Page 1

Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:04

Side 1


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:04

Side 2

Andre bøger af Anders Houmøller Thomsen: Særling fra verdens ende. Samtaler om og med Johnny Madsen, 2008 666 supercitater fra rocken og poppen, 2010


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:04

Side 3

EINAR ENEMARK

MANDEN DER VAR MC EINAR SKREVET I SAMARBEJDE MED ANDERS HOUMØLLER THOMSEN PEOPLE’SPRESS


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:04

Side 4

Manden der var MC Einar © Einar Enemark og Anders Houmøller Thomsen 2011 © Denne udgave: People’sPress 2011 Omslag: Rasmus Funder Forsidebillede: Martin Lehmann/PolFoto Bogen er sat med Minion og Klavika hos John Ovesen/Baghus og trykt hos CPI – Clausen & Bosse, Leck ISBN 978-87-7108-466-5 1. udgave, 1. oplag Printed in Germany 2011 Alle fotos er private, med mindre andet er angivet.

Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomsten mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige tilladelse er forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

People’sPress · Ørstedhus · Vester Farimagsgade 41 · DK-1606 København V www.artpeople.dk


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:04

Side 5

INDHOLD

KAPITEL 1

INTRO FOR EINAR ENEMARK – OUTRO FOR MC EINAR 7 KAPITEL 2

“EINAR – MORMORS DRENG” 13 KAPITEL 3

TILBAGE TIL NATUREN OG TILBAGE I UDVIKLING 39 KAPITEL 4

SORGENFRI RAP 53 KAPITEL 5

“PROVOKERER, ONANERER ...” 84 KAPITEL 6

“ARH DÉR! JEG SIGER FRA HER ...” 114 KAPITEL 7

DEN TOTALE NEDTUR OG KLAUSTROFOBI I OSTEKLOKKEN 128


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:04

Side 6

KAPITEL 8

KRONISK PÅ RØVEN 152 KAPITEL 9

JEG ER FRA HAVNEN – OG HUNDESTED 173 EPILOG 199


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:04

Side 7

KAPITEL 1

INTRO FOR EINAR ENEMARK – OUTRO FOR MC EINAR “Du kender nok Peyk og du har hørt om Jan, du siger MC Einar, hvem fa’en er han?” MC Einar: “Provokerer, onanerer”, 1988

MC EINAR DØDE den dag på Roskilde Festivalen. Egentlig var denne brovtende og cool rapfigur for længst blevet en fremmed skygge i min tilværelse. En spøgelsesgrå ledsager, som jeg jævnligt selv blev forskrækket over, når jeg pludselig blev mindet om hans tilstedeværelse. Misforstå mig ikke. Jeg er stolt over mange af de ting, vi opnåede i gruppen i de hektiske tre år, hvor MC Einar introducerede dansksproget rap og gjorde det med passion og satire. Men for mig var fortiden allerede blevet noget, der mindede om et sunket og forsvundet Atlantis. Jeg var aldrig rigtig kommet videre fra de succes-blussede MC Einar-dage, der gradvis dæmpedes til et fjernt og koldt blålys fra fortiden. Det blev et stadigt mere anstrengende vedhæng, at jeg over for mange mennesker skulle foregive at være den fandens rap-karl MC Einar, som vi havde skabt ud fra fri fantasi. Hvad enten jeg skulle leve op til rollen på en scene ved en af mine sta-

