Page 1


Min tid i gule sokker Fortalt af Morten Grunwald til Per Kuskner


© Morten Grunwald og Per Kuskner, 2013 © Denne udgave: Morten Grunwald, Per Kuskner og People’sPress, 2013 Omslag: Stine Trampe Omslagsfoto: Rolf Konow Grafisk tilrettelæggelse: Stine Trampe Redigering: Pernille Wass ISBN: 987-87-7137-0386 1. udgave, 1. oplag Printed in Denmark 2013 Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse mellem Ministeriet for børn og undervisning og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. People’sPress Vester Farimagsgade 41 1606 København V www.artpeople.dk


Indholdsfortegnelse:

1. Bandens begyndelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11 2. Egon, Kjeld, Benny, Ove, Poul og Morten . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14 3. Olsen-banden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 23 4. Olsen-banden på spanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 31 5. En sommer uden Olsen-banden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 42 6. Olsen-banden i Jylland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 46 7. Olsen-bandens store kup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 63 8. Olsen-banden går amok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 74 9. Olsen-bandens sidste bedrifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 83 10. Olsen-banden på sporet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 100 11. Olsen-banden ser rødt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 131 12. Olsen-banden går på scenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 153 13. Olsen-banden deruda’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 157 14. Olsen-banden går i krig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 173 15. Olsen-banden overgi’r sig aldrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 199 16. Olsen-bandens flugt over plankeværket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 216 17. Olsen-banden over alle bjerge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 227 18. Olsen-bandens sidste stik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 258 19. Epilog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 275


Tak Tak til dig Morten for godt selskab, din utrættelighed og perfektionisme. Og tak for utallige kopper kaffe i dit og Lilys hyggelige hjem. Tak til Rolf Konow for din tålmodighed ud over alle grænser. En stor tak til alle, som har været med til at stå på hovedet i støvede arkiver og hjulpet mig med at finde materialet til denne bog. På Nordisk Film: Susanne Bille, Torben Schütt Smith, Jan Lehmann og Lena Haugaard. Madeleine fra Det Danske Filminstitut og alle pigerne fra All Over. Tak for gode inputs fra min ven og Olsen-banden-fan nummer 1, Peer Kaae. Varme hilsner til Anne Mondrup og Mads Jensen fra Tomorrow Management og selvfølgelig til verdens bedste forlægger og redaktør, Pernille Wass. Og til Helle og mine to børn Adam og Marie: Jeg elsker jer, fordi I altid tror på det. Per Kuskner


Til Poul og Ove, Balling og Bahs ‌


kapitel 1

bandens begyndelse

De første frø til Olsen-banden blev lagt allerede i Erik Balling og Henning Bahs’ baghoveder, da de lavede den populære gangsterkomedie ”Slå først, Frede” og efterfølgeren ”Slap af, Frede”. Det var en slags hjemlige parodier på de verdenspopulære James Bond-film, og her havde Morten Grunwald hovedrollen som Frede, rejsende i spøg og skæmt, som ufrivilligt bliver hyret til at være hemmelig agent. Ove Sprogøe spiller agent Smith, og Poul Bundgaard skurken Kolick. Egentlig var det slet ikke meningen, at Morten Grunwald skulle spille Frede. Rollen var tiltænkt Dirch Passer, men han var blevet for dyr en dreng til Nordisk Film, og da Morten var en af de lysende stjerner på den danske filmhimmel med en nyligt vunden Bodil for sin debutrolle i ”Fem mand og Rosa”, faldt valget på ham. De to muntre komedier blev kæmpe succeser, og det gamle filmkompagni tjente gode penge.

