Page 1

Bjørn Døssing

NATURSKOLENS TRÆER Billedbog for de yngste Naturskolens Forlag


Bjørn Døssing

NATURSKOLENS TRÆER Billedbog for de yngste

Naturskolens Forlag


NATURSKOLENS TRÆER © 2007 Bjørn Døssing og Naturskolens Forlag Kopiering fra denne bog må kun finde sted i overensstemmelse med aftale mellem Copy-Dan og Undervisningsministeriet. Omslag og layout: Jette Bæk Petersen Omslagsfotos: Bjørn Døssing Sat med Chaparral Pro 16/22 pkt. Grafisk tilrettelæggelse: Publizon A/S 1. ebogs-udgave 2011 ISBN 978-87-991491-4-8 Ebogs-produktion: Narayana Press Netudgavens praktiske udgave af Naturskolens bøger er produceret af iPaper Tegninger s. 6, 49 og 61 er udført af kunstneren Jens O. Christensen, København Foto af hanblomster på s. 76 er venligst udlånt af Bjerne Ditlevsen Foto af tørsttræets stamme s. 48 og druehyldens bær s. 65: © Per Drud Nielsen, 2006

Naturskolens Forlag Egebæksvej 47 8270 Højbjerg Tlf.: 86 14 22 22 Mail: plant13@plant-et-trae.dk


NATURSKOLENS TRÆER er udgivet med økonomisk støtte fra: NordeaDanmark Fonden Martin Pedersens Mindelegat JL Fonden Undervisningsministeriets tips- og lottomidler Danish Arts – www.danish-arts.com Vejdirektoratet Naturskolens Forlag takker takker hjerteligt for den tildelte økonomiske støtte til udgivelsen af denne bog. Det havde ikke været muligt at udgive den uden disse venlige bidragyderes økonomiske hjælp.

Af samme forfatter udkom tidligere: Lille Mikkels vej til livet Historien om bøgetræet Med Per i skoven Historien om grantræet Sådan bor dyrene Sådan bor dyrene 2 Bogen om pindsvinet Skynd dig kom … bogen om heden Kokkens bedste bid 2000 blade fra børn og unge (Red.) Fra bomberegn til ridderkors – erindringer

Med kærlig hilsen til Marthina, Magnus og Valdemar


Indhold Træfabrikken . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Sådan fødes et træ . . . . . . . . . . . . 8 Sådan dør et træ . . . . . . . . . . . . . 9 Bøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Stilkeg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Vintereg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Rødeg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Hassel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Avnbøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Vortebirk og d ­ unbirk . . . . . . . . . 22 Rødel og hvidel . . . . . . . . . . . . . . 24 Pil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Gråpoppel . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Sølvpoppel . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Elm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Ask . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Ahorn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Spidsløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Navr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Lind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Hestekastanie . . . . . . . . . . . . . . 44 Benved . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Tørst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Hæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Fuglekirsebær . . . . . . . . . . . . . . . 52 Almindelig røn . . . . . . . . . . . . . . 54

Seljerøn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Skovæble . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Kvalkved . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Almindelig hyld . . . . . . . . . . . . . 62 Druehyld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Løv-træer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Nåle-træer . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 Rødgran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Hvidgran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Sitkagran . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 Ædelgran . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Nordmannsgran . . . . . . . . . . . . 76 Nobilis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Grandis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Lærk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Skovfyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Bjergfyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Østrigsk fyr . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Weymouthsfyr . . . . . . . . . . . . . . 90 Contorta fyr . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Douglasgran . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Thuja . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Cypres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Taks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Almindelig ene . . . . . . . . . . . . . 102 Undervisningsskove . . . . . . . . 104


Træfabrikken Sådan vokser et træ Bedst egnet til oplæsning Se, vi begynder nede i jorden, nede ved den allernederste rodspids. Kan du finde den? Dernede su-u-u-u-u-u-ger træroden sammen med alle de andre rødder vand og andre gode ting op fra jorden. Man kan godt sige, at træet suger sin mad op fra jorden, men det, træet har suget op, kan træet ikke bruge til at vokse af, før det har været suget op igennem de 10-15 yderste årringe i træets rod, stamme og grene – helt op i bladene. Man kan godt sammenligne træernes blade med en fabrik, hvor alt det gode, træet har suget op fra jorden, laves til flydende træ i bladfabrikken. Solen hjælper til, når bladet skal lave det flydende træ. Når det er sket, sender bladet det flydende træ ned i træet lige inde under barken. Noget af det flydende træ skal helt ned i roden, og hvis du måske har mærket på et træ, der har mistet et stykke bark, så var det helt fedtet lige under barken. Det er det