INTRO FOR EINAR ENEMARK – OUTRO FOR MC EINAR

• 7


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:04

Side 8

dig sjældnere optrædener. Eller hvis jeg prøvede at holde det rapkæftede alias i live på en stribe gustne værtshuse, hvor jeg hældte alkohol ned i gigantiske mængder for at drukne dæmoner, mindreværd og ensomhed. MC Einar var som en maske, der var brændt fast til mit ansigt, og når jeg søgte sjælen i mit spejlbillede, kiggede jeg nogle gange ind i de sorte øjenhuler fra denne tomt stirrende maske. Til sidst døde rapfiguren Einar altså. Og jeg havde nær gjort ham selskab. Sådan er min erindring om denne skæbnesvangre slingretur på dødsruten: Roskilde Festivalen 1992. Jeg når lige at nyde fem minutters forløsning fra depressioner og en rutsjende nedtur, da jeg optræder foran et bølgende publikumshav, som gynger skvulpende foran mig. Jeg giver den gamle MC Einar-klassiker “Arh dér!”, og det hjælper uden tvivl, at jeg er godt pansret af den sekspakke guldøl, jeg hældte indenbords før koncerten. Men jeg er kun den kuriøse gæst ved koncerten. En slags kultpauseklovn, der dukker op i selskab med fynske Fielfraz, som af uransagelige grunde har fået den idé at bruge mig som effekt til at peppe deres rockshow op på Orange Scene. Efter koncerten får jeg mine 500 kroner – og en kold skulder. Stemningen backstage er kejtet, og jeg har en klar fornemmelse af, at de ikke længere orker ham den sære, stammende rapper. Han kan overhovedet ikke falde ind i deres snobbede indie-jargon, og de synes nok heller ikke, han er rapper-cool. Mit ubehag vokser, og jeg føler mig fremmed og tilovers. Jeg lister ud ad

8 •

MANDEN DER VAR MC EINAR


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:04

Side 9

døren som en undselig bargæst efter en kikset replik og vader alene rundt på festivalen. Elendigheden bliver intensiveret af, at jeg nu har masser af tid til at dvæle ved mine frisk blødende kærestesorger. En historie om en pige, som det bare ikke gik med, hvilket har slået mig helt ud af kurs. Jeg møder nogle fyre fra Ungdomshuset, som jeg kender, og de tager en masse syre. Jeg får et par piller og æder dem uden tøven. Min hjerne bliver et Tjernobyl, og jeg får det mildt sagt mærkeligt. Jeg ser syner. To festival-frivillige ser på mig med sultne piranha-fjæs, og savlet løber ned ad deres machete-skarpe tænder. “Du er ikke VIP længere, Einar,” hvisler den ene. “Du er ude af sync og cirkulation,” siger den anden. Jeg vil stikke af fra fiskehovederne, men jeg er lammet af en fremmedgørende frygt. Verden er kommet til en ende, og mine feberfantasier vandrer ud over Bifrost, hvor både Odin og Thor skubber mig brutalt ud over regnbuens blå kant og ned i en svimlende afgrund, hvor verdens endeløse slagger af falskhed og forfængelighed æder alt lys og håb. Jeg er i et fængsel af kvalmende desillusion. Jeg dratter omkuld på græsset, der vokser som en giftig og kaotisk frodig urskov omkring mig med maskulint svirpende lianer, der længes efter at strangulere mig. Jeg kan ikke gøre andet end at klynke: “Hjælp mig – hjælp mig!” Jeg aner ikke, hvor længe det varer. Der er ansigter omkring mig, der trækkes ud som plastiske væsener, og nogen tilkalder en ambulance. Jeg bliver smidt op på en båre og kørt til Roskilde Sygehus. Her ryger der en sikring i knolden på mig, og jeg får blackout.

INTRO FOR EINAR ENEMARK – OUTRO FOR MC EINAR

• 9


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:04

Side 10

Da jeg vågner, går det langsomt op for mig, at jeg ligger alene på en hospitalsstue. “Hallo, er her nogen?” prøver jeg pippende. Så mere kraftfuldt. Min egen stemme lyder som et fjernt ekko fra en anden person, og det er, som om klangen når mig fra den anden side af nogle høje bjerge. Jeg er heller ikke længere i min egen krop. Jeg iagttager mig selv udefra og føler mig som en flygtning på jorden. Jeg kigger ned ad mig selv. Jeg er fastspændt. Et defekt neonrør summer som en vred bi, og den gule farve fra mine hænder synes at brede sig til min mund, der er tør og fyldt med en metallisk smag. “Det her er for underligt,” tænker jeg. “Men det holder op. Det får en ende.” Men det gør det ikke. Jeg ryger på den lukkede på Sct. Hans, hvor de prøver at afgifte mig. Det hjælper så småt, og i løbet af nogle dage bliver jeg sendt hjem. Men jeg er stadig fatalt mærket af oplevelsen, og for at ryste den af mig gør jeg det, jeg er skrappest til i denne periode af mit liv. Jeg køber en masse bajere og går hjem og drikker dem – indtaget i en tågebanke af cigaretter og fede. Det går der et par måneder med, og så går det helt galt. Jeg får det, man kalder et flashback, hvor jeg er direkte tilbage i nedturen fra Roskilde, og så formørkes og forsumpes mine tanker i en rendyrket psykose. Det er en periode, jeg husker. Men erindringen er samtidig uhyggelig uhåndgribelig. Som en forvirret drøm i knuder, der ikke kan vikles ud. Jeg går omkring som parodien på sindssyge-

