Issuu on Google+


Ann Mariager

Mageløs pü Matriklen

Gyldendal


JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 5 SESS: 15 OUTPUT: Mon Aug 19 13:42:12 2013 /first/Gyldendal_Skoenlitteratur/ODT2/158687_Mageloes_125x200/Materie

Indhold

1 v LAVER DU MAD TIL DIG SELV, SÅ? 2 v DU ER IKKE ALENE

7

15

3 v FEMME FATALE ELLER BÆNKHÆNGER 4 v SKØGE ELLER DISCIPEL 5 v FLIRT OG DATING

35

43

6 v DIGITALE OG ANDRE SAMMENHOLD 7 v LONELY RIDER MED BØRN

9 v KOM UD AF HULLET

11 v PAS PÅ PENGENE

14 v BARE HELDIG

83

103

10 v MÆND KAN GODT BO ALENE

13 v BO NÆRT

63

69

8 v ALENE I DEN STOOORE VERDEN

12 v MAGELØS SEX

25

131 141

151 159

113


JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 7 SESS: 15 OUTPUT: Mon Aug 19 13:42:12 2013 /first/Gyldendal_Skoenlitteratur/ODT2/158687_Mageloes_125x200/Materie

1 v LAVER DU MAD TIL DIG SELV, SÅ?

Jeg kan lide at være single; jeg er der jo altid, når jeg har brug for mig. Art Leo

Jeg fik ideen til denne bog, fordi jeg for nogle år siden opdagede, at jeg havde boet alene meget længe. Cirka 15 år. En dag gik det op for mig, at min måde at leve på overhovedet ikke var en ‘fase’, sådan som jeg havde troet. Det var ikke en midlertidig tilstand, men selve mit liv. At nå frem til den erkendelse lyder enkelt og er det sikkert for nogle mennesker – men det var det ikke for mig. Der blev bygget en bro over Øresund, et operahus i København og et kunstmuseum i Aarhus i den tid, jeg troede, at mit liv som uledsaget voksen blot var en overgang. Noget, der snart var forbi. Egentlig underligt, for jeg har det glimrende som single. Jeg trives med det. Er glad for at være mig selv, som det hedder. Jeg har gifte bekendte, som (mis)under mig dette liv alene – og nogle har i en stille stund sagt

7


JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 8 SESS: 15 OUTPUT: Mon Aug 19 13:42:12 2013 /first/Gyldendal_Skoenlitteratur/ODT2/158687_Mageloes_125x200/Materie

„gid det var mig“. Jeg har tilmed foreslået flere, at de skulle overveje at prøve det frem for at soppe rundt i et ægteskab, der lider af rutine og kronisk vanebrok. E´n havde beklaget sig over sit dysfunktionelle parforhold så tit, at jeg ville vise hende en konstruktiv udvej. I den bedste mening. Så en aften trak jeg vejret dybt og foreslog, at de gik hver til sit. Om ikke andet, så på prøve. Kunne det være en god løsning? Aldrig i livet, svarede min bekendt. Misforstå mig ikke, men jeg vil helst ikke ende som dig. Der var nu ikke så meget at misforstå. Hun bekræftede, hvad jeg har læst flere steder, nemlig at single stadig er et såkaldt minusord. Det er negativt ladet, i hvert fald hvis man er ovre den værste ungdom. Så tror da pokker, at mange mennesker ikke vil stå ved, at de er mageløse. Det har været et tilbagevendende spørgsmål i årenes løb, om jeg laver mad til mig selv. I det ligger en undren over, om det egentlig kan betale sig for mig at hive køkkentøjet frem, når jeg ‘bare’ er mig selv. Er det værd at gøre noget ud af måltidet, hvis der ikke er andre, der deltager? Det er det selvfølgelig. Jeg kan lide at lave mad til én, og jeg kan lide at lave mad til mange. Sådan har det altid været. Nogle gange gider jeg ikke lave mad – ganske som andre mennesker. Sådan har det altid været, uanset hvor mange jeg delte folkeregisteradresse med. Spørgsmålet er det, jeg vil kalde en singlisme – en forudfattet mening om, hvordan man lever, når man lever alene. Nu har jeg fattet, at hvis man vil skabe sig et ordentligt liv, skal man ikke gå rundt og tro, at man lever i en

