Page 1


Spøgelsesloftet

Maja fulgte efter Sofia op ad en bred trappe til 1. sal. Vinduet på trappeafsatsen var dækket af års spindelvæv, og der lå døde fluer i vindueskarmen. Trappen var grå af støv, men langs med det udskårne gelænder var trinene mørke, som om mange fødder havde trådt en blank, brun sti. På væggen langs trappen så Maja store, gammeldags malerier i plettede guldrammer. Alle vegne hang spindelvævene som grå kniplinger mellem loft og vægge. Oven for trappen gik Sofia hen ad en mørk gang med brune træpaneler på væggene, for enden af gangen åbnede hun en dør, og her førte en trappe stejlt opad. “Luk døren og sæt krogen på,” sagde Sofia til Maja, “heroppe kan hun ikke høre os.” Trappen knirkede under dem. De kom op på et stort loft, der så ud til at strække sig over det meste af huset. Der var små vinduer i taget, hvorfra sollyset sivede ind i smalle striber, som dannede firkanter af lys, hvor de ramte gulvet. Man kunne se bagsiden af tagstenene højt oppe over de mange, tykke bjælker, der bar selve taget. To murede skorstene stak op gennem gulvet og fortsatte som firkantede byggeklodser op gennem tagryggen. Ellers var det hele bare ét stort rum. Luften var indelukket og støvet. En underlig, stram lugt fik Maja til at rynke på næsen og ønske sig ud i det fri i en fart. Der var varmere heroppe under tagstenene end nede i huset, og støvet dansede, der hvor lyset faldt ind gennem vinduer eller små sprækker i taget. “Så, nu kan vi snakke så meget, som vi vil,” sagde Sofia. — 28 —

I heksens hus.indd 28

08-12-2006 11:50:29


“Her er det kun spøgelserne, som kan høre os.” “Er her spøgelser?” Maja så skrækslagen ud. Pigen nikkede. “De sover om dagen, så lige nu kan man sagtens være her. Om natten er det farligt. Så hyler og tuder de, så hårene rejser sig på hovedet af én.” “Jamen, der findes jo ikke spøgelser,” Maja forsøgte at lyde overbevisende. “Her bor 15 i alt. Jeg har selv set dem spadsere rundt ude på taget om natten, og de hyler en gang imellem, så man ikke kan sove, at du ved det. Men kom nu og hjælp mig med at samle svampe.” Sofia satte en lille kurv, hun havde haft med, på gulvet foran sig. Maja opdagede, at der overalt på det træværk, som bar tagstenene, voksede nogle flade, brune svampe. Sofia tog to knive op fra sin kurv, gav Maja den ene og begyndte selv at skrabe en svamp løs. Hun lod den dumpe ned i kurven. Maja skrabede også og blev hurtigt optaget af arbejdet. En pludselig støj fik hende til at fare sammen. En stor fugl flaksede rundt over dem. Den havde brede, brune vinger og strøg tæt forbi dem, før den igen satte sig på en af de øverste bjælker. “Det er bare uglen. Han sover om dagen, men hvis man vækker ham, bliver han sur.” Sofia lagde sin kniv i kurven og satte sig på en bjælke, der stak ud fra gavlvæggen under et lille vindue. Solen faldt ind over hendes mørke krøller og fik dem til at lyse rødligt. “Er det altid dig, som arbejder i køkkenet?” spurgte Maja og satte sig ved siden af Sofia. “Ja, men somme tider er der en af de andre piger, der får lov at hjælpe mig. I dag blev det dig.” “Hvad så i morgen?” “Hvis jeg spørger hende, om du må hjælpe igen, får du lov. — 29 —

I heksens hus.indd 29

08-12-2006 11:50:29


Det var mig, der fik hende til at vælge dig i dag.” “Hvorfor?” “Jeg ville gerne snakke med dig. Jeg synes, du er pæn.” “Hvorfor gør hun det, du gerne vil have?” “Hun er min mor.” “Din mor? Jamen, hvorfor er du så ...” “Hun er ikke en almindelig mor. Hun er en heks, og de er anderledes.” Maja kom pludselig i tanke om Sebastian. Hun havde glemt ham. Hvordan var det gået til? Hun havde aldrig før glemt sin tvillingebror. De var fælles om alt, og så snart de var væk fra hinanden, længtes de efter hinanden. Hvordan kunne hun dog glemme Sebastian? Det var et forhekset sted. Huset var mærkeligt, alt var forkert, og nu havde hun glemt sin bror i mange timer. Det skræmte hende mere, end noget andet havde gjort hele den morgen. “Hvor er Sebastian? Du må hjælpe mig med at finde ham!” Hun sprang op og stod nu og så ned på Sofia, der stadig sad i solen på den tykke bjælke. Hun havde slidte kludesko på fødderne, og hendes kjole var skjoldet under armene af sved. “Kom, vi må skynde os, måske er han død.” “Nej, han er ej. Han sover bare,” sagde Sofia roligt. “Barka har lukket ham inde i hundegården, og han kan ikke komme ud før i aften, når de andre kommer hjem fra marken.” “Jamen, jeg vil have ham ud nu.” råbte Maja. “Vær stille, ellers vækker du spøgelserne.” Sofia lagde beroligende sin hånd på Majas arm. “Kom her, så skal du se, hvor de sover.” Maja følte en isnen løbe langs rygraden. Hun kiggede i — 30 —

I heksens hus.indd 30

08-12-2006 11:50:29


den retning, Sofia pegede. Helt oppe under taget så hun nogle tågede, grå former, som med lidt god vilje kunne minde om mennesker. Man kunne sige, at de svævede, for de lå ikke på noget, men alligevel så det ud, som om de lå på ryggen eller på siden imellem hinanden som sovende hundehvalpe. “Hjælp,” stønnede Maja og holdt begge hænder for munden for at standse lyden af sin stemme. “Det er altså sandt. Jeg troede bare, det var noget, du sagde.” “Du må hellere tro på mig,” sagde Sofia. “Her er også andre ting, at være bange for.” “Hvad for eksempel?” “Slangerne for eksempel,” sagde Sofia kort og vendte sig mod trappen. “Vi må ned nu, ellers bliver hun rasende. Vi har allerede været væk alt for længe.” “Jamen, slangerne. Hvor er de?” “Vent, til hun sover til middag, så skal du få dem at se.” Sofia snuppede kurven og begyndte at gå ned ad trappen. Maja så et af spøgelserne vende sig i søvne. Så styrtede hun efter Sofia ned ad den smalle trappe, og et øjeblik senere var de tilbage i det store køkken.

— 31 —

I heksens hus.indd 31

08-12-2006 11:50:29

I heksens hus af Ragnhild Ølgaard 9788770530385  

— 28 — — 29 — — 30 — — 31 —

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you