Page 1

i ærmet, og hver gang man tror, man har regnet dril erierne ud, afdækkes et nyt lag i historien. Der er ik e andet for end at råbe dacapo!” w w w.krimifan.d k Bokspeilet

90 mm 90 mm

90 mm

143 mm

90 mm

En kold og snefyldt nytårsaften forsvinder sekstenårige Hedda Losjö fra sit pige fundet i en skov få kilometer fra familiens hjem. Pigen er nøgen, dræbt

Magdalena tænkte ikke. hun løb ud i entréen og ind på toilettet.

med et skudHagfors i baghovedet. hjem i byen nord for Stockholm. Kort tid efter bliver liget af en ung

Det her sker her skertil ikke Panikken fikikke, heledetkroppen at ...ryste, da Hun låste døren og sank ned på toiletbræt-

Sagen lander hos Petra Wilander og Christer Berglund fra den lokale

hun løb ud i entréen og ind på toilettet. tet. Hørte, at terrassedøren blev åbnet med en

pige fundet i en skov få kilometer fra familiens hjem. Pigen er nøgen, dræbt politistation. De skal finde ud af, hvad der er sket, og hvem Hedda er bag

højlydt bagefter af tunge Detknasen her skerogikke, det herlyden sker ikke ... skridt

facaden. med et skud i baghovedet.

ind gennem stuen.

Hun låste døren og sank ned på toiletbrætDørhåndtaget begyndte at rykke op og ned.

Det samme forsøger journalisten Magdalena Hansson. Hun er egentlig

Sagen lander hos Petra Wilander og Christer Berglund fra den lokale

rejst fra Stockholm tilbage til Hagfors med sin seksårige søn for at slikke

sårene efter en vokseHedda op, oger Magdapolitistation. Dehård skalskilsmisse. finde ud af,Her hvadkandersønnen er sket,trygt og hvem bag

Jeg får at kun en chance. blev åbnet med en tet. Hørte, terrassedøren Den voldsomme banken på toiletdøren fik

højlydt knasen og bagefter lyden af tunge skridt

lena få ro til at genfinde fodfæste. Men sagen om Hedda trækker i hende, og

facaden.

hende til at trække knæene op under hagen og

Magdalena får mistanke om, at byens tilsyneladende idyl dækker over

holde sig forstuen. ørerne. På vasken stod to hvide ind gennem

dystre Dethemmeligheder. samme forsøger journalisten Magdalena Hansson. Hun er egentlig

porcelænskrus ved siden af hinanden, i det ene

Dørhåndtaget begyndte at rykke op og ned.

Pigen med sne i håret er den første selvstændige krimi i serien om

rejst fra Stockholm tilbage til Hagfors med sin seksårige søn for at slikke

journalisten Magdalena Hansson.

egenJeg grågrønne. får kun en chance.

sårene efter en hård skilsmisse. Her kan sønnen trygt vokse op, og Magda”Ninni Schulman debuterer befriende uprætentiøst med en helt lavmælt traditionel

Jeg skal dø i aften. Jeg bliver slået ihjel.

”En thril er fra den internationale operaverKRIMIFAN.DK den, som er spækket med energi fra første til Her er masser af mord, gerningssteder sidste sidekan og med et sædu rdeles opfindsomt og alibier. Og som krimilæser selv kom me til orde med kom mentarer, plot. Afviklingen af plot et og finalen er fuldt meninger og anmeldelser. på højde med Henning Mankel .” Nordic Bookblog Skriv dig op til lena få ro til at genfinde fodfæste. Men sagen om Hedda trækker i hende, og

Den voldsomme banken på toiletdøren fik

krimi. Imponerende troværdigt beskriver Ninni Schulman, hvordan hverdagen

ramler for defår indblandede og at lykkes påtilsyneladende imponerende visidyl at placere mistænkte Magdalena mistanke …om, byens dækkerdeover

hende til at trække knæene op under hagen og

i ”Pigen med sne i håret”, så jeg råbte ”aha”! om og om igen til jeg havde mistanke

dystre hemmeligheder.

holde sig for ørerne. På vasken stod to hvide

til hver og en.”

Nyheter PigenDagens med sne i håret er den første selvstændige krimi i serien om

porcelænskrus ved siden af hinanden, i det ene

journalisten Magdalena Hansson.

var Nils’ lille blå tandbørste, i det andet hendes egen grågrønne.

ISBN 9788771086126

”Ninni Schulman debuterer befriende uprætentiøst med en helt lavmælt traditionel

Jeg skal dø i aften. Jeg bliver slået ihjel.

krimi. Imponerende troværdigt beskriver Ninni Schulman, hvordan hverdagen

90 mm

mm 9 788771 143 086126

mm de mistænkte ramler for de indblandede … og lykkes på imponerende vis at100 placere

i ”Pigen med sne i håret”, så jeg råbte ”aha”! om og om igen til jeg havde mistanke

til hver og en.” NERVEPIRRENDE KRIMI FRA NY SVENSK KRIMIDRONNING Dagens Nyheter

219mm

© Lars Tangius

SOFIE SARENBRANT er journalist og fotograf. Hun bor i Bromma i Sverige med sin mand og deres to børn. Hver sommer tilbringer hun sammen med familien i Brantevik. Uge 36 er hendes debut.

og få Corpus Delicti PRESSEN SKREV ”I UGE 36 går alt fuldstændig galt. For hovedpersonen. For læseren venter der en næsten ulideligt spændende krimi om alle vordende forældres værste mareridt. Sofie Sarenbrant har opfundet en ny genre: graviditetsthrilleren.” – Svenska Dagbladet

som gratis lydbog. Gælder i marts. ”Jeg er vild med, at UGE 36 tager så uventet en drejning. Karakteren Göran Rosenlund er lige så underholdende som Leif GW Perssons Bäcklund. En kanongod krimi, som varmt kan anbefales.” – Expressen

ISBN 978-87-7108-932-5

Agnes’ forsvinden bliver ugens store nyhed, og politi og medier arbejder sammen for at løse mysteriet. Det bliver”En en kamp og det hele tager en uventet thrillermod fra tiden, den internationale operaversom drejning, da liget af død kvindeden, skylles operpåspækket strandenmed ... energi fra første til sidste side og med et særdeles opfindsomt plot. Afviklingen af plottet og finalen er fuldt på højde med Henning Mankell.” ISBN 9788771087284 Nordic Bookblog

GRATIS LYDBOG 9 788771 087284

LÄCKBERG (f. 1972) er svensk forfatter og uddannet

journalist. Pigen med sne i håret er hendes

debut og fik en fremragende modtagelse af de

svenske anmeldere og læsere. Næste år

E N G LE M A G E R S KE N udkommer anden bog i serien om journalisten

NINNI SCHULMAN

”En tur i operaPigen en bliver definitivt ik med e det sne i håret samme efter det hér.” OPERAKRIMI FOR FULD MUsIK Mos Avis

Magdalena Hansson og politibetjentene Petra KRIMINALROMAN

Ninni Schulman

Wilander og Christer Berglund.

(f. 1972) er svensk forfatter og uddannet journalist. Pigen med sne i håret er hendes debut og fik en fremragende modtagelse af de svenske anmeldere 90 ogmm læsere. Næste år Foto: © Anna-Lena Ahlström.

143 mm K R I M I

32 mm

35 mm

157,5 mm

NINNI SCHULMAN

BLODET VIRKEDE FANTAsTIsK NATURTRO. Angsten i Medinas

blik tolkede man som udsøgt skuespilkunst. Medina kom på benene med et desperat udtryk i ansigtet, som et såret vilddyr. Han holdt sig for struben og vaklede usikkert hen mod orkestergraven. Publikum applauderede. Aldrig havde man set større indlevelse hos en scenekunstner på Den Norske Opera! Så slap han grebet om sin hals, og hans varme blod pumpede ud ad det åbne sår med en kraft som en højtryksspuler. En stråle ramte Poikonen i ansigtet. ”Din satan!” råbte dirigenten. ”Hvad er det, du laver?” Poikonen gned ihærdigt sine øjne, men det varme, tyktflydende blod blændede ham. Han spyttede fortvivlet. ”Din perverse tenordjævel!” Tosca kom styrtende ind på scenen og skreg af fuld hals, et skrig “Der venter læseren en næsten ulideligt spændende fyldt af dødsangst. Glemt var alt om skønsang. KRIMI krimi om alle forældres værste mareridt.” ”De har slået ham ihjel! De har dræbt James Medina!”

Pigen med sne i håret

– Svenska Dagbladet

Den verdensberømte tenor James Medina bliver skudt ned for åbent tæppe, mens han står på scenen i Operaen i Oslo. Drabet bliver optakten til en række voldsomme hændelser, som sender chokbølger gennem den internationale operaverden. En forrygende og hæsblæsende krimidebut fra norske Øystein Wiik, der som international operasanger og skuespiller kender miljøet indefra.

9 788771 084993

”Øystein Wiik skriver næsten til det høje C i sin debut som krimiforfatter.” Dagbladet

SOFIE SARENBRANT

157,5 mm

udkommer anden bog i serien om journalisten

Magdalena Hansson og politibetjentene Petra

Wilander og Christer Berglund.

TOBBE SAD SOM forstenet på stolen i nøjagtig samme stilling, som da Johanna havde fortalt, at Agnes ikke havde sovet i huset om natten. Han tog mobilen frem og ringede til sin kone. Den ringede fire gange, og så gik telefonsvareren i gang. Efter endnu et par forsøg opgav han og mærkede samtidig, hvordan en kold bølge af panik strømmede gennem kroppen. Ting som dette skete kun på film og i bøger. Formiddagsaviserne solgte stort på folk, der forsvandt, mord og voldtægter, ting som han selv med vilje undlod at læse. Han koncentrerede sig i stedet om sporten, en overlevelsesderAhlström. fungerede udmærket. Foto:strategi, © Anna-Lena Indtil nu. Da Tobbe havde sundet sig lidt, slog det ham, at Agnes naturligvis bare havde taget ogkrimidebut.” var kørt et ærinde og havde glemt ”Jøsses, som Øystein Wiik kan skrive!” ”Bravissimo bilen for en telefonen.Arbeiderblad Hun var nok bare kørt en lille tur til Oppland Aftenposten Simrishamn. Han så for sig, hvordan hun ville vride sig af latter, i det omfang det nu kunne lade sig gøre for maven, når hun fandt ud af, hvilken tumult hun havde forårsaget fra morgenstunden. Han rejste sig fra køkkenbordet og tumlede ud ad døren. Bilen stod på præcis samme sted, som de havde parkeret dagen før.

KRIMI

”En tur i operaen bliver definitivt ikke det samme efter det hér.” Moss Avis

People’sPress

”UGE 36 er den mest nervepirrende og ubehagelige bog, jeg har læst siden Stephen King. For alle som har oplevet at blive forældre, er det nærmest uudholdelig læsning. Men netop derfor er den så læseværdig. Sofie Sarenbrant ser rar og almindelig ud. Men lad jer ikke narre, hun er syleskarp og satans ubehagelig. Og Sveriges nye krimidronning.” – Marcus Birro

234 Mm

krimi fans nyhedsbrev

CAM I LLA

Ninni Schulman

uge 36

”DRÆBENDE APPLAUs ligner ikke den gængse nordiske krimiroman, som gerne er socialrealistisk anlagt. Der er noget anderledes eventyrligt over Wiiks debut (...) Han udviser stor opfindsomhed og legesyge, og bogen har ISBN 9788771086126 det, som løfter denne type spændingshistorie: en overraskende og forrygende slutning. At romanen skildrer noget så eksotisk som det internationale operamiljø, gør heller ikke historien mindre interessant, ligesom det er godt at vide, at den er skrevet af en mand, som ved, hvad han taler om. Wiiks store erfaring med opera afspejler sig ikke bare i 9 788771 086126 hans tekniske kundskab. Man mærker også erfaringBrantevik i at opbygge Sommersæsonen i det lille hans fiskerleje er dramatiske ved at værescener forbi. og det hans evneentilregnfuld at lade ferieuge, plottet udvikle sig i For familierne Winter og Malm har været og stemningen uventede retninger. Wiik holder højt tempo er ikke den bedste. De to veninder Johanna og Agnes er begge højgravide og skal hele vejen, og resultatet er en sand pageføde om få uger. turner. Hele tiden har han nye overraskelser i ærmet, og hver gang man tror, man har I et forsøg på at afrunde ferien på en god måde beslutter de to par sig for at gå regnet drillerierne ud, afdækkes et nyt lag i til karaokeaften på den lokale kro. Men noget går grueligt galt, og da de vågner historien. Der er ikke andet for end at råbe næste morgen, er Agnes væk. dacapo!” Bokspeilet

”Øystein Wiik skriver næsten til det høje C i sin debut som krimiforfat er.” Dagbladet

FORÅR 2012

var Nils’ lille blå tandbørste, i det andet hendes

GRATIS LÆSEPRØVE

GRATIS LÆSEPRØVE KRIMIER

hjem i byen Hagfors nord for Stockholm. Kort tid efter bliver liget af en ung

Panikken fik hele kroppen til at ryste, da

219mm

143 mm

43,5 mm

En kold og snefyldt nytårsaften forsvinder sekstenårige Hedda Losjö fra sit

Magdalena tænkte ikke.

219mm

43,5 mm

143 mm

NINNI NINNI SARENBRANT Pigen med Pigen sne i håret med sne i SOFIE håret SCHULMAN SCHULMAN

““

hæsblæsende krimidebut fra norske Øystein Wiik, der som international operasanger og skuespil er kender miljøet indefra.

143 mm

9 788771 084993

KRIMI

People’sPress

KRIMI

styk Adam tet D kom Wiik Sofie rom Vern forfa mod og s Dan den sen. Slakt

ØY

(f. 19 sang rahu nem Les M en ro don. mark stykk Adam tet D kom Wiik Sofie rom Vern forfa mod og s Dan den sen. Slakt


GRATIS LÆSEPRØVE

KRIMIER FORÅR 2012

People’sPress

Læseprøve_Krimi_2012.indd 1

17/02/12 09.43


Bog-Englemagersken-Final:Layout 1

10/02/12

10:25

Side 3

CAMILLA

LÄCKBERG ENGLEMAGERSKEN KR I M I N A L R O M A N

P E O P L E’S P R E S S

Oversat fra svensk af Louise Ardenfelt Ravnild

Læseprøve_Krimi_2012.indd 2

17/02/12 09.43


Bog-Englemagersken-Final:Layout 1

10/02/12

10:25

Side 7

D

at renovere sig ud af sorgen. Ingen af dem troede på, at det var en god plan, men det var den eneste, de havde. Alternativet var at give fortabt og langsomt sygne hen. Ebba lod skraberen fare hen over husmuren. Malingen løsnede med lethed. Den var allerede begyndt at skalle af, hun skulle blot hjælpe den lidt på gled. Julisolen bagte, pandehåret klæbede til hendes svedblanke pande, og armene værkede ved at udføre samme monotone bevægelse op og ned for tredje dag i streg. Hun hilste den fysiske smerte velkommen. Når den tog til, svandt smerten i hjertet et øjeblik. Hun vendte sig om og så på Mårten, der stod på græsplænen foran huset og savede brædder til. Han kunne tilsyneladende fornemme, at hun betragtede ham, for han kiggede op og hævede hånden til hilsen, som var hun en bekendt, han passerede på gaden. Ebba mærkede sin egen hånd udføre samme akavede gestus. Skønt der var gået mere end et halvt år, siden deres liv var styrtet i grus, vidste de stadig ikke, hvordan de skulle forholde sig til hinanden. Hver aften lagde de sig i dobbeltsengen med ryggen til hinanden, skrækslagne for, at en ufrivillig berøring ville udløse noget, de ikke kunne håndtere. Sorgen fyldte så meget, at der ikke var plads til andre følelser. Ingen kærlighed, ingen varme, ingen medfølelse. Skylden hang tung og uudtalt mellem dem. Det havde været lettere, hvis man kunne sætte ord på den og konstatere, hvor den hørte hjemme. Men den bølgede frem og tilbage, ændrede styrke og form og angreb ustandselig fra nye vinkler. E HAVDE TÆNKT

7

Læseprøve_Krimi_2012.indd 3

17/02/12 09.43


Bog-Englemagersken-Final:Layout 1

10/02/12

10:25

Side 8

Ebba vendte sig om mod huset igen og krattede videre. Under hendes hænder faldt den hvide maling af i store flager, og træet kom til syne. Hun kærtegnede brædderne med den frie hånd. Huset havde sjæl på en måde, hun aldrig før havde oplevet. Det lille rækkehus i Göteborg, som hun og Mårten købte sammen, havde været næsten nyt. Dengang havde hun elsket, at alt skinnede og strålede, at det var ufordærvet. Nu var det nye blot en påmindelse om det, der havde været engang. Det her gamle hus med alle dets skavanker passede bedre til hendes sjæl. Regnen stod igennem taget, fyret skulle sparkes i gang med jævne mellemrum, og de utætte vinduer gjorde det umuligt at have et tændt stearinlys stående i vindueskarmen, uden at det blev blæst ud. Det trak og regnede også ind i hendes sjæl. Måske ville sjælen kunne læges her på Valö. Hun havde ingen minder herfra, men alligevel var det, som om de genkendte hinanden, hun og øen. Den lå lige ud for Fjällbacka. Hvis hun gik ned til anløbsbroen, kunne hun se det lille kystsamfund brede sig ud ovre på den anden side af vandet. Foran den bratte bjergvæg lå små hvide huse og røde fiskerhuse som perler på en snor. Det var så smukt, at det næsten gjorde ondt i hende. Sveden løb ned og brændte i øjnene. Hun tørrede sig med T-shirten og missede mod solen. Oven over hende kredsede mågerne. De skreg og kaldte på hinanden, og skrigene blandede sig med lyden af både, der passerede forbi ude på havet. Hun lukkede øjnene og lod sig føre væk af lyden. Væk fra sig selv, væk fra … “Skal vi tage en pause og gå ud at bade?” Mårtens stemme brød lydkulissen og fik det til at gibbe i hende. Hun rystede forvirret på hovedet, men nikkede så. “Ja, lad os det,” sagde hun og klatrede ned fra stilladset. Badetøjet hang til tørre omme bag huset, og hun smed det svedige arbejdstøj og tog bikini på. Mårten var hurtigere end hende og stod og ventede utålmodigt. “Skal vi gå?” sagde han og gik forrest hen mod stien ned til stranden. Øen var temmelig stor og ikke nær så gold som mange af de mindre øer i den bohuslänske skærgård. Stien var omgivet af tætte træer og højt græs. Hun trampede fødderne hårdt i jorden. Frygten for slanger sad dybt i hende,

8

Læseprøve_Krimi_2012.indd 4

17/02/12 09.43


Bog-Englemagersken-Final:Layout 1

10/02/12

10:25

Side 9

og den var kun blevet værre, da de for nogle dage siden havde set en hugorm ligge og varme sig i solen. Terrænet begyndte så småt at ændre sig ned mod vandet. Hun kunne ikke lade være med at spekulere over, hvor mange barnefødder der monstro havde gået på stien gennem tiden. Stedet gik stadig under navnet børnekolonien, selvom det ikke havde været børnekoloni siden 30’erne. “Pas på,” sagde Mårten og pegede på nogle trærødder, der stak op. Hans omsorg burde bevæge hende, men føltes mest af alt kvælende, og hun trådte demonstrativt hen over rødderne med lange skridt. Nogle meter længere henne mærkede hun sand under fødderne. Bølgerne slog ind mod den lange strand, og hun smed håndklædet fra sig og gik direkte ud i det salte vand. Tangplanter strøg mod hendes ben. Den pludselige kulde fik hende til at snappe efter vejret, men inden længe nød hun det kolde vand. Bag sig hørte hun Mårten kalde på hende. Hun lod, som om hun ikke hørte ham, og fortsatte udad. Da bunden forsvandt under hende, begyndte hun at svømme, og kun et par svømmetag efter var hun fremme ved den lille tømmerflåde, der lå forankret. “Ebba!” Mårten kaldte inde fra stranden, men hun ignorerede ham fortsat og greb fat i stigen op til flåden. Hvis hun lagde sig ned og lukkede øjnene, kunne hun lade, som om hun var skibbruden ude på det store, vide hav. Alene. Uden at tage hensyn til nogen anden. Hun hørte svømmetag i vandet nærved. Badeflåden gyngede, da Mårten hev sig op, og hun kneb øjnene endnu hårdere sammen for at lukke ham ude lidt længere. Hun ville være alene for sig selv. Ikke sådan, som det efterhånden var blevet, når hun og Mårten var alene sammen. Modvilligt åbnede hun øjnene. Erica sad ved sofabordet. Rundt om hende så det ud, som om der var eksploderet en legetøjsbombe. Biler, dukker, tøjdyr og udklædningstøj i et syndigt rod. Med tre børn, der alle var under fire år, så hjemmet som regel sådan her ud. Som sædvanlig havde hun prioriteret skrivearbejdet højere end at rydde op, da hun for en gangs skyld havde et børnefrit øjeblik. Hun hørte hoveddøren blive åbnet, kiggede op fra computeren og fik øje på sin mand.