8


JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 9 SESS: 15 OUTPUT: Mon Aug 19 13:42:12 2013 /first/Gyldendal_Skoenlitteratur/ODT2/158687_Mageloes_125x200/Materie

undtagelsestilstand. Det svarer til at krabbe undskyldende langs panelerne, mens alle de andre står rundt om livets tag selv-bord. Så jeg går oprejst og tager for mig af retterne. Og regner ikke med, at det store mirakel venter rundt om hjørnet, og at kun det – et under – kan give mig et tilfredsstillende liv. Det kan man vel kun selv, når det kommer til stykket. Begynde med at respektere sig selv, for eksempel. At nå frem til den erkendelse, at man kan skabe sig et godt liv alene, gør man ikke ved at knipse med fingrene. Jeg gjorde i hvert fald ikke. Det fordrer, at man skal vriste sig ud af gamle, veltjente forestillinger, fordi de ikke længere inspirerer, men gør én mismodig. Man skal skrive sig ud af nedgroede opfattelser af, hvordan ‘det perfekte liv’ ser ud. Man skal i det hele taget droppe tanken om et perfekt liv. For hvad skal man med disse skønmalerier, hvis de hænger tungt om halsen på én? Man er nødt til at melde sig ud af de overordnede, fælles historier, der har præget e´ns liv i forskellige faser, og finde ny inspiration og fremdrift ved at tegne nye abonnementer på nogle helt andre, kollektive fortællinger. For eksempel den, at folk, der bor alene, har en frihed, som ingen andre har. Den har jeg selv oplevet mange gange. En frihed, man skal sætte pris på og forstå at udnytte. Der er god grund til at finde frem til nye, fælles værdier og smide de gamle væk. Vi er over en million danskere, der bor alene. Unge, gamle og midtimellem. Mænd og kvinder. Med børn og uden børn. Så det ér ikke en undtagelsestilstand eller et fænomen, der snart går over eller snart bør gå over. Det er helt normalt at leve alene, og det liv bør indeholde alt det, en tosomhedstil-

9


JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 10 SESS: 15 OUTPUT: Mon Aug 19 13:42:12 2013 /first/Gyldendal_Skoenlitteratur/ODT2/158687_Mageloes_125x200/Materie

værelse kan indeholde. Bare friere. Med mere albuerum. Og muligvis sjovere, mere interessant og stimulerende. Et liv som mageløs på matriklen er spændende, og det er besværligt. Det er befriende. Det er udfordrende. Det er festligt. Det er surt. Det er optur og nedtur. Det er dyrt! Det er nemt. Det er udviklende. Og det ser ikke ud til at gå af mode. Det kræver, at du kan holde dit eget selskab ud. Der findes mennesker, der ikke kan være alene med sig selv i en halv time. Som føler sig halve og eller kvarte, hvis ikke der er andre til stede. Men at kunne lide sit eget selskab er vigtigt. Det er grundlaget for et ordentligt liv, hvad enten man er gift eller ugift, og det er praktisk at lære, hvis ikke man har finstemt den evne i lang tid. Jeg har aldrig været gift formelt, men levet i to papirløse ægteskaber, som det hed engang, altså parforhold med et fællesøkonomisk samliv – det ene med fælles terminer. Så jeg har skam gjort nogle erfaringer. Min tro på, at et parforhold/ægteskab skal vare hele livet, ér forduftet. Men troen på, at man kun kan have et godt liv ved at indgå i et fast forhold, altså som en slags serie-monogam, den bar jeg længe rundt på. Den fulgte mig som en skygge. Også selv om jeg havde det fortrinligt alene. Også selv om skilsmissestatistikkerne fortæller, at det ikke altid går, som præsten prædiker. Folk bliver skilt på kryds og tværs. 42,7 procent af alle ægteskaber i Danmark endte i 2012 i skilsmisse. „Mine begravelser holder længere end mine vielser,“ har præsten og forfatteren Johannes Møllehave sagt.

