Page 1

Helle Bygum

MARGRETHE S

MIT LIV I BILLEDER Lindhardt og Ringhof

S


Billedet næste side er taget til brug for en mønt. Dronningen er 38 år. Spørger man, hvad det er for en ung kvinde, hun ser - om det er en kvinde, der hviler i sig selv - siger Dronningen: ”Jeg synes stadigvæk i meget høj grad, det er mig. Jeg føler ikke, at det er en meget forskellig person fra det, jeg er nu, bortset fra at der altså er gået nogle flere år. Og jeg tror egentlig også, at jeg følte, at tingene gik meget godt ... jeg følte mig tilpas i min rolle.” (1978)


helle Bygum

MArGrethe Mit liv i billeder

Billedredaktion Jon Bloch Skipper

Lindhardt & ringhof


I

ndhold

17

61

Kapitel 1

Kapitel 3

“Det har været et meget godt liv

”Det ville sikkert have været

… der er vist ikke så meget andet

udmærket for min karakter, hvis

at sige. Jeg har haft så mange gode

jeg havde gennemført et helt

oplevelser og synes at have haft

studium. Men altså tænke sig,

et liv, hvor det, det hele har drejet

at man skulle bruge tre-fire år

sig om, synes at have fået en god

på noget, man ikke syntes, var

form også.”

særlig spændende …”

43

73

Kapitel 2

Kapitel 4

“Kommer man til at tale meget

”Det var så vidunderligt, så dejligt.

tidligt, så har man også mulig-

Jeg havde da tænkt: Hvad gør jeg,

heden for at have meget tidlige

hvad skal jeg gøre, hvis der ingen

erindringer, det er der ingen som

er? Hvis jeg ikke bliver gift, før

helst tvivl om. Før man kan tale,

min far dør? For hvem vil have en

kan man jo egentlig ikke forklare

dronning? Det var galt nok med en

sine erindringear eller sin hukom-

tronfølger.”

melse. Så snart man kan sætte ord på det, så sidder den der.”


93

131

Kapitel 5

Kapitel 7

”For Frederik har det somme-

”Den form for tale skal indeholde

tider ikke været spor nemt, at han

noget, som man godt ved også skal

var den ældste og derfor skulle

siges til en selv, ellers er der ikke

være kronprins og skulle fylde

noget ved det. Jeg prøver virkelig

den rolle, men så var Joachim der

at sige ting, som jeg mener, angår

altid. Altid gennemloyal og fuld

os alle sammen.”

af sjov.”

115

147 Kapitel 8

Kapitel 6

”For mig er det virkelig en del

”Jeg kan stadigvæk huske,

af at gå i kirke om søndagen, at

hvordan jeg, da jeg udbragte

man bare går, og at der ikke er

en skål, tænkte: Det her er ikke

nogen anstalter.”

én gang, det er første gang. Nu er det på vej.”


157

187

Kapitel 9

Kapitel 11

Det er så spændende, at man

”Det skal ingen hemmelighed

kan tegne noget, og så får man

være, at jeg synes, at jeg har

lov at se det i tre dimensioner.

fået nogle meget, meget søde

Det bevæger sig, man kan gå inde

svigerdøtre.”

i scenebilledet, man ser folk danse i kostumerne, det bliver levende for en. Altså, bedre kan det ikke

203

være!”

Kapitel 12 ”Selvfølgelig kan jeg da mærke,

179

at jeg ikke er 40, det ville være underligt andet. Men jeg synes i

Kapitel 10

den grad, at tilværelsen er så fuld

”Den måde, hun var om os og

af alt muligt spændende og godt,

om sine børnebørn på, var jo

så … man er glad for den!”

noget ganske særligt, som kom til virkelig at sætte store spor.”