11


”Det var min første store rolle hos Balling. Frede-filmene var Pouls filmdebut, og han var skidegod som ’dræberskurk’ med springkniv i sin kunstige hånd. Han fik sin første Bodil for præstationen. Desværre slog de ham ihjel, så han kunne ikke være med i to’eren.” I 1967 – året efter den sidste Frede-film – drog samme trio foruden Poul Reichhardt, Preben Kaas, Karl Stegger, Morten Grunwalds kone, Lily Weiding, Helge Kjærulff-Schmidt, Hanne Borchsenius og mange flere til Grækenland, hvor Bahs’ og Ballings ”Martha” skulle optages. Filmen handler om en gammel dansk fragtdamper med en særdeles broget besætning, der sejler rundt i Middelhavet, og alle om bord har det egentlig meget godt, som tingene er. Men skibets ejer er efter en inspektion af det forfaldne skib og uduelige besætning mest stemt for at fyre alle og sende Martha til ophugning. Men da han har brug for skibet til at lande en oliekontrakt foran næsen på sin norske skibsrederkonkurrent, bliver det i sidste ende alles redning. Samspillet mellem Ove, Poul og Morten klingede igen perfekt i ”Martha”, og selv om Morten Grunwald nød det muntre selskab med sine kolleger og de græske omgivelser, var der dog endnu en alt overstrålende glæde og fryd ved optagelserne til ”Martha”. Lige inden afrejsen fortalte Lily Weiding ham nemlig, at han skulle være far. Han havde i forvejen bonusdøtrene

12


Xenia og Julie, som Lily havde fået i sit ægteskab med Mogens Wieth. Under de varme himmelstrøg og med en god fornemmelse for, hvilket cast der kunne bære en film om tre småforbrydere, nærmede Balling og Bahs sig mere og mere konceptet for en ny film. Arbejdstitlen var ”Perlefiskerne”. Det er også titlen på Georges Bizets store opera, som Poul Bundgaard havde medvirket i på Det Kongelige Teater med Ove Verner Hansen. Perlefiskere er jo også en slags lykkejægere, ligesom Egon, Benny og Kjeld, men man forbinder dem nok mere med nogle små østasiatiske folk, der er gode til at dykke, og ikke tre ærke Valby-københavnere, som har speciale i at lænse et pengeskab ved navn Franz Jäger fra Berlin. Derfor endte arbejdstitlen da også forholdsvis hurtigt med at blive ændret til det mere mundrette og folkelige Olsen-banden.

En stolt far smalfilmer sin datter, Tanja, i hjemmet i februar 1968, mens mor Lily holder hende frem. (Foto: All Over.) 13


Kapitel 2

Egon, Kjeld, Benny, Ove, Poul og Morten

(Foto: Rolf Konow.)

””Døden kommer til middag” i 1963 var min første lille filmrolle hos Balling. Jeg har altid sammenlignet det at komme på Ballings skuespillerhold som det at komme på landsholdet. Det er ikke til at vide, hvad jeg ville have lavet, hvis jeg ikke var kommet på det hold. Men jeg var på rette sted på rette tidspunkt, og det var skide heldigt. Jeg må have haft noget, Balling kunne bruge, og det gjorde han de næste 17 år.

14


Jeg levede sådan set et dobbeltliv. Teatret på den ene side var en kampzone med helt andre forhindringer, der skulle forceres. Filmen – og især Olsen-banden – var nærmest en terapeutisk oplevelse, ubesværet og meget stimulerende! I Olsen-banden fortsatte det gode samspil med Ove og Poul. Jeg husker tydeligt den første kostumeprøve sammen med kostumieren Lotte Dandanell og Balling. Det var efter, vi havde læst manuskriptet og sagt ja tak til rollen. Vi mødtes alle tre ude på skræddersalen på Nordisk Film, og jeg havde allerede dannet mig et billede af, hvordan vi skulle se ud som klassiske klovnetyper: Ove som den hvide klovn, Poul som den tykke dummepeter og jeg i stramme og stumpede bukser og gule sokker som den altid optimistiske og hoppende opportunist. Jakken holdt i alle film i 13 år. I 1998 blev det dog strengt nødvendigt med en ny jakke, der var nogle numre større. Men i dag ville jeg faktisk godt kunne passe den første igen.” Balling og Bahs kendte deres skuespillere så godt, at de kunne forme deres roller og karakterer efter deres personlighed. Manuskriptet blev lavet, så ingen af de tre fandt det særlig kompliceret at gå lige ind i rollen, som den forelå.