10 •

MANDEN DER VAR MC EINAR


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:04

Side 11

patienten med napoleonshat. Jeg hævder blot i stedet at være den tilbagevendte Jesus, der er genopstanden for at redde verden fra dårskab og dårligdom. Det næste øjeblik hører jeg mig selv sige til min mor: “Nu skal du skynde dig at gøre et eller andet, for ellers slår jeg dig ihjel!” Hun gør ikke noget i det øjeblik. Men hun ringer heldigvis til min morbror, for jeg oplever 48 timer i en betændt og kortsluttet mental-feber, hvor jeg helt sikkert er til fare både for mig selv og mine omgivelser. Jeg ryger på den lukkede igen, og de næste uger bliver kulmination og afslutning på en epoke af mit liv. Et forløb, som har bragt mig fra en tumultarisk og på mange måder ensom barndom over en sammenbidt ondskabsfuld ungdomsperiode, hvor jeg blev dranker, og til sidst i kløerne på en flygtig og farlig berømmelse og succes, jeg slet ikke var rustet til at håndtere. En kendisperiode, som i mit eget hoved fik mig til at minde om Frankensteins klodset stavrende monster. Et uhyre, andre havde pustet liv i og fået på benene. Jeg kommer til at tænke på den vandpiberygende og vise kålorm i Tim Burtons filmudgave af Alice i Eventyrland. Han forpupper sig og afviser usentimentalt over for Alice, at han er døende: “Jeg forandrer mig bare.” Det er en skøn metafor for liv efter døden. Men det er også et flot billede på, hvordan man finder sit eget liv før døden – og måske letter på sommerfuglevinger. MC Einar døde, da jeg valgte at sige: “Længe leve Einar Enemark!” Nu hvor dette alter ego er bisat, kan jeg forholde mig mere frit og reflekterende til min fortid.

INTRO FOR EINAR ENEMARK – OUTRO FOR MC EINAR

• 11


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:04

Side 12

Denne bog er min jagt på den. For mig undgår den ikke at være et terapeutisk projekt, og jeg vil prøve at være så ærlig som muligt i forsøget på at gennemskue tilbagevendende mønstre i mit liv. Jeg beklager på forhånd de ærgerlige udfald, hvor minderne er reduceret til diffuse omrids, jeg kun lige kan skimte et sted i fortidens alkohol- og hashtåger. Jeg håber også læseren vil bære over med mulige erindringsforskydninger, stedvise glorificeringer og regulære overdrivelser og forglemmelser. Alle forestillinger om, hvad der ”virkelig skete” ender jo med at blive fin-filtreret og forvandlet til en form for fiktion i erindringens vandløb. Mit stille håb er, at jeg undervejs i mine litterære bestræbelser på at indfange essensen i mit liv gør mig fortjent til kålormens transformation til et nyt og spændende livsforløb.


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:04

Side 13

KAPITEL 2

“EINAR – MORMORS DRENG” “Min mormor har sagt at jeg skal opfør’ mig pænt man rider som man sadler, man får som fortjent og det gør man vel, man skal være reel man skal elske sin næste som man elsker sig selv”. MC Einar: “Arh Dér!”, 1989

MANGE MENNESKER FORANDRER sig umærkeligt og gradvist livet igennem, indtil de ligner deres forældre til forveksling. Modsat med mig. Jeg kan slet ikke følge med min mor, og det har aldrig for alvor været min ambition. Min far kommer jeg nok aldrig helt til at forstå, og da jeg var lille, lærte jeg ham aldrig at kende. Vi blev ikke tæt knyttet, og jeg voksede op uden nævneværdig kontakt med ham. Det var min mor, der var det rundtossede omdrejningspunkt i mit liv, og hendes hektiske temperament og legendariske rastløshed kan til sammenligning få de fleste menneskers tilværelse til at fremstå som gennemsigtige, flegmatiske bekendtskaber. Min mor var født til at være vild, som det hed i den gamle Steppenwolf-sang, der tidsmæssigt også var soundtrack til hendes demonstrative eventyr og udskejelser i ungdomsårene. Før hun fik mig, havde hun sejlet rundt med en rigtig listig