F

orord

S Vi sidder i Dronningens private bibliotek på Amalienborg. Væggene er fyldt med reoler, bøger og kunst. her er vintervarmt og hyggeligt. Men på sofabordet imellem os roder det, for bordet er fyldt med billeder. Flere hundrede billeder fra 70 års liv. Det er billederne fra Dronningens liv, vi skal tale om. et fantastisk liv genoplevet med knivskarp hukommelse og omsorg for detaljen. Genoplevet med stor fortælleglæde, ærlig åbenhed, eftertænksomhed og megen humor og latter. Nogle af billederne er udvalgt af mig på forhånd, det er fikspunkter i et langt liv, vi bare skal tale om. Andre fanger Dronningen selv og kommenterer spontant. Aldrig i tvivl om tid eller sted. en af Dronningens tidligste erindringer er fra barneværelset, ”mens jeg stadig havde høj seng, og den blev skiftet ud, da vi

14

MArGrethe - MIt LIV I BILLeDer


kom hjem fra sommerferie på Corselitze i 1943. Jeg kan stadig huske, hvordan mit barneværelse tog sig ud dengang. Jeg tror faktisk, at jeg har erindringer, som simpelthen må være fra før, jeg var tre år, for jeg kan huske Gråsten, omtrent før vi kom tilbage dertil i 1945, og det vil sige, at det må have været sommeren 1942, for efter 43 kom vi der ikke …”

og herfra, fra barndomslandet, taler vi. om ungdom og uddannelse. om den store kærlighed. om at være dronning og mor, om kærligheden til to sønner, om glæden ved svigerdøtre og børnebørn. om Gudstroen, om kunsten. og om det gode liv. Nogle af billederne er private fra h.M. Dronningens håndbibliotek, de øvrige er fra billedbureauer, arkiver og hoffotografer.

Ud over en varm tak til Dronningen for et godt og inspirerende samarbejde, vil jeg takke bogens billedredaktør, Jon Bloch Skipper, for det store arbejde i billedarkiverne og bogens redaktør, elise Nørholm. en kvinde af stor ro.

København, januar 2010 helle Bygum

FororD

15


D

et har været et meget godt liv … der er vist ikke så meget andet at sige. Jeg har haft så mange gode oplevelser og synes at have haft et liv, hvor det, det hele har drejet sig om, synes at have fået en god form også.

S Dronningen har en formidabel hukommelse. Fra treårsalderen en barneseng med tremmer, der skal skiftes ud til en større seng. endda glimt fra somre på Gråsten Slot før 1943. Men det første billede, vi skal snakke om, får dog denne tørre kommentar: ”Ja, det er jo klart, det husker jeg ikke.”

Den 16. april 1940, kort efter den tyske besættelse af Danmark, blev kronprinsparrets første barn født, Prinsesse Margrethe.”Selvfølgelig var det vel deres første håb, at det skulle være en dreng, men de var nu meget, meget glade for mig helt fra starten, har jeg indtryk af.”

KApIteL 1

17


– Men hvad er det for et liv, denne lille pige fødes ind i?

”Ja, hun var jo altså sine forældres første barn, og de havde været gift i fem år på det tidspunkt, så jeg har nok været ventet med spænding. og selvfølgelig var det vel deres første håb, at det skulle være en dreng, men de var nu meget, meget glade for mig helt fra starten, har jeg indtryk af. Far var umådelig stolt af sin pige, det ved jeg, og det kan man se på alle billederne af ham fra dengang. Mine forældre havde ikke nær så travlt, som jeg havde, da mine børn var små, så vi var nok mere sammen med mine forældre, og selvom man ikke spiste sammen hver eneste dag, så var vi mere sammen med dem, det tror jeg.”

– De havde jo familie-teen om eftermiddagen?

”Ja, det havde vi også, men vi havde jo så meget andet. Sommetider var det mor, der gik tur med mig, og sommetider gik jeg tur med far og mor, og jeg kom ned og skulle sige godmorgen til far og mor – og var hos dem. hos min mor, mens hun blev klædt på, og så gik jeg ind og sagde godmorgen til far, når han sad og drak sin morgenkaffe i sit arbejdsværelse. og så fik jeg en kaffefisk … det er det, der hedder en sukkerknald, altså et stykke sukker dyppet ned i kaffe, det var meget, meget fint.”