9

Læseprøve_Krimi_2012.indd 5

17/02/12 09.43


Bog-Englemagersken-Final:Layout 1

10/02/12

10:25

Side 10

“Hej, hvad laver du her? Skulle du ikke hen til Kristina?” “Mor var ikke hjemme. Typisk, jeg skulle have ringet først,” sagde Patrik og sparkede plastictræskoene af. “Skal du absolut have dem der på? Og oven i købet køre bil med dem?” Hun pegede på de afskyelige neongrønne sko. Hendes søster, Anna, havde foræret Patrik dem for sjov, og nu gik han nærmest ikke i andet. Patrik gav hende et kys. “De er jo fantastiske,” sagde han og gik hen mod køkkenet. “Fik de forresten fat i dig fra forlaget? De må have været ret forhippede på det, når de ligefrem ringede til mig.” “De vil vide, om jeg kan komme til bogmessen i år, som jeg lovede. Jeg kan ikke rigtig beslutte mig.” “Selvfølgelig skal du da det. Jeg skal nok tage børnene i den weekend – jeg har allerede sørget for ikke at skulle arbejde.” “Tak,” sagde Erica, men blev inderst inde vred på sig selv over at være taknemmelig over det. Hvor tit stillede hun ikke op, når hans arbejde som politibetjent kaldte ham ud med et minuts varsel, eller når weekender, højtider og aftener blev ødelagt, fordi arbejdet ikke kunne vente? Hun elskede Patrik, men indimellem føltes det, som om han dårligt nok tænkte over, at hun tog det største ansvar for hjemmet og børnene. Hun havde jo også en karriere, oven i købet en ret succesrig af slagsen. Tit og ofte måtte hun høre på, hvor fantastisk det måtte være at kunne forsørge sig selv som forfatter. At kunne bestemme over sin tid og være sin egen chef. Erica blev altid lige irriteret. Selvom hun var rigtig glad for sit arbejde og godt var klar over, at hun var heldig, var virkeligheden en anden. Frihed var ikke noget, hun forbandt med at være forfatter. Tværtimod kunne et bogprojekt sluge al tid og tankevirksomhed døgnet rundt alle ugens syv dage. Til tider kunne hun godt være misundelig på dem, der gik på arbejde, lavede det, de skulle i otte timer, og var færdige, når de tog hjem. Hun kunne aldrig koble af fra sit job, og med succesen fulgte krav og forventninger, der skulle afstemmes med livet som småbørnsmor. Hun kunne dårligt påstå, at hendes arbejde var vigtigere end Patriks. Han beskyttede folk, opklarede forbrydelser og bidrog til, at samfundet fungerede bedre. Hun skrev bøger, der blev læst som underholdning. Hun forstod og accepterede, at hun som regel trak det korteste strå, også selvom

10

Læseprøve_Krimi_2012.indd 6

17/02/12 09.43


Bog-Englemagersken-Final:Layout 1

10/02/12

10:25

Side 11

det indimellem gav hende lyst til at stille sig op og skrige af sine lungers fulde kraft. Med et suk rejste hun sig og gik efter sin mand ud i køkkenet. “Sover de?” sagde Patrik og tog ingredienserne til sin yndlingsmad frem: knækbrød, smør, tubekaviar og ost. Erica gøs ved tanken om, at han bagefter ville dyppe maden i varm kakao. “Ja, for en gangs skyld lykkedes det mig at få puttet alle til middag samtidig. De legede smaddergodt i formiddags, så de var helt færdige alle tre.” “Herligt,” sagde Patrik og satte sig ved bordet for at spise. Erica gik ind i stuen for at nå at skrive lidt mere, inden børnene vågnede igen. Stjålne stunder. Det var det eneste, hun kunne forlade sig på nu. I drømmen brændte det. Med rædsel i blikket stod Vincent og trykkede næsen mod en glasrude. Bag ham så hun flammer skyde op, højere og højere. De nærmede sig ham, sved hans lyse lokker af, og han skreg lydløst. Hun ville kaste sig ind mod glasset, smadre det og redde Vincent fra flammerne, der truede med at opsluge ham. Men hvor meget hun end forsøgte, ville kroppen ikke lystre. Så hørte hun Mårtens stemme. Den var fuld af anklager. Han hadede hende for, at hun ikke kunne redde Vincent, for, at hun bare stod og så på, mens han brændte ihjel for øjnene af dem. “Ebba! Ebba!” Hans stemme fik hende til at prøve igen. Hun måtte løbe frem og slå glasset i stykker. Hun måtte … “Ebba, vågn op!” Nogen ruskede i hendes skuldre og tvang hende til at sætte sig op. Langsomt svandt drømmen bort, hun ville holde på den, kaste sig gennem glasset ind i flammerne og et øjeblik mærke Vincents lille krop i sin favn. “Du er nødt til at vågne. Det brænder!” Pludselig var hun lysvågen. Lugten af røg prikkede i næseborene og fik hende til at hoste, så det rev i halsen. Da hun kiggede op, så hun røgen vælte ind gennem døråbningen. “Vi er nødt til at komme ud!” skreg Mårten. “Kravl under røgen. Jeg følger efter. Jeg skal bare se, om jeg kan slukke ilden først.”

11

Læseprøve_Krimi_2012.indd 7

17/02/12 09.43


Bog-Englemagersken-Final:Layout 1

10/02/12

10:25

Side 12

Ebba væltede ud af sengen og faldt sammen på gulvet. Hun mærkede gulvbræddernes varme mod kinden. Det brændte i lungerne, og hun var ufattelig træt. Hvordan skulle hun orke at bevæge sig nogen steder hen? Hun havde lyst til at give efter og sove. Hun lukkede øjnene og mærkede en tung døsighed brede sig i kroppen. Her kunne hun hvile sig. Bare sove lidt. “Op med dig! Du er nødt til det.” Mårtens stemme var skinger, og hun vågnede af sin døs. Han plejede aldrig at være bange. Nu hev han hende hårdhændet i armen og hjalp hende op på alle fire. Modstræbende begyndte hun at bevæge sig på hænder og knæ. Frygten var også begyndt at hage sig fast i hende. For hvert åndedrag mærkede hun, hvordan røgen fyldte hendes lunger mere og mere, som en langsomtvirkende gift. Hun ville hellere dø af røg end af ild. Tanken om brændt hud var nok til, at hun satte farten op og kravlede ud af rummet. Med ét blev hun forvirret. Hun burde vide, i hvilken retning trappen lå, men hjernen fungerede ikke. Det eneste, hun så forude, var en tæt gråsort tåge. Hun begyndte panikslagen at kravle ligeud for at undgå at blive fanget i røgen. I samme øjeblik hun nåede hen til trappen, løb Mårten forbi hende med en brandslukker i hænderne. Han tog trappen i tre skridt, Ebba kiggede efter ham. Kroppen lystrede hende ikke længere, det føltes akkurat som i drømmen. Hendes led nægtede at bevæge sig, og hun blev hjælpeløst stående på alle fire, mens røgen blev stadig tættere. Hun hostede, det ene hosteanfald tog det andet. Øjnene løb i vand, og hun tænkte på Mårten, men skød tanken fra sig. Endnu en gang følte hun fristelsen til at give op. At forsvinde bort, eliminere sorgen, der sønderrev krop og sjæl. Det begyndte at sortne for hendes øjne, og hun lagde sig langsomt ned, hvilede hovedet mod armene og lukkede øjnene. Rundt om hende var der varmt og blødt. Døsigheden fyldte hende på ny og bød hende velkommen. Den ville hende intet ondt. “Ebba!” Mårten hev hende i armen, og hun strittede imod. Hun ville videre hen mod det fredfyldte sted, hun var på vej til. Så mærkede hun et slag i ansigtet, et smæld, der fik kinden til at svide, og fortumlet løftede hun

12

Læseprøve_Krimi_2012.indd 8

17/02/12 09.43


Bog-Englemagersken-Final:Layout 1

10/02/12

10:25

Side 13

sig op og kiggede lige ind i ansigtet på Mårten. Hans blik var på én gang ængsteligt og vredt. “Ilden er slukket nu,” sagde han. “Men vi kan ikke blive herinde.” Han gjorde mine til at løfte hende op, men hun strittede imod. Han havde frataget hende den eneste mulighed for hvile, og rasende hamrede hun knytnæverne mod hans bryst. Det føltes skønt at få afløb for vreden og skuffelsen, og hun slog så hårdt, hun overhovedet kunne, indtil han fik fat om hendes håndled. Med dem i et fast greb tvang han hende op til sig, trykkede hendes ansigt mod sit bryst og holdt hende helt tæt. Hun kunne høre hans hjerte slå hurtigt, og lyden fik hende til at græde. Så lod hun sig løfte op. Han bar hende ud, og da den kolde natteluft fyldte hendes lunger, gav hun efter og sank ind i døsen.

Læseprøve_Krimi_2012.indd 9

17/02/12 09.43


Bog-Englemagersken-Final:Layout 1

10/02/12

10:25

Side 14

Fjällbacka 1908

De kom tidligt om morgenen. Mor var allerede oppe med rollingerne, mens Dagmar stadig lå og gassede sig i den varme seng. Det var forskellen på at være mors rigtige barn og en af de horeunger, hun tog sig af. Dagmar var noget særligt. “Hvad er det, der foregår?” råbte far inde fra kammeret. Både han og Dagmar var blevet vækket af en insisterende hamren på døren. “Luk op! Det er politiet!” Tålmodigheden brast tydeligvis, for døren blev knaldet op, og en mand i politiuniform kom stormende ind i huset. Dagmar satte sig forskrækket op i sengen og forsøgte at dække sig til med dynen. “Politiet?” Far kom ud i køkkenet og fik fumlende knappet bukserne i livet. Hans brystkasse med tynde totter af gråt hår var indsunken. “Hvis bare jeg må tage skjorten på, skal vi nok få styr på det her. Der må være sket en misforståelse. Her bor kun hæderlige folk.” “Men Helga Svensson bor da her?” sagde politimanden. Bag ham ventede yderligere to mænd. De måtte stå tæt sammen, da køkkenet var trangt og fyldt med senge. For tiden havde de fem rollinger i huset. “Jeg hedder Albert Svensson, og Helga er min kone,” sagde far. Han havde fået skjorten på og stod med armene over kors på brystet. “Hvor er Deres kone?” Stemmen var opfordrende. Dagmar så de bekymrede rynker, der var brudt frem mellem fars øjne. Han blev så let bekymret, sagde mor altid. Sarte nerver. “Mor er ude i haven bagved. Sammen med rollingerne,” sagde Dagmar, og først nu lagde politimændene tilsyneladende mærke til hende.

14

Læseprøve_Krimi_2012.indd 10

17/02/12 09.43


Bog-Englemagersken-Final:Layout 1

10/02/12

10:25

Side 15

“Tak,” sagde den betjent, der havde ført ordet, og drejede om på hælen. Far fulgte efter betjentene. “I kan ikke bare komme stormende ind hos redelige mennesker på den måde. I skræmmer jo livet af os. Nu må I forklare, hvad det drejer sig om.” Dagmar slog dynen af sig, satte fødderne ned på det kolde køkkengulv og skyndte sig efter dem kun iført natkjole. Rundt om hjørnet stoppede hun pludselig op. To politimænd holdt mor hårdt i armene. Hun kæmpede imod, og mændene stønnede af anstrengelse, mens de holdt hende fast. Ungerne skreg, og i tumulten blev vasketøjet, som mor havde været i færd med at hænge op, revet ned. “Mor!” råbte Dagmar og løb hen til hende. Hun kastede sig over den ene politimands ben og bed ham i låret, så hårdt hun kunne. Han skreg og slap taget i mor og vendte sig dernæst om og gav Dagmar en ørefigen, så hun faldt om i græsset. Hun blev forbløffet siddende og strøg sig over den svidende kind. Hun var aldrig i hele sit otteårige liv blevet slået. Nok havde hun set mor give rollingerne klø, men hun havde aldrig lagt hånd på Dagmar. Og så turde far heller ikke gøre det. “Hvad er det, I laver? Skal I slå min datter?” Mor sparkede rasende ud mod mændene. “Det er ingenting i forhold til det, De selv har gjort.” Politimanden tog atter et fast greb om Helgas arm. “De er mistænkt for barnemord, og vi har ret til at ransage deres hus. Og tro mig – vi skal nok gøre det grundigt.” Dagmar så mor synke sammen. Kinden brændte stadig som ild, og hjertet hamrede i hendes brystkasse. Rundt om hende skreg børnene, som om dommedag var oprunden. Det var den måske også. Selvom Dagmar ikke helt forstod, hvad der foregik, røbede mors ansigtsudtryk, at deres verden netop var ramlet sammen.

Læseprøve_Krimi_2012.indd 11

17/02/12 09.43


Bog-Englemagersken-Final:Layout 1

10/02/12

10:25

Side 16

“P

ATRIK, KAN DU tage ud til Valö? Der er kommet en alarm om en brand

derude, og man har mistanke om mordbrand.” “Hvabehar? Undskyld, hvad sagde du?” Patrik var allerede på vej ud af sengen. Han satte hurtigt telefonen op mellem øret og skulderen, mens han tog cowboybukserne på. Han kiggede søvndrukken på uret. Kvart over syv. Et kort øjeblik spekulerede han på, hvad Annika mon lavede på stationen så tidligt. “Jo, altså – der har været brand på Valö,” sagde Annika tålmodigt. “Brandvæsenet rykkede ud tidligt i morges, men de mistænker, at der er tale om mordbrand.” “Hvor på Valö?” Ved siden af ham rørte Erica på sig. “Hvad sker der?” mumlede hun. “Arbejde. Jeg er nødt til at tage ud til Valö,” hviskede han. Når tvillingerne for en gangs skyld sov længere end til halv syv, virkede det tåbeligt at vække dem. “Det er ude på børnekolonien,” sagde Annika i telefonen. “Okay. Jeg tager båden derud og ringer og vækker Martin, for det er vel ham og mig, der har tjansen i dag?” “Ja, det er rigtigt. Så ses vi senere på stationen.” Patrik afsluttede opkaldet og tog en T-shirt på. “Hvad er det, der er sket?” sagde Erica og satte sig op i sengen. “Brandvæsenet har mistanke om, at nogen har stukket ild på den gamle børnekoloni.”