“EINAR – MORMORS DRENG ”

• 13


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:04

Side 14

smugler i Middelhavet. Han var en kultiveret, maskulin og flot englænder, der fordelte sin tid mellem diskret livsnyderi i badebyen Brighton og fordækte kriminelle operationer til søs, hvor han smuglede kæmpe ladninger af cigaretter. Når han og Dorte Dornonville de la Cour - min mors borgerlige navn - så kom i land, havde hun et ritual med at gå op i forstavnen, hælde petroleum i munden og blæse buldrende flammer ud af munden. Havde det fortsat, kunne min mor måske være endt som en kulørt Ronja Røverkone i en eksotisk guldglimtende røverkule i en pittoresk havn i Spanien. Men den kortvarige forelskelse brændte ud, og min mor vinkede farvel til sit kriminelle eventyr med denne gentleman-smugler og charlatan. Hun blev i stedet kortvarigt fotomodel i det romantiske og hektiske Paris. Rastløsheden hev hende hurtigt tilbage til Danmark, hvor hun var med i en upåagtet erotisk dansk kunstfilm, hvor den opsigtvækkende og pikante nøgenhed blev kunstnerisk stue-rengjort med soft-filter og obskure replikker. I den mere progressive socialpolitiske ende skabte hun en virkelig banebrydende gør det selv-trend ved at indtage nyere ruiner som Danmarks første slumstormer, som det hed dengang. Hun slog sig ned i en saneringsegnet bolig, der stod tom, og erklærede: “Her flytter jeg ind med mine ting.” Hun kom i avisen og var dermed bannerfører for kommende bz’ere og autonome. Det endte selvfølgelig med, at hun som de undertryktes teatralske martyr blev smidt ud fra ejendommen af strisserne. Endelig, og lidt mindre forudsigeligt, stod hun i lære hos en dygtig marskandiser, der solgte empiremøbler. Der tjente hun mange penge, men hun gad alligevel ikke det ældgamle køb billigt og sælg dyrere-koncept.

14 •

MANDEN DER VAR MC EINAR


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:04

Side 15

Det var med andre ord ikke så sært, at denne nymodens dikterede kvinde ikke havde tid eller lyst til fuldt og helt at give sig hen til sin nyfødte søn og dennes fremtid, da jeg blev født på en regnvåd tirsdag kl. 20 den 28. juni 1966 på Rigshospitalet. Min mor var lykkelig for sin Einar, som pludrede, så det var en lyst. Jeg var også en glædelig sensation for min morfar og mormor, som straks kastede deres kærlighed på det skønne, lille barnebarn. Min mor var meget ung og uregerlig. Kun 21 år. Og hun var ikke længere glad for min far. Han var faktisk allerede blevet fyret, da min mor fik mig, og det skete ret kort tid efter, at hun blev gravid. Ifølge familielegenden blev jeg undfanget på et alter i en lille kirke på Christiansø, hvilket i hvert fald passede smukt ind i den gode gamle danske tradition med at finde en gangbar sti mellem synd, passion og manglende respekt for autoriteter. Det stod på en måde skrevet et sted i min mors skæbnestjerner, at hun skulle flippe totalt ud, når man tænker på hendes medfødte temperament kombineret med 60’ernes og 70’ernes ivrige hippieklapjagt på konventioner og borgerlige traditioner. Min mor var en ærkehippie. Hun adopterede grådigt tidens paroler om at gøre op med reaktionære dyder. Så da hun besluttede, at hun ikke kunne holde min far ud længere, blev de hurtigt skilt, og jeg voksede op uden en far eller stedfar i de første tre år af mit liv. Jeg fik især genoprettet kontakten til min far som voksen, og i en årrække har jeg været til højtidsfester hos ham fire gange om året. Han er en vældig fin fyr, som virkelig har været en engageret og dygtig lærer, og adskillige såkaldte “svage” elever er avan-

“EINAR – MORMORS DRENG ”

• 15


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:04

Side 16

Min mor nåede ganske kortvarigt at være gift med min biologiske far, Peter, før han blev smidt ud. Et snapshot fra deres bryllupsdag.

ceret til at blive bogligt stærke under hans uddannelsesregime. Men jeg har aldrig fået et følelsesbetonet forhold til ham, og vi er meget forskellige.

