Page 1


Kapitel 1

Flagermusen

Vampyren løb, så hurtigt han kunne. Han så huset lige foran sig. Skæret fra den opgående sol ramte tagstenene. Han skar tænder, da han sprang op i luften og slog kappen ud. Så forsvandt han i en sky af sort røg, forvandlet til en lille flagermus. Flagermusen baskede med vingerne og satte farten op. Den peb og brugte ekkoet af lyden til at

11


navigere uden om de visne træer langs vejkanten. Da den nåede frem til huset, satte den sig på en gren med udsigt til soveværelsesvinduet. Flagermusen var blind i denne skikkelse. Alligevel vidste den, at der lå en dreng og sov inde på den anden side. En dreng med pumpende blod i årerne. Flagermusen slikkede sine bittesmå hugtænder og satte af fra træet … lige ind i vinduet.

Smak! Med et hvin blev flagermusen kastet tilbage fra vinduet. Vampyren kom til syne igen i en ny

12


sky af røg. Han rakte opad og kunne lige netop få fat i murværket under vinduet. Så hang han dér i fingerspidserne og turde ikke se ned. Støjen fik Luke Watson til at springe ud af sengen. Han havde drømt, at han befandt sig i et mærkeligt cirkus, hvor nogle stepdansende fugle optrådte. Hans venner, Rhesus og Cleo, havde også optrådt. Deres sjove kunster havde fået tårerne til at trille ned ad hans kinder … “Hjælp!” Luke slog på vinduet med flad hånd. Han åbnede det og stirrede ud. “Hallo?” “Hallo!” svarede en stemme. Luke så ned. En velkendt skikkelse smilede op til ham. “Kian!” udbrød han. “Hvad laver du her?” “Jeg er en vampyr!” sagde Kian. Luke tog fat om Kians håndled og halede ham ind i soveværelset. “Jeg ved godt, at du er en vampyr. Men vampyrer plejer altså ikke at kaste sig imod vinduer.” “Det gjorde jeg heller ikke,” sagde Kian og børstede puds fra murstenene af sin kappe. “Jeg havde forvandlet mig til en flagermus. Jeg fløj ind i det.” “Jeg troede, at flagermus brugte en slags ekkolod til at undgå den slags uheld.”

13


Kian nikkede. “Det gør de også. Jeg er bare ikke så god til det endnu.” “Det er okay,” smilede Luke. “Jeg elsker at blive vækket ved den beroligende lyd af nogen, der smadrer ind i mit vindue.” Han tog uret op fra sengebordet og så på det. “Klokken er halv fem om morgenen, Kian! Hvad har du gang i?!” “Rhesus sagde, at jeg skulle tage herhen hurtigst muligt,” forklarede Kian. “Der er opstået et problem.” Luke gabte. “Hvad er det for en slags problem, der ikke kan vente til et mere menneskeligt tidspunkt af døgnet?” “Det er Cleo. Hun er forsvundet.” Luke drønede hen over Scream Streets centrale torv, mens han tog sin T-shirt på. Kian fulgte lige i hælene på ham. Luke lavede en skridende opbremsning, da han nåede hendes havelåge. Husets hoveddør var sparket ind. Luke skyndte sig ind og mødte Cleos far, Niles, der var midt i en alvorlig samtale med Rhesus. Luke skyndte sig hen til dem. “Tak, fordi du kom,” sagde Niles. “Det er i orden,” sagde Luke. “Min mor og

14


far er ved at komme i tøjet. De vil være her om et øjeblik. Hvad er der sket?” “Det ved jeg ikke,” sagde Niles. “Jeg vågnede ved lyden af et brag. Og da jeg ville undersøge, hvad der var sket, opdagede jeg, at Cleo ikke længere lå i sin sarkofag.” “Braget må være kommet fra hoveddøren,” sagde Luke. “Eller døren ind til Cleos værelse,” sagde Rhesus. “For den er også blevet sparket ind.” “Nåede du slet ikke at se noget?” spurgte Luke. Han så på Niles. “Måske … da jeg løb ned ad trappen,” svarede Niles alvorligt. “Men det var bare en skygge.” “Det må have været de normale!” skreg et spøgelse. “De har taget hende!” “Vi har ikke haft andet end problemer, siden den passage til de normales verden blev åbnet,” tilføjede en gargoil. Flere af gysergadens beboere var nu kommet til, og pludselig stirrede de alle sammen anklagende på Luke. “Vi ved ikke, hvem der har kidnappet Cleo,” sagde doktor Skully, som var et skelet og børnenes lærer. “Indtil vi ved det, bør vi være åbne over for alle muligheder. Godt. Twinkle og jeg vil

15


nu gennemsøge de første ti huse her i rækken og se, om der er nogen spor efter hende.” Han talte videre, mens Scream Streets fastboende zombier kom ind ad døren. “Bella hjælper Doug og Berry med at undersøge de næste ti huse. Eefa, Turf og Alston tager sig af de næste ti. Og de sidste ti huse skal undersøges af hr. og fru Crudley sammen med hr. og fru Watson.” “Hvem skal gennemsøge Sneer Hall?” spurgte Alston Negativ. “Jeg har sendt flytterne over for at vække Sir Otto Sneer,” svarede doktor Skully. “Nu har vi dækket hele kvarteret.” “Hvem skal Rhesus og jeg gå sammen med?” spurgte Luke. Doktor Skully så på ham med rynket pande. “I to skal gå direkte tilbage i seng,” sagde han. “Det gælder også Kian. Vi vil ikke risikere, at flere af Scream Streets unge forsvinder.” “Men Cleo er vores ven!” protesterede Luke. “Vi voksne skal nok finde hende,” sagde doktor Skully stramt. “Jeg bliver her sammen med Niles,” sagde Tibia Skully. “Jeg tror, at han trænger til en kop god, stærk te med lotusblomster.”

