Issuu on Google+


VALG & VALG & VALG

Tilværelsen indeholder en konstant strøm af valg af enhver slags. Fra du vågner om morgenen, til du falder i søvn om aftenen – eller ud på natten, hvis du har valgt det – foretager du valg i én uendelighed. De fleste valg foretager du automatisk, uden at skænke det en tanke: Venstre eller højre sok først på? Bogen eller pennalhuset først ned i skoletasken? Mælk eller juice om morgenen? Nogle af disse valg kan have karakter af vaner: Du har valgt sådan engang, og siden er du bare blevet ved med automatisk at gøre det samme. Andre valg laver du efter først at have gjort dig nogle overvejelser. Hvilken film vil du se i aften? Der går tre forskellige i byens biografer, som du er interesseret i. Eller hvad for noget tøj vil du have på til festen i morgen? Der findes en række muligheder i dit tøjskab, og du vejer for og imod. Som en del af dine overvejelser indgår sikkert årstiden og vejret, hvad du havde på sidst, du var til fest, hvilken slags fest du skal til, og hvordan du befinder dig i tøjet.

Ligegyldige og vigtige valg Mange af dine valg er egentlig helt ligegyldige. Det gør sandsynligvis ikke den mindste forskel, om du spiste cornflakes eller mysli på din morgen-yoghurt. Eller om du har taget de hvide eller de grå sokker på i dag. Kuløren på dine sokker har nok ikke den store betydning for din tilværelse, hverken nu eller fremover. Til gengæld findes der andre valg, som din fremtid og såmænd også din nutid afhænger af. De er valg af stor betydning og sådan nogle, som det ikke er klogt at tage uden at have gjort sig overvejelser først. Et tydeligt eksempel i denne sammenhæng er dit valg – eller fravalg – af uddannelse. Kloge folk siger, at ens valg af uddannelse og dermed beskæftigelse er et af de vigtigste valg, man foretager i sit liv, fordi det har så stor betydning for, hvilken slags tilværelse man får adgang til som voksen. Der findes også små, automatiske valg, som har afgørende betydning for resten af ens liv. At vælge om man vil se sig for eller ej, før man krydser en tæt trafikeret vej, er bare ét, lidt fjollet, eksempel.

5

Vælgebogen.2007.indd 5

06-07-2007 12:54:39


Kortsigtede og langsigtede valg Et valg kan være betydningsløst, fordi konsekvenserne af det kun varer i meget kort tid. Sagt anderledes: Fordi valget kun har kortvarige følger. Om du ser den ene eller den anden film, om du vælger at tage den ene eller den anden slags tøj på i dag, om du er sammen med dine venner eller ser tv i aften, er sandsynligvis uden betydning, når der er gået ganske kort tid. Det kan være, at du om en uge ikke engang kan huske, hvad det var, du valgte. Der er omvendt ofte sammenhæng imellem et valgs betydning og så varigheden af dets konsekvenser. Langvarige følger af et valg er med til at gøre det mere betydningsfuldt. Det er dog ikke sådan, at betydningen af et valg kan måles på, hvor langvarige konsekvenser det har. At vælge at få klippet sit talje-lange hår har langvarige konsekvenser, og derfor har valget en vis betydning – men det er ikke livet om at gøre!

Vanskelige og lette valg Nogle valg er så krævende at skulle foretage, at man er parat til at give op. Måske har du det sådan med dit valg af uddannelse. Du aner ikke, hvad du gerne vil arbejde med, når du bliver voksen. Der er alt for meget, du har lyst til at blive, eller slet ingenting. Du vrider din hjerne, du slår op på nettet, du taler med din vejleder og dine forældre, men uanset hvad, kan du ikke beslutte

dig! Imens går tiden, og ansøgningsfristen nærmer sig ... til sidst beslutter du, at du vil være det samme, som din far er. Fremtiden vil vise, om det var en god eller en dårlig beslutning. Andre valg er lette at tage, og det er ligefrem behageligt at kunne vælge. Vanilje-, jordbær- eller chokoladeis? Uanset hvad du foretrækker, er det rart at have noget at vælge imellem. Du ved forhåbentlig, hvad du bedst kan lide, og vælger uden de store spekulationer. Hvis ikke du ved, hvad du bedst kan lide, og bare slynger en eller anden bestilling ud, er det uden større betydning, om du får det ene eller det andet. Sådan et valg har ikke de store konsekvenser – medmindre det er sådan, at du vælger jordbæris, spiser den med stor fornøjelse og ti minutter senere styrter til jorden med åndedrætsbesvær og kramper, på nippet til at dø. Du kan nemlig overhovedet ikke tåle jordbær! Det vidste du egentlig godt, men lige præcis det faktum havde du ikke med i dine overvejelser, da du besluttede dig for, hvilken slags is du ville have.

