1 — 5 — 2 — 6 — — 7 — — 8 — — 9 — — 10 — ketten med de syv forskellige blomster ned til den sammen- foldede schweizerkniv. Så lukkede hun tasken. Sad lidt uden en lyd. Trak vejret. Og fra dybder, hun ikke længere troede fandtes, steg en gråd, der gik i ét med det svenske midsommernatslys og blev en ældgammel sørgesang hinsides alle menneskelige grænser. — 11 — — 12 — — 13 — — 14 — — 15 — — 16 — — 17 — — 18 — — 19 — — 20 — — 21 — — 22 — — 23 — — 24 — — 25 —