1

14/04/10

14:17

Side 13

mig. Det gav mig udsyn og indsigt. Det er kolossale ændringer, der er sket på meget få år: fra mono til stereo, fra analog til digital, fra skrivemaskine til computer, fortsæt selv listen. Rivende udvikling og teknologiske fremskridt. Det kender jeg alt til. Jeg møder tit mennesker, der siger, at jeg var lydsiden til deres barndom og ungdom. Det varmer, når jeg mærker respekt, begejstring og interesse. Hvis jeg en dag fornemmer museumsærbødighed, er det en anden sag. Mit familieliv er rigt med to smukke, søde og velfungerende døtre, der er voksne og flyttet hjemmefra. 2010 er også året, hvor jeg bliver mormor. Jeg har en dejlig mand, der har en søn og svigerdatter og to skønne børnebørn. Jeg er hans 4. kone, han er min 2. mand. Vi to giver hinanden plads og masser af kærlighed. Vi rejser, når der er råd, er sultne på oplevelser og nyder, at vi er så heldige at have fundet hinanden. Jeg holder mig i form, lever sundt det meste af tiden. Jeg forsøger at passe godt på mig selv. Fra nu af er det begrænset, hvor meget der kan repareres. Meditation, lidt hjemmegymnastik fra tid til anden med øvelser, som er gode for mig. Jeg lærte f. eks. af en engelsk komiker på tv, at man hver dag skal knytte hænder og fødder 10 gange for at undgå stivhed. Jeg kan stadig stå med strakte ben og sætte hænderne i gulvet. Det skyldes især den ugentlige gymnastiktime i aftenskolesæsonen med 15 andre friske kvinder. Jeg er den yngste. Men vi er garanteret mere smidige end mange skolebørn. Min gymnastiklærer er fyldt 78 år. Jeg bliver aldrig træt af at følge hendes vævre krop, hendes smukke ben og hendes smidig13


Bog PLUS-ALDEREN (3):Layout 1

14/04/10

14:17

Side 14

hed, når hun siddende på gulvet folder overkroppen hen over de strakte ben. Hun bekymrer sig konstant over, om vi bliver trætte af hende eller synes, hun ikke er god nok. Vi bekymrer os over, om hun vil stoppe, for vi kan ikke undvære hende. Ud over at passe sit eget hus med have gør hun rent hos to andre. Men ikke om onsdagen, hvor hun klarer de tre gymnastikhold mellem 9 og 12. Min tidligere gymnastiklærer var ca. 10 år ældre end mig, en tidligere balletdanser. Hun var hård ved sig selv med krævende træning og skrap ved os andre. Det, at vi betalte for at komme, betød sandelig ikke, at man kunne sløje af på den. Hun skældte ud og var lige så ambitiøs på vores vegne, som hun var med sig selv. Hun var den sejeste vandringskvinde, hun krydsede både bjerg og dal som en gemse i kådt forårshumør. Men hendes måde at se på kroppen i forhold til alderen gjorde mig trist: “Uanset hvad du gør, så går det kun ned ad bakke fra nu af. Man bliver aldrig mere så god, som man er lige nu!” Sådan må det være pludselig at indse, at evig ungdom ikke eksisterer. Hendes glas var tydeligvis ‘halvt tomt’. Gymnastikpædagogen Helle Gotveds glas, derimod, var ‘halvt fyldt’. Hun så lidt lysere på det hele, når hun i sin bog Muskler og orgasme mindede os om, at det kan betale sig at holde sig i form og gøre en indsats: “Det er et betryggende faktum, at muskler aldrig mister evnen til at kunne trænes op – uanset alder, og der er noget fascinerende ved den tanke, at man altid vil være i stand til at fabrikere kræfter, hvis man ønsker det. 14