6

Tilbage til Indhold


flydende træ. Det flydende træ stivner og bliver til en ny årring og noget af det bliver også til ny bark. På den måde bliver træerne tykkere og tykkere hvert eneste år. Hvis du tæller årringene på en træstub nede ved jorden, kan du finde ud af, hvor gammelt det fældede træ blev. Men lad os lige se op på bladfabrikken. Bladfabrikken skal have mange kræfter, så den kan lave alt det flydende træ i løbet af en sommer. Alle de kræfter kommer fra solen, når sollyset skinner på bladene, og det er solens lys, der sætter gang i alle de maskiner, der skal til for at lave det, der kommer nede fra jorden, om til flydende træ. Men bladet skal også bruge andre ting, og det er næsten det bedste, for samtidig med, at solen skinner på bladet, skal bladet bruge al den forurenede luft, som hverken dyr eller mennesker kan tåle. Det kan være den farlige udstødningsgas fra

motorcykler og biler, og forresten også det, du selv og for eksempel køerne puster ud, når de trækker vejret. Og så er vi ved det allerbedste – for der kommer ikke røg ud fra bladfabrikkens skorsten. Der kommer ilt – ren luft, som alle levende – dyr og mennesker har brug for. Er det ikke godt fundet på? Det er derfor, træerne er så vigtige for os alle, og det er derfor, vi skal passe godt på dem. Det er en god ting, at du kender træerne, og det er endnu bedre, hvis du planter nogle, for jo flere træer vi har, jo mere frisk luft får vi, og så har både dyr og mennesker det meget bedre. Hvert eneste blad i træerne renser luften for os. Er det ikke rart at vide?

Tilbage til Indhold

7


Sådan fødes et træ – en spirende rød-gran.

En varm og tør forårs-dag åbner koglen sig og frøene flyver ud i verden på deres frø-vinger. Nede på skov-bunden spirer frøet, og det nye lille rødgran-træ er født. 8

Frøet sætter en lille rod ned i jorden, og den første lille-bitte stamme, der er så tynd som en knappe-nål løfter frøet op ovenpå de aller-første nåle.

Tilbage til Indhold


Sådan dør et træ – et gammelt elme-træ fældet med motorsav, og så kan vi se ind i træet.

Splinttræ Kernetræ Det er her vand og næring su-u-u-u-u-u-ges op til træets blade.

Her vokser træet Det er her, det flydende træ kommer ned fra træets blade.

Tilbage til Indhold

Bark

9


Bøg

Dette træ hedder bøg Bøge-træet blomstrer samtidig med ud-springet, når bladene folder sig ud. Vinden blæser støv fra han-blomsten hen på hun-blomsten, og når det er sket, begynder hun-blomsten at danne to frø, der vokser sig store hele sommeren.

Bøge-træet har både han- og hun-blomster. Hun-blom-sterne er i begyn-delsen rød-grønne, og han-blom-sterne er gul-brune. De hænger nedad i en lille stilk.

På det unge bøge-træ er barken grå og glat, men senere bliver barken grå og ru. Bøge-træet er Danmarks national-træ og alle mennesker bliver så glade, når bøgetræerne springer ud. Så er det forår. Uden blade om vinteren. 10

Tilbage til Indhold


Frøene kalder man bog. Der er to i hver af de piggede blomsterkurve. Man kan godt bruge bog til at lægge på små-kager, hvis man ikke har hasselnødder.

Bøge-bladene er i begyn-delsen lysegrønne. De har små hår på, så de bedre kan holde sig fugtige. Senere på foråret falder hårene af, og bøgebladene bliver mere mørke-grønne. Mange fugle kan godt lide at spise bøge-træets frø, bog. Og mange andre dyr kan også lide at spise bog. Her ser du en lille rød-mus, som ikke bare spiser alt, hvad den kan, men den gemmer også mange bog nede i muse-gangene i jorden, hvor den bor. Så har rød-musen et lager af mad, som den kan spise om vinteren.

Tilbage til Indhold

11


Stilkeg

Dette træ hedder stilk-eg Stilk-egen blomstrer samtidig med, at egetræets blade folder sig ud i foråret. Ege-træernes blade kommer senere frem fra knop-perne, end det sker for de andre træer.

Den rødlige hunblomst har en ret lang stilk. Hanblom-sterne er lange, lyse-grønne rakler, der hænger ned i bundter.

Stilk-egen har en skinnende, lyse-brun og glat bark, mens den er ung, men når træet er voksent, får det en meget ru bark med dybe furer, som du ser her.

12

Tilbage til Indhold

Uden blade om vinteren.


Stilk-egens blomster vokser i sommerens løb og bliver til store frø, som man kalder agern. Når agernet falder ned på jorden, kan det spire og vokse op og blive til en ny stilk-eg. Hvert træ bærer mange hundrede - måske tusind agern. I et agern er der garve-syre, som man kan bruge, når man garver dyreskind, så de bliver bløde.

Stilk-egens blade har en meget kort stilk. Bladet er mørke-grønt og har runde lapper i kanten. Stilk-egens agern er store, som du ved, men alligevel kan en ringdue sluge det store agern. På den måde får duen sig en kæmpe-bid frokost på en gang. Det er næsten ikke til at forstå, at den kan gabe over et stort agern med det lille næb.

Tilbage til Indhold

13


Vintereg

Dette træ hedder vinter-eg Vinter-egen blomstrer, når bladene folder sig ud sidst i maj måned.