16

Læseprøve_Krimi_2012.indd 12

17/02/12 09.43


Bog-Englemagersken-Final:Layout 1

10/02/12

10:25

Side 17

“På børnekolonien? Har nogen forsøgt at brænde den ned?” Erica svingede benene ud over sengekanten. “Jeg skal nok fortælle mere senere,” sagde Patrik og smilede. “Jeg ved godt, at det er dit lille projekt.” “Men det er da et sært sammentræf. At nogen forsøger at brænde stedet ned, lige når Ebba er vendt tilbage.” Patrik rystede på hovedet. Han vidste af erfaring, at hans kone yndede at blande sig i ting, hun ikke havde noget at gøre med, og fór af sted og drog alt for vidtrækkende konklusioner. Tit fik hun i og for sig ret, det måtte han indrømme, men indimellem fik hun også lavet rav i den. “Annika sagde, at de har mistanke om mordbrand. Det er det eneste, vi ved, og det behøver ikke betyde, at det er mordbrand.” “Nej, men alligevel,” indvendte Erica. “Det er da underligt, at der sker sådan noget lige nu. Skal jeg ikke tage med? Jeg havde alligevel tænkt mig at tage ud for at snakke lidt med Ebba.” “Og hvem havde du så tænkt dig skulle tage sig af børnene? Maja er nok stadig lidt for lille til at lave vælling til drengene.” Han kyssede Erica på kinden, før han skyndte sig ned ad trappen. Bag sig hørte han tvillingerne begynde at hyle nærmest som på kommando. Patrik og Martin vekslede ikke mange ord på vej ud til Valö. Tanken om en potentiel mordbrand var skræmmende og svær at fatte, og da de nærmede sig og så ud over idyllen, føltes det endnu mere uvirkeligt. “Hvor er her smukt,” sagde Martin, da de gik ad stien fra anløbsbroen, hvor Patrik havde fortøjet den lille båd. “Du har da været her før?” sagde Patrik uden at vende sig om. “Om ikke andet, så den jul.” Martin nøjedes med at mumle et eller andet til svar. Han ville tilsyneladende ikke mindes den skæbnesvangre jul, hvor han var blevet inddraget i et familiedrama på øen. En stor græsplæne bredte sig ud foran dem, og de standsede op og så sig omkring. “Herfra har jeg mange gode minder,” sagde Patrik. “Vi var her med sko-

17

Læseprøve_Krimi_2012.indd 13

17/02/12 09.43


Bog-Englemagersken-Final:Layout 1

10/02/12

10:25

Side 18

len en gang eller to hvert år, og jeg var også på sejlerlejr en sommer. Jeg har spillet en hel del fodbold på græsplænen derovre. Og rundbold.” “Ja, hvem har ikke været på lejr her? Spøjst egentlig, at man altid har kaldt det børnekolonien.” Patrik trak på skuldrene, mens de i rask tempo gik videre op mod huset. “Navnet blev vel bare hængende. Der var jo kun kostskole en kort periode, og ham von Schlesinger, som boede der inden, ville man nok ikke opkalde stedet efter.” “Ja, den skøre gamle knark har man hørt om,” sagde Martin og udstødte en ed, da han fik en gren i ansigtet. “Hvem ejer det nu?” “Det vil jeg tro, at parret, der bor der, gør. Efter det, der skete i 1974, har det været forvaltet af kommunen, så vidt jeg ved. Synd, at huset har fået lov at forfalde sådan, men nu ser det jo ud til, at de er i gang med at renovere det.” Martin kiggede op mod huset, hvis facade var dækket af stillads. “Ja, det kan blive virkelig flot. Jeg håber ikke, ilden nåede at få ødelagt alt for meget.” De fortsatte frem til stentrappen op til hoveddøren. Nogle brandmænd fra Fjällbackas frivillige brandkorps var i gang med at samle deres ting sammen. Alt åndede ro og fred. De måtte svede tran i de store dragter, tænkte Patrik. Varmen var allerede ved at blive trykkende, selvom det var tidligt om morgenen. “Halløjsa!” Chefen for brandkorpset, Östen Ronander, kom hen til dem og nikkede til hilsen. Hans hænder var sorte af sod. “Hej, Östen. Hvad er det, der er sket? Annika sagde, at I havde mistanke om mordbrand.” “Ja, det ser unægtelig sådan ud. Men vi er jo ikke kvalificerede til at vurdere det rent teknisk, så jeg håber, Torbjörn er på vej.” “Jeg ringede til ham på vej hertil, og de regner med at være her om …” Patrik så på sit armbåndsur, “cirka en halv time.” “Glimrende. Skal vi se os omkring indtil da? Vi har bestræbt os på ikke at ødelægge noget. Ejeren havde allerede slukket med brandslukkeren, da vi kom, så vi har bare sikret os, at der ikke ligger noget og ulmer. Der var ikke meget, vi ellers kunne gøre. Nu skal I se.”

18

Læseprøve_Krimi_2012.indd 14

17/02/12 09.43


Bog-Englemagersken-Final:Layout 1

10/02/12

10:25

Side 19

Östen pegede ind i entréen. Inden for dørtærsklen var gulvet brændt i et ejendommeligt uregelmæssigt mønster. “Det må vel have været en form for brændbar væske?” Martin så spørgende på Östen, som nikkede. “Jeg vil tro, nogen har hældt væske ind under døren og derefter antændt det. At dømme efter lugten vil jeg gætte på benzin, men det kan Torbjörn og hans gutter nok udtale sig mere sikkert om.” “Hvor er beboerne i huset?” “De sidder omme bagved og venter på redderne, der desværre er blevet forsinkede på grund af en trafikulykke. De virker ret chokerede, og jeg vurderede, at de nok havde brug for fred og ro. Desuden gjaldt det om at undgå, at flere trampede rundt her, før I havde fået en chance for at indsamle bevismateriale.” “Du har styr på sagerne.” Patrik klappede Östen på skulderen og vendte sig om mod Martin. “Skal vi gå om og tale med dem?” Han ventede ikke på svar, men begyndte at gå om mod bagsiden af huset. Da de kom rundt om hjørnet, fik de øje på et havemøbelsæt lidt længere væk. Møblerne var slidte af mange års vejr og vind. Ved bordet sad et par i femogtrediveårsalderen. Da manden fik øje på dem, rejste han sig og gik dem i møde. Han stak hånden frem. Den var ru og barket, som havde den håndteret værktøj igennem mange år. “Mårten Stark.” Patrik og Martin præsenterede sig. “Vi forstår ingenting. Brandfolkene sagde noget om mordbrand?” Mårtens kone var fulgt efter sin mand. Hun var lille og spinkel, og selvom Patrik blot var almindelig af højde, gik hun ham kun til skulderen. Hun så sart og skrøbelig ud, og hendes krop dirrede. “Det behøver ikke at være tilfældet. Vi ved ikke noget med sikkerhed endnu,” sagde Patrik beroligende. “Det her er min kone, Ebba,” forklarede Mårten. Han strøg sig over ansigtet med en træt bevægelse. “Må vi sætte os ned?” spurgte Martin. “Vi vil gerne høre lidt mere om, hvad det var, der skete.”

19

Læseprøve_Krimi_2012.indd 15

17/02/12 09.43


Bog-Englemagersken-Final:Layout 1

10/02/12

10:25

Side 20

“Ja, selvfølgelig, vi kan sætte os herovre,” sagde Mårten og pegede over mod havemøblerne. “Hvem opdagede, at det brændte?” Patrik kiggede på Mårten. Han havde en mørk streg i panden og hænder, der var sorte af sod, ligesom Östens. Mårten så hans blik og kiggede ned på sine hænder, som om han først nu så, at de var beskidte. Med langsomme bevægelser tørrede han håndfladerne af i cowboybukserne, før han svarede. “Det var mig. Jeg vågnede og fornemmede en mærkelig lugt. Ret hurtigt gik det op for mig, at det måtte brænde nedenunder, og jeg forsøgte at vække Ebba. Det tog lidt tid, hun sov tungt, men til sidst lykkedes det mig at få hende op. Jeg løb ud efter brandslukkeren, og der stod kun én ting i hovedet på mig: at jeg var nødt til at få slukket ilden.” Mårten talte så hurtigt, at han blev helt stakåndet, og tav for at få pusten igen. “Jeg troede, jeg skulle dø. Jeg var helt sikker på det.” Ebba pillede ved sine neglebånd, og Patrik så medlidende på hende. “Jeg tog pulverslukkeren og sprøjtede som en gal på flammerne nede i entréen,” fortsatte Mårten. “Først så der ikke ud til at ske noget, men jeg blev ved med at sprøjte, og så døde ilden pludselig ud. Men røgen blev hængende, der var røg overalt.” Hans vejrtrækning var blevet hurtigere igen. “Hvorfor skulle nogen – jeg forstår ikke …?” Ebba lød fraværende, og Patrik havde på fornemmelsen, at det forholdt sig, som Östen havde sagt: Hun var i chok. Det kunne også forklare, hvorfor hun rystede som af kulde. Når redderne kom, måtte de kigge en ekstra gang på Ebba og også sikre sig, at hverken Ebba eller Mårten havde taget skade af røgen. Mange vidste ikke, at røgen var mere dødbringende end selve ilden. Hvis man trak røg ned i lungerne, kunne det få følger, som man først mærkede efter et stykke tid. “Hvorfor tror I, at branden var påsat?” sagde Mårten og gned sig igen i ansigtet. Han havde nok ikke fået ret mange timers søvn, tænkte Patrik. “Vi ved som sagt ikke noget med sikkerhed endnu,” svarede han tøvende. “Der er visse tegn, der tyder på det, men jeg vil ikke sige for meget, før teknikerne har kunnet bekræfte det. I hørte ingen lyde tidligere på natten?” “Nej, jeg vågnede som sagt først, da det allerede brændte.”

20

Læseprøve_Krimi_2012.indd 16

17/02/12 09.43


Bog-Englemagersken-Final:Layout 1

10/02/12

10:25

Side 21

Patrik nikkede over mod et hus et lille stykke væk. “Er naboerne hjemme? Kan de have set, om der gik en fremmed rundt herude?” “De er på ferie, så der er kun os på den her side af øen.” “Er der nogen, der kunne ønske at skade jer?” indskød Martin. Tit lod han Patrik føre an med spørgsmålene, men han lyttede altid opmærksomt og iagttog reaktionerne hos dem, de talte med. Hvilket var mindst lige så vigtigt som at stille de rigtige spørgsmål. “Nej, ingen, så vidt jeg ved.” Ebba rystede langsomt på hovedet. “Vi har ikke boet her ret længe. Kun to måneder,” sagde Mårten. “Det her er Ebbas barndomshjem, men det har været lejet ud gennem årene, og hun har ikke været tilbage før nu. Vi besluttede os for at sætte det i stand og bruge det til noget.” Patrik og Martin udvekslede et flygtigt blik. Husets og Ebbas historie var velkendt på egnen, men det var ikke den rette lejlighed til at begynde at tale om den. Patrik var glad for, at Erica ikke var med. Hun havde ikke kunnet nære sig. “Hvor boede I før?” sagde Patrik, selvom han kunne gætte sig til svaret ud fra Mårtens udprægede dialekt. “I Göteborg sguda,” sagde Mårten på overdrevet göteborgsk uden at fortrække en mine over sin morsomhed. “Ingen mellemværender med nogen dér?” “Vi har ikke noget mellemværende med nogen i Göteborg – eller med nogen i det hele taget.” Mårtens tonefald var afmålt. “Og hvad var anledningen til, at I flyttede hertil?” sagde Patrik. Ebba så ned i bordet og fingererede ved halskæden, hun bar om halsen. Den var af sølv med en fin engel som vedhæng. “Vores søn døde,” sagde hun og trak så hårdt i englen, at kæden skar ind i halsen på hende. “Vi trængte til luftforandring,” sagde Mårten. “Huset her har fået lov at stå og forfalde, uden at nogen har bekymret sig om det, og vi så det som en chance for at starte på en frisk. Jeg er af restauratørfamilie, så det føltes naturligt at drive vores eget. Vi havde tænkt os at begynde med en bed and breakfast og så lidt efter lidt forsøge at lokke konferencegæster til.” “Der ser ud til at være nok at lave.” Patrik kiggede op mod det store hus

21

Læseprøve_Krimi_2012.indd 17

17/02/12 09.43


Bog-Englemagersken-Final:Layout 1

10/02/12

10:25

Side 22

med den hvide, afskallede facade. Han valgte med vilje ikke at spørge mere ind til den døde søn. Smerten i deres ansigter havde været alt for stor. “Vi er ikke bange for at arbejde. Og vi bliver ved, så længe vi kan. Hvis kræfterne slipper op, må vi vel hyre noget hjælp, men vi vil helst spare de penge. Det bliver i forvejen svært nok at få det til at løbe rundt økonomisk.” “Der er altså ikke nogen, der kunne tænkes at ville skade jer eller forretningen her?” “Forretningen? Hvilken forretning?” sagde Mårten med en ironisk latter. “Og nej, vi kan som sagt ikke komme på én eneste, der kunne finde på at gøre sådan noget mod os. Vi har ganske enkelt ikke levet den slags liv. Vi er helt almindelige mennesker.” Patrik tænkte et øjeblik på Ebbas baggrund. Der var ikke ret mange helt almindelige mennesker, der havde et så skæbnesvangert mysterium i deres fortid. Historierne og spekulationerne om, hvad der var sket med Ebbas familie, havde været mange og vidtløftige i Fjällbacka og omegn. “Medmindre …?” Mårten så spørgende på Ebba, der så uforstående på ham. Han fortsatte med blikket fæstnet på hende: “Det eneste, jeg kan komme på, er fødselsdagskortene.” “Fødselsdagskortene?” sagde Martin. “Siden Ebba var lille, har hun hvert år til sin fødselsdag fået et kort fra en eller anden, der bare underskriver sig med ‘G’. Hendes adoptivforældre har aldrig fundet ud af, hvem der sender kortene. De er blevet ved med at komme, efter Ebba flyttede hjemmefra.” “Og Ebba har heller ingen anelse om, hvem de er fra?” sagde Patrik, før det gik op for ham, at han talte om hende, som om hun ikke var der. Han vendte sig om mod hende og gentog: “Du har ingen idé om, hvem der kan have sendt dig de kort?” “Nej.” “Hvad med dine adoptivforældre? Du er sikker på, at de ikke ved noget?” “De har ingen anelse.” “Har denne ‘G’ nogensinde taget kontakt på anden vis? Været truende?” “Nej, aldrig. Eller hvad, Ebba?” Mårten rykkede hånden over mod Ebba, som om han ville røre ved hende, men så lod han den synke ned i skødet igen.

22

Læseprøve_Krimi_2012.indd 18

17/02/12 09.43


Bog-Englemagersken-Final:Layout 1

10/02/12

10:25

Side 23

Hun rystede på hovedet. “Nu kommer Torbjörn,” sagde Martin og slog ud med hånden over mod stien. “Godt, så synes jeg, vi skal slutte af her, så I kan få hvilet jer lidt. Redderne er på vej, og hvis de vil have jer til at tage med ind på sygehuset, så synes jeg, I skal gøre det. Sådan noget som det her skal man tage alvorligt.” “Tak,” sagde Mårten og rejste sig. “Giv lyd, hvis I finder ud af noget.” “Det skal vi nok.” Patrik sendte Ebba et sidste bekymret blik. Hun virkede stadig, som om hun var lukket inde i en boble. Han spekulerede over, hvordan tragedien fra hendes barndom mon havde formet hende, men tvang sig selv til at slippe tanken. Nu var han nødt til at koncentrere sig om det arbejde, de havde foran sig. At fange en mulig mordbrænder.

Læseprøve_Krimi_2012.indd 19

17/02/12 09.43


Udkommer 8. marts 2012 kr. 199,95

LÌseprøve_Krimi_2012.indd 20

17/02/12 09.43


Gro Høyer Thielst

Kvinde – KliK ind! Cykelbog for kvinder

People’sPress

8-87-710-8478-8

Kvinde – KliK ind! cyKelbog for Kvinder

ded!

People’s Press

Udkommer 14. marts 2012 kr. 199,95

Læseprøve_Krimi_2012.indd 21

17/02/12 09.43


Bog Schulman-FINAl:Layout 1

18/01/12

11:29

Side 3

N I N N I S CH U L M A N

Pigen med sne i håret K RI MI NA LRO MA N • PEO PLE ’SPRESS

Oversat fra svensk af Kamilla Jørgensen

Læseprøve_Krimi_2012.indd 22

17/02/12 09.43


H

an behøvede blot at åbne bagsmækken, binde rebet om hendes smalle ankler op og pege hen mod huset for at få hende til at bevæge sig op ad bakken. Ingen protester. Ingen gråd. Hun havde allerede givet op. Eller også orkede hun ikke at skrige længere. Mørket faldt hurtigt på. Søen, man plejede at kunne skimte mellem birketræerne neden for udhuset, lå skjult, men han kunne høre snescooterne ude på isen. Små snefnug landede i hendes hestehale, og han bemærkede, at hun havde svært ved at holde balancen med hænderne bundet på ryggen. Trods hendes spinkle skikkelse gik sneskorpen flere gange i stykker under hende. Men hun sagde ingenting, stønnede bare stille. En gang drejede hun hovedet for at forsøge at fange hans blik, men han kunne ikke få sig selv til at hjælpe hende. I stedet puffede han hende fremad. Han måtte gøre en ende på det, før der kom nogen. På trods af at det var så koldt, at åndedrættet stod i en tyk, hvid sky ud af munden, mærkede han sveden løbe under armene. Han kunne ikke lade være med hele tiden at se sig om, selvom han nær havde mistet balancen selv. Nogle meter fra husgavlen gik sneskorpen igen i stykker under hende. Hun sank dybere denne gang, stod med sne helt op til lårene. Han fandt pistolen frem. Hans hænder rystede, da han tog den tykke luffe af og sigtede.

7

Læseprøve_Krimi_2012.indd 23

17/02/12 09.43


Et skud. Hun faldt forover, landede med ansigtet først i den løse sne og blev liggende, helt stille. Der kom kun en underlig gurglende lyd fra hendes mund. Han havde aldrig hørt noget lignende. Han skyndte sig tilbage til bilen for at slippe for synet af blodet, der pulserede ud af baghovedet, pløjede sig frem med store skridt. Nu ingen panik. Ingen panik. Han rystede, som havde han feber, da han fandt spaden frem fra bagagerummet. Sveden klæbede under Helly Hansen-trøjen. Han havde længe overvejet, hvad han skulle gøre med liget, før han besluttede sig. Den bedste løsning, han var nået frem til, var at gemme det et sikkert sted og grave det ned i skoven senere, når frosten var gået af jorden. I nat havde tanken virket logisk. Det gjorde den ikke længere. Hvordan skulle han kunne vende tilbage hertil, gå ind og ... Men nu var der ikke længere noget alternativ. Pigen var allerede død. Snedækket foran jordkælderen i skovbrynet var mere kompakt end ved første øjekast, at skovle døren fri tog meget længere tid, end han havde troet. Da han endelig var færdig, lå den nyfaldne sne som et tyndt lag pudder over den lille krop ved huset. Han stillede sneskovlen op ad væggen som en husejer efter veludført arbejde, løftede den grove haspe af og trak døren op. Han sneg sig tilbage til hende, forsigtigt, som om hun pludselig kunne sætte sig op og se på ham. Hendes ben var frosset fast i sneen, og han begyndte at grave sig ned langs lårene med hænderne. Sneskorpen rev mod håndfladerne, han huskede fornemmelsen fra barndommens snehulebyggerier. Da han vurderede, at hullet var stort nok, tog han fat under hendes armhuler og trak hende op. Blodet var tykt og blåsort og allerede frosset fast i hendes hår, hendes højre øje stirrede

8

Læseprøve_Krimi_2012.indd 24

17/02/12 09.43


forbi ham ind mellem grantræerne. Resten af ansigtet var umuligt at skelne. Da han havde fået liget fri af sneen, begynde han at klæde hende af. Tøjet lagde han i en bunke bag sig. Hun var tynd. Ribbenene var tydelige under de runde ungpigebryster. Mens han tog de sorte affaldssække og den lange plasticsnor op af lommen, hørte han snescooterne nærme sig. Uden at tænke tog han fat om pigens tynde ankler og begyndte at slæbe hende over grunden og ned i kælderen. Den lugtede af kulde og jord. Som barn turde han aldrig gå derind, han var hunderæd for edderkopper. Gulvet var fejet rent, og op ad den ene væg stod en tom, lav reol med to gamle krebsekasser i en ret vinkel mod reolkanten. Han trak liget så langt ind i mørket, han kunne, og skyndte sig foroverbøjet ud ad døren. Han ville væk. Lyden fra scooterne blev højere og højere, de måtte være lige ud for søbredden. Han tænkte på blodet i sneen og på bilen parkeret nede på vejen. Sneklumper og is havde kilet sig fast i det nederste hængsel og under kælderdøren, den kunne ikke lukke nu. Han bandede og svovlede, mens han hakkede løs med spaden. Da han gav op, var der stadig en ti centimeter bred sprække. Han så med ærgrelse, at der var kommet blodpletter på jakken, både på brystet og på ærmerne, selvom han havde forsøgt at være forsigtig. Han kastede et par skovlfulde sne over blodpletterne ved hushjørnet og samlede pigens tøj op. Det lange lyserøde spor i sneen hen til kælderdøren nåede han ikke at gøre noget ved. Nu var det i hvert fald overstået, tænkte han, mens han skyndte sig tilbage til bilen. Nu var det endelig forbi.