16 •

MANDEN DER VAR MC EINAR


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:04

Side 17

Min mor var på mange måder også fraværende i disse vigtige barndomsår, der er så afgørende i et menneskes udvikling. En periode, hvor vi har behov for at blive pakket ind i en illusion om tryghed og forældrenes positive autoritet. Min mor gjorde rigtig meget for mig, og jeg kan f.eks. huske, hun engang brugte flere dage på at lave en fantastisk smuk fødselsdagskage til mig. Men jeg havde svært ved at fornemme hendes umiddelbare varme og nærhed. Min mor har et stort hjerte, men hun har svært ved at udtrykke det, hvilket egentlig er lidt paradoksalt, når hun i den grad omfavnede datidens idé om fred og kærlighed. Måske skal forklaringen findes i hendes egen barndom, som var formørket af svigt og usikkerhed. Hendes biologiske far var i Frikorps Danmark, som jo samarbejdede med nazisterne under krigen, og min mor var resultatet af en fræk affære på en trappeopgang mellem ham og min mormor. Han var en høj flot fyr, og måske har han endda taget hende med vold, det ved jeg ikke. Min mormor mødte så senere en canadisk mand, Lawrence Dornonville de la Cour, alt imens min mor var gemt væk på et hjem for uønskede børn. Der gik et stykke tid, før min mormor turde røbe, at hun havde et barn på hjemmet. Det har helt sikkert givet min mor en grundsmerte og mærket hende for livet. Jeg tror indirekte, at jeg kom til at betale en del af prisen for denne tragiske opvækst. Min mor kunne ikke få plads til mig i sit eskalerende selvrealiserings-projekt, så jeg blev stadig oftere parkeret hos mine bedsteforældre. “Einar – mormors dreng”, står der på et barndomsbillede af mig, og hun var så glad for mig. Min mormor var en slags reser-

“EINAR – MORMORS DRENG ”

• 17


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:04

Side 18

”Einar, mormors dreng.” Jeg blev parkeret hos min mormor og morfar store dele af min barndom, og jeg blev meget knyttet til dem.

18 •

MANDEN DER VAR MC EINAR


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:04

Side 19

vemor, og det skabte en ubalance mellem hende og min mor. De skændtes meget om mig, og jeg blev en slags smertensbarn mellem dem. Min mormor bebrejdede konstant min mor, at hun svigtede sin søn. Men mormor slækkede alligevel nødig på sin position som den villige reservemor, der var ovenud lykkelig for at være tættest knyttet til barnebarnet. En dag de skændtes, blev min mor kaldt en “ravnemor”, og så svarede hun forbitret igen med en ophidset reference til det med Frikorps Danmark-fyren og opvæksten som bortgemt “horeunge”: “Hold nu kæft, jeg har også noget på dig!” Der var mange spændinger i luften, og de sved alle sammen i den inderste bevidsthed hos mig, når de gamle sår blev flået åbne med mig som den direkte anledning. De mange dage, jeg tilbragte hos mine bedsteforældre, før jeg blev gammel nok til at begynde i skole, var i hjertet af København, som dog var lidt for stille for min smag. Jeg foretrak det mere pulserende liv på Christianshavn, hvor min mor havde slået sig ned. Morfar tjente godt, så der var råd til en fornem syvværelses herskabslejlighed i Amaliegade 34, hvor mine bedsteforældre boede “nær kongehuset, og vi handler jo hos samme købmand”, som min mormor plejede at sige. Morfar, som forblev canadisk statsborger, var turistguide og direktør for den danske afdeling af Air Canada. Mormor var hjemmegående og havde masser af tid til mig. Lawrence var en uhyre dygtig guide, som kunne få alle de amerikanske turister til at råhygge sig, når de skulle se Den lille Havfrue, Amalienborg, Kronborg og andre attraktioner. Han fortalte fjollede vittigheder, men han var også utroligt vidende,