Vinter-egens hun-blomster er røde og de har kun en lille, kort stilk. Han-blomsterne er rakler, der sidder samlet i bundter. De hænger nedad og ligner små korte pibe-rensere.

Mens vinter-egen er ung, er barken glat og brun, men når træet er voksent får den grå-brune bark lange dybe furer. I barken er der garve-syre, som man kan bruge til at garve skind med.

14

Tilbage til Indhold

Uden blade om vinteren.


Vinter-egens frø hedder agern. Frøet sidder i en lille skål på en kort stilk. Når frøet er modent, falder det ned på jorden, hvor det måske spirer og vokser op til et nyt egetræ. Men mange agern bliver spist af dyr.

Vinter-egens blade har en gullig stilk. Bladet er mørke-grønt.

Hvis den lille rød-mus ikke kan finde andet at spise om vinteren, så spiser den barken på de unge vinter-ege, og hvis musen gnaver barken af hele vejen rundt om den unge stamme, så dør vinter-egen.

Tilbage til Indhold

15


Rødeg

Dette træ hedder rød-eg Rød-egen blomstrer samtidig med, at træets blade kommer ud af knopperne i den sidste halvdel af maj måned. Hun-blom-sterne er meget små og sidder på de unge grene. Han-blomsterne er brungule rakler, der hænger ned i små bundter.

Rødegens bark er lyse-brun og lidt mere glat end de andre egetræers bark.

Rød-egens agern bliver også spist af ringduerne. Du kan kende en ringdue på, at den har en hvid plet på begge sider af halsen. Man kan næsten ikke forstå, at den kan sluge så stort et agern.

16

Tilbage til Indhold


Rød-egens agern er to år om at blive modent, så det kan spire i jorden. Første år er agernet kun så stort som svovlet på en tænd-stik, men næste år vokser agernet videre og bliver en næsten kugle-rund frugt, der sidder i en lille flad frugt-skål.

Uden blade om vinteren.

Rød-egens blade er meget store, og de har spidser i kanten af bladet. Bladet har en lang stilk. Om sommeren er bladet mørke-grønt, men om efter-året bliver bladene meget flot røde. Derfor har rød-egen sit navn. Senere bliver bladene gule, før de falder ned på jorden.

Tilbage til Indhold

17


Hassel

Dette træ hedder has-sel Hassel-træet blomstrer i marts - længe før bladene kommer frem.

Hassel har han- og hun-blomster, der kommer frem før bladene. Han-blomsterne er lange rakler med blomster-støv, som vinden blæser over på de skinnende røde hun-blomster. Du kan se, at noget af hun-blomsten stikker ud fra knoppen.

Barken er mørke-brun med nogle fine små gullige pletter.

Uden blade om vinteren.

18

Tilbage til Indhold


De røde hun-blomster bliver til de fineste hassel-nødder, som både dyr og mennesker godt kan lide at spise. Hver nød er pakket ind i et lille grønt hylster. Det hylster kalder man en hase.

Et af de dyr, der bruger hassel-nødden, er nødde-snude-billen. Den gnaver et hul i nødden og lægger et æg inde i kernen. Den larve, der kommer ud af ægget, spiser nødde-kernen.

Tilbage til Indhold

Hassel-blade er meget ru. De har nogle kraftige strithår, som godt kan stikke en lille smule, og de har mange takker rundt i kanten af bladet.

19


Avnbøg

Dette træ hedder avn-bøg Avn-bøgen springer ud midt i maj måned.

Avn-bøgen har hun- og han-blomster, der hænger nedad som store grove rakler. Han-raklerne er gul-grønne og hunraklerne er mere grønne.

Avn-bøgens blad ligner bøgebladet. Det er mørke-grønt, og i hver eneste blad-ribbe er der et lille knæk, så det ser ud, som om bladet er foldet.

Avn-bøgens bark er glat, grå. Den er furet og ujævn. Det ser næsten ud som om barken har nogle snoninger. Træet er noget af det hårdeste og stærkeste i skoven.

20

Tilbage til Indhold

Uden blade om vinteren.


Når det bliver efterår skifter den grønne hun-rakle farve til brunt. Avn-bøgens frø er en lille nød. Den har tre vinger, der kan bære nødden langt væk med vinden.

Mange småfugle, som bogfinken her, holder meget af at spise avn-bøgens frø.

Tilbage til Indhold

21


Vortebirk og ­dunbirk

Disse træer hedder vorte-birk og dun-birk Vorte-birkens stammen er hvid med sorte pletter på barken.

Rakel-skæl

Rakel-skæl

Frø

Frø

Vortebirk

Dunbirk Vortebirkens frø har stor, brede frøvinger, mens dun-birkens har mindre vinger. Hvis frø, tror du, kan flyve længst væk vorte-birkens eller dun-birkens?

Vortebirk Uden blade om vinteren. Vortebirk med hængende grene. Vortebirken har små hvide vorter på de nye grene.

22

Tilbage til Indhold

Den grønne bred-tæge holder meget af at suge saft fra vorte-­ birkens blade.

Naturskolens traeer af Bjoern Boessing  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you