Issuu on Google+

Bjørn Døssing

NATURSKOLENS VILDE DYR Billedbog for de yngste Naturskolens Forlag


Bjørn Døssing

NATURSKOLENS VILDE DYR Billedbog for de yngste

Naturskolens Forlag


NATURSKOLENS VILDE DYR – Billedbog for de yngste Copyright 2011 Bjørn Døssing og Naturskolens Forlag Kopiering af denne bog må kun finde sted i overensstemmelse med aftale mellem Copy-Dan og Undervisningsministeriet Samtlige fotos, bortset fra de nævnte på bagsatsen, er af Bjørn Døssing Sat med Chaparral Pro Grafisk tilrettelæggelse og ebogs-produktion Narayana Press Netudgavens praktiske udgave af Naturskolens bøger er produceret af iPaper 1. udgave, 1. oplag ISBN 978‑87‑991491‑5‑5 Naturskolens Forlag Egebæksvej 47 8270 Højbjerg Tlf.: 8614 2222 Mob.: 4127 8306 Mail: plant13@plant-et-trae.dk

541-562 Svanemærket tryksag




NATURSKOLENS VILDE DYR – Billedbog for de yngste er udgivet med støtte fra: Den Midtjydske Bladfond Fonden af 24. december 2008 15. Juni Fonden Frimodt-Heineke Fonden Martin Pedersens Mindelegat NordeaFonden Undervisningsministeriets tipsog lottomidler

Naturskolen takker hjerteligt for den tildelte økonomiske støtte til udgivelsen af denne bog. Det havde ikke været muligt uden disse venlige bidragyderes hjælp.

Af samme forfatter udkom tidligere: Naturskolens Træer – Billedbog for de yngste Naturskolens Vilde Planter – Billedbog for de yngste 2000 blade fra børn og unge (Red.) Skynd dig kom  bogen om heden Fra bomberegn til ridderkors – erindringer

Med kærlig hilsen til Marthina, Magnus og Valdemar



3


Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Kronhjort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Agerhøne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

Kålsommer­fugl . . . . . . . . . . . . 102

Blishøne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

Mariehøne . . . . . . . . . . . . . . . . 104

Bysvale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96

Markmus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Bæver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Marsvin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Dådyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Muldvarp . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Egern . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Natugle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

Fasan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76

Odder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Fiskehejre . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

Pindsvin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Fælles for hjorte . . . . . . . . . . . . . 16

Ringdue . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

Gedehams . . . . . . . . . . . . . . . . . 100

Ræv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Grævling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Rådyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Grønbenet rørhøne . . . . . . . . . . 74

Sika . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Gråand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

Skarv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Grågås . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Skovmår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Hare . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Skovskade . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82

Havesnegl . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Skovsnegl . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Hermelin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Snog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Hugorm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Solsort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92

Humlebi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98

Stor flag­spætte . . . . . . . . . . . . . . 90

Husmår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Stær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94

Husskade . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80

Sæl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Ilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Sølvmåge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Knopsvane . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Troldand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

Kors­edderkop . . . . . . . . . . . . . . 106

Vinbjergsnegl . . . . . . . . . . . . . . . 52

Krage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

Kan du huske . . . . . . . . . . . . . . 108

Indhold

5


FORORD Denne bog handler om nogle af de almindeligste vilde dyr, der lever i Danmark. Det er kun nogle af de almindeligste dyr, for hvis vi skulle have alle dyrene med, på samme måde ville denne bog måske blive en meter tyk, og så kunne du sikkert ikke løfte den. Der findes planter, som hører til planteriget, og der findes dyr, som hører til dyreriget. Planterne kan kun bevæge sig mod lyset, mens dyrene med deres ben, vinger og finner kan bevæge sig flere steder hen. Vi har til denne bog valgt nogle af de dyr, som du kan opleve, når du går tur i naturen, ja nogle af dem kan du måske se ved bare at kigge ud af vinduerne, hvor du bor. Hvis du rigtig gerne vil se dyrene ude i naturen, så kan du opleve mest, hvis du går mod vinden, altså så du har vinden ind i ansigtet. Når du går på den måde kan dyrene ikke lugte, at

6

Forord


du kommer gående lige så stille. Hvis du går omvendt, så du har vinden i ryggen, blæser din lugt fra dig og hen mod dyrene, og de er så gode til at lugte dig, at de ved, du kommer, længe før du når hen til dem, og så er de løbet eller fløjet væk, længe før du kan se dem. Gå mod vinden så ser du flere dyr. Der er en anden ting, du skal passe på, når du vil se og opleve dyrene. Det er, at du skal gå stille. Ikke tale sammen, og passe på ikke at træde på visne pinde, der kan knække under dine støvler. For dyrene hører med det samme, at en vissen pind knækker, og vips, så er de væk, før du ser dem. Visne, tørre blade skal man også gå uden om. De knaser. Til sidst skal du også passe på ikke at gå i knasende grus eller skvulpende vand. Begge dele vil dyrene høre. Allerbedst er det at gå i vådt græs, for der kan dine fodtrin næsten ikke høres.