“EINAR – MORMORS DRENG ”

• 19


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:04

Side 20

Christianshavn anno 1969: Jeg er sammen med min mor, som i tidens ånd havde travlt med at realisere sig selv.

når det gjaldt historiske detaljer om vikingerne og kongehuset. Min mormor og jeg gav den selv ofte som turister i vores egen by. Vi elskede f.eks. at tage på kanalrundfarter, hvor man ser København fra den herlige søside, og vi spadserede mange ture rundt langs Amalienborg og Langelinie, hvor mormor talte om de kongelige og sine unge dage.

20 •

MANDEN DER VAR MC EINAR


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:04

Side 21

Mine bedsteforældre var meget kærlige over for mig, men jeg var ret isoleret og fik jo ikke mulighed for at lege med jævnaldrende, og det var nok med til at præge min karakter. Det blev i stedet til masser af pjasken i det fornemme badekar med gyldne løvefødder, hvor jeg sad og pustede til de velduftende badebobler fra et stort sortiment af sæber. Jeg blev pudret i røven og smurt ind i lækre cremer. Og så skulle jeg ellers sidde og være det nuttede barnebarn og tale voksent med de voksne. Det er derfor, jeg har tilegnet mig en lidt formel og artikuleret måde at tale på, og det lærte jeg især af min mormor. For vi sad i hendes sofa og snakkede uafladeligt til langt ud på aftenen, og senere fortalte hun mig godnateventyr. Hun var en fantastisk hjertelig snob med højt svungen Karen Blixen-vokalføring: “Einaaaar, nu skaaaal vi nyyyyde det og rigtig slappe aaaaa. Vi har det jo daaaajligt.” Eller jeg drak te, spiste kager og så fjernsyn, og det er nok ikke lige, hvad en knægt har brug for. Jeg var i forvejen enebarn, så selvfølgelig blev jeg en gammelklog enspænder af den omgang. Når jeg var hjemme hos min mor, sad jeg jo også tit natten igennem og lommefilosoferede sammen med voksne, som ind imellem var både skæve og fulde. Hvor jeg i stedet burde have været ude og lege med andre børn og finde mit eget fællesskab. Ganske sigende kan jeg huske, at det var min morfar, der fulgte mig på vej, da jeg næsten løftet af sommerfugle i maven skulle af sted til første skoledag. Morfar var næsten altid utrolig sød over for mig, men han var godt fordrukken. Han syntes med rette, at det var for meget med al den overforkælelse af mig, og det har vel også gjort ham noget overflødig i hjemmet, når min mormor havde så travlt

“EINAR – MORMORS DRENG ”

• 21


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:05

Side 22

Det var meget sigende min morfar, der fulgte mig af sted på første skoledag.

med mig. Så for at trodse hende tog han mig i stedet med på nogle af midtbyens røgfyldte værtshuse. Det var fra det ene ekstrem til det andet. Jeg fik altid Solitaappelsinjuice ad libitum og sad og pillede i det gule papir og kedede mig, når jeg ikke længere var i centrum. Der blev fortalt

22 •

MANDEN DER VAR MC EINAR


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:05

Side 23

Efter min morfar døde, tog jeg med min mormor til Malaga i 1981. Vi havde det ”daaaajligt”. Her er det en englænder, der er så venlig at lægge an på mormor.

sjofle og grove historier over bordet. Det var skægt nok først, når fulderikkerne talte med mig, men så blev det anstrengende og kedeligt. Til sidst var det ulideligt. Så sad jeg helt ude på kanten af stolen og plagede min morfar om at gå med hjem. Han kunne knap nok stå på benene, når vi havde siddet der nogle timer. Det

“EINAR – MORMORS DRENG ”