(Foto: Rolf Konow.) 15


”De øjeblikke i stuen med ”tre kolde” og en ny plan. Der skulle man op på et vist niveau for, at det levede. Men det kom altid ubesværet. Det var jo skrevet til os. Bahs og Balling havde vidst instinktivt, hvad vi havde brug for, så det kom til at ”swinge”. Det tabte chassétrin, som blev et af Bennys kendetegn, stod imidlertid ikke i manuskriptet, det kom helt af sig selv på en af de første optagelser, hvor vi snørede en automekaniker og fik bilen fyldt op, uden han opdagede det. På vej tilbage til bilen kom der sådan et lille hop fra Benny i begejstringen over, at de havde taget røven på tankpasseren. Da Balling havde set prøverne næste dag, kom han og sagde til mig: ”Det, du lavede der, det må du aldrig holde op med …”.” Netop det klassiske tabte trin, som kendetegner Benny fra samtlige film, når der gås i gåsegang, bliver Morten Grunwald den dag i dag stadig spurgt om at udføre. ”Da jeg var på pr-turné for nylig i Tyskland, spurgte de hele tiden, om jeg ikke lige kunne lave det trin, men jeg er for genert til at gentage sådanne detaljer, så den klarede jeg ved at sige: ”Es ist viel zu teuer.” Det er det samme med replikken, der er blevet en ”saying”: ”Skide godt, Egon.” Den kan jeg ikke få over mine læber i forkerte sammenhænge, den skal komme som proppen i ”Champagnegaloppen”, på det rigtige sted i situationen.” Poul Bundgaard spiller den evigt bekymrede, madglade og forsigtige Kjeld, som ligger under for sin skrappe kone, Yvonne, derhjemme og i bund og grund bare har et ønske om at få et almindeligt job og leve et stille og roligt liv. Men han bliver fristet af Egons store planer, og når Yvonne oven i købet

16


ofte kalder ham et skvat, fordi han ikke vil være med i diverse millionkup, er der ingen vej tilbage. ”Balling og Bahs har hentet Kjelds hektiske, næsten neurotiske fremdrift hos Poul selv. Sådan en havde han også privat. Den brugte han altid for at bringe sit spil op i omdrejninger. Han kunne pludselig se på uret og sige: ”Åh! Nu er Helle oppe i historie!” Han dramatiserede sine børns eksamener, og når han indimellem havde en længere replik, gejlede han sig selv op med et: ”Ihhh altså, bare jeg nu kan huske det … ” Så sad den lige i skabet, og han kunne altid huske det. Poul var skarp og ubønhørlig indstillet over for sine omgivelser og slog ubarmhjertigt ned på sine medskuespillere. Det kom på en underspillet måde, som trillede han det hen til os. Han var syrlig, og han var skarp – meget skarp. Eksempelvis omtalte han tit Oves køb af moderne kunst med et: ”Ja, d’ dygtigt! Det er meget dygtigt! At de ka’ sælge det!” For Poul skulle et maleri ligne. Han syntes, at abstrakt, non figurativ kunst var svindel.”

(Foto: Flemming Arnholm.)