Meningen med denne bog er, at du skal lære de mest almindelige dyr at kende. Derfor er der sidst i bogen et afsnit, med små billeder af dyrene i bogen. Men der er ikke skrevet navne under billederne af dyrene. Se på et billede og husk på, hvad det er for et dyr. Hvis du ikke kan huske dyret, så se på sidetallet under billedet og blad tilbage i bogen. Så vil du kunne læse navnet på dyret der. Hvis du øver dig på den måde lærer du hurtigt navnene på dyrene i bogen, og så er det tiden til, at du skal læse og se i meget større bøger med mange flere og sjældnere dyr lige fra det allermindste insekt til kæmpe blåhvaler. Dyrenes verden er en spændende verden. 

Bjørn Døssing

Forord

7


Kronhjort I Danmark har vi fire hjorte. Kron­ hjorten, som du ser her, er den største, og den lever i de største skove, vi har, for den har brug for stor plads. Den har et meget stort gevir, når den er voksen.   Kronhjorten har en tynd rødbrun sommer­pels og en tyk, grå vinterpels, der tabes, når det bliver varmt i vejret om foråret. Lige før vinterpelsen tabes er den tynde sommerpels vokset frem under vinterhårene, så den er parat, når den skal bruges.   Det kæmpemæssige gevir taber kron­hjorten hvert år i marts-april. Og tre måneder efter er der vokset et nyt gevir frem. Når gevirstængerne er faldet af, kalder man dem kaste­ stænger, fordi de er kastet fra hovedet ned på jorden.

Kronhjorten har fået sit navn, fordi den øverste del af det store gevir danner en krone. Hjorten bruger geviret, når den slås med andre hjorte. Det kan godt give nogle ordetlige brag, når to hjorte støder gevirerne sammen.

8

Kronhjort

Sådan ser kastestangen ud, når den er brækket af i marts april. Det gør ikke spor ondt på hjorten, når stangen brækker. Det er ligesom du ikke mærker, at fri­ søren klipper dit hår. Tilbage til "Kan du huske dyrene ... ?"


Hjorten spiser næsten alt grønt. Det kan være græs, blade, knopper eller lyng. Somme tider skræller hjorten – lidt for sjov – barken af unge træer. Tilbage til Indhold

Den nyfødte kronkalv har lyse pletter i skindet. Derfor kan den bedre skjule sig. Kalven trykker sig ned i græsset for at gemme sig.

Kronhjort

9


Dådyr

Dådyret er den næststørste hjort i Danmark. Dåhjorten er nem at kende, for dens store gevir er næsten en hel skovl – altså en stor plade med mange spidser. Om sommeren har dådyret en rødbrun sommerpels med lyse pletter på ryggen, og når vinteren nærmer sig, vokser der en grå pels frem. Den pels er meget tæt og varm, og den kan holde dådyret varmt, selv om der er frost og sne.

Mens dåhjorten er ung, er dens gevir bare nogle små spidser, men for hver gang, den taber kaste­ stængerne, bliver det næste gevir større, så det til sidst ser sådan ud.

Alle hjortes gevirer vokser frem indpakket i en korthåret pels, som man kalder bast. Basten kan ligne museskind. Når geviret efter tre måneder er vokset ud igen, skal basten fejes af på unge træer. Det gør hjorten så grundigt, at barken somme tider ødelægges på det unge træ.

10

Dådyr

Tilbage til "Kan du huske dyrene ... ?"


Dådyrene kan også kendes på deres haleparti, for det har tre sorte, kraftige striber. En på halen og en på hver side af det hvide haleparti. Du kan huske det på, at der bag på hjorten står 111. Det ser du her.

Tilbage til Indhold

Dådyrets spor ser sådan ud. Jo blødere jorden er, jo dybere bliver sporene. Mange synes, det er sjovt at tage et aftryk af hjortens spor. Det kan du gøre ved at lave en gipsblanding og hælde blandingen ned i sporet. Tag gipsaftrykket op, når det er størknet. Og når det er helt tørt, kan du male sporaftrykket.

Her ser du et meget sjældent syn. Her har en dåhjort fejet basten af et nyt gevir, og så hænger det store baststykke, der har beskyttet geviret, mens det voksede frem, på den fejede gren. Basten ligger næsten altid på jorden, og så er alle de unge rævehvalpe der som små lyn, for de kan lugte den friske bast på lang afstand. Rævehvalpene er ikke så øvede i at fange levende føde på den tid af året, så basten er skøn mad for dem.