16


“Det ville være meget venligt af dig, min kære,” sagde doktor Skully og smilede til sin kone. Han vendte sig mod de andre igen. “Og endelig … hvis nogen finder pigen, skal de omgående give besked om det til frøken Everwell.” Eefa Everwell nikkede. “Jeg har fundet en trylleformular, der kan tænde en søjle af ild på taget af Ewerwells Magasin. Den benytter jeg mig af, så snart hun er fundet i god behold.” “Og hvad hvis hun ikke bliver fundet?” “Så lad os mødes her igen om to timer,” sagde doktor Skully. “Men lad os nu gå ud for at finde Cleo!” Gysergadens beboere strømmede hurtigt ud af huset, mens Luke vendte sig om og gik i retning af trappen. “Kom med,” hviskede han til Rhesus. “Hvor skal du hen?” spurgte vampyren. “Op til Cleos værelse,” svarede Luke. “Men doktor Skully gav os besked på at gå i seng igen.” “Har du tænkt dig at gøre, som han siger? Måske kan vi finde et spor deroppe. Noget, der kan fortælle os, hvem der har taget hende.” “Du tror altså, at hun er blevet kidnappet?” sagde Rhesus.

17


Luke trak på skuldrene. “Cleo har sine fikse ideer, men det ligner hende ikke sådan bare at forsvinde.” Drengene gik op ad trappen og skrævede hen over resterne af døren ind til Cleos soveværelse. “Den dør er lavet af transsylvansk egetræ,” sagde Rhesus. “Det er omtrent det stærkeste træ, der findes. Det har krævet nogle ordentlige muskler at smadre den dør.”

De begyndte at gennemsøge værelset. “Der er noget, der undrer mig,” sagde Luke. “Cleos far siger, at han blev vækket af et brag. Derefter gik han ud af sit værelse og hen over afsatsen. I mellemtiden var Cleo allerede forsvundet.”

18


“Det ville undre mig mere, hvis Cleo var forsvundet uden en lyd,” sagde Rhesus og smilede. “Bortføreren må have været meget hurtig. Og han har fundet en måde at gøre hende tavs på,” sagde Luke tænksomt. Han satte sig ned på den gyldne sarkofag. “Men hvorfor er døren her blevet slået ind?” spurgte Rhesus. “Jeg kan forstå det med hoveddøren. Men jeg tvivler på, at døren ind til soveværelset har været låst.” Luke knælede ned ved siden af den smadrede dør og begyndte at rode i stumperne. “Måske kan det her fortælle os noget,” sagde han. Han tog et rundt, gyldent dørhåndtag op og udstødte et hyl, hvorefter han slap det igen og gned hånden hidsigt imod sine cowboybukser. “Hvad er der galt?” spurgte Rhesus. “Er det varmt? Koldt?” Luke rystede på hovedet. “Nej, det er … Jeg ved det ikke. Da jeg rørte ved håndtaget, var jeg lige ved at græde!” “Græde?” sagde Rhesus hånligt. “Hvordan kan et dørhåndtag få nogen til at græde?” Han samlede håndtaget op og holdt det i hånden et øjeblik. Så kylede han det gennem rummet og

19


gøs. “Hvad er der dog galt med den tingest?” sagde han. “Jeg er ikke sikker på, at det er selve håndtaget,” sagde Luke. “Det føltes, som om der sad noget slimet stads på det. Men jeg kan ikke se noget på mine hænder.” “Det her bliver mere og mere underligt!” sagde Rhesus og så ned på sine hænder. “Først forsvinder Cleo. Og nu har vi fundet et dørhåndtag, der gør dig deprimeret.” “Her må være noget andet, der kan hjælpe os på sporet,” sukkede Luke frustreret. Rhesus trak på skuldrene. “En smadret dør, et følsomt håndtag … jeg kan ikke få øje på andet end det.” Luke så tænksom ud. “Måske er det, fordi vi ikke ser det hele på den rigtige måde …” Han lænede sig bagud og koncentrerede sig om sit raseri over, at Cleo var forsvundet. Siden Luke var ankommet til Scream Street, havde han lært sig selv at styre sine forvandlinger til varulveskikkelse. Han havde også udviklet en evne til kun at forvandle en enkelt kropsdel ad gangen. Nu fokuserede han sin vrede på den øverste del af ansigtet. Langsomt begyndte hans

20


øjne at forandre sig. De var ikke længere brune. I stedet skinnede de med en skarp, gul farve, mens hans næse udvidede sig og blev til en snude. Da den delvise forvandling var færdig, vendte Luke sig igen mod den knuste dør og så på den med sine varulveøjne. Han gispede. “Hvad er der?” hviskede Rhesus. “Hvad ser du?” “Dørhåndtaget er dække af en slags grønt slim!” sagde Luke. “Det var nok det, der gjorde os kede af det. Altså, da vi rørte ved det!” Han så nu, at det grønne slim var smurt ud over hans hænder. Det var også smurt ud over hele Cleos værelse, både væggene og møblerne. “Men er der noget ved lugten, der bekymrer mig …” Rhesus snusede ud i luften. “Jeg kan ikke lugte noget,” sagde han. “Men jeg har selvfølgelig heller ikke dine varulve-næsebor.” Luke sank en klump. “Det stads lugter af blod,” sagde han.

5

Nattevaegteren slaar til af Tommy Donbavand 9788771051506  

Vampyren løb, Kapitel 1 så hurtigt han kunne. Han så huset lige foran sig. Skæret fra den opgående sol ramte tagstenene. Han skar tæn- der,...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you