Vælgerbogen af Janne Hejgaard 9788770530781

Page 4

Kortsigtede og langsigtede valg Et valg kan være betydningsløst, fordi konsekvenserne af det kun varer i meget kort tid. Sagt anderledes: Fordi valget kun har kortvarige følger. Om du ser den ene eller den anden film, om du vælger at tage den ene eller den anden slags tøj på i dag, om du er sammen med dine venner eller ser tv i aften, er sandsynligvis uden betydning, når der er gået ganske kort tid. Det kan være, at du om en uge ikke engang kan huske, hvad det var, du valgte. Der er omvendt ofte sammenhæng imellem et valgs betydning og så varigheden af dets konsekvenser. Langvarige følger af et valg er med til at gøre det mere betydningsfuldt. Det er dog ikke sådan, at betydningen af et valg kan måles på, hvor langvarige konsekvenser det har. At vælge at få klippet sit talje-lange hår har langvarige konsekvenser, og derfor har valget en vis betydning – men det er ikke livet om at gøre!

Vanskelige og lette valg Nogle valg er så krævende at skulle foretage, at man er parat til at give op. Måske har du det sådan med dit valg af uddannelse. Du aner ikke, hvad du gerne vil arbejde med, når du bliver voksen. Der er alt for meget, du har lyst til at blive, eller slet ingenting. Du vrider din hjerne, du slår op på nettet, du taler med din vejleder og dine forældre, men uanset hvad, kan du ikke beslutte

dig! Imens går tiden, og ansøgningsfristen nærmer sig ... til sidst beslutter du, at du vil være det samme, som din far er. Fremtiden vil vise, om det var en god eller en dårlig beslutning. Andre valg er lette at tage, og det er ligefrem behageligt at kunne vælge. Vanilje-, jordbær- eller chokoladeis? Uanset hvad du foretrækker, er det rart at have noget at vælge imellem. Du ved forhåbentlig, hvad du bedst kan lide, og vælger uden de store spekulationer. Hvis ikke du ved, hvad du bedst kan lide, og bare slynger en eller anden bestilling ud, er det uden større betydning, om du får det ene eller det andet. Sådan et valg har ikke de store konsekvenser – medmindre det er sådan, at du vælger jordbæris, spiser den med stor fornøjelse og ti minutter senere styrter til jorden med åndedrætsbesvær og kramper, på nippet til at dø. Du kan nemlig overhovedet ikke tåle jordbær! Det vidste du egentlig godt, men lige præcis det faktum havde du ikke med i dine overvejelser, da du besluttede dig for, hvilken slags is du ville have.

Valgets omstændigheder For sådan er det nemlig også med valg: Der er altid nogle omstændigheder, en virkelighed rundt om valget, som sætter nogle betingelser og er med til at afgøre de konsekvenser, som valget har. Som regel er det mægtig klogt at sætte sig ind i omstændig-

6

Vælgebogen.2007.indd 6

06-07-2007 12:54:39


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.