Dådyr

11


Sika

Vi har kun haft sikahjorte i godt 100 år i Danmark. De fleste lever i dyre­haver, og de er meget sky de fleste steder. Også sikaen, der er vores trediestørste hjort, har ligesom dådyret en tynd rødbrun sommerpels med lyse pletter og en tyk, kraftig vinterpels. Hjortenes vinterpels tabes i foråret. Sika­ hjorten kan godt ligne en lille kron­­ hjort, men dens gevir er meget mindre, og det får sjældent mere end fire takker på hver gevir­stang.

12

Sika

Her er et sjældent syn, for normalt interesserer sika­ hjorten sig ikke for kalvene, men denne sikahjort ser ud, som om den gerne vil have kontakt med den nye sikakalv.

Tilbage til "Kan du huske dyrene ... ?"


Her ser du et sølehul, hvor sikahjorten har rullet sig og sparket mudder op i pelsen. Somme tider tisser hjorten også i mudderet, for på den måde kommer den til at lugte endnu mere, når den får mudder­ blandingen fordelt på kroppen.

Både kronhjorten og sikahjorten bader sig i mudder om efteråret. Begge de to hjorte vil gerne imponere hundyrene, så jo mere beskidte og lugtende de er, jo flottere synes hundyrene, de er. Her er en sikahjort, der lige har sølet sig i mudder, og den synes selv, at den er uimodståelig pragtfuld.

Sikaen har også tre sorte striber på bagpartiet, men de er meget tyndere og ikke nær så lange som de tre striber bag på dådyret. Prøv at blade tilbage til dådyret og sammen­lign de to hjortes bagpartier.

Tilbage til Indhold

Sika

13


Rådyr

Rådyret er Danmarks mindste hjort. Men til gen­ gæld er der rigtig mange rådyr, som du kan møde næsten alle steder i landet. Rådyret har kun et lille gevir, som man kalder en opsats. Opsatsen falder af hvert år i november-december, og så vokser der en ny opsats frem, som hvert år bliver større og større.   Der er så mange rådyr i Danmark, at mange bliver presset ud på vejene, og det sker meget tit, at rådyr bliver kørt over af bilerne. Man skulle ikke tro, at denne lille hjort kan beskadige en bil, men jeg har set mange biler, der fik så store skader af at påkøre et rådyr, at de aldrig kom ud at køre igen.

Ahornknopper, som dem du ser her, er noget af det vigtigste vinter­foder, hjortene kan finde. Hjortene holder også meget af ege­træets knopper.

14

Rådyr

Tilbage til "Kan du huske dyrene ... ?"


Hvis du følger sporene af rådyr i sne, ser du af og til skrab i sneen. Skrabene kan betyde to ting, enten har dyret skrabt efter føde, det kan være tidlige anemonespirer, bøge- eller egefrø (bog eller agern), eller også leder dyret efter et sted, hvor det kan hvile sig.

Rådyrenes klove er skarpe i kanterne, og de afsætter tydelige spor.

Rålammene fødes i april-maj. De ligger tit som på billedet her. Mange tror, de er forladte, og tager lammet med hjem. Men råen, der er mor til lammet, er altid i nærheden, og hun vil komme frem, når mennesket går væk. Rålammet har lyse pletter på ryggen, så det er svært at få øje på. De er en slags beskyttelse for lammet, der bliver liggende, selv om vi mennesker går lige forbi. En rå kan godt få både to og tre lam om året.

Tilbage til Indhold

Oven over de store klovspidser sidder der min­dre bi­klove. Det er de små, du kan se øverst i billedet. Når rå­dyret kommer ud i meget vådt og sumpet mud­der, spredes bi­klovene ud, og på den måde kan rådyret und­gå at synke ned i mudderet.

Rådyr

15


Fælles for hjorte De fire hjortearter har mange ting til fælles. De er alle fire drøv­ tyggere. De spiser deres foder og synker det ned i maven. Når der så senere er tid til et lille hvil, gylper hjortene foderet op og tygger det meget grundigt for anden gang, og først derefter kommer føden ud i tarmene.

Kronhjortens kastestang tabes i marts-april.

Her ser du vinterdragten, der er mørk brungrå og meget kraftig.

Og her er hjorten i sin sommerdragt, der består af tynde rød-brune hår.

Når foråret kommer, og det bliver lunt i vejret, taber hjortene deres tykke vinterpels. Du kan se vinterhårene her. Og det er fuglene glade for. De kan bruge hårene til at fore deres reder med.

16

Fælles for hjorte

Sådan ser de tynde rødbrune sommerhår ud. De sidder parate, når vinterhårene tabes.

Tilbage til "Kan du huske dyrene ... ?"


Dåhjortens kastes i april-maj.

Sikahjortes kastes i april-maj.

Allerede dagen efter hjorten har tabt kastestængerne, begynder det nye gevir at vokse frem. Det går stærkt, for selv de største gevirer skal vokse frem på ca. 3 måneder.