9

Læseprøve_Krimi_2012.indd 25

17/02/12 09.43


1

M

AGDALENA HANSSON HÆVEDE vinglasset mod sit spejlbillede i

den mørke rude. “Så godt nytår, da. Skidegodt nytår.” Hun smilede ironisk, tog en lille slurk og mødte igen sit eget blik. Smilet stivnede, og hun blev stående. Hun havde sat sit håret op i en hestehale for at få det af vejen, når hun stod bøjet over flyttekasserne. Selv i ruden kunne hun se randene under øjnene og malerpletterne på træningstrøjen. Snefnug så store og vægtløse som mælkebøttehoveder i frø fortsatte med at falde uden for vinduet. Magdalena slukkede standerlampen og så ud over gården. Hun kunne hverken se søen eller broen. En lang hindbærhæk stak op af snedriverne for enden af grunden. Hun kunne ane flere bærbuske og to æbletræer, men hun havde glemt at spørge, hvad det var for en slags bær. Sommeren havde virket så fjern, da kontrakten blev underskrevet. På alle måder. Jeg er nødt til at købe en sneskovl, tænkte hun. Hvis det lykkes mig at komme ud herfra i morgen. Hun tændte lampen igen, tog en lille slurk af vinen og stillede glasset fra sig på den flyttekasse, som stod nærmest. Den lille udtræksseng så ensom ud i hjørnet. Magdalena forsøgte at fremmane billedet af en sovende Nils i Spidermanpyjamas, men det lykkedes ikke. I stedet fortsatte hun med at sætte børnebøger på plads i reolen, mens hun anstrengte sig for at holde tankerne på et roligt, håndterbart niveau. Hun havde næsten tømt

10

Læseprøve_Krimi_2012.indd 26

17/02/12 09.43


en hel flyttekasse, da hun fik øje på albummet fra Hanoi i bunden af kassen. Hun tog det langsomt op, strøg over det vatterede omslag med håndfladen, det omslag, hun havde syet, mens Nils sov til middag den første vinter. Dernæst bandt hun stofbåndet op og sank ned på gulvet. Deres dejlige lille dreng. I gul frottésparkedragt i en tremmeseng på børnehjemmet, stortudende på hotelværelset den første nat og senere sovende, formentlig helt udmattet, med sin lille opstoppernæse trykket mod Ludvigs hals. Hun mærkede ikke tårerne, før de dryppede på et af billederne fra flyveturen hjem. Da ringede telefonen. Magdalena for op, løb fra rum til rum for at finde den trådløse telefon, tørrede ansigtet med trøjeærmet. Hun fandt telefonen oven på den usorterede postbunke på køkkenbordet. “Magdalena.” “Hej, Magda. Det er Gunvor. Gunvor Berglund.” “Hej,” sagde Magdalena og sank gråden. “Hyggeligt at høre fra dig.” “Forstyrrer jeg?” “Nej, nej, slet ikke.” “Det her kommer måske lidt pludseligt, men jeg så, at der var lys, så jeg tænkte på at spørge, om du havde lyst til at komme over? Nu, hvor vi er blevet naboer og alting.” “Tak, det kunne være rigtig hyggeligt. Jeg burde egentlig prøve at komme på plads, men jeg vil gerne komme.” “Hyggeligt. Ja, det bliver ikke noget særligt, bare os tre. Jeg sendte for resten Bengt over til dig for at skovle lidt sne. Der er jo kommet over tyve centimeter bare her til aften.” Magdalena lænede sig ind over køkkenbordet og kiggede ud. I den lange garageindkørsel stod Bengt ganske rigtigt med tophuen

11

Læseprøve_Krimi_2012.indd 27

17/02/12 09.43


skudt op i panden. Hun bankede på ruden og mimede et tak for hjælpen. “Kom ved ottetiden,” sagde Gunvor. “Tak. Så ses vi.” Magdalena lagde på, trak en køkkenstol ud og satte sig. “Det bliver godt,” sagde hun. Og denne gang troede hun næsten på det. Ernst Losjö stod foran spejlet i det store soveværelse og bandt slipseknuden med rutinerede bevægelser. Gabriella ville sikkert have en mening om hans valg, sige noget om, at et andet slips ville stå bedre til hendes kjole. Naturligvis burde han have spurgt hende først, men han orkede det ikke. Han var snart nødt til at fortælle, at det ikke længere gik. At alting, deres liv sammen, var meningsløst. Men det var nytårsaften. Han satte slipseknuden på plads og trak jakken på, redte det næsten helt grå hår tilbage med et par hurtige bevægelser og stak kammen tilbage i inderlommen. Han blev stående, så på deres soveværelse, som om han var der for første gang. Den høje dobbeltseng med hvid gavl, det lysegrå trægulv, de specialsyede bomuldsgardiner som ved hjælp af metalringe og snore kunne hejses op og ned. Det her var formentlig god smag, selvom han ikke kunne lade være med at spekulere på, hvor mange gange man magtede at omdanne et helt hjem. Gabriella kunne bruge timevis på at rive umoderne tapet ned og slidte korkgulve op, slibe trægulve, lakere og male. Alting skulle være genuint og ægte, alligevel blev resultatet aldrig mere end en nervøs kulisse. Jeg tager kun det vigtigste med og indlogerer mig på hotel nogle nætter, tænkte han. Bagefter finder jeg en lejlighed inde i Hagfors. Hedda får lov at blive boende med Gabriella i huset indtil videre. Men først skulle de spille teater, han ville vise sig fra sin bedste

12

Læseprøve_Krimi_2012.indd 28

17/02/12 09.43


side. Gabriella havde forberedt nytårsfesten længe, og det gik ikke at ødelægge den for hende. Nede på spisebordet stod bakker med seks forskellige slags snitter og champagneglas på lige rækker. Nej, han var ikke noget uhyre. Man skal opføre sig ordentligt. Ernst gik ud af soveværelset og ned ad den brede – og for øjeblikket hvidmalede – trappe. I forhallen nedenunder så han Gabriella tænde stearinlysene i lampetterne, som han til hendes glæde havde arvet efter sin farbror Wilhelm. Hun var klædt i en nedringet silkekjole og havde sat sit lange hår op på en usædvanlig avanceret måde. Før havde han elsket at se hende netop sådan og senere på natten at få lov at pille alle hårnålene ud og se håret falde ned over ryggen. Nu syntes han mest, at hun så tragisk ud. “Hvor er du fin,” sagde han. “Tak.” Gabriella pustede tændstikken ud og vendte sig om mod ham. Rynken mellem øjnene blev pludselig dybere. “Dit slips. Jeg tænkte ...” “Nu har jeg det her på.” Ernst gik forbi hende og videre ind i stuen. Der brændte flere stearinlys, og kaminilden knitrede. Hvordan kunne jeg gå med til at købe det isbjørneskind? Hvis jeg i det mindste havde skudt dyret selv. Men nej, ikke engang da havde det været okay. Gabriella kom klaprende på sine høje hæle med endnu en bakke. “Gad vide, hvordan Hedda har det,” sagde hun og stillede bakken på spisebordet. “Tænk, at hun for en gangs skyld skulle til fest.” “Ja, det lyder hyggeligt,” svarede Ernst. “Hvor var det, hun skulle hen?” “Hos en eller anden klassekammerat, tror jeg. Det var godt, at hun fik et lift af Samuel.” “Henter han dem også i nat?”

13

Læseprøve_Krimi_2012.indd 29

17/02/12 09.43


“Nej, hun skal sove hos klassekammeraten.” Ernst nikkede og så ud ad vinduet. “Det er nok også det bedste, det ser ud til at blive et rigtigt uvejr i nat.” Han snuppede en af snitterne og proppede den i munden. Han vidste, Gabriella ville blive oprørt over det, men han kunne ikke lade være. Gabriella rynkede panden igen. “Hold op, Ernst! Kan du ikke se, at rækkerne bliver ujævne, når du gør sådan?” Hun begyndte irriteret at flytte rundt på de dekorerede snitter med neglelaksfingrene for igen at få orden på bakken. Jeg er blevet som et oprørsk barn sammen med hende, tænkte Ernst, en gnaven teenager, som hele tiden er nødt til at markere sin egen vilje. Dørklokken ringede. Gabriella klaprede af sted ud i køkkenet, mens hun bandt forklædet op og trak det over hovedet. “Åbn du, jeg kommer!” Ernst slog hoveddøren op med, hvad han håbede lignede et muntert, lidt uvornt smil i mundvigene, hans standardudtryk i festlige værtssammenhænge. Lad skuespillet begynde. Magdalena blev stående på vejen foran Gunvors og Bengts hus. Stien var perfekt ryddet, ikke en eneste lille sneklump var rullet ned fra snedrivernes sider, julegardiner hang i vinduerne, og neden for trappen flakkede to havefakler. Magdalena holdt hårdt i den æske Aladdinchokolade, hun havde fundet i spisekammeret. Lidt længere henne ad vejen lød latter og nytårsraketter. Brusebadet havde gjort hende i bedre humør. En passende fin festkjole havde hun ikke fundet, men følelsen af et par rene cowboybukser, en nystrøget tunika og duften af parfume var nok til, at

14

Læseprøve_Krimi_2012.indd 30

17/02/12 09.43


hun følte sig smukkere, end hun havde gjort længe. Livsduelig, tænkte hun og forsøgte at ranke sig, da hun gik op ad trappen. “Sikke hyggeligt, Magda, at du kunne komme med så kort varsel.” Gunvor var klædt i et rødt forklæde med små rynkede vinger på skuldrene, da hun åbnede hoveddøren. Det korte hår så nyklippet ud. “Tak,” sagde Magdalena og tørrede fødderne et par gange på dørmåtten, før hun trådte ind i entréen. Hun gav Gunvor et forsigtigt kram. Hun var meget mindre og tyndere, end Magdalena erindrede. Dynejakken rakte hun til Bengt, der var klædt i både skjorte, pullover og slips og stod klar med en bøjle. “Hvor er I fine! Og her kommer – jeg taget ud af hverdagen.” Magdalena rakte chokoladeæsken frem. “Hvad I end gør, må I aldrig flytte.” “Får jeg ikke også et kram,” sagde Bengt med udbredte arme og en påtaget såret mine. “Selvfølgelig gør du det,” sagde Magda og forsvandt ind i hans favn. “Og tak for snerydningen, det var virkelig tiltrængt.” Magdalena slap taget om Bengt og så sig om i entréen. Et par rådyrhorn mere på væggen på trappen op til første sal, ellers lignede huset sig selv. Ikke engang den særlige lugt af gummistøvler og grøn sæbe havde forandret sig over femten år. Gunvor var ved at hælde kartoffelvandet i vasken, da Magdalena trådte ind i køkkenet. Elsdyrkød i tynde skiver og små kogte gulerødder lå allerede på et stort anretterfad. “Jeg havde tænkt mig, at vi skulle spise i det store rum,” sagde Gunvor over skulderen, mens hun hældte kartoflerne op i en skål. “Det gør vi ikke så tit længere.” Magdalena konstaterede, at slagbænken også stod præcis på samme sted, som den altid havde gjort. Hvor mange gange havde

15

Læseprøve_Krimi_2012.indd 31

17/02/12 09.43


hun og Tina ikke siddet og dyppet ostemadder i kold O’boy der og hørt hinanden i lektier, snakket, sladret og betroet sig til hinanden? “Nej, gud, her står jeg og drømmer. Skal jeg hjælpe dig med noget, Gunvor?” “Nej, nej, det behøves ikke, alt er klaret nu. Ja, det skulle lige være, hvis du kunne bære sovsen ind.” Bengt havde allerede slået sig ned ved bordet med mågestellet og en glat, hvid dug. Han så næsten lidt fortabt ud, tænkte Magdalena. Hun stillede sovsen på bordet og satte sig. “Tænk, at vi er blevet naboer,” sagde Bengt og tog for sig af kartoflerne. “Hvem skulle have troet det?” Magdalena smilede, vidste ikke rigtig, hvad hun skulle svare. “Ja, vi synes, at det er så hyggeligt, det skal du vide,” sagde Gunvor og holdt kødfadet frem. “Hvis der er noget, du har brug for hjælp til, så bare sig til.” “Hvor er I søde. Far synes vist, det var lidt overdrevet at købe så stort et hus helt alene, men jeg kunne ikke modstå fristelsen.” “Det er et godt hus, du har fået fat i,” sagde Bengt. “Velkommen hjem til Hagfors.” De skålede forsigtigt med hinanden, før de drak. “Mange tak,” sagde Magdalena, tog en lille slurk og stillede glasset ned. Det var heldigt, at Ludvig ikke var med. Han ville have smilet overlegent ad den der klinken, og bagefter når de var blevet alene, ville han have kommenteret det og den svulmende lædersofa eller Gunvors dukkesamling i vitrineskabet. Nu kunne hun bare slappe af og nyde varmen og følelsen af faktisk at føle sig hjemme. “Hvad laver Peo og Kerstin i aften?” spurgte Gunvor. “Kerstins barn kommer. Far ville også gerne have, at jeg kom, men jeg orkede ikke at tage derhen og være selskabelig.” “Ja, her kan du være så uselskabelig, du vil,” sagde Bengt og blinkede.

16

Læseprøve_Krimi_2012.indd 32

17/02/12 09.43


Magdalena grinede og mærkede, hvordan hun begyndte at slappe af. Gunvor rakte hende glasskålen med gelé, og Magdalena lagde et par dirrende klumper på sin tallerken. “Og at du kunne finde et job her, et rigtigt arbejde,” sagde Gunvor. “Det er svært for unge mennesker i øjeblikket. Alle flytter, om de så har lyst eller ej.” “Politikerne blæser jo på, at det halve Sverige dør ud,” fortsatte Bengt. “Skal alle bo i Stockholm? Det kan vel ikke være meningen!” Magdalena forstod, at dette var et lige så ofte tilbagevendende samtaleemne hos Gunvor og Bengt, som det var hjemme hos hendes far og Kerstin. “Ja, det er sørgeligt,” svarede hun. “Men Christer bor her da stadig?” Gunvor nikkede. “Ja, han var heldig at få en fast stilling her på stationen lige efter politihøjskolen.” Magdalena kastede et blik på skolefotografierne af Tina og Crister, som hang skråt over hinanden ved siden af vinduet, Tina med permanentet og omhyggeligt touperet hår – et tydeligt duftminde af Jane Hellen-spray svævede forbi – og Christer med lyst plyshår og runde kinder. “Hver anden nat er der indbrud i butikkerne i Hagfors, og de bliver vrede, når politiet ikke kan nå at gøre noget ved det,” sagde Bengt og pegede på hende med gaflen. “Du er nødt til at skrive om det, Magda.” Magdalena orkede ikke at tale om sin nye hverdag, eller om sig selv i det hele taget. Hun hældte mere sovs op på tallerknen: “Og Tina er tilbage i Göteborg?” “Ja, nu har hun boet der i ni år,” sagde Gunvor. “Hendes lille Xerxes er lige fyldt et år. Du har jo også en lille dreng? Vi så dåbs-

17

Læseprøve_Krimi_2012.indd 33

17/02/12 09.43


billedet i Veckobladet, men det er nogle år siden nu. Sød som en lille dukke var han i hvert fald.” Magdalena trak vejret dybt ind og tog tilløb. “Nils hedder han. Han blev seks i sommer. Det er lige så meget for hans skyld, at jeg flytter hjem igen. Jeg vil gerne have, at han vokser op et mere roligt sted, men nogle gange tænker jeg, at jeg vist er lidt ...” Magdalena havde tænkt sig at sige “naiv”, men på en eller anden måde føltes det forkert. I stedet sagde hun: “Måske har jeg ikke tænkt det ordentligt igennem.” “Du gør det helt rigtige,” sagde Bengt og lavede et par bestemte hug med hånden i luften for at markere den absolutte sandhed i det, han sagde. “Helt. Rigtige. Selvfølgelig skal drengen forskånes for trafik og udstødningsgas og rovmord og anden djævelskab. Her kender vi jo hinanden. Her sker der ingen slemme ting.” Gunvar drejede sit glas mellem fingrene og spekulerede frem for sig. Så hævede hun blikket. “Er han hos sin far i aften?” Magdalena trak igen vejret dybt ind. “Han befinder sig på et fly på vej hjem til Sverige. De har være i Indien i julen, og jeg har ikke talt med ham siden juleaften. “Det er lidt ... trist. Det hele. Med skilsmissen og alting. Undskyld.” Hun foldede sin serviet sammen til en lille pakke og trykkede den mod de nederste øjenvipper. Bengt lagde bestikket på tallerknen og så på sit armbåndsur. “Nej, nu tror jeg bestemt, at ‘90-års-fødselsdagen’ begynder,” sagde han og rejste sig. “Og jeg sætter vand over til kaffe,” sagde Gunvor og samlede tallerknerne sammen. “Du drikker vel kaffe, Magda?” Magdalena nikkede og fremtvang et smil. “Du,” sagde Gunvor og klappede Magdalena på hånden. “Det skal nok gå alt sammen, skal du se.”