Prinsesse Margrethe som toårig. (1942)

18

MArGrethe - MIt LIV I BILLeDer


Forrige side: Det var en fast daglig tradition, at familien samledes om eftermiddagen til te. En tradition, Dronningen ikke selv har kunnet få indpasset i sit travle familieliv. ”Mine forældre havde ikke nær så travlt, som jeg havde, da mine børn var små, så vi var nok mere sammen med mine forældre.” (1956)

– Der var et helt særligt forhold mellem Dem og Deres far?

”Det tror jeg, at der var, og det var der også længe før, vi nærmede os Grundlovsændringen og den nye tronfølgelov. Jeg tror, det var, fordi jeg var den første – de havde kun mig de første fire år, så jeg var jo enebarn ret længe. Derfor blev der nok et særligt forhold mellem far og mig. Men altså … han var jo en dejlig far og så ganske umanerligt glad for sine tre piger – eller fire, som han sagde senere hen, da han regnede min mor med der. Ja, han var en frygtelig sød far, simpelthen.”

– Man kan jo godt have forskellige forhold til sine forældre?

”Jamen, det har man jo også. og det er klart, at da først Benedikte og sidenhen Anne-Marie blev født, så var mor jo lige så meget om dem begge to, som hun var om mig, men far … der var ligesom et eller andet med far, noget særligt.”

– Og det holdt?

22

MArGrethe - MIt LIV I BILLeDer


”Det holdt altid, ja, det gjorde det helt bestemt.”

– Hvad fik De med Dem ud i livet ud over kærlighed?

”Jeg tror en stor tiltro til, at det kan lade sig gøre, at det nok skal gå. Det tror jeg i høj grad. en stolen på, at det kan lade sig gøre, og det, tror jeg, er en særlig form for tryghed at have. At man ved, at man skal gøre sit bedste, men man ved også, at det kan lade sig gøre.”

Dronningen har ingen erindring om nogensinde at have fået en regulær faderlig skideballe.

”Det var meget sjældent, at man fik en sådan … rigtig alvorlig påtale, hvis man virkelig havde gjort noget meget dumt. Men hvis man havde blameret sig alvorligt, så fik man det at vide, selvfølgelig. Men det var meget med, at far sagde, jamen, så snakker vi ikke mere om det. Men det var også meningen, at man skulle huske det.”

– Og det gjorde man?

”Det gjorde man. Fra min mor fik jeg jo også meget forskelligt, men vel især det, at vi havde en fælles interesse for kunst og kunsthåndværk ikke mindst. Det var med til at give mig en forståelse for og en interesse og respekt for godt håndværk. Men det er kun en lille side af det, mor gav mig, hun gav jo også netop dette, at man har pligten til at gøre sit yderste og gøre sit bedste.

KApIteL 1

23


”Det billede er fra stranden ved Corselitze, og den sommer, den kan jeg huske, især hvordan det var at bade ved stranden. Pomlenakke, tror jeg, at det hedder. De tidlige minder, de står meget, meget klart om den sommer.” (1943)

24

MARGRETHE - MIT LIV I BILLEDER


en pligtfølelse, men ikke en sur pligtfølelse på nogen måde, og den – pligten frem for alt, som var min svenske morfars valgsprog – det kunne man godt sætte på min mor, men hun ville nok aldrig have drømt om at udtrykke det eller bruge det som sit eget valgsprog. Men hun havde det der med, at man kan, hvad man vil. Når man har en position som den, vi er blevet født ind i i min familie, så har man en stor forpligtelse der. At være klar over, at man lever et yderst privilegeret liv, og at folk stiller forventninger til en, og dem skal man være opmærksom på, at man indfrier, men også at man kan glæde sig over, når folk er søde og imødekommende.”