10


JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 11 SESS: 15 OUTPUT: Mon Aug 19 13:42:12 2013 /first/Gyldendal_Skoenlitteratur/ODT2/158687_Mageloes_125x200/Materie

Skal vi blive ved med at tro på, at det er det eneste, der dur? Virkelig? Nej. Joh-joh, for hvad er livet værd, hvis vi ikke har en fast samlivspartner at spejle os i? Indrømmet, det er en smuk tanke, som alle nygifte gør sig, eller mennesker, der har brug for et hold kæft-bolsje, fordi de af en eller anden grund ikke kan komme ud af et parforhold, som har mistet flyvehøjde. Eller bare synes, at ægtefællens charme hænger lige lovlig langt forneden, men at der ikke rigtig er noget at gøre ved det. Hvis du bor alene, må du droppe tanken om, at kun en fast samlivspartner kan fuldende dit liv. Kredser du for meget om den tanke – og det gjorde jeg, som nævnt – risikerer du at blive ked af det. Og du spilder en masse kræfter, som du kan bruge til langt ædlere formål. Til at blive glad og tilfreds, for eksempel. Jeg gik og følte mig ufuldendt, selv om min civilstand er almindeligt udbredt. Man hører bare ikke meget fra os. Det ændrer sig, håber jeg. Jeg tror, vi mange ‘mageløse’ peger mod et holdningsskifte. En ændring i livsformerne. Et systemskifte, måske ligefrem. Man skal sørge for at have andre mennesker at spejle sig i – en nærmeste fortrolig, som det hedder i dramatikken. Eller endnu bedre, flere nærmeste fortrolige. Skurken og helten har altid sådan en højrehånd, som han eller hun kan betro den viden, vi i salens mørke har brug for. Det behøver ikke at være en ægtefælle. Og hvis jeg skal være ironisk, så behøver den nærmeste fortrolige såmænd heller ikke være en ægtefælle, selv når man er

11


JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 12 SESS: 15 OUTPUT: Mon Aug 19 13:42:12 2013 /first/Gyldendal_Skoenlitteratur/ODT2/158687_Mageloes_125x200/Materie

gift. Man kan sagtens være mere ensom som gift end som single. De nærmeste fortrolige skal ikke være dine hjemmeboende børn. Din datter skal ikke være din nærmeste veninde, din søn skal ikke være din nære ven. Du risikerer at krydse en blufærdighedsgrænse, hvis du trækker dine børn ind i voksne problemstillinger. Det kan være hårdt arbejde at vedligeholde de tætte forbindelser, når man bor alene. For alle har travlt. Derfor må man opsøge fællesskaber, som får travlt sammen med dig og du med dem. Kolleger, sportskammerater, foreningsliv, frivilligt arbejde. De, der har hjemmeboende børn, har et netværk via ungernes skole og fritidsinteresser, men det stopper jo altså en dag, når ungerne suser af og skaber deres egne liv. I en periode over nogle år holdt jeg to store fester. Den første var en reception, hvor jeg påtog mig stort set alt forarbejdet selv. Jeg slæbte og planlagde og aftalte og ringede og lejede og betalte a conto og stod klar, når noget skulle afleveres til festlokalet på et bestemt tidspunkt. Da gæsterne kom, lignede jeg Madam Mim. Og da gæsterne gik, stod jeg med et dejligt gavebord og en ufestlig fornemmelse af at være fuldstændig alene i verden. Bump! Dybest set skyldtes det, at jeg ikke havde modet til og ikke kunne lide at spørge om hjælp. Jeg ville ikke ligge nogen til last, jeg ville ikke forstyrre, ikke være til besvær. Jeg havde været i fast forhold i mange år og var vant til, at vi delte pligterne imellem os. Og når gæsterne gik, ryddede vi op sammen og smed benene op i sofaen og snakkede om aftenens forløb. Nu var jeg alene. Og så