• 23


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:05

Side 24

var et ret absurd scenarium, når jeg skulle støtte ham og bane vejen ud af tobakstågerne fra værtshuset Perlen og hjem til den mondæne lejlighed i Amaliegade. Min morfar endte desværre med at spise og drikke sig ihjel. Han dyrkede ingen motion og holdt sig til den engelske diæt med fed bacon og æg hver morgen. Dagen igennem blev der fulgt op med masser af cigaretter og sprut. Jeg fik i hvert fald lært, at livet er fuldt af kontraster. En mere moralsk iagttager ville nok snarere konkludere, at jeg som ganske lille og udsat blev håbløst opdraget i en uheldig konstellation af pylret forkælelse, brutal udsættelse og spredt kærlighed. 70’erne var nu engang en helt anden tid end den, vi kender i dag. Der var ikke så meget opsyn med børnene, og vi fik lov til mere. Ikke mindst da hippieideologien bølgede over landet, og selv små børn forventedes at være “medbestemmende” og “tænke selv”. Når jeg ser tilbage på det, forsvandt meget af gamle dages stivhed og unødige hæmninger i den tid, og det var positivt. Man holdt også op med at lulle de lidt større børn ind i en forløjet lyserød verden, hvor uundgåelige fænomener som død og drift blev nervøst fejet af banen som nælde-stikkende tabuer. Som H.C. Andersen altid anerkendte, kan børn godt håndtere de store tragiske emner, når de når en vis alder. Det skal bare fortælles med nænsomhed og kærlighed. Jeg oplevede desværre et forfærdeligt overgreb fra en voksen, som mærkede mig for livet og gav mig et handicap, jeg har døjet med lige siden. Jeg var tre år, og min mor havde inviteret en hjemløs fyr, de kaldte Sorte Per, til at bo i lejligheden på Christianshavn. Han havde en dreng, der var et par år ældre end mig, og manden var

24 •

MANDEN DER VAR MC EINAR


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:05

Side 25

Min mor og mig knipset på Sønder Boulevard.

en formørket og uberegnelig type, der med emsig interesse havde kastet sig over modedillen med at eksperimentere med stoffer. En dag skændtes jeg med hans dreng om et stykke legetøj. Vi kom op at slås, og jeg bed knægten i øret i arrigskab. Der var

“EINAR – MORMORS DRENG ”

• 25


Bog MC Einar-FINAL:Layout 1

20/09/11

11:05

Side 26

åbenbart et eller andet, der nagede Sorte Per, for pludselig greb den syge stodder fat i mig og gik fuldstændig amok. Han holdt fast i mine ben og slyngede mig rundt i værelset, så jeg var få centimeter fra at ramme skabe og andet inventar, og det sortnede for mine øjne. Han skreg som en sindssyg og forbandede mig langt ind i helvede. Det var en rædselsfuld oplevelse. Jeg rystede og græd bagefter og var totalt i en klokke af granatchok. Efter chokket lukkede jeg helt ned i tre uger og sagde ikke en lyd. Derefter begyndte jeg at stamme. Forinden havde der end ikke været antydning af det. Jeg havde talt flydende og endda rigtig meget. Nu blev jeg mere indesluttet og præget af en slags socialangst. Jeg kom tidligt i behandling hos talepædagoger, og det hjalp i perioder. På en af de skoler, jeg gik på, skulle jeg gå op og ned ad gulvet og stampe, mens jeg sagde: “Kom, korte, kraftige, karl!” Det kunne jeg godt sige uden at stamme, for det var rytmisk og med luft i. Det gav mig et øjebliks oplevelse af, at jeg kunne slippe for min stammen, men så snart øvelsen var slut, var den jo gal igen. Talehandicappet gav mig nogle brændende følelser af mindreværd som barn. Det kan også forklare, hvorfor jeg både dengang og i dag kører træt efter at have været sammen med andre mennesker i et vist antal timer. Jeg er konstant på vagt over for, om jeg nu kan fuldføre den næste sætning, og jeg bliver utrolig vred på mig selv, når jeg går helt i stå. Det er meget at skulle rumme, når man er et lille barn. Jeg har samtidig skullet prøve at lave lektier, mens der var 22 grinende afrikanere, der spillede på bongotrommer i lejlighe-

26 •

MANDEN DER VAR MC EINAR


Manden der var MC Einar  

Andre bøger af Anders Houmøller Thomsen: 666 supercitater fra rocken og poppen, 2010 EINAR ENEMARK SKREVET I SAMARBEJDE MED ANDERS HOUMØLLER...

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you