Mesterskytten af lars holmgaard joergensen

Page 15

»Én? De har tilbud på to!« Hun smilede til ham og stod med et krydderiglas i hver hånd, vippende fra side til side. »To er fint,« nikkede han. Hun lagde de to glas ned i indkøbskurven på hans skød. »Mex?« Hun pegede på de røde poser i bunden af den blå kurv. »Så mangler du bare oksefars! Skal jeg lige løbe over og hente noget til dig?« »Ellers tak ...« Han gned sine hænder mod hinanden og strammede i biceps, satte knytnæverne ligesom tilfældigt mod hinanden og var helt klar over, hvordan overarme og underarme tog sig ud, hun fulgte bevægelserne, og hun nikkede og løftede øjenbrynene. »Du træner?« smilede hun og begyndte at gå. »Skal vi kigge på oksekødet?« Hun gik roligt og langsomt, nu og da kastede hun et blik tilbage mod ham. Fremme ved kølemontren med kød stoppede hun og lænede sig frem med begge hænder på montrens kant. De tunge bryster pressede på under bh’en over tilbud på chateaubriant, medaljoner og roastbeef, den runde røv i to buer under løbebuksernes løse stof stak syle i Micks mave. »Er femhundrede gram nok? Et halvt kilo?« Hun tog en pakke fars op og holdt den i hånden, hun så spørgende på ham. »Hvad er fedtprocenten?« fik han frem, hurtigt rullede han over og kiggede prof på pakkens etiket. »Kan du se noget på fire til otte procent ... i montren?« »Jeg har for resten hørt om dig. Du er Mick, ikke?« Hun trak håret tilbage over øret og lænede hoften op ad montrens kant, hun havde god tid. »Jo?« Han var overrumplet. »Hvor har du ...« »Min far er formand for klubben ... skytteklubben, 15


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.