JOBNAME: 3. korrektur PAGE: 13 SESS: 9 OUTPUT: Fri Jan 23 09:43:33 2009 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Athene/ODT2/340_Vaadomraader/Materie
Og han: »Min tommelfinger. Det må du undskylde, jeg kunne ikke se noget med den store blære foran.« Sikke en måde at præsentere sig på! »Nå? Og hvad kan du så se nu?« »Vi er nødt til at operere med det samme. Har du spist noget til morgen?« »Hvordan skulle jeg have gjort det, når det gør så ondt?« »Godt, så bliver det i fuld narkose. Det er det bedste med den diagnose.« Jeg er også glad. Jeg vil ikke overvære den slags. »Hvad er det lige præcis, du laver under operationen?« Samtalen anstrenger mig allerede. Det er svært at koncentrere sig om andet end smerterne. »Vi fjerner det irriterede væv ved at skære en kile ud.« »Det kan jeg ikke se for mig: en kile. Kan du tegne det for mig?« Hr. professor dr. Notz bliver tilsyneladende sjældent bedt om lige at skitsere sine operative forehavender på forhånd. Han vil væk, kaster et blik på døren, sukker næsten uhørligt. Så hiver han alligevel den sølvfarvede kuglepen op af brystlommen. Den ser tung ud. Den lader til at være dyr. Han ser sig omkring, leder vel efter noget tegnepapir. Jeg kan ikke hjælpe, det håber jeg heller ikke, at han forventer. Hver eneste bevægelse gør ondt. Jeg lukker øjnene. Det knitrer, og jeg kan høre, at han river et stykke papir af et eller andet sted. Jeg er nødt til at åbne øjnene igen, jeg er alt for spændt på den tegning. Han holder sedlen i håndfladen og kradser løs med kuglepennen. Så præsenterer han sit værk. Jeg læser: flødestuvet savojkål. Det kan ikke passe. Han har revet et stykke af mit menukort. Jeg vender papiret om. Han har tegnet en cir13