17


”Han var aldrig ondskabsfuld, men ud skulle det – og det kom det mellem sidebenene. Han var nådesløs, når Kirsten Walther udfoldede sig i en af sine lange tirader, mens vi andre sad kuede og lod det hagle ned over os, så kunne Poul vende blikket mod himlen og hvisle: ”Olsen-banden, indtalt af Kirsten Walther … ” Kjeld i Olsen-banden hang så meget sammen med Pouls karakter. Den typisk imødekommende, udglattende gode kammerat, der pludselig kunne trække i håndbremsen og give en skideballe. Jeg har ikke oplevet det selv, men set det nogle gange. Han underdrev sin egen power, men i få udvalgte øjeblikke slap han den løs, så tiden stod stille omkring ham, og det hang meget sammen med hans kunstneriske temperament og hans arbejdsmetode. Han drev hele tiden sig selv hen til kanten af det neurotiske for at mobilisere adrenalinen og safterne i sig selv for at performe. Han kunne ikke undvære at performe, han var den fødte selskabsløve. Det var en fryd at se ham og Poul Reichhardt på ”Martha”. I pauserne, hvor vi sad i mandskabsmessen, kappedes de om at nedgøre og pacificere hinanden. De havde begge to denne selskabsløves slet dulgte lyst til at underholde – sådan var Poul og Poul. Den forplejning, vi fik under optagelserne på ”Martha”, var nogen fedtede grillkyllinger fra det lille badehotel Blue Spell, hvor vi boede. De blev sejlet med ud om morgenen og lå hele dagen i et skab i 30 graders varme, så de var temmelig ulækre, når vi nåede frem til frokosten. Poul havde sin kone, Kirsten, med til Grækenland i en uge, og da hun kom hjem, sendte hun straks forsyninger af lækkert pålæg og rugbrød og spegepølse derned hver uge, så Poul kunne få sin gode danske mad. På et tidspunkt rejste Poul Reichhardt sig op og sagde: ”Den slange har jeg næret ved mit bryst, nu mæsker han sig her, hvor vi andre skal nøjes med noget, hundene i havnen ikke ville røre. Ikke at

18


han kan unde sin gamle ven et stykke smørrebrød – ikke et enkelt lille stykke kan du undvære!” Så tog Poul et halvt stykke med leverpostej og smed hen til ham: ”Så tag det da, din usle tigger,” og Poul Reichhardt skreg: ”Se, hvordan han behandler en gammel kammerat, ikke om jeg vil røre det med en ildtang. ”Nå, men det skal da ikke gå til spilde!” sagde Poul så, hvorefter han langsomt lod det glide ned i én mundfuld. Vi hulkede af grin … Da Poul Bundgaard startede som ung korist på Nørrebros Teater, var Poul Reichhardt allerede en stjerne. Og da Poul senere overtog hans roller, var han håndplukket af Poul Reichhardt. Da Poul skulle overtage Pouls rolle i ”Den glade enke”, gik Poul og Poul sammen rundt ved dubleringsprøverne og gennemgik hele forløbet meget nøje. Poul Reichhardt var så at sige hans læremester, men unge Poul Bundgaard kom jo til sidst op på siden af ham med sine over 100 film og Bodil’er for rollerne i ”Hærværk” og ”Slå først, Frede”. Over for mig kunne Poul også være syrlig og spids. Da jeg startede på Bristol, sagde han: ”Nå, nå – nu skal den unge mand sandelig også være teaterdirektør … pøj, pøj … !” Sådan var han, men da jeg fik etableret Østre Gasværk Teater, kom han og sagde: ”Det må jeg sgu sige, det er i orden …”.” ”Ove Sprogøe var en stor skuespiller, hans replikkunst, sprogbehandling og kropsudtryk var i særklasse. Hans Egon Olsen er en glødende og ambitiøs småforbryder uden nogen form for humor, og derved bliver han skide morsom. ”Må jeg være fri?” snerrer han, hvis Benny muntert kommer med nogle stikpiller til en mislykket plan. Ove var ikke som Poul neurotisk – han var sej og utrolig flittig. Hvis man skal graduere det, så var han nok mere flittig og