18

Læseprøve_Krimi_2012.indd 34

17/02/12 09.43


Da Magdalena blev alene ved bordet, lænede hun panden mod hænderne. Måske, tænkte hun. Måske skal det nok gå. Ernst Losjö satte sig i sofaen med whiskyglasset i hånden. Han sukkede tungt og løsnede slipseknuden med pegefingeren. Forestillingen var endelig forbi. Gabriella stod henne ved vinduet med armene slynget rundt om overkroppen. Festfrisuren var sunket sammen, og en lang hårlok hang ned over den ene skulder. Enkelte raketter fortsatte med at regne ned over søen, selvom klokken nærmede sig fire om morgenen. Sjökvist havde åbenbart flottet sig. Ernst tænkte på, hvor mange sårede nytårsbranderter der ville komme ind på skadestuen i Torsby i løbet af natten. Lægekollegaerne havde sikkert nok at gøre. “Mærkeligt, at hun ikke svarede på min sms,” sagde Gabriella. “Synes du? Hun har formentlig sjovere ting at foretage sig end at sende beskeder til sine gamle forældre. Desuden er nettet sikkert overbelastet i øjeblikket.” Ernst tog en slurk af whiskyen og lukkede øjnene. “Tror du, at hun er fuld?” sagde Gabriella, stadig med ryggen til ham. “Det er vel ikke usandsynligt,” sagde Ernst. “Hun er snart sytten år. Så godtroende er jeg ikke, at jeg tror, vores Hedda skulle være anderledes på det punkt.” Gabriella vendte sig langsomt om mod ham. I den ene hånd holdt hun et halvfuldt champagneglas med læbestiftmærker langs kanten. “Hele efteråret har jeg været bekymret, fordi hun bare har siddet inde på sit værelse, og nu kan jeg ikke fordrage, at hun ikke gør det.”

19

Læseprøve_Krimi_2012.indd 35

17/02/12 09.43


“Det må vi vænne os til,” sagde Ernst og rejste sig fra sofaen. “Hun er hjemme igen i morgen.” “Ja, det er hun jo,” sagde Gabriella og smilede stift.

Læseprøve_Krimi_2012.indd 36

17/02/12 09.43


2

T

ORE ANDERSSON TÆNDTE radioen og sank ned ved bordet i køk-

kenet. Mens kaffemaskinen boblede og hvæsede på køkkenbordet, fandt han kalenderen frem. Den lå oven på nogle rabatkuponer og gårsdagens Värmlandsblad. Det føltes, som om den lille sorte bog kun modstræbende åbnede sig. Julegaven fra Jeanette, det digitale termometer, der hvilede op ad vindueskarmen mellem to figurer af Sankt Paulus, viste minus sytten grader. Tore tog kuglepennen og begyndte at skrive. Da han var færdig, så han skeptisk på sine rystede kragetæer. Og jeg, der fik så megen ros i skolen for min håndskrift, tænkte han. Men det var dengang. Før jernværket. Han lukkede bogen og blev siddende lidt, fulgte voksdugens afblegede blomstermønster med en kroget pegefinger. Et nyt år, tænkte han. Endnu et. Og nu skulle han desuden flytte. I god tid inden halvfemsårsfødselsdagen i marts. Brevet fra Kommunbostäder var ankommet den første uge i december. Huset skulle rives ned, der var ikke længere nogen vej udenom. De fleste af naboerne havde allerede bidt på forskellige tilbud om nye lejligheder, men ikke Tore. Han havde ikke kunnet få sig selv til at forlade det, der havde været hans hjem i over halvtreds år. Hans, Weras og børnenes. De to etageejendomme nærmest skoven var blevet revet ned for flere år siden. Det eneste, som afslørede den tidligere bebyggelse, var gadelygterne ved den gamle parkeringsplads. Nu rejste de

21

Læseprøve_Krimi_2012.indd 37

17/02/12 09.43


skæve stolper sig umotiveret op fra sneen. Et gyngestativ uden gynger stod lidt længere væk, midt i birkeskuddene. På søvnløse nætter virkede mørket og den næsten tomme bygning uhyggelig, men om dagen tænkte han ikke så meget på ensomheden, selvom han savnede Birger, der havde boet i opgangen ved siden af. Og Gösta. Ellers passede han sit. Havde altid gjort det. Men han var taknemmelig for, at lejligheden ovenover i det mindste var beboet, og at folk stadig kom og gik i opgangen. Kaffemaskinen tav. Netop som Tore havde sat sig ved bordet igen med sin kaffekop, lød et højt bump oppefra. Bagefter en mandsstemme og en lys stemme, der hylede noget uforståeligt. Tore så op mod loftet, mens han ventede på fortsættelsen, men der var ikke mere at høre. Kærlighedsskærmysler, den slags hører livet til, tænkte han. Han tog en slurk kaffe, rettede på morgenkåben med en ubevidst bevægelse og begyndte at bladre i gårsdagens avis. Ernst Losjö vendte sig om i sengen, skubbede puden ind under nakken og lukkede øjnene. En høj klirren fra glas og porcelæn nede fra køkkenet sendte jag igennem hans hoved. Han lyttede igen, mere koncentreret. Hver eneste klirrende lyd, hver eneste skabsdør, som blev smækket, var en irriteret irettesættelse, en ordløs kommunikation mellem etagerne, et: her går jeg og rydder op mens du ligger og sover-budskab. Soveværelset lå stadig i mørke. Der lugtede af varm søvn, alkohol og parfume. Ernst så på clockradioen. 11.03. Modvilligt svingede han benene ud over sengekanten og satte sig op. Støvsugeren blev tændt dernede. Han kunne konstatere, at Gabriellas vrede hang ved, da han hørte mundstykket slå hårdt mod gulvlister og bordben.

22

Læseprøve_Krimi_2012.indd 38

17/02/12 09.43


Ernst trak i den tykke marineblå julegavemorgenkåbe, hejsede rullegardinet halvt op og så ud. Himlen var lysegrå, og det sneede stadig stødt. Var det juleaften, havde vejret været passende, tænkte han. Det havde givet en hyggelig, tilgivende fornemmelse, en undskyldning for at tænde op i pejsen og fortsætte med at prøve at tænke på noget andet. Men nytårsdag havde noget opfordrende over sig, og det gjorde ham i dårligt humør. Hvilen var forbi. Hvad skulle der ske med huset? Gabriella ville aldrig kunne klare at bo der alene, hverken økonomisk eller praktisk. At han selv skulle bo her virkede lige så utænkeligt. Det var ikke hans hus, havde aldrig været det. Gården var Gabriellas livsværk, selv havde han mest følt sig som inventar, en blandt alle de andre indretningsdetaljer. Og Hedda? Hvad skulle der ske med hende? Da Ernst gik ned ad trappen, var støvsugeren tavs, afløst af lyden fra tv’et. Nytårskoncerten fra Wien. Gabriella havde slået strygebrættet op inde i stuen og lagt køkkenrulle oven på den store Klässbolsdug. Hun førte koncentreret strygejernet frem og tilbage. Stearinpletter. Hvor mange gange havde han ikke hørt hende fortælle om dette fantastiske husmortip til venner og bekendte. “Godmorgen,” sagde hun uden at se på ham. “Godmorgen,” svarede han og ignorerede det sarkastiske tonefald. “Har du hørt fra Hedda?” Gabriella stillede strygejernet fra sig for at flytte papiret hen til næste plet. “Nej,” svarede hun stadig uden at møde hans blik. “Jeg har ringet og ringet, men hun har ikke tændt mobilen.” “Hun sover sikkert,” sagde han og forsøgte at lyde ubekymret. “Ligesom sin far, med andre ord.” Ernst sukkede lydløst, gik ud i køkkenet og skænkede et stort glas koldt vand.

23

Læseprøve_Krimi_2012.indd 39

17/02/12 09.43


“Hvem var det, hun skulle sove hos?” råbte han og stillede glasset på køkkenbordet. “Stil glasset i opvaskemaskinen. En eller anden Nora. Nora Vallgren hed hun vist. Eller Vallström.” “Aldrig hørt om hende.” “Heller ikke jeg.” Nej, rolig nu, sagde han til sig selv. Alt er, som det skal være. Magdalena drejede ned ad Norr Mälarstrand og igen ned ad Sankt Eriksgatan for syvende eller ottende gang. Hun var for længst holdt op med at tælle. Den oplyste Västerbron spejlede sig i Riddarfjärdens sorte vand. Hist og her flød store flager af is som grå mosaik, og langt ovenover kørte enkelte biler gennem vintertågen. Det er smukt, tænkte Magdalena. Vemodigt, men vældig smukt. Det kan man ikke benægte. “Er der virkelig ikke en parkeringsplads et sted?” mumlede hun for sig selv. Hun fandt en plads mellem en anden Audi og en Volvo Cross Country på Baltzar von Platens Gata. Der var et stykke at gå, men det var der ikke noget at gøre ved. Hun var sent på den. Da Magdalena havde fået parkeret bilen, var hun allerede forpustet og varm. Hun trådte ud på gaden og tog dynejakken på, svingede tasken over skulderen og låste bilen med et bip. Hun havde kørt hele vejen uden at stoppe, havde ikke haft ro. Lange driver af snavset is lå langs det sjappede fortov. Magdalena hævede blikket og så ind gennem de høje vinduer på den anden side af gaden. Stilfulde adventslysestager og mønstrede stjerner i lange rækker. Hun forestillede sig lejlighederne indenfor. Laminolænestole og store tekopper fra Designtorget. Smukke, afslappede kvinder med plaider svøbt om skuldrene og elegante efternavne. Magdalena vidste godt, at de indre billeder stammede fra et vil-

24

Læseprøve_Krimi_2012.indd 40

17/02/12 09.43


kårligt boligblad. Men hun havde set dem i virkeligheden, mange gange, hjem, der udstrålede en naturlig, medfødt stilsikkerhed. Klasse, tænkte hun og indså samtidig, hvor umoderne hun selv var. Hvem talte om klasse i dag? Hun havde nævnt det et par gange i årenes løb i Stockholm, forsøgt at beskrive den følelse, men var som regel blevet mødt med uforstående blikke. Hvad mener du? I dag findes den slags skel da ikke? At forsøge at kokettere med sin arbejderbaggrund var latterligt. Som om en jernværksarbejder var noget eksotisk, noget romantisk, noget, der ikke fandtes. Magdalena småløb det sidste stykke hen til døren. Elevatoren var allerede nede. Hun gik ind og lukkede gitterlågen bag sig. Knirkende og raslende kørte hun langsomt opad. Tårerne piblede frem, da hun fik øje på sig selv i elevatorspejlet. Det hvide omkring pupillerne var rødsprængt, huden næsten grå, og læberne vintertørre og sprukne. Det rødblonde hår hang i trætte tjavser. Hun fandt en lipgloss frem fra tasken og gjorde et slapt forsøg. Der må være grænser, tænkte hun og rakte tunge ad sig selv, inden hun gik ud af elevatoren. Magdalena hørte Nils’ hyl og galopperende fødder hen mod hoveddøren, så snart hun havde ringet på dørklokken. På et øjeblik var han ude i opgangen, i hendes favn. “Åh, min skat, hvor har jeg savnet dig,” hviskede hun. Hans nyklippede hår duftede af shampoo, hun ikke kunne genkende. At trække fingrene hen over nakken føltes som at klappe en hundehvalp. “Mor,” sagde han. “Mor, mor, mor ...” “Var der sjovt i Indien?” Magdalena hørte et stille “mm” og mærkede det lille nik mod kinden. “Det må du fortælle om senere. Jeg vil vide lige præcis alting.” Da Magdalena så op, stod Ludvig i døråbningen, solbrændt i

25

Læseprøve_Krimi_2012.indd 41

17/02/12 09.43


en lyseblå kortærmet bomuldstrøje med en Lyle&Scott-ørn på brystet. Det solblegede hår så skødesløst uglet ud, men hun vidste, at det var en vel indstuderet kunst at få det til det hver morgen. “Hej, gik bilturen godt?” “Jo, tak,” sagde Magdalena og så væk. Hvor længe endnu ville det gøre ondt at se på ham? “Du ... kommer du ikke ind lidt?” Magdalena rejste sig op med Nils’ arme om halsen og hans lange ben omkring taljen. “Nej, tak.” “Altså, Ebba er ikke hjemme. Jeg tænkte, at du og jeg måske havde brug for at tale lidt sammen.” “Jeg troede, at vi havde talt færdigt med hinanden, men okay.” Ludvig gjorde plads til hende i døråbningen og bakkede ind i lejligheden. Magdalena var nødt til at slippe taget om Nils for at få ruskindsstøvlerne af. De efterlod pytter af sjap efter sig. Da hun var færdig, lagde hun håndfladerne på Nils’ kinder og kyssede ham på panden. “Jeg er så glad for at se dig igen. Jeg har tænkt på dig hele, hele tiden. Forstår du det?” Nils nikkede. “Er du ked af det, mor?” Magdalena rystede på hovedet og smilede, stadig med hænderne omkring Nils’ ansigt. Hun trak tommelfingrene over hans tindinger og bløde ører. “Nej, jeg er ikke ked af det. Det er så dejligt endelig at se dig. Det er derfor, der kommer tårer.” Magdalena hørte igen Ludvigs stemme. “Øh ... vil du have noget? Espresso? Latte? Vand, måske?” “Nej, tak,” sagde hun uden at se på ham. Han er også nervøs, tænkte hun, rejste sig og tog Nils’ hånd. På en måde gjorde tanken hende lidt roligere. Inden hun trådte ind i

26

Læseprøve_Krimi_2012.indd 42

17/02/12 09.43


køkkenet, trak hun igen vejret dybt ind, som om hun forberedte sig på en lang svømmetur under vandoverfladen. Jeg skal nok klare det her. Det værste er allerede overstået. Om et øjeblik er vi på vej hjem. Magdalena satte sig over for Ludvig på køkkenstolen nærmest døren og trak Nils op på skødet. “Nils, du ved, mor og jeg har lige brug for at tale selv et øjeblik,” sagde Ludvig. “Kan du ikke gå ind og se tv så længe.” Nils sukkede. “Det tager ikke lang tid. Det lover jeg.” Modvilligt gled Nils ned fra Magdalenas skød og traskede ud af køkkenet. “Hvordan har du det?” sagde Ludvig, da de var blevet alene. “Fint, tak.” Magdalena kunne godt høre, at hun lød mere ironisk, end hun havde tænkt sig, og fortsatte: “Hvor kommer denne pludselige omsorg fra?” Ludvig trykkede pegefingerspidsen mod nogle usynlige brødkrummer på bordet: “Du tror måske, at jeg er ligeglad med dig, men det er jeg ikke. Det er heller ikke så let for mig.” “Stakkel.” “Søde Magda, kan du ikke lade være med det der?” “Med hvad?” “Den der tone, du bruger hele tiden.” Magdalena så på ham. Hvor var han dog ynkelig. “Der var vist noget, du gerne ville tale om.” Ludvigs blik ville ikke rigtig hvile på hende, det flakkede hen over væggen bag spisebordet, inden det til sidst stoppede ved hendes øjne. “Ja, det her med flytningen, for eksempel. Ærlig talt, så forstår jeg ikke, hvad du har tænkt dig.” “Hvad er det præcist, du ikke forstår? At jeg vil give min søn en

27

Læseprøve_Krimi_2012.indd 43

17/02/12 09.43


mere rolig og dejlig opvækst, tæt på naturen? Mulighed for at gå ud og lege alene med sine venner, at kunne spille bold uden for huset uden at risikere at blive kørt over? Kunne gå alene hjem fra skole, før han er femten år gammel?” Ludvig rystede på hovedet. “Der var da ikke noget galt med den lejlighed, du købte i Kristineberg. Det er da et godt område.” “Det kan jo ikke sammenlignes.” “Du må da kunne se, at den her kovending er lidt svær at forstå. Du elsker byen, Magda.” Magdalena svarede ikke, Ludvig fortsatte: “Og med arbejde? Hvor længe tror du, at du kan holde ud at skrive om skolelukninger, hundeudstillinger og Røde Korsmøder?” “Men hold da op. Jeg vil da hellere skrive om ting, der handler om folks hverdag, end lave rewrites om Hollywoodstjerner uge efter uge og skrive billedtekster om nye puder.” “Ja, ja. Det er din egen karriere, du ødelægger, men det virker ikke gennemtænkt.” “Din omtanke er rørende, Ludvig. Virkelig.” “Og du må også tænke på Nils. Han kommer til at sidde i en bus flere timer hver anden weekend. Hvor morsomt tror du, at det bliver? Han er jo kun seks år.” Magdalena rejste sig fra stolen og råbte mod køkkendøren. “Nils, nu har far og jeg talt færdigt, nu skal vi gå. Skynd dig at tage overtøj på.” Ludvig rømmede sig. “Ja, Magda, før du kører. Der ... der var en anden ting, jeg gerne ville fortælle.” “Ja?” “Ebba og jeg venter barn.”