– Men De voksede vel op her bag Amalienborgs tykke mure uden at være klar over, at De var prinsesse, og at man derfor forlangte noget særligt af Dem?

”Altså, prinsesse … vi blev jo alle tiltalt som prinsesse Margrethe, prinsesse Benedikte og prinsesse Anne-Marie, som om det havde været et dobbeltnavn – også af vores veninder – men det var ikke noget særligt, og den Kongelige højhed blev først klistret på, efter at vi var blevet konfirmeret. Så der var ingen, der sagde Deres Kongelige højhed, og hvis nogen gjorde, så sagde mine forældre, at de godt kunne nøjes med at sige prinsesse Margrethe.”

– Hvornår går det op for en lille pige, at hun er noget særligt, bor i et særligt hus?

KApIteL 1

25


”Vel efterhånden … men min farfar var jo altså Kongen, det var ikke nogen hemmelighed, så man vidste godt, at man havde en særlig position på den måde. og far og mor var Kronprinsen og Kronprinsessen. Det var bare sådan, men jeg var i hvert fald opmærksom på det, da jeg nåede til skolealderen, sådan seks-syv år. Det var jo ligesom landskabet … og jeg tror i høj grad, det skyldtes mine forældres insisteren over for alle mennesker, der omgav os og mødte os, at det skulle der ikke gøres så stort et nummer ud af. Men det var der, og så vokser det jo ind i en, og man vokser ind i det. Man har jo ikke prøvet andet. og hvis man har haft en tryg og god og lykkelig barndom, så er det bare sådan, og det er jo ligegyldigt, hvad ens forældre er, så er det bare sådan, at det er det selvfølgelige.”

– Tænkte De ikke over, at De ikke kunne lege med hvem som helst og ikke gå til dans eller til sport?

”Nej, nej. For det første, så gik jeg til dans, fra jeg var fem-seks år, og det blev jeg ved med. Der var selvfølgelig det, at man ikke gik hjem med de skolekammerater, man ikke kendte godt. Det kan godt være, at der var noget der … Men da var jeg jo allerede nået op i 4. klasse, da jeg kom i den store skole, altså i Zahles Skole. De første tre skoleår og børnehaveårene var derhjemme,

Barndommens somre var sol og idyl. Her den fireårige Margrethe på cykel ved villaen Egtofte i Vedbæk. (1944)

26

MArGrethe - MIt LIV I BILLeDer


det vil sige, det var en lille kreds, og dem kendte jeg jo, så dem kom jeg hjem til og fejrede fødselsdag hos, eller de kom hos mig, så det gik meget naturligt og enkelt. Men jeg kunne jo sagtens se, at folk levede forskelligt, og at nogle levede i større lejligheder, og nogle i ganske små lejligheder, men det var bare sådan, det var.”

– I april 1944 fik De så den første lillesøster. At få søskende siges at være noget af det mest skelsættende i et barns liv?

”Ja, så fik man en søster, og det skulle man selvfølgelig lige vænne sig til … at man ikke var verdens midtpunkt. eller at verdens midtpunkt var blevet lidt større. Det er meget væsentligt at blive storesøster, og det mærkede jeg nok også, men hun var samtidig så meget yngre, så de ting, hun foretog sig, det var ikke det samme, som jeg gjorde. Jeg var den store, og jeg var stadigvæk den, der kunne snakke, det kunne hun jo ikke. og da jeg snakkede lige så meget dengang – om muligt – som jeg gør nu, så var det stadigvæk mig, de voksne snakkede med.”

Prinsesse Margrethe med Prinsesse Benedikte i juli 1944, da enebarnet blev storesøster. ”Ja, så fik man en søster, og det skulle man selvfølgelig lige vænne sig til … at man ikke var verdens midtpunkt.”

KApIteL 1

29

Margrethe af Helle Bygum  

S MIT LIV I BILLEDER S Helle Bygum Lindhardt og Ringhof

Advertisement