12


JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 13 SESS: 15 OUTPUT: Mon Aug 19 13:42:12 2013 /first/Gyldendal_Skoenlitteratur/ODT2/158687_Mageloes_125x200/Materie

var det da klart, at det var mig, der var den, mig, der skulle dele pligterne med mig selv. Jeg blev heldigvis klogere. I tiden derefter blev jeg syg med forstadium til brystcancer. Jeg blev opereret og skulle efterfølgende i strålebehandling 25 gange over fem uger. Det var denne periode, der lærte mig at række ud efter hjælp. For nu havde jeg intet overskud til lige at klare alt i en håndevending. Jeg opdagede, at familie og venner rigtig gerne ville give en hånd med. Og hvis de ikke selv tilbyder hjælpen, skal de bare spørges. De siger som regel ja. Så da jeg nogle år efter den første reception holdt en fødselsdagsfest, blev det ikke endnu et udmattende one-woman-show med mig, der endte med at ligne heksen i Andeby, når gæsterne kom. Flere af mine „nærmeste fortrolige“ tog styringen, planlagde løjerne, så jeg stort set bare skulle svæve rundt og nyde stemningen, festen og traktementet. I modsætning til receptionen var jeg glad fra morgen til midnat. Folk kan godt lide at hjælpe hinanden, er min erfaring nu. Jeg kan også godt selv lide at hjælpe andre. (Nåja, alt med måde. Flytning af tunge møbler er ikke lige min spidskompetence). På de år var jeg blevet klogere. Jeg havde lært at bede andre mennesker om støtte og havde sluppet tanken om, at jeg hellere måtte gøre det hele selv, indtil der kom en klog og altfavnende mand ind i mit liv og fiksede det hele for mig. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg troede, at det skulle ske. Selv når jeg har været i faste forhold, har jeg aldrig haft en mand, der bare fiksede det hele. Det er ikke blot en illusion, det er et urimeligt krav

13


JOBNAME: 4. KORREKTUR PAGE: 14 SESS: 15 OUTPUT: Mon Aug 19 13:42:12 2013 /first/Gyldendal_Skoenlitteratur/ODT2/158687_Mageloes_125x200/Materie

at stille til et andet menneske, at han/hun skal være omnipotent og mirakelmager. For at have et ordentligt liv alene skal man have omgang med og kontakt til mindst ét andet, voksent menneske, der holder af e´n uanset hvad. Det kræver knofedt og engagement. Det fordrer, at man holder sine venskaber ved lige med åbent sind, og det kan godt være, at man skal ud at finde nye venner, fordi e´ns ‘nærmeste fortrolige’ jo ikke kommer ind ad døren hver dag kl. 17. Hvis du har levet alene i nogen tid, skal du indstille dig på, at derfra går din verden. Det er ikke en pause mellem to ægteskaber. Det er den ægte vare. Et rigtigt liv. Det er ikke dig, der er sær sammenlignet med de mennesker, der bor sammen to og to. Det er bare sådan, det er. Få det godt med det. Undersøgelser viser, at folk, der bor alene, får det så skidt, at de dør tidligere end gifte mennesker. Det tror da pokker, hvis de går og føler sig som undtagelser. Og psykologer indskærper, at hvis man vil have et godt, langt liv, skal man få en partner. Tja, eller hvad med en tæt og fortrolig, der står én nær? Jeg vil vove at udfordre de undersøgelser og vise de psykologer, at sådan spiller mit keyboard ikke. Det kan gå anderledes. Det gode liv er også for mig og den million danskere, der bor alene. Vi er kommet for at blive. Og blive her længe.

14


Mageloes på matriklen af ann mariager