28

Læseprøve_Krimi_2012.indd 44

17/02/12 09.43


Læseprøve_Krimi_2012.indd 45

17/02/12 09.43


AMALIE ROSEN OG ANN SOPHIE HANSEN

AmAlie Rosen og Ann sophie hAnsen

KNÆK

KNÆK KODEN

KODEN -og hold dig slank

Pe o P l e’s P r e ss

PE O P L E’S P R E SS

Udkommer 14. marts 2012 kr. 249,95

Læseprøve_Krimi_2012.indd 46

17/02/12 09.43


Camilla Plum

Camillas køkkenhave FotograFier aF anne-li engström

PeoPle’sPress

Udkommer 30. marts 2012 kr. 299,95

Læseprøve_Krimi_2012.indd 47

17/02/12 09.43


SOFIE SARENBRANT

Uge 36 Oversat af Julie Top-Nørgaard

PEOPLE’SPRESS

Læseprøve_Krimi_2012.indd 48

17/02/12 09.43


Hun kiggede med det ene øje igennem den smalle dørsprække. Hun kunne lige ane tremmesengens hvide kanter og holdt vejret. Forsigtigt skubbede hun døren et par centimeter mere op for bedre at kunne se. Ja, det var lige det, hun var ude efter. Endelig kunne hun slappe af. Sengens nye placering ved vinduet tiltalte hende mere end de to tidligere forsøg. Nu behøvede hun ikke engang træde ind i værelset for at have fuldstændig kontrol. Da hun trådte ind over dørtrinnet, mærkede hun, hvordan varmen bredte sig i hele kroppen. Det var kun et spørgsmål om tid, før nogen skulle ligge i den lille seng og sprælle med benene. Men endnu stod den gabende tom. Hun trak i spilledåsens tynde snor, og den lille bamse begyndte at spille en vuggevise. Snoren trak sig ind i bamsen, centimeter for centimeter. Snart ville det være slut, og bamsen ville tie. Hun fik tårer i øjnene, hun blev så let rørt. I ni måneder havde hormonerne spillet hende et puds. Allerede fra dag et havde hun været nervøs for, at noget skulle gå skævt. Ingenting måtte gå galt, det ville hun ikke kunne overleve. Så snart babyen var født, kunne hun ånde lettet op og endelig begynde at glæde sig over det hele. Indtil da måtte hun bare forsøge at holde ud og stole fuldstændig på sin krop og på skæbnens barmhjertighed. Hun kunne ikke lade være med at puffe til de farverige legetøjsdyr, som hun havde hængt op i en snor i loftet over sengen. Fiskene

7

Læseprøve_Krimi_2012.indd 49

17/02/12 09.43


dansede frem og tilbage og snurrede rundt. Babyen ville komme til at elske dem, det kunne kun blive en succes. Alt var så godt som klart, men babyen måtte ikke komme endnu, værelset stank stadig af maling. Mærkeligt, egentlig, for det var to dage siden, hun havde strøget det sidste penselstrøg. Måske havde hun malet i for tykt et lag? Det var blevet malet tre gange, før hun havde været tilfreds. Efter alt det slid ville det have været ærgerligt, hvis man stadig havde kunnet se spartelmassen igennem. Hun spekulerede på, om hun virkelig havde ladet farven tørre ordentligt imellem lagene og trykkede pegefingeren mod væggen for at få et svar. Væggen føltes fugtig mod fingerspidsen, og hun følte efter med tommelfingeren, om der sad noget fast. Nej, nu var de her evindelige forberedelser ved at gå over gevind. Hun havde så meget tid, at hun ikke vidste, hvad hun skulle stille op med den. Selvfølgelig ville væggene holde op med at lugte, inden værelset skulle tages i brug, punktum. Hun så sig omkring og konstaterede, at der egentlig kun var to ting, der manglede at blive gjort. At rede sengen og at hænge billedrammer op. Hendes mavefornemmelse advarede hende om, at det kunne betyde uheld at være fuldstændig færdig med forberedelserne, før barnet kom. Tænk, hvis der skete noget under fødslen. Hun så sig omkring. Alt var perfekt. Sengetøjet lå en armslængde væk fra hende i skabet med børnetøj, nyvasket med parfumefrit vaskepulver. Resolut rystede hun den ubehagelige følelse af sig. Hun åbnede skabet og tog sengetøjet frem. Samtidig mærkede hun, at babyen sparkede derinde, og hun kunne ikke andet end at tolke det som en opmuntring. Hun bøjede sig ind over sengen og gjorde sit bedste for at glatte det krøllede lagen ud over madrassen. Det var ikke så let, maven var i vejen. Nå nej, der skulle jo tisseunderlag under. Hun begyndte forfra og trykkede hånden prøvende mod madrassen. Var den ikke lovlig hård til sådan en lille, skrøbelig krabat? Hun tog den bløde, flade pude op og trak hovedpudebetrækket på. Alt var så småt og kært, at hun blev rørt til tårer igen. Dynebetrækket føltes blødt og fint over dynen. 8

Læseprøve_Krimi_2012.indd 50

17/02/12 09.43


Hun åbnede skuffen med værktøj og fandt boremaskinen frem. De tre tomme billedrammer lagde hun i sengen og skubbede den lidt ud fra væggen, så der ikke skulle drysse puds ned i den, når hun borede. Hun lukkede øjnene et øjeblik og så tre sorthvide billeder af barnet for sig: et portræt, et nærbillede af fødderne og et i helfigur. De skulle hænge lige over hovedgærdet. Hun udmålte afstanden, tegnede et kryds og rettede slagboret mod betonvæggen. Første og andet hul klaret. Lige i det øjeblik, hun trykkede på knappen for at presse boret ind i væggen for sidste gang, snublede hun og ramte sin venstre hånd. Overrasket tabte hun boremaskinen ned på gulvet, heldigvis ramte den ikke hendes fødder. Hun kunne mærke, hvordan det dryppede fra den sårede hånd, og en eneste tanke fyldte hendes sind: at blodet ikke måtte komme i berøring med noget i værelset. Det ville være et dårligt tegn. Hun fik fat i en tynd bomuldsklud, der lå i vindueskarmen, som hun hurtigt viklede om hånden, samtidig med, at hun så sig panikslagen omkring. Ingen røde pletter på dynebetrækket, gudskelov. Tæppet var intakt. Hun skulle lige til at ånde lettet op, da hun stivnede. Der var noget på en af rammerne i sengen, den med guldkant, som portrættet skulle hænge i. Maven trak sig sammen, og hun måtte bøje sig forover for at udholde smerten. Forskrækket løftede hun rammen op og tørrede en stor blodplet af glasset. Spilledåsen tav.

Læseprøve_Krimi_2012.indd 51

17/02/12 09.43


Lørdag den 28. august

Læseprøve_Krimi_2012.indd 52

17/02/12 09.43


K

AOSSET VAR TOTALT, da dørene til Hammenhögs Idrætsforenings

loppemarked blev slået op et minut før annonceret. De hjælpsomme sjæle, som arbejdede inden for ladens to porte, blev næsten trampet ned af hidsige loppemarkedsveteraner, der vidste, at det gjaldt om at komme først for at få gaflet de bedste fund. Den svenske forsigtighed var som blæst væk. Loppemarkedet lå på tre forskellige etager, og ved trappen op til første sal blev der trafikprop, fordi folk væltede ind fra to sider. De proppede indfaldsveje til Stockholm virkede nærmest geniale sammenlignet med dette. En adrenalinpumpet ældre mand pressede sig bestemt forbi alle andre i den kø, hvor folk havde stået og afmærket deres territorium i mindst en time. Han skulle først op ad den trappe for enhver pris, og Johanna Winter følte, at hun var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Det irriterende var, at hun ikke engang var ude efter noget bestemt, hun ville bare slentre rundt i fred og ro. Og så var hun havnet i et minefelt. Hammenhögs IF’s loppemarked var altid et helvede. Hun forsøgte at skærme sig mod alle de spidse albuer. En højgravid mave og et indendørs loppemarked var ikke nogen god cocktail, men det nyttede ikke at fortryde nu. Johanna sad i saksen og måtte pænt følge strømmen. En følelse af klaustrofobi kom snigende, og tankerne løb løbsk. Hun fik pludselig en underlig fornemmelse af, at nogen iagttog hende. Da hun løftede blikket og så 13

Læseprøve_Krimi_2012.indd 53

17/02/12 09.43


op mod etagen ovenover, mente hun at skimte nogen, der forsvandt rundt om hjørnet. Det var kun på grund af det dårlige vejr, at Johanna stod her indeklemt på en vakkelvorn trætrappe. Ikke nok med det, tre centimeter fra hendes lugtfølsomme næse befandt der sig en svedstinkende armhule, som tilhørte en mand i en træningsdragt i brune nuancer. Hun kunne ikke røre sig en milimeter og så sig desperat om efter Eric, men kunne kun få øje på de 300 andre hoveder. Hormonerne gav hende lyst til at bide træningsdragtfyren i armen, men fornuften sejrede. I stedet fik hun et surt opstød at spekulere på. Hvor skulle hun spytte ud? Der var ikke andet at gøre end bare at synke. Ugen i Skåne havde været alt andet end fredfyldt, men hun havde heller ikke regnet med andet, eftersom de var sammen med familien Malm, inklusive deres uvorne toårige Nicole. De havde alligevel hygget sig. Desværre under regnskyer det meste af tiden, men solen havde af og til tittet frem som en lille påmindelse om, at den faktisk var der et sted bag det grå. Österlen var noget nyt for dem alle sammen. Formodentlig var de heller aldrig havnet der, havde det ikke været, fordi Johannas forældre havde købt et hus i fiskerbyen Brantevik, fem kilometer syd for Simrishamn. Stedet var perfekt, et stenkast fra en af byens to havne. Ulempen var så, at huset var så lille, kun omkring 50 kvadratmeter. Når man kom ind igennem entreen, havnede man direkte i et kombineret køkken-alrum med åbent til kip og nyistandsatte, hvidmalede træbjælker. Alt var hvidt, i hvert fald indtil Nicole var gået i gang med sine farver. Til venstre for stuen lå badeværelset og et lille soveværelse. Ovenpå var der en hyggelig hems med skråvægge, hvor hun og Eric sov godt, akkompagneret af regnens trommen på bliktaget. Minusset var som sagt størrelsen. Først havde Agnes og Tobbe tænkt sig at sove sammen med Nicole i stuen. Så fandt de ud af, hvordan forholdene var. Gudskelov havde de bestemt sig for at tage 14

Læseprøve_Krimi_2012.indd 54

17/02/12 09.43


det eneste ledige værelse på Lapphörnan, et Bed & Breakfast, som lå lige ved siden af. Brantevik var de kreatives smørhul. Det vrimlede med kunstnere, trofaste gæster, som kom tilbage sommer efter sommer, men hendes gæt var, at Agnes ikke ville komme til at høre til de omvendte. Bedstevenindens attitude denne uge havde irriteret hende. Agnes blev sur over småting og brokkede sig mere end ellers. Hun orkede ikke at tage med på loppemarked, i stedet for lå hun derhjemme og surmulede. På mandag var ferien slut. Johanna sukkede fra sin fastklemte position på trappen. Eric ville sætte sig foran computeren og justere SGA- og PGA-parametrene i Oracle 10-databaserne. Det var hans job, så det var der ikke noget mærkeligt ved. Når en ORA600-fejl dukkede op i alert-loggen, sad Eric og fejlsøgte på Metalink. Årets mest spændende begivenhed på jobbet var, når han skulle sætte en dataguardløsning med asynkronoverføring op. Så var han lige så adrenalinpumpet, som hun var, når en af hendes nyheder blev taget op i morgen-tv. Hun så sig om efter Eric, men kunne stadig ikke få øje på så meget som skyggen af ham. Hun tænkte længselsfuldt på hans varme hænder, som masserede hendes spændte skuldre og ømme lænd. Det var hårdt at stå op. Og ubehaget ville ikke rigtig fortage sig. Hun havde en stærk følelse af, at nogen studerede hende fra samme sted som før oppe på overetagen. Forsigtigt hævede hun blikket og så nu, at et hoved forsvandt om bag bogreolerne. Der var altså rent faktisk nogen, som betragtede hende. Og hendes mobil lå hjemme i huset. Det kunne selvfølgelig være et barn, der lavede sjov med hende, men hun fik mere og mere lyst til at komme væk derfra. De havde kun en enkelt dag tilbage i Skåne, før de skulle hjem, forsøgte hun at sige til sig selv. Hun længtes efter at få lov til at være i fred og bare tage den med ro indtil fødslen. Som freelancejournalist kunne hun ganske vist sjældent rigtigt koble fra sit arbejde, 15

Læseprøve_Krimi_2012.indd 55

17/02/12 09.43


men hun havde ingen planer om at skulle være fastansat igen. Da hun arbejdede som nyhedsjournalist på Pressen, havde hun følt sig stavnsbundet, nu var hun i det mindste fri. Kombinationen formiddagsavis og familie virkede også problematisk. Visse kollegers mangel på respekt for andre mennesker var en anden grund til, at hun ikke ville blive der. Den mangel på empati, som var en del af hele atmosfæren, gjorde hende utilpas. Hun havde aldrig fortrudt, at hun var holdt op på Pressen, men nogle gange savnede hun kollegerne og tempoet. Lige nu var karrieren i hvert fald ikke i højsædet af naturlige årsager. Det handlede kun om uger nu, måske endda dage. Hun så frem mod fødslen med skrækblandet fryd. Den følelse var hun ikke alene om. Det var helt utroligt, at hun og hendes bedste veninde var blevet gravide næsten samtidig. De var begge to i tredje trimester, Johanna skulle føde i løbet af nogle uger, og Agnes lidt senere. Deres fælles venner var overbevist om, at det var noget, de havde aftalt, men sådan var det ikke. Hun gøs af ubehag, og det føltes, som om hun var strandet i loppemarkedshelvedet for altid. Trøstende klappede hun den udspilede navle og spekulerede på, hvad det var for en lille fister, der gemte sig bag den. Babyen pressede tilbage med en hæl. Der var ikke længere tale om frispark eller cyklen rundt derinde, der var ikke så meget som en millimeter tilovers i den bristefærdige mave. Til forskel fra Agnes havde hun valgt ikke at få barnets køn at vide, men inderst inde håbede hun på at få en pige, noget hun ikke engang havde røbet over for sin bedste veninde. Hun vidste godt, at det var tabu at ønske sig et bestemt køn og forstod logikken i det. Trykket på den vakkelvorne loppemarkedstrappe lettede, og hun pustede ud, da hun var kommet op og kunne gemme sig blandt de gamle bøger. Priserne var skyhøje, så hun købte ikke noget. Hun havde ikke længere fornemmelsen af at blive betragtet, men hun ventede alligevel lidt, før hun turde gå mod strømmen ned mod udgangen. Hun ville bare væk derfra. 16

Læseprøve_Krimi_2012.indd 56

17/02/12 09.43


Da det endelig var lykkedes hende at slippe ud af fængslet, konstaterede hun, at hun havde klaret det uden at besvime. Ubehaget forsvandt som dug for solen. Vejret var slået om, himlen var mørkere, og det blæste koldt. Pludselig føltes det tillokkende med hverdag og Stockholm igen. Hun ville være på hjemmebane og kunne forberede sig på fødslen. Der var kun én dag tilbage. “Hej, er du her?” sagde nogen ved hende. Det gav et sæt i Johanna, og hun snurrede omkring. “Du gav mig et chok, Tobbe,” sagde hun og lo lettet, da det gik op for hende, at det ikke var en galning. “Jeg troede, at du og Agnes ville blive i Brantevik?” Tobbes blik blev mørkt. “Jeg kan ikke holde ud at sidde indenfor hele dagen, så jeg kørte efter jer. Hun er blevet hjemme med Nicole. Hvor er Eric?” “Her,” sagde Eric, der i det samme kom gående hen imod dem med en uidentificerbar, rusten kugle i højre hånd. “Jeg har fundet en herrekugle til en tier.” Johanna grinede. Al Erics ragelse var ved at udvikle sig til en opbevaringssag for Shurgard, hvilket ville betyde endnu en fast månedlig udgift for dem. Hun sukkede og gik med tunge skridt hen mod bilen.

Læseprøve_Krimi_2012.indd 57

17/02/12 09.43


H

UN SÅ SIG i badeværelsesspejlet og pressede bestemt øjenvippebukkeren sammen om øjenvipperne. I dag skulle hun se ekstra godt ud. Det var trods alt sidste aften på arbejdet. Det føltes vemodigt, men også befriende, at skulle holde op efter alle de intensive timer på Branterögens populære kro. Rosita Andersson ville komme til at savne den flok, som hun havde arbejdet sammen med hele sommeren. De var blevet ret tætte på trods af al stressen. De øjeblikke, de havde kunnet sidde sammen og holde pause, var til at overskue. Fødderne havde fået stryg, hun havde aldrig stået så meget op i hele sit liv. Ikke engang de bløde plastiktræsko hjalp. 21-årige Rosita havde sin egen lejlighed på Tullhusgatan i Simrishamn, tæt på havnen. Hun pendlede til arbejdet i sin gamle Audi, den var lille, men i nogenlunde stand. Hendes store passion var fyre, men det lykkedes hende aldrig at fange deres interesse særlig længe ad gangen. Hun var havnet i en ond cirkel, hvor hun altid blev udnyttet. Eller måske ikke ligefrem udnyttet, men problemet var, at hun næsten altid ville mere end bare at gå med nogen hjem for en enkelt nat. Hun ledte efter en kæreste, som hun kunne dele chipsposen med i sofaen foran fjernsynet, men hun havde ikke nogen forventninger om, at han skulle melde sig på banen lige netop i aften. Hendes bedste veninde Andrea hånede hende og sagde, at hun var desperat. Sådan var det overhovedet ikke, det var Rosita slet ikke enig med hende i. Men lidt bekræftelse kunne vel aldrig skade.

18

Læseprøve_Krimi_2012.indd 58

17/02/12 09.43


Desværre var ingen af kokkene, som hun arbejdede sammen med, singler, ellers havde hun helt klart forsøgt at sætte tænderne i nogen af dem. I hvert fald i Ante, han var den pæneste og sjoveste, og så lugtede han bedst. Hun blev sulten, når hun så ham. Det triste ved Hamnkrogen var, at det altid var den samme slags gæster, der kom. Hver gang en lækker fyr dukkede op, gik der kun få sekunder, før hans tre sukkersøde unger kom drønende ind med en helt enestående smuk mor i baggrunden. Fuldstændig ligesom i de der kvalmende reklamefilm. Der manglede bare en rapsmark i baggrunden. Nej, kærlighedshungrende, lækre singlefyre holdt ikke ferie i Brantevik, de var vel i Båstad og Visby. Her måtte hun tage til takke med introverte kunstnere og andet sammenskrab, som ikke bidrog til holde samfundshjulene i gang. Makeuppen var det eneste, der manglede, før hun tog af sted. Det var trods alt la grande finale, og det ville hun markere. Tøjet kunne hun ikke gøre noget ved, eftersom hun skulle have den stramme sorte T-shirt på. Men hun havde frie hænder, når det gjaldt hår og makeup. Hun redte sine blonde extensions og satte håret op i en tilpas skødesløs hestehale. Hun ville gerne give indtryk af ikke at have gjort noget særligt ud af det, også selv om der ikke var en hårtot, der sad tilfældigt. Badeværelset var fuldt af makeup. Hun havde omhyggeligt organiseret krukkerne efter mærke. Hun lagde først foundation og så løs pudder ovenpå, og derefter lidt ekstra af det hele, især den glitrende highlighter. Måske ville det lønne sig i form af ekstra drikkepenge eller hede blikke. Hun var forvænt med flirtende blikke fra mænd, der holdt øje med, hvornår deres koner kiggede den anden vej. Gifte mænd var ikke så uskyldige, som hun engang havde troet. Tiden gik hurtigt, og hun begyndte at få travlt, hvis hun skulle nå det til tiden. Hun slukkede på badeværelset, gik ud i entreen, stak i skoene, låste efter sig og løb ud til bilen. Den her dag var speciel, så der var sikkert en del at forberede, og det ville ikke være populært, hvis hun kom for sent. 19

Læseprøve_Krimi_2012.indd 59

17/02/12 09.43


Da hun svingede ind og parkerede uden for kroen, kunne hun med det samme se, at der var fuldstændig kaos. Hendes chef Hasse Ahl styrtede rundt som en nytårsraket på afveje. Hun blev mødt af Hasses panikslagne blik og et for helvede, for helvede, for helvede i stedet for det vanlige hej, hej, hej, som han plejede at slynge ud uden at have nogen anelse om, at det gav ham en slående lighed med en Duracell-kanin. Rosita havde på fornemmelsen, at det her ikke var det rette øjeblik at nævne det. Bandet, der skulle have spillet, havde aflyst i sidste øjeblik, fik hun at vide. Deraf Hasses stressede ansigtsudtryk. “Har vi ikke en Plan B til den slags situationer?” spurgte hun forsigtigt og fik fat på et øjenhår, der var ved at gå løs og og irriterede inde i øjet, som for alt i verden ikke måtte løbe i vand. “Plan B er karaoke. Det samme gamle lort.” “Jamen, så skal vi vel bare have ringet til karaokefolkene.” “Det har vi allerede gjort.” “Hvad er så problemet?” “Bandet havde været sjovere. Det er svarer til at love folk Springsteen og friske rejer, og så i stedet at byde dem på Kikki Danielsson og medisterpølse.” “Nu er du ikke fair. Jeg tvivler på, at nogen, der synger karaoke, kan holde samme niveau som Kikki,” påpegede Rosita oprigtigt. Hasse sukkede. “Du ved godt, hvad jeg mener.” “Ja, men jeg tror ikke, at folk går særlig meget op i det. Hvad hed bandet? Christer & Co? Jeg har i hvert fald aldrig hørt om dem.” “Karlssons Krapyl,” rettede han hende stødt. “Ja, ja, vi kan vel lige så godt begynde at stille borde op og gøre maden klar.” “Så gerne!” sagde Rosita oplivet. Uanset hvad Hasse sagde, så var karaoke tit ret underholdende, for det var aldrig til at forudsige, hvad der ville ske. Ulempen var, at det plejede at være de samme gamle fyldebøtter, der indtog scenen hver gang, og som nægtede at indse, hvornår 20

Læseprøve_Krimi_2012.indd 60

17/02/12 09.43


det var på tide at give mikrofonen videre til en anden. Hun håbede inderligt, at Kenny-fucking-Kjol var syg eller bortrejst, selv om det ikke var særlig sandsynligt. Sidste gang, der var karaoke, havde de måttet bære ham ned fra scenen. Med sin blotte eksistens havde han allerede irriteret Rosita rigeligt denne sommer. Han havde øjensynlig aldrig hørt tale om selvindsigt. Og så havde han oven i købet bildt sig ind, at han og Rosita var venner. Hver dag kom han drønende på sin kiksede damecykel og standsede op lige foran cafeen for at sludre med hende. Uden at fatte, at hun var ved at blive godt træt af ham. Den sørgelige skabning.

