Issuu on Google+


Indhold Om denne bog  7 Christian Horneman · 1765–1844  11 Johan Ole Emil Horneman · 1809–1870  43 C.F.E. Horneman · 1840–1906  85 De tidlige år  87 Chr. E. Hornemans Forlag og Euterpe  101 Rejse på Det Anckerske Legat · Lørdagssoiréerne ∙ Nordiske Musikblade  121 Koncertforeningen  145 Musikpædagogisk virksomhed  157 Aladdin  183 Skuespilmusik og Thamyris  227 Kantatekomponist  269 Mennesket Horneman  277 Aforismer  345

Stamtavle  353 Emil Horneman · Værkfortegnelse  355 C.F.E. Horneman · Værkfortegnelse   363 Kilder  373 Noter  377 Værkregister  387 Navneregister  389

c Indhold  d

5


Om denne bog

E

ngang i forsommeren 2009 blev jeg ringet op af den daværende leder af Det Kongelige Biblioteks Musik- og Teaterafdeling, Niels Krabbe. Han havde fået en henvendelse fra en dame ved navn Jytte Bondesen, enke efter afdøde operarepetitør ved Det Kongelige Teater, Niels Bondesen, der var oldebarn af C.F.E. Horneman og tipoldebarn af Emil Horneman. Jytte Bondesen havde allerede støttet bibliotekets sponsorprojekt »Bevar Bogen« ved at donere et beløb til restaureringen af partituret til Hornemans opera Aladdin og ligeledes skænket forskellige Horneman-manuskripter, men nu ønskede hun i lyset af sin søn, fløjtenisten Peter Bondesens, pludselige død få måneder tidligere at få skrevet en bog om Emil Horneman til minde om hans tipoldebarn og tiptipoldebarn. Niels Krabbe valgte at spørge mig, om jeg havde lyst til at påtage mig opgaven, da jeg i mere end ti år havde beskæftiget mig intenst med de to andre store danske 1800-tals-komponister, J.P.E. Hartmann og Niels W. Gade, og derigennem erhvervet et indgående kendskab til guldalderårhundredets kulturliv. Jeg var ikke i tvivl. Ved et møde mellem Jytte Bondesen, Niels Krabbe og undertegnede blev vi dog hurtigt enige om, at en bog om Emil Horneman alene var for snævert, da der næppe var materiale nok til en hel bog. Skulle emnet tages op, måtte det i det mindste være begge komponisterne, hvor især C.F.E. Horneman, en af de mest kontroversielle skikkelser i sin tids musikliv, trængte til at få æresoprejsning gennem en skildring af hans liv og personlighed. Mærkeligt nok har der nemlig ikke hidtil eksisteret en eneste større samlet fremstilling på dansk, selv om Horneman var en af de mest begavede danske komponister i 1800-tallets anden halvdel. Inden vi skiltes, var det besluttet, at jeg skulle skrive en bog om hele tre generationer af den begavede familie Horneman, begyndende med miniaturemaleren Christian Horneman, der i dag mest huskes for sit lille portræt af den 32-årige Beethoven, men som i sin egen tid var en kendt maler, der rejste over hele Europa. Så var det bare at tage fat. Jytte havde generøst tilbudt at be-

c om denne bog d

7


tale min løn i tre måneder, så at jeg kunne frikøbes fra mit daglige arbejde på Danmarks Pædagogiske Bibliotek og koncentrere mig fuldt og helt om opgaven i den indledende fase. Det gav mig mulighed for at gennemgå det omfattende arkivmateriale, som C.F.E. Hornemans svigersøn, forfatteren P.A. Rosenberg, inden sin død i 1935 havde testamenteret til Det Kongelige Bibliotek. Naturligvis kunne en bog som denne ikke skrives på tre måneder, men opgaven fængede, og Jytte og jeg var rørende enige om, at et sådant projekt måtte tage den tid, der skulle til, for nu skulle der samles og bearbejdes så meget materiale som muligt. Jeg besøgte ofte Jytte i hendes lejlighed i Hellerup, hvor hun levede blandt minderne om den berømte familie, som det er dokumenteret gennem nogle af billederne i bogens afsluttende kapitel. Jytte var et genealogisk leksikon, når det gjaldt familierne Horneman og Rosenberg. Hun kunne som ingen anden jonglere med navne og slægtsforhold, så man kunne blive helt ør i hovedet, og det morede hende meget at høre, at der også i min familie havde været relationer til familien Rosenberg. Det var Jyttes brændende ønske, at bogen skulle blive så rigt illustreret som muligt, og hun var villig til at betale for det, ligesom hun for en stor del har finansieret selve udgivelsen. Hun gik med liv og sjæl op i udvælgelsen af illustrationer og havde sommetider sine meget faste meninger om, hvad der absolut skulle med, ligesom hun til det sidste kom med nye forslag. Desværre nåede Jytte ikke at se resultatet af alle anstrengelserne. Endnu i midten af februar deltog hun ivrigt i et møde om layoutforslaget på Museum Tusculanums Forlag, men den 16. marts fik jeg den chokerende meddelelse, at hun nogle dage i forvejen var fundet død i sin lejlighed. Jytte blev 84 år. Det er mit inderlige håb, at denne bog ville have levet op til hendes forventninger, og at den vil skabe fornyet interesse for den begavede kunstnerslægt Horneman.

Inger Sørensen Virum i marts 2011

8

c


Horneman af Inger Sørensen