Bog PLUS-ALDEREN (3):Layout 1

14/04/10

14:17

Side 15

Kræfter er egentlig et ejendommeligt begreb: Jo flere man bruger – jo flere får man. Hvis man ikke bruger dem – mister man dem.” Så jeg er meget opmærksom på, hvor vigtigt det er at holde sig i form. Mentalt og fysisk. Og dertil hører selvfølgelig også, hvordan man fodrer kroppen. For mig er det vigtigt at have et afslappet forhold til mad. Hverken hysterisk eller ligegyldigt, men afslappet. Jeg elsker mad. Det betyder meget for mig, at mad er nydelse. Tidens iver efter at vide alt om kilojoule, fedtprocent og nærlæsning af varedeklarationerne er godt for dem, der lider af en sygdom eller vil gøre noget ved deres overvægt, men det ødelægger ens naturlige forhold til mad og kan meget nemt være første skridt på vejen til spiseforstyrrelser. I stedet for at lytte til sin krop og så i øvrigt huske på det gode, gamle princip om ‘alting med måde’, er der en tendens til, at man skal sætte sin ernæring på en formel, der skal følges nøje og derved styres af andre. Skemalagt mad og afmagringskure er usundt, og alt for mange kender til fiaskofornemmelsen, hvis man så ikke kan leve op til de krav. Kroppen bliver forvirret, man kender ikke længere sine egne naturlige behov, og pludselig bliver pizza og burger syndigt, og så er man på vej ned ad en sliske uden kontrol over sit eget liv. Mad skal ikke kun stille sulten. Maden skal smage af noget, se indbydende ud, synes jeg, og give en god følelse i kroppen, både mens man spiser og bagefter. Mit kødforbrug er derfor ikke stort, 15


Bog PLUS-ALDEREN (3):Layout 1

14/04/10

14:17

Side 16

ofte spiser jeg udelukkende grøntsager. Gerne fisk og skaldyr. Men hellere lidt af noget godt, end en mængde mad af lav kvalitet. Max. to besøg hos pølsemanden – om året. Det samme gælder burgerbarer, men en hjemmelavet burger kan være både sund og nærende. Økologi bakker jeg op hele vejen, naturligvis når det gælder mælk, æg og smør; indkøb af grøntsager og kød må meget gerne være økologisk, uden at jeg kan prale af principfasthed. Prisen spiller sandelig også en rolle. Jeg er et nussehoved i et køkken, bruger lang tid på at forberede og kokkerere, slow food er lige mig. Det er ikke, fordi menuerne er ekstravagante eller står til mange kokkehuer. Jeg skåler gerne for ham, der opfandt piskefløden, men ofte spiser vi brasekartofler med spejlæg eller reven gulerod med appelsinsaft og rosiner. Min frokost i DR Byen er altid fra salatbordet. Jeg får formentlig de vitaminer, jeg skal have, gennem kosten. Til gengæld husker jeg to kapsler fiskeolie hver aften. Det kan mærkes på negle og hår, og det er ifølge forskere en god forebyggelse mod depression, hjælper på fordøjelsen og har holdt forkølelse på afstand i flere år. Det sidste er nok mere en trossag end egentlig bevist. Men generelt er jeg i god forbindelse med min krop og kan mærke, når jeg har spist for fedt eller trænger til grønt. Jeg ryger ikke. Jeg lod mig lokke som 15-årig, men sluttede i 1976, fordi det var for dyrt for en studerende. Jeg savnede det ikke og nød at vågne om morgenen uden hovedpine. Igennem årene har det været mig, der tog mod til mig og bad om rygepauser til diverse møder i små og store lokaler. Vi var nogle, der jublede, da det blev besluttet, at DR Byen skulle være røgfri. I mit hjem beder jeg 16


Bog PLUS-ALDEREN (3):Layout 1

14/04/10

14:17

Side 17

mine egne gæster gå udenfor, hvis de vil ryge. Min mand, der elsker at ryge, men ikke burde gøre det efter en blodprop i hjertet for nogle år tilbage, støtter beslutningen og går selv udenfor for at ryge de 1-2 smøger om dagen, han har lært at begrænse sig til efter at have læst om Klaus Rifbjergs vane. Vi glæder os begge over rygeforbud på cafeer og restauranter, røg og god mad hører absolut ikke sammen. Jeg drikker gerne både vin og spiritus, men når sjældent op på Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimumindtag for kvinder. Den daglige gin & tonic er dagens højdepunkt efter en travl dag og det sidste, jeg vil give slip på. Gerne i et stort glas og med meget mere tonic end gin. Ellers er det vand til maden, vin, hvis der er gæster, eller noget skal fejres. Nogle gange tager jeg toget til arbejde, inkl. 5-10 minutters gåtur til og fra metroen, men jeg kører lidt for meget i bil. Mine skæve arbejdstider passer med, at der er god plads på vejene. Jeg kan slet ikke forestille mig at sidde i bilkøer både morgen og aften. Jeg holder af at cykle, men gør det for lidt, og jeg elsker en lang travetur, jeg kan blive ved i timevis. Formentlig er jeg bygget til at vandre. Jeg har vandrestavene stående klar til en gang ‘Nordic Walking’, alene eller sammen med min mand, hvis vi har tid. Mine børn fniser og synes, jeg ser åndssvag ud med sådan et par skistave uden ski, men se lige, hvem der traver rundt i landskaberne? Det er dem i plus-alderen, og deres ansigter stråler. Vi kommer ud og rundt, sammen med veninder og venner, og kneveren går undervejs. Stavgang er virkelig god motion, også for overkroppen, der ellers ikke bliver rørt, når man traver af sted. 17