Læseprøve_Krimi_2012.indd 61

17/02/12 09.43


M

entrecote, kartoffelgratin og en balsamicobaseret sauce. Johanna syntes, at det smagte godt, men skelede misundeligt til rødvinen, som hun og Agnes ikke fik fornøjelsen af at dele med mændene. Heller ikke Nicole fik lov at smage, konstaterede den lille pige skuffet. Johanna kunne ikke lade være med at grine. Nicole var sådan en charmetrold med de sommerblegede lokker, der indrammede ansigtet. Hun var en tro kopi af sin mor, hvis man så bort fra håret. Johanna havde redt op til pigen i gæsteværelset, eftersom hun skulle sove hos dem i nat. Det føltes tryggere at have hende der i huset end på Lapphörnan. Planen var at sætte den trådløse babyalarm til, og så gå de 100 meter hen til kroen og synge karaoke, når de havde spist. Eller i hvert fald se på de andre, der sang. Johanna var gået forbi om eftermiddagen og havde fået at vide, at bandet ikke kunne komme, og at der ville være karaoke i stedet for. Det var ikke noget problem at have Nicole sovende hos dem, tværtimod. Johanna glædede sig til at give Tobbe og Agnes en nat på tomandshånd. De havde været temmelig uvenner i ugens løb og trængte til at være sig selv. Når Johanna tænkte efter, syntes hun egentlig, at den anspændte stemning var blevet værre for hver dag, der var gået. Men Agnes havde ikke løftet sløret for, hvad det egentlig handlede om. Hun sagde bare, at de var trætte. Efter maden stillede Johanna friske jordbær og vaniljeis frem, og Nicole slugte sin portion på mindre end fem minutter. IDDAGEN BESTOD AF

22

Læseprøve_Krimi_2012.indd 62

17/02/12 09.43


Tobbe takkede for mad og rejste sig. “Jeg skal lige putte Nicole,” sagde han undskyldende og lirkede sin datter op af stolen. “Godnat og sov godt!” sagde alle i munden på hinanden, og Nicole og Tobbe forsvandt via toilettet ind på gæsteværelset. Men putteproceduren trak ud, og Agnes begyndte at rykke uroligt rundt på stolen. Johanna fattede ikke, hvorfor veninden ikke bare benyttede sig af muligheden for at slappe af, nu hvor hun ikke behøvede at tage sig af putningen. “Lad nu være, Agnes, du sidder og tripper til ingen verdens nytte. Tobbe skal nok finde ud af det,” sagde Johanna og forstod med det samme, da hun så Agnes’ blik, at hun skulle have holdt sin mund. Agnes gik fra bordet, og det lød, som om hun mumlede noget i retning af “Du fatter ingenting.” Johanna så over på Eric, som trak på skuldrene og begyndte at tage af bordet. Selv blev hun siddende og stirrede ud ad vinduet. Det var så underligt med Agnes og den konkurrence, der altid havde været mellem dem. Agnes var kommet først med alting, kæreste, bryllup og barn. Inden Johanna overhovedet havde mødt svenskamerikaneren Eric, var Agnes allerede gift. Endda med verdens pæneste og sødeste mand, Tobbe, færdiguddannet biomediciner og kommende ph.d.-studerende på Karolinska Instituttet. Da Johanna blev gift, havde Agnes allerede en vidunderlig, bedårende datter. Nu ventede Agnes sit andet barn, en dreng. En af hver, ligesom i eventyrene. Og som om det ikke var nok, var Agnes ubetinget den kønneste af dem med sit brede, hvide smil, de klare blå øjne og det store, lyse hår. Selv følte hun sig mørk og kedelig med sit ynkelige, tynde hår, de brune øjne og de alt for mange fregner. Johanna var aldrig blevet valgt til skolens Lucia. Det lod tilfaldt altid Agnes. Eric satte en kaffekop foran hende, og hun blev revet ud af sine tanker. Fra gæsteværelset kunne hun høre Tobbes ophidsede stemme. 23

Læseprøve_Krimi_2012.indd 63

17/02/12 09.43


“Hvorfor kommer du ind, hun var lige ved at falde i søvn. Jeg synes, at vi skal gå ud begge to, og så må hun prøve at falde til ro selv.” Johanna kunne høre Agnes sukke. “Nej, for hun har aldrig sovet her før, og jeg vil have, at hun er tryg. Jeg skal nok sidde hos hende,” svarede Agnes. “Hold nu op, for fanden! Der sker sgu da ikke noget ved, at hun skriger lidt, det dør hun ikke af,” afbrød Tobbe. “Gå ud til de andre, det trænger du vist til, så skidesur som du har været de sidste par dage!” “Hvad mener du med det?” “Hvad mener du med det?” vrængede Tobbe. “Hvis du ikke forstår det, er du sgu da virkelig dum som en dør!” Det sidste hviskede han næsten, men ikke lavt nok til, at Johanna og Eric ikke kunne høre det. Eric og Johanna så på hinanden, men nåede ikke at sige noget, før Agnes stod i døråbningen og stirrede ned i gulvet. “Kom og spis de sidste jordbær, de er til dig!” sagde Johanna i et forsøg på at glatte ud. “Nej, tak,” svarede Agnes med tårer i øjnene, men satte sig alligevel ved bordet. Johanna indså, at der ikke var noget, hun kunne gøre for at muntre hende op. Straks efter kom Tobbe ud og åbnede en øl, som han drak i én lang slurk. “Jeg kan godt forstå, hvis I bliver afskrækkede med hensyn til at have børn, men det er lidt sent at fortryde nu,” sagde han for sjov og nikkede mod Johannas store mave. Hun syntes overhovedet ikke, at han var sjov. Eric var den eneste, som grinede med ad den dårlige vittighed, men han tav straks, da Johanna sendte ham et advarende blik. Den eneste måde, aftenen kunne reddes på, var ved at bryde op og tage hen på kroen. “Tror I, at hun sover nu, så vi kan gå et smut derhen?” spurgte 24

Læseprøve_Krimi_2012.indd 64

17/02/12 09.43


hun tøvende og fik et par trætte nik til svar fra alle, bortset fra Agnes, der rejste sig op. “Jeg går ind og dobbelttjekker,” sagde hun, og Tobbe sukkede. Da Agnes kom tilbage, tog de sko på, og Johanna låste efter dem. “Jeg lægger nøglen her, hvis nogen får brug for at låse sig ind,” sagde hun og gemte nøglen under en stor sten ved siden af døren. “Så kan man bare lægge den tilbage og låse indefra.” Det knasede under deres fødder, da de gik over grusvejen til trælågen ud til gaden. Agnes holdt babyalarmen ind til øret. I tavshed og med en dæmpet skramlen i babyalarmen gik de over mod havnekroen. Johanna fik ondt af Agnes og lagde trøstende armen om hendes skuldre. “Det varer ikke så længe, min skat, så er det overstået. Det hele bliver nemmere, når du bliver i bedre humør igen,” hviskede hun. “Det er jeg ikke sikker på,” svarede Agnes og rystede på hovedet. På mindre end et minut var de fremme ved den svenskrøde træbygning, som lå få meter fra vandet. Man kunne mærke på vinden, at efteråret nærmede sig. Der var ingen ledige pladser udenfor, så de gik ind i det gamle bådehus, som nu var festlokale. Derinde var der stadig ledige borde. Klokken var halv ti, og scenen var stadig tom. Karaoken var ikke begyndt endnu, og Johanna var glad for, at de var kommet, inden den gik i gang. En sortklædt mand hoppede op på scenen foran dem og opfordrede alle til at finde en passende sang i hæfterne, der lå strategisk placeret på bordene rundt omkring i lokalet. Johanna bladrede ivrigt for at finde noget, hun kunne lide. Eric var også fordybet i den omfangsrige sangliste. “Du kunne måske optræde med For fed til at score?” grinede han og klappede kærligt på Johannas udspændte maveskind. Hun himlede med øjnene til svar. Tobbe og Agnes sad tavse og stirrede i hver sin retning uden at røre sanghæftet. De kunne åbenbart ikke give slip på skænderiet. Begge sad stive som statuer ved bordet, og Johanna led med sin 25

Læseprøve_Krimi_2012.indd 65

17/02/12 09.43


veninde, men var ude af stand til at gøre noget. Tobbe ignorerede sin kone helt, men ofrede så meget desto mere opmærksomhed på den blondine, der kom med hans øl. Johanna syntes, at hans opførsel var usmagelig, og spekulerede på, hvorfor Tobbe havde forandret sig sådan. Han havde aldrig været så ubehagelig før. Og det blev ikke bedre, når han drak. Hvis han sagde eller foretog sig andet dumt over for Agnes, ville Johanna få svært ved at holde sin mund. Karaoken gik i gang, og Johanna gav slip på alle sine bekymringer for en stund. En fuld fyr med hat stillede sig op på scenen og præsenterede sig som Kenny Kjol. Hun håbede for hans egen skyld, at det var et kunstnernavn. Hr. Kjol lirede to sange af i træk uden nogen større reaktion fra publikum. Hvis det havde været i et tvprogram, ville dommerpanelet have standset ham, allerede før han nåede til omkvædet i den første sang, og have bedt ham om at gøre sine omgivelser en tjeneste ved aldrig nogensinde igen at nærme sig en mikrofon. Tobbe blev ved med at flirte med den unge servitrice, nu henne ved baren. Han tømte sine ølglas i rekordfart for hurtigt at kunne lokke hende hen til sig igen. Det eneste positive, der var at sige om det, var at Agnes slap for at blive ydmyget, eftersom hun havde forladt bordet. Hun var sikkert gået på toilettet og havde taget babyalarmen med sig, for den stod ikke længere på bordet. Lidt senere dukkede Tobbe op ved deres bord. “Agnes var træt og er gået i seng. Jeg stoppede hende ikke. Det er nok bare lidt hvile, der skal til,” sagde han spydigt og løftede sit glas. “Bunde eller resten i håret!” “Tror du ikke, at jeg skal gå hjem og tjekke, om hun er okay?” spurgte Johanna. “Hun var i ret dårligt humør.” Tobbe grinede. “Nej, nu fester vi! Det er jo sidste aften,” svarede han og bestilte en ny guldøl hos den blonde servitrice, som pludselig stod der igen. Efter et øjeblik undskyldte han sig og stillede sig igen op i baren. Der var ingen tvivl om, at servitricen var interesseret i ham, det 26

Læseprøve_Krimi_2012.indd 66

17/02/12 09.43


lyste ud af hende på lang afstand. Johanna besluttede sig til, at nu var det nok. “Eric, nu får vi Tobbe med væk herfra, okay?” sagde hun bestemt og rejste sig, inden han kunne nå at svare. Hun kunne ikke længere holde ud at se på Tobbes flirten, så hun gik hen til ham og trak ham til side. “Tobbe, for fanden, tag dig sammen! Du opfører dig som en teenager, ikke som en kommende far til to små børn. Nu går vi,” sagde hun og kunne mærke, hvordan hun kogte af raseri. Eric stod bagved hende og så forvirret ud. Meget modvilligt fulgte Tobbe med, samtidig med at han kastede smægtende blikke efter den unge pige, som skuffet fulgte ham med blikket. De gik hen til Lapphörnan uden at tale sammen. Tobbe standsede op uden for lågen og stod og tøvede et øjeblik. Johanna og Eric gik de få skridt videre, til de stod ved den blåmalede trælåge ind til det hus, de skulle sove i. Hun vendte sig om og betragtede den patetiske skikkelse, som knap kunne holde sig oprejst. “Har du brug for hjælp?” spurgte hun. “Nej, for helvede, så galt er det heller ikke. Jeg skal bare lige have lidt frisk luft. Godnat!” sagde Tobbe og løftede på en imaginær hat i et forsøg på at lette stemningen. Han så ikke helt overbevisende ud, men Johanna orkede ikke at modsige ham. “Jeg håber, at I får sovet, nu I har chancen!” sagde hun i stedet og fulgte efter Eric, som var på vej ind. “Tak,” svarede Tobbe og forsvandt rundt om hjørnet. Johanna og Eric gik ind i huset, de hviskede sammen for ikke at vække Nicole. “Det føles helt forkert, det her, men hvad skal man stille op? Jeg kunne jo gå ind og tjekke, om alt er o.k. hos dem?” spurgte hun. “Nej, jeg tror ikke, at der er noget, vi kan gøre,” svarede Eric og kyssede hende. “Det ordner sig, min skat. Lad os gå i seng.” Men Johanna kunne ikke lægge bekymringen fra sig. Agnes 27

Læseprøve_Krimi_2012.indd 67

17/02/12 09.43


havde måske selv set, hvad Tobbe havde gang i, Johanna var ikke sikker. Hvis hun havde, forstod Johanna godt, hvorfor Agnes var gået tilbage til Lapphörnan uden at sige farvel. Måske havde de større problemer, end hun havde troet. Når hun tænkte efter, syntes hun, at Agnes havde været meget fåmælt hele ugen. Og Tobbe havde været usædvanligt kort for hovedet over for hende. Johanna var hele tiden gået ud fra, at det bare var, fordi de var trætte. Men her til aften havde hun fået en fornemmelse af, at det var mere end det. Tobbes opførsel gjorde hende bange. Vred, ubehagelig og ondskabsfuld. Hvis Eric havde opført sig som Tobbe, ville hun have bedt ham om at skride ad helvede til og tage den storbarmede blondine med sig.

Læseprøve_Krimi_2012.indd 68

17/02/12 09.43


Læseprøve_Krimi_2012.indd 69

17/02/12 09.43


17MM

141mm

90mm

CAMILLA FRAM

født 1987, blev landskendt, da h 18-årig fik sit første barn og var

tarserien, De unge Mødre. Side

endnu et barn til, Camilla er fly

gange, er blevet student og begy

regående uddannelse, har tabt s

kilo – og skal snart giftes med si Christian.

Camilla har valgt at fortæl

historie i håb om, at det kan giv

den rigtige retning. For som hu kan, kan du også.”

KARIN HEURL

født 1976, journalist og forfatte

hélène grémillon

klummeskribent, royal reporte

nalist, skrevet reportager og en

søndagsinterviews i B.T. Forud kan du også, er Karin medforfat

Tirsdagsbrevene roman

selvbiografi Mine ni liv, Ole Hen

grafi, Et ærligt liv, og udgav tidli

bog om at blive mor for anden g det min tur til at skrige?

People'sPress

Udkommer 11. april 2012 Kr. 299,95

Læseprøve_Krimi_2012.indd 70

17/02/12 09.43


t barndoms-

som har ligem kraniet. ntisk med et, forsvundet i onelle arbejrtid. mmenhænge en, der ikke

141mm

90mm

EN MALIN FORS-KRIMI

ELIAS PALM

eske døde? lse’) er den n, der har et

25MM

de, og eg

MONS KALLENTOFT

ELIAS PALM (f.1976) bor i Malm arbejder som retsmediciner i Lu hverdag udfører han obduktione undersøgelser for politi og ankl assisterer kriminalteknikere på steder og er sagkyndigt vidne i r Så han ved, hvad han taler om, n siger, at hemmeligheden altid lig taljen, og det er dette, der har i ham til at skrive sin debutkrimin Corpus Delicti.