19


koncentreret end nogen af os andre. Hans kone, Eva, hørte ham igen og igen i rollerne. Det var også en del af Oves arbejdsmetode at spørge instruktøren sønder og sammen – også på teatret. Ove var primært et kærligt menneske med dyb respekt og ydmyghed over for arbejdet. Men bag den venlige mand lurede et voldsomt temperament. Pludselig kunne han eksplodere i et flammende udbrud, hvis noget forstyrrede hans arbejdsproces. Det varede sjældent mere end nogle få sekunder, men så var luften renset, og arbejdet kunne fortsætte. ”Den fynske vulkan” hed den mindebog, hans kammerater skrev om ham efter hans død i 2004. Ove havde en metode. Han fravalgte mange ting for at komme frem til det væsentlige. Hans mange spørgsmål til rollen var som regel en bekræftelse af, at dette IKKE var nødvendigt. Han ville være sikker på, at han ikke havde overset noget. Det var egentlig overflødigt, for man kunne se på hans spil, at den altid sad lige i skabet. Egon Olsens udfoldelser balancerede på grænsen mellem genialitet og galskab. Balling og Bahs vidste, at der bag den elskelige Ove lurede enorme kræfter. Det blev grundsubstansen i hans Egon. ”Han har ingen humor,” fortalte Erik altid Ove. Han er sammenbidt fanatisk – og derved bliver det skide morsomt. Der, hvor Bøffen har slået Egon ned, og han ”går i barndom”, var ligeledes noget, Balling hentede fra Ove selv. For han elskede i korte uimodståelige øjeblikke at være barnlig og pjatte på scenen, samtidigt med at han var dybt seriøs.” Som en naturlig ting skulle man tro, at Ove, Poul og Morten, når de havde modtaget manuskripterne på den kommende Olsen-banden-film, ville stikke hovederne sammen et par

20


Foto: Rolf Konow.


gange inden optagelserne eller i det mindste slå på tråden for lige at høre, om de havde forstået manuskriptet på den helt rigtige måde. Men det var ikke tilfældet. ”Vi tre mødtes aldrig og talte om rollerne. Var der noget, som var fælles for os tre, så var det, at vi arbejdede intuitivt og instinktivt vidste, hvad der stod i vores rolle. Vi diskuterede aldrig manuskriptet. Ikke engang i sminkerummet. Vi var der bare på første optagedag på Nordisk Film og kørte løs. Vi lærte hurtigt at dechifrere Ballings partitur – vi vidste alle per instinkt, hvilken toneart og rytme det handlede om. Jeg har aldrig været nødt til at tage telefonen og ringe til nogen af dem for at spørge. Jeg gik altid efter noget, jeg selv gerne ville opleve – og håbede så, publikum så det samme. Jeg hentede det i manuskriptet – og i mig selv. I takt med spilleglædens sus kom de rigtige ting, når der blev sagt: ”Kamera, værs’go!!! ” Vi kunne næsten læse ud af manuskriptet, hvor vi kom ind, hvor kameraet skulle stå. Elektronikken var ikke opfundet, det var jo råfilm dengang, og den kostede penge, så det blev en sport at lave first takes. Dem lavede vi rigtig mange af, og hvis Balling var tilfreds, tog han det aldrig mere end én gang. De unge instruktører tager det i dag om op til 20-30 gange, fordi den elektroniske optageteknik ikke koster noget, så de rigtig kan sidde og lege ved klippebordet. Det, som det handlede om for at få Olsen-banden til at leve, var mobiliseringen af veloplagthed og spilleglæde. Der passede udtrykket: ”Hvad du giver, får du tifold igen.” Det gjorde, at vi holdt flyvehøjden hele vejen igennem.”

22


Kapitel 3

Olsen-banden Egon Olsen er en småforbryder, der har ambitionerne i orden. Han har en plan – en genial plan. En stor og kostbar kunstgenstand skal udstilles på Nationalmuseet, og sammen med sine bandemedlemmer, den altid optimistiske og friskfyragtige Benny Frandsen og den pjokkede og pessimistiske Kjeld Jensen, bliver planen sat i værk. Politiet, repræsenteret ved hhv. den klodsede politiassistent Mortensen og den skydeglade provins-sherif, gør, hvad de kan for at forpurre Olsen-bandens kup. Heldigvis har banden god hjælp fra bordelmutter Connie og hendes piger, men selv om planen er lige ved at lykkes, ender Egon Olsen dog bag tremmer igen.