Valgets omstændigheder For sådan er det nemlig også med valg: Der er altid nogle omstændigheder, en virkelighed rundt om valget, som sætter nogle betingelser og er med til at afgøre de konsekvenser, som valget har. Som regel er det mægtig klogt at sætte sig ind i omstændig-

6

Vælgebogen.2007.indd 6

06-07-2007 12:54:39


hederne for et valg, før man vælger. Det gælder selvfølgelig især, når man skal foretage et betydningsfuldt valg. Og interessant nok er det ofte netop betingelserne eller omstændighederne, der afgør, om et valg er betydningsfuldt eller ej. Valg, som umiddelbart ser ligegyldige ud, får betydning af de omstændigheder, der er. Som fx valget af, hvilken slags is man vil spise. Hvis én af omstændighederne er, at man er voldsomt allergisk over for det, man vælger, kan dette valg pludselig være et valg mellem liv og død.

Frihed til at vælge – og tvang Du lever i Danmark i begyndelsen af det tredje årtusind efter Kristi fødsel. Danmark er som bekendt et moderne, særdeles velstående land. Du er et af de mennesker på kloden, som på et materielt plan har flest valgmuligheder. Sagt anderledes betyder det, at du har adgang til kolossalt mange valg, når det drejer sig om, hvad du gerne vil eje, og hvad du gerne vil bruge din tid og dermed dit liv til. Denne situation rummer en dobbelthed. Den rummer både frihed til at vælge og tvang til at vælge. Der findes helt utroligt meget, som du ret frit kan vælge imellem. At det er sådan, er ganske enkelt karakteristisk for dagens samfund. Man taler om det globale samfund med frit valg på alle hylder. Du kan klæde dig, som du vil, beskæftige

Du skal være dygtig til at vælge for at kunne klare dig godt i dagens globale samfund med frit valg på alle hylder.

7

Vælgebogen.2007.indd 7

06-07-2007 12:54:39


dig med, hvad du vil, omgås, hvem du vil, erhverve dig, hvad du vil, fylde dit hoved med, hvad du vil – skrue dit liv sammen, som du vil. Ikke 100% frit, men i et omfang, som er umådeligt meget større end nogensinde før set i verdenshistorien. Og større end de fleste andre steder på kloden i dag. Men du kan ikke slippe for at vælge. Det skal du. Ellers bliver du løbet over ende af alle de valgmuligheder, der findes. Du bliver skør, eller til en slags ‘ingen’: Det er nemlig ens valg, der gør en til den, man er. Via sine valg skaber man sin identitet. Dine tipoldeforældre levede i et samfund, der var skruet helt anderledes sammen, end samfundet er i dag. Tilværelsens store valg var enten afgjort på forhånd, eller også var valgmulighederne særdeles begrænsede. Det gjaldt deres valg af beskæftigelse, af hvor de skulle bo, hvordan deres familie skulle sættes sammen, hvad de skulle bruge deres tid og penge til, og hvilken moral de skulle have: Hvad der var rigtigt og forkert. Selvfølgelig var der stadig valg, som de skulle foretage, bl.a. skulle de vælge, hvordan de ville forvalte alle de valg, der på forhånd var taget for dem! Men de blev ikke i samme omfang til som mennesker, skabt som personer, ud fra deres egne valg. For dig – og alle andre mennesker – er virkeligheden i dag sådan, at du i meget stort omfang skaber dig selv gennem dine valg. Man siger, at i dag konstruerer man selv sin identitet, og det betyder, at man bliver til

nogen som følge af sine valg. Din identitet som menneske er et resultat af dine valg – af enhver art. Små og store, betydningsfulde og ligegyldige, bevidste og automatiske valg – og alle mulige blandinger af dem. Bl.a. derfor er det i dagens samfund livsnødvendigt at være dygtig til at vælge. Ex: Da din tipoldemor blev konfirmeret som 14-årig (– og det gjorde hun med garanti, medmindre hun havde en anden religion end kristendommen. Det var ikke noget, hun selv valgte), betød det, at hun nu var voksen. Hun holdt op med at gå i skole og skulle i gang med at forsørge sig selv. Hun boede sandsynligvis på landet, for det gjorde de fleste danskere på det tidspunkt, og efter konfirmationen flyttede hun hjemmefra for at tjene på en anden gård. Det gjorde hun i nogle år, indtil hun mødte den mand, hun blev gift med. Derefter blev hun sandsynligvis hurtigt gravid og mor til en børneflok. De næste mange, mange år lå det fast, at hun skulle arbejde hjemme med at passe børn og mand og husholdning. Der var intet af dette, hun selv valgte. Måske knap nok den mand, hun blev gift med! Og hendes rolle var hendes identitet: Hun var pigen på gården og konen og moderen. Du kan prøve at sammenligne med fx din mors tilværelse. Det vil være tydeligt, at en af de store forskelle, der er på din tipoldemors liv og din mors – og dit! – består i, hvor mange valg I har og har haft adgang til.

8

Vælgebogen.2007.indd 8

06-07-2007 12:54:39


Vælgerbogen af Janne Hejgaard 9788770530781