Alle nyfødte hjorte har lysere pletter i skindet. Pletterne hjælper med til at skjule de nyfødte for eventuelle fjender. 

Tilbage til Indhold

Råbukken kaster i november-december.

Her ligger en kronhjort og hviler sig. Den er træt af at feje basten af det nye gevir. Du kan se basttrevlerne, der hænger ned fra det nye gevir, som er næsten hvidt. Det bliver først farvet brunt, når hjorten har fejet på mange træer, for det er saften fra træerne, der farver geviret brunt.

Her ser du basten fra en dåhjort helt tæt på. Basten ligner museskind.

Dette kranium af en råbuk fandt jeg i nærheden af landevejen. Bukken er sikkert blevet påkørt af en bil, og så har den ligget så længe, at den er blevet til et skelet. Men på den måde kan du se, at hjorten kun har fortænder i underkæben. Ingen i overmunden. Det er der ingen hjorte, der har.

Fælles for hjorte

17


Grævling

Grævlingen er nok det dyr, der minder mest om en lille bjørn. Den lever over hele Danmark undtagen på Bornholm.   Grævlingen har en grålig pels og et hvidt hoved med to kraftige sorte striber fra snudespidsen hen omkring øjnene og om bag ørerne. Den er et natdyr, som kun kan ses ved dagslys, enten meget tidlig en sommermorgen eller meget sent en sommer­aften. Grævlingen går i en slags dvale om vinteren, men ikke mere end, at den vågner op en gang imellem og går en tur udenfor jordhulen.

Det kan ske, at en ræv synes, det er nemmere at overtage en græv­linge­grav end selv at grave en hule. Så bliver der ballade, og så kan det ske, at grævlingen lukker den del af grævlingegraven, som ræven bruger. For ræven er ikke så renlig som grævlingen.

Grævlingen har et meget kraftigt sæt tænder, som kan knuse næsten alt. I gamle dage sagde man, at man skulle putte koks i støvlerne, hvis man skulle blive overfaldet af en grævling, for den bider til knoglerne knaser, og havde man koks i støvlerne, holdt grævlingen op med at bide, når koksen knustes, fordi den troede, det var fodknoglerne der knustes.

18

Grævling

Tilbage til "Kan du huske dyrene ... ?"


En grævling er næsten altædende. Den spiser både frugt, korn, mus, fugle­ unger, insekter og ikke mindst æg, som den guffer i sig fra de fuglereder, den kan finde på jorden.

Grævlingen er meget renlig. Her kommer den fredeligt gående i en kornmark. Måske har den været på wc, for det gør den kun i nogle huller, den graver i jorden i nærheden af grævlingegraven. Når det første hul er fyldt, graver den et nyt hul ved siden af, så derfor kan man se en hel stribe af grævlingewc’er.

Grævlingen har nogle meget kraftige gravekløer, som den bruger, når den skal grave sin meget store hule i en skråning eller en bakke. Den er så ivrig og fyldt med kræfter, når den med bagdelen skubber jorden ud fra graven, at den fortsætter med at skubbe og grave et stykke udenfor hulen, som man kalder en grævlingegrav.

Tilbage til Indhold

Grævling

19


Ræv

Ræven er et rovdyr, der er i familie med hunde, og ræven kan godt ligne en mellemstor hund, lige til man ser dens store, buskede hale. Pelsens farve er rødbrun. Kun snudespidsen, en del af forbrystet og bugen er grå. Ræven hører meget godt, og den har et meget skarpt syn, som den har brug for på natlige ture for at skaffe føde.

Når hunræven har brug for mad til de mange hvalpe, kan hun godt finde på at tage høns eller ænder fra landmanden. Her har hun snuppet en høne og bragt den hjem til de sultne hvalpe, som skal lære at bide hul på sådan en steg. Det tager lidt tid, men det er en slags skole for rævehvalpen.

Rævegravens indgang er mere rund end græv­ lingens, og så spreder ræven den opgravede jord fra hulen rundt omkring indgangshullet. Det ville en grævling aldrig gøre.

20

Ræv

Disse to rævehvalpe er åben­bart født i et gammelt kloakrør, for de følte sig helt hjemme der. Så snart de opdagede mig, forsvandt de som små lyn ind i røret. Det kan man altså også opleve byrævene gøre.

Men der er dog grænser, for her har en stor rævehvalp mødt et pindsvin. Pindsvinet aner, at der er fare på færde, så det ruller sig sammen, så alle piggene stritter ud til siderne, og lige meget, hvad hvalpen finder på, bliver den stukket af de spidse pigge i munden. Og det gør av. Pindsvinet reddede livet. Tilbage til "Kan du huske dyrene ... ?"


Naturskolens vilde dyr af Bjoern Boessing