Bog PLUS-ALDEREN (3):Layout 1

14/04/10

14:17

Side 18

Og med i billedet her hører skoene. Kvinder og mange sko? Det er ikke mig, men jo ældre jeg er blevet, desto mere kompromisløs er min holdning til sko: Mine fødder skal have det rart. Det betyder, at spidssnudede (som mine konfirmationssko i 1964, der aldrig blev brugt siden), højhælede (som de livsfarlige plateausko, jeg måtte eje i 1975) og stangsmarte sko ikke findes i mit skab. Og hver sommer glæder jeg mig til at hoppe i de brede sandaler med velcrolukning, om end jeg kender reaktionerne: “Nå, du har nok fået de fornuftige sandaler på i dag!” som kollegaen sagde i radioen! Ja, jeg ved godt, at det ikke giver lange ben at have flade sko på, og det kunne ellers kompensere for de 163 cm, jeg har at gøre godt med. Jeg er en ‘jordfræser’, som min mand siger, og de fødder, der jo skal bære mig rundt resten af mine dage, skal så vidt mulig svæve i sund indpakning. Jeg udskød overgangsalderen med hormonpiller i nogle år. Det gav sund og lækker hud, fugtige slimhinder og god nattesøvn. Efter seks år droppede jeg dem, til min gynækologs store misbilligelse: “Det har aldrig været planen, at du skulle blive så gammel. Naturens mening er, at du som 42-årig var død efter at have været igennem 17 graviditeter. Vi er nødt til at hjælpe din krop, så den kan klare alt det, den skal. Det er grunden til, at kvinder skal tage hormonpiller, hvis de ellers er sunde og raske. Når jeg går i Det Kgl. Teater, kan jeg opdele kvinderne i dem, der får hormonpiller, og dem der ikke får. Jeg kan se det på deres hud!” 18


Bog PLUS-ALDEREN (3):Layout 1

14/04/10

14:17

Side 19

Jeg fulgte hans råd i flere år, men fik spændte bryster og kraftige hedeture omkring menstruation. Helt aparte var det, da jeg som 55-årig måtte gå til min praktiserende læge og sige: “Nu må du altså ikke grine, men jeg vil gerne have en graviditetstest!” Selvfølgelig grinede han, det ville have været en medicinsk sensation. Og selvfølgelig var jeg ikke gravid, min krop ville bare lige gøre opmærksom på, at det var mere end rigeligt med de hormoner. Så besluttede jeg mig for at sige tak for hjælpen til hormontilskuddet og klare ærterne selv derfra. Så kom jeg for alvor i overgangsalderen. Jeg sov dårligt i begyndelsen, har fået flere rynker og tog ustandselig blusen af og på, alt efter den indre varme. Et klart termostatproblem, der nu har lagt sig, og i mit tilfælde var diverse gener absolut overkommelige. Det opvejes rigeligt af trygheden ved, at en evt. blodprop i hvert fald ikke skyldes hormonpiller. Jeg er nu snart 10 år ældre, end min far blev, og 7 år ældre, end min mor blev. Da jeg gik i skole, var min mor og far gamle, syntes jeg. De andres forældre var meget friskere, det er vist en meget almindelig børneoplevelse, og så var der ikke meget spræl over mine forældres påklædning. Lægget nederdel, jakkesæt og slips. I mine øjne stod der skrevet ‘gammel’ hen over dem. De har været i 30’erne dengang. Når jeg kigger tilbage, var deres kroppe unge, mens både tøj og tanker hurtigt blev ældre. I dag bliver vores kroppe ældre, mens både tanker og tøj er upåvirket af den udvikling. Erfaringer med alder har jeg ikke fra mine forældre, de blev kun 50 og 53 år. Min kære farfar blev 95 år, ham fik vi lov at følge 19

Plus alderen af Monica Krog-Meyer  

Af samme forfatter: Patter, pik og penge –pornoficeringen af vores liv, 2002 Monica Krog-Meyer Vi bliver jo bare ved! People’sPress

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you