Page 9

den klaverkoncert. Og de vil have ret, al den stund det tangerer en forbrydelse at udelade en række af de store klaverkoncerter og strygekvartetter – bare for at give et eksempel. Hvis man på den anden side får det indtryk, at samtlige 626 numre i Köchel-fortegnelsen er uforlignelige mesterværker, er det imidlertid en misforståelse. For det første er der en del barndoms- og ungdomsværker, hvor Mozart endnu synes for afhængig af konventionerne, hvordan man “plejede” at komponere på den tid. Og for det andet skrev han en række pligtstykker for at tjene til dagen og vejen, i sine sidste år blandt andet danse og marcher til det kejserlige hof, og de har vel kun overlevet, fordi de nu engang er skrevet af Mozart. Men det skal ikke skjules, at antallet af “ren-fryd-værker” heldigvis er overmåde stort – og at det naturligvis sprænger rammerne for denne bog. Læserne vil måske finde, at min begejstring for Mozart kammer over – men der er altså tale om godt en tiendedel, det bedste af det bedste, af det største musikalske geni, denne verden har kendt. Det er stort. Desuden vil jeg mene, at udvalget er ganske repræsentativt, og det vil forhåbentlig give den nysgerrige inspiration til at starte opdagelsesrejsen i Mozarts verden et sted. Der er flere veje at gå, og man vil blive rigt belønnet, uanset hvilken rute man vælger. I en del tilfælde har jeg anbefalet bestemte indspilninger. Også her er der i sagens natur tale om et subjektivt valg. Nogle musikelskere sværger til de såkaldt historiske instrumenter, og gennem de sidste årtier er der opstået adskillige fremragende ensembler, der spiller på disse “periodeinstrumenter”. Andre, der (som jeg) er vokset op med den traditionelle orkesterklang, foretrækker klangen fra de store symfoniorkestre, berlinerfilharmonikerne, wienerfilharmonikerne – eller for den dags skyld vores eget radiosymfoniorkester eller Det kongelige Kapel. Man må lytte sig frem. Og i Danmark er der ikke langt til det nærmeste bibliotek, hvor man kan låne englelyd eller få den hentet hjem fra fjernere biblioteker. 48

Den lille Mozart af Peter Dürrfeld  

Peter Dürrfeld InformatIons forlag ——— Den lille mozart 7 tolv datoer i mozarts liv 11 mozarts epoke 13 at leve er at rejse —Om Mozarts kort...

Advertisement