Klassisk billede af banden med Egon som iværksætter og krumtap i banden og Benny i de gule sokker som nummer to mand, mens Kjeld som tredjehjul skeptisk knuger jordemodertasken. (Foto: Gerhard Pedersen).


Den første af i alt 14 film om den legendariske Olsen-bande byder på flere scener fra en pornobutik. Et bordel og glædespiger en masse optræder også som en stor del af handlingen. Benny er pornomodel sammen med sin smukke forlovede, Ulla, spillet af Lotte Tarp. Året før optagelserne havde Danmark i 1967 som det første land i verden frigivet pornografien. Det var en del af de opbruds- og forandringstendenser, der foregik over hele verden, og herhjemme tog man skridtet en tand videre. Den konservative justitsminister Knud Thestrup argumenterede for en total frigivelse af billedpornografien i 1969, da han mente – sammen med et stort flertal i Folketinget – at en sådan frigivelse automatisk ville lægge en dæmper på den store nysgerrighed blandt befolkningen. Forslaget blev stemt igennem, men effekten blev stik modsat, da pornoindustrien eksploderede og samtidig blev en stor eksportvare, der for en tid stemplede Danmark i udlandet som værende både et frisindet, men samtidigt meget syndigt land.

24


Piger i høet klar til at tage imod motorcykelbetjentene for at distrahere dem i jagten på Olsen-banden. Pigerne spilles af Grethe Sønck i leopardkjole, Lise Henningsen (f.v.), Lone Gersel og Hanne Løye (Foto: Gerhard Pedersen). 25


”Tidsånden var jo til porno. Den del blev jo også ret hurtigt overstået i de andre film. Benny var vel den eneste, der bevarede en seksualitet. Også i den næstsidste, hvor han er sammen med en fransk luder. Det strejfede nu aldrig os, at de tre havde et sexliv, men det måtte i hvert fald Kjeld og Yvonne have haft, da de fik tre børn. Og at Benny var pornomodel, var slet ikke noget problem for ham.” Yvonne blev spillet af Kirsten Walther og hører til blandt de bedst castede roller i hele Olsen-banden. På én gang sexet, ulideligt skrap og frem for alt dundrende sjov som Yvonne, der uddeler skideballer til højre og venstre og til høj såvel som lav. ”Kirsten Walther – hun var en skøn kvinde og brugte meget af sig selv. Der var meget Kirsten i Yvonne, og Balling har virtuost brugt det. Hun havde de her lange replikker, som enten var moralske prædikener for Kjeld og Benny eller skideballer til Egon. De blev et ritual, der skulle med i alle filmene. Hun kom fra Privatteatrenes elevskole og var en meget original kvindetype, som ret hurtigt blev engageret af Stig Lommer, der flittigt brugte hendes talent på mange måder. På settet sad vi og lyttede til hendes talestrøm, og lige inden hun var færdig, kunne hun somme tider stoppe op: ”Guuud nej, Balling, det var da forkert, det, jeg sagde … ” Så skreg Erik: ”NEJ, DET VAR GENIALT – OM IGEN!”.

26


Erik Balling inspicerer en gammel udtjent politibil pü en svensk ophuggerplads, som efterfølgende blev renoveret og brugt i den første film (Foto: All Over).

27


Her endte bilen i sumpen med Peter Steen som den uheldige kriminalassistent Mortensen (Foto: Gerhard Pedersen).

28


Banden på Hornbæk Station – med barnevogn (Foto: Gerhard Pedersen).


Yvonne med sine og Kjelds tre børn, hvor kun Børge t.v. ”overlevede” i de følgende film (Foto: Gerhard Pedersen).

Profile for bog.nu

Min tid i gule sokker  

Hele Danmarks Benny alias Morten Grunwald deler i Min tid i gule sokker ud af anekdoter og erindringer fra sit forrygende liv som markant me...

Min tid i gule sokker  

Hele Danmarks Benny alias Morten Grunwald deler i Min tid i gule sokker ud af anekdoter og erindringer fra sit forrygende liv som markant me...

Profile for bognu
Advertisement