FORÅRSLIG KRIMI

Udkommer 14. maj 2012 Kr. 299,95

Læseprøve_Krimi_2012.indd 71

17/02/12 09.43


Øystein Wiik

DRÆBENDE APPLAUS Krimi

Oversat fra norsk af John Jensen

People’sPress

Læseprøve_Krimi_2012.indd 72

17/02/12 09.43


James Medina

Oslo, Bjørvika, august 2009 Der var pause. De sidste toner fra anden akt af Tosca havde netop lydt, og publikum strømmede ud af teatersalen for at summe sammen, drikke, se og blive set. En forestilling med tenoren James Medina var en mediebegivenhed af de store. James Medina var den nye Pavarotti, og nu sang han for første gang partiet som Mario Cavaradossi i Oslo. Informationschef Stein Jørgensen nikkede diskret til den elegante kvinde, som stod ved foyerens bardisk i det helt nye operahus i Bjørvika. Hun tømte sit champagneglas og begyndte at gå hen mod ham. Hun kunne have været en ung topchef inden for en hvilken som helst gren af erhvervslivet: Chanel-spadseredragt i mørkt marineblåt stof og Bruno Magli-sko som en perfekt afslutning på de velformede lægge. Det lyse hår gnistrede selvsikkert rundt om et par smaragdgrønne øjne. Hun passede perfekt til den beskrivelse, han havde modtaget pr. kurér fra Wien. Den var ankommet i en forseglet kuvert. Ikke noget med mails eller sms’er, der kunne spores. Og ingen kunne se, at hun solgte sex. Han holdt døren til venstre for billetlugen, så hun kunne smutte ind. Da hun passerede ham, fik en sensuel duft af Iris, Aqua di Parma ham til at tænke: Fanden tage James Medina, man skulle have været tenor. Det var Tom Hartmann, operaskribenten, som havde gjort ham opmærksom på denne parfume i en artikel, der havde stået i Opera Today om berømte sangeres yndlingsdufte. Og James Medina foretrak netop Iris. James Medinas navn var på alles læber. “Fantastisk”, “overjordisk”, “fremragende”, “sexet” – det regnede med superlativer. Det frydede ham som informationschef, men i sit stille sind tænkte han: Folk skulle bare vide. Han rakte kejtet hånden frem mod den unge 5

Læseprøve_Krimi_2012.indd 73

17/02/12 09.43


kvinde. Måden, hun tøvede på, før hun trykkede den, fik ham med ét til at føle sig meget lidt spændende. Hun virkede ikke uvenlig, men opfattede ham tydeligvis bare som en inferiør biperson i denne sammenhæng. Det var en deprimerende fornemmelse. De fulgtes hen ad gangen mellem Hovedscenen og Scene 2, forbi sceneværkstedet og ind på den såkaldte Operagade. Det var den brede passage, der adskilte husets “Front” og “Back”. Der lød en dæmpet fløjten fra scenearbejderne, og de mandlige korister vendte sig om efter parret, mens de bevægede sig længere og længere ind i labyrinten af gange og døre, der førte hen til tenoren James Medinas stjernegarderobe. Det bød på visse udfordringer at have en sanger af Medinas format på besøg. Han havde forlangt vandudsigt fra sin garderobe, hvilket var et problem, eftersom det kun var de kvindelige sangere, der kunne nyde godt af dette privilegium i det nye operahus. Desuden skulle mandens garderobe være forsynet med en sovesofa, og det var langtfra standardudstyr i de spartansk udstyrede rum bag scenen. Jørgensen havde tit undret sig over fraværet af æstetik i denne del af operabyggeriet. De nøgne, hvide gipsvægge og de røde døre matchede slet ikke operakunstens overdådige, livsnydende grundtone, tænkte han. Men han var jo heller ikke nogen trendy arkitekt. Løsningen på garderobeproblemet blev, at man midlertidigt inddrog operadirektørens kontor. Der blev indkøbt en sovesofa, og man indrettede rummet efter stjernetenorens excentriske anvisninger: Persiske tæpper til at skjule gulvets lyse linoleum. Helfigursspejl med barok guldramme. UGG-tøfler uden lædersnører. En sprayflaske indeholdende en blanding af glycerin og vand til at rense den gyldne hals for slim. To flasker Brunello-rødvin. Rødvinsglas af mærket Riedel. Ét styk Brunello Cucinelli-slåbrok i kashmir og silke. Det havde været et helvedes hyr at skaffe én, der var stor nok til Medina. Til sidst havde man måttet rekvirere den specielt fra Perugia i Italien i størrelse XXL. Og så var der Zino Premium-cigarerne med tilhørende specialtændstikker af cedertræ. En flaske Rémy Martin XO og cognacglas i bøhmisk krystal. James Medina var tenor med stort T. Det var bare om at hoppe og springe, når den store mand forlangte det. 6

Læseprøve_Krimi_2012.indd 74

17/02/12 09.43


Det havde påhvilet Stein Jørgensen at opfylde de mange krav på listen, den såkaldte “backstage-rider”, som han fik udleveret af Medinas manager, Victor Kamarov. Det eneste, der ikke stod på listen, var kvinden, som gik foran ham lige nu. Hun var arrangeret via en tredjepart, der havde uformelle kontakter med Kamarovs kontor i Wien. Jørgensen kunne ikke undgå at lægge mærke til hendes balder, der på skift spændtes en smule for hvert skridt, hun tog. For helvede, hvor han misundte Medina! I anledning af det fine besøg var direktørens glasruder ud mod gangen blevet blændet af, så ingen kunne kigge ind, og alle døre, der førte hen til kontorområdet, var afspærret. Kun autoriseret personale fik lov til at passere gennem disse døre. Hvilken gimmick, tænkte informationschefen. Fortæl folk, at du er stor, og de sluger det råt. Han bankede på døren ind til garderoben. “Vieni!” lød det derindefra med klangfulde, tenorale overtoner. “Pausen varer i tyve minutter,” sagde Jørgensen til hende. “Jeg kommer og henter dig, når der er fem minutter tilbage. Du vil vel gerne overvære sidste akt?” Hans stemme lød tør og skrattende i forhold til Medinas sølvklingende stemmebånd. “Meget gerne,” svarede kvinden og lukkede døren bag sig. Stein Jørgensen var henvist til at holde vagt uden for elskovsreden som en eunuk i en Mozart-opera. Han stak hænderne i lommen og lod blikket glide rundt på gangen i et forsøg på at virke afslappet. Operachefen havde omhyggeligt vasket sine hænder og vidste officielt “ingenting om det her”, som han havde sagt med eftertryk. Sexkøb var forbudt i Norge, så hvis det nogensinde slap ud, ville det være ham, informationschefen, som måtte undgælde.

Læseprøve_Krimi_2012.indd 75

17/02/12 09.43


Opvarmning

James Medina lå på sovesofaen iført den elegante slåbrok, han havde bestilt. Et stykke under navlen skød slåbrokken brat i vejret som et fjeld af silkestof. Han var tydeligvis tilfreds med synet. “Buena sera,” sang han og lånte dermed et par takter fra en anden Puccini-opera. Kvinden tøvede et øjeblik, inden hun lod nederdelen dale mod gulvet og derpå afførte sig jakken og den tækkelige hvide bluse. Undertøj fra La Perla, hofteholder og silkestrømper, alt sammen, som Medina havde ønsket det. Hun beholdt skoene på. First Business Class tænkte James Medina og sendte sin impresario, Victor Kamarov, en venlig tanke. Den mand vidste, hvad en stjernetenor havde brug for. Hun havde en fremtoning som en masaikvinde, og de lange, stramme muskler i hoftepartiet røbede, at hun måtte have danset ballet engang. Medina hadede små, korte hoftemuskler hos kvinder. Det gav dem en gåseagtig gang. Kvinden åbnede slåbrokken, og Medina udstødte en høj, velklingende latter. Over pikken havde han anbragt et omvendt champagneglas. Han lo på en underlig kunstlet måde af sin “practical joke” og fik latteren til at lyde som en passage i en Schubertromance. Selv sine lattermuskler havde James Medina fuld kontrol over, og når han lo, var det samtidig en øvelse for stemmebåndene. Han placerede klangen fra latteren i masken, som det hedder, og støttede godt op med mavemusklerne. Han kunne lide, hvad han hørte, og han kunne lide, hvad han så. Stemmen lå, hvor den skulle, og kvinden foran ham var perfekt. Det ville blive en strålende sidste akt. “Langsomt, dolce, vær sød mod mig, lento, legato,” sagde Medina med en ‘sotto voce’-blid stemmeføring. Hvert ord faldt som en stem8

Læseprøve_Krimi_2012.indd 76

17/02/12 09.43


meøvelse. Han strakte sig ud i al sin pragt og lod kvinden overtage roret. “E lucevan le stelle – og stjernerne lyste,” nynnede James Medina dæmpet. Han sang af nydelse, hvor andre mænd antagelig ville have udstødt gutturale lyde af begær. Men for tenoren James Medina var kvinden, som nu satte sig overskrævs på ham, en del af hans daglige stemmehygiejne. Ja, mere end det; hun var selve nøglen til hans berømte, og ualmindelig godt betalte, høje toner. Han havde opdaget det ved en tilfældighed ti år tidligere, hvor han gæsteoptrådte som Edgardo i Lucia di Lammermoor på Teatro Communale i Bologna. En hed tete-a-tete med påklædersken i mellemakten var blevet afbrudt midt i det hele, da scenemesteren bankede på hans garderobedør og meddelte, at tæppet gik om et øjeblik. Han havde været stangliderlig, da han gik på scenen til 2. akt. Det havde resulteret i stående klapsalver efter Edgardos store afslutningsarie. Aldrig havde han ramt de høje toner mere rent og sikkert, aldrig havde de lydt mere funklende og været så fyldt med en slags fløjlsblød sensualitet. Siden den aften var han aldrig gået på scenen uden sin specielle form for stimulans. Man skal elske med de høje toner, havde han tænkt. Som med en smuk kvinde. Og orgasmen er det høje C. Når en kvinde havde pirret ham til bristepunktet, afbrød han akten og gik på scenen med al sin uforløste libido. Det gav ham stålnosser, ja, det føltes som at have en ildkugle i mellemgulvet. Det var på den måde, han havde fundet frem til det, han med let ironi omtalte som ‘milliondollar-kvarten’. Tonerne fra G og op til det høje C. ‘E olezzava la terra – og jorden duftede’. Medina frembragte omhyggeligt hver eneste tone med struben og mærkede efter, om der var de korrekte vibrationer i kraniet og brystkassen, mens kvinden bevægede sig stadig hurtigere oven på ham. Hun dækkede hans hals med kys, og han måtte bruge al sin viljestyrke på at lade være med at give efter. Han skubbede nakken tilbage i den bløde sofa og så ud over Oslo-fjorden. Stjernerne lyste virkelig derude. Men alligevel svagere end mit klangfulde høje register, tænkte Medina. En stærk kraft begyndte at bygge sig op i ham. Den næsten feberagtige sitren, en slags skælven i hjertet, som han havde brug for til at fyre sine uovertrufne høje toner af med. Følelsen af at give sig helt hen i en eks9

Læseprøve_Krimi_2012.indd 77

17/02/12 09.43


plosion af energi. Følelsen af at miste enhver form for kontrol og samtidig finde den. ‘O dolce baci, o languide carezze – åh, søde kys, åh vidunderlige kærtegn.’ Han fokuserede intenst på at koble stemmeklangen sammen med kraften i sit underliv. ‘E non ho amato mai tanto la vita – aldrig har jeg elsket livet højere.’ Denne gang sang han med fuld stemmeklang. Kvinden standsede op, tryllebundet og forfjamsket. Medina skubbede hende væk for at undgå at komme. Han trak op i bukserne, tog den iturevne skjorte på, tændte sin cigar med en cedertræstændstik, der var stænket til med cognac. “Tak,” sagde han. “Du har inspireret mig, løftet mig på kærlighedens vinger. I aften synger jeg kun for dig. Gud vil komme til at græde glædestårer.” “Tusind tak,” svarede kvinden. Hun blussede af rødme over hans ros, mens hun igen tog Chanel-spadseredragten på, rettede lidt på håret og smuttede ud til den ventende PR-chef. “Forestillingen begynder om fem minutter, fem minutter!”. Scenemesterens stemme skrattede i intercom-systemet. James Medina tog et sidste nydelsesfuldt drag på sin cigar for at bedøve slimhinderne. Så var han klar til at gå på scenen som Mario Cavaradossi.

Læseprøve_Krimi_2012.indd 78

17/02/12 09.43


Tom Hartmann

Tom Hartmann havde fået billet på sjette række midtfor, en af de orkesterpladser, der normalt var reserveret til operachefen selv. Det var en ære, man sjældent viste bladsmørere. Den fornemme placering kunne han takke sin gamle ven Stein Jørgensen for, informationschef ved Den Norske Opera og Ballet. Tom Hartman var i begyndelsen af fyrrerne, af middelhøjde og med mørkeblondt hår, der var kraftigt og krøllet. Skægget, han havde haft så længe, han kunne huske, var blevet gråstribet på begge sider af hagen. Han var slank, men ikke veltrænet. En intellektuel, lidt lektoragtig type, der virkede alt andet end trendy. Hans blik udstrålede en slags genert, drengeagtig charme lidt i stil med den, man mødte hos Hugh Grant. Tom Hartmann havde fået tilsagn om et stort, eksklusivt interview med Medina dagen efter forestillingen, og med aftalen fulgte en billet. Men tidligere på dagen havde Kamarovs kontor aflyst interviewet, fordi Medina pludselig ombestemte sig. Det var den eneste begrundelse, han fik. Toms humør lå et sted mellem raseri og fortvivlelse. To år tidligere havde Hartmann sagt ja til den fratrædelsespakke, som Dagbladet tilbød ham, og realiserede i stedet den drøm, han havde båret rundt på længe. Han havde startet sit eget engelsksprogede tidsskrift, som han døbte Opera Today. Bladet opnåede hurtigt en vis status blandt kendere i flere forskellige lande, men Tom, der ikke just var nogen økonom, havde ikke været i stand til at skabe en fornuftig balance mellem indtægter og udgifter, og nu var projektet truet af konkurs. Hvis James Medina havde stået ved aftalen og ladet sig interviewe til Toms magasin, ville han måske have været i stand til at humpe videre, men nej. 11

Læseprøve_Krimi_2012.indd 79

17/02/12 09.43


Det var aldrig lykkedes Tom Hartmann at slå rigtigt igennem som anmelder på Dagbladet. Han vidste alt for meget om opera og elskede denne kunstart for højt til at blive en frygtet anmelder endsige en slagter af den kaliber, som en tabloidavis ønsker sig. Han prøvede altid at anskue tingene fra flere vinkler, og det forhindrede de stærke, bastante domme, som avisen krævede. De gange, hvor han modvilligt måtte sable en forestilling ned, spredte nyheden sig med lysets hast. Når han forlod sit skrivebord efter sådan en anmeldelse, vidste damen i receptionen det allerede, når han passerede hende nede i forhallen. “Jeg hører, at Figaros Bryllup blev rakket ned i aften,” lød det henne fra skranken. Mærkeligt nok forholdt samme receptionsdame sig altid tavs, når han havde rost en forestilling til skyerne. Gode anmeldelser sælger ikke aviser. En skandale var derimod en fed nyhed. Så Tom Hartmann tog konsekvensen af sin kærlighed til operakunsten og sagde sin stilling op. Men i aften havde han hvæsset knivene. “Jeg slagter James Medina, jeg myrder ham,” havde han erklæret over for sin ekskone, Cathrine Price, tidligere på dagen. “Det bliver det sidste nummer af Opera Today. Skuden synker, men jeg skal sørge for at trække James Medina med mig i dybet!” Seks måneder tidligere havde Cathrine forladt ham og taget deres fælles datter, Cecilie, med sig. Hun orkede ikke længere at leve med den elendige økonomi, som Hartmanns karriereskift havde ført dem ud i. Hun fandt sig i stedet en børsmægler med en prangende Porsche Cayenne. Tom havde besluttet, at han aldrig ville tilgive sin ekskone dette svigt. Han hadede tanken om, at hans lille datter skulle vokse op i et hjem, hvor der blev læst erhvervsblade til morgenmaden, og hvor luften var fyldt med aktiekurser og renteniveauer i stedet for Verdi og Mozart. Der var i øvrigt mange milliarder blandt publikum i aften. Nogle af sponsorerne havde betalt 250.000 kroner for en fast plads i salen – topfolk fra erhvervslivet, der ønskede sig et kulturelt alibi. Overalt klirrede juvelerne, og det glimtede diskret fra de safirbesatte manchetknapper. Her var også en del politikere, som mente sig berettiget til en orke12

Læseprøve_Krimi_2012.indd 80

17/02/12 09.43


sterplads, og sågar stand-up-komikere med sangerambitioner. I baggrunden kunne man hist og her få øje på diskret placerede sikkerhedsvagter. Hartmann tænkte et kort sekund over, hvilken gennemslagskraft et terrorangreb ville have i disse omgivelser, men hans tankerække blev brat afbrudt, da dirigenten steg op på sit podie og modtog dagens tredje bifald med samme selvglade smil som før de to foregående akter. Han strakte sit øjeblik i solen ved at fastholde publikum med blikket en anelse længere, end han egentlig burde. Vel var Jorma Poikonen en stor dirigent, men Medina var et større navn, og man fornemmede den undertrykte jalousi i mandens tilkæmpede smil. Medinas charme og stemmepragt havde fuldstændig blæst Poikonen ud over sidelinjen, og det var bestemt ikke et sted, finnen holdt af at befinde sig. Forestillingens instruktør havde desuden overdækket store dele af orkestergraven med en slags gitter for at trække sangerne længere ud mod publikum. Han havde tilmed blandet sig i måden, Poikonen skulle dirigere på, og forbudt ham at løfte hænderne over hovedhøjde, fordi det ellers ville forstyrre scenebilledet. Poikonen følte sig reduceret til statist. Men det værste var dog, at publikum havde krævet ‘bis’, eller ‘da capo’, efter Medinas første arie, Recondita armonia. Poikonen ønskede at fortsætte, men Medina havde ganske enkelt stoppet ham og forlangt at synge arien én gang til. Teaterrummet havde knitret elektrisk af magtkampen mellem de to giganter. En kvinde kom ind i salen i sidste øjeblik og begyndte at bevæge sig hen langs den række, hvor Tom sad. Irriterede publikummer rejste sig modvilligt for at lade hende slippe forbi, og deres irritation blev ikke mindre af, at hun havde ryggen vendt mod dem, idet hun passerede. Én ting var at komme for sent tilbage fra mellemakten, men det her var toppen af uhøflighed, ja, direkte udannet, mente de elitære operagæster. Hun havde kurs mod sædet ved siden af Tom, dér hvor informationschef Stein Jørgensen havde siddet før pausen. Tom registrerede, at hun var smuk, klædt i en blå spadseredragt, som dannede en perfekt kontrast til hendes grønne øjne. Og så duftede hun af Aqua di Parma. Det fik straks Tom til at tænke på Masoko, den henrivende japanske sopran, som han havde studeret sammen med i Bologna. Hun havde altid duftet af Iris Nobile, Aqua di Parma. Han havde gået og væ13

Læseprøve_Krimi_2012.indd 81

17/02/12 09.43


ret hemmeligt forelsket i Masako et stykke tid, og en aften tog han omsider mod til sig og inviterede hende ud på en af byens bedste restauranter. Guiseppe Tarquini, hans sanglærer, var dukket op i løbet af aftenen og havde slået sig ned ved deres bord uden at spørge, om det var i orden. Den halvfjerdsårige tenor havde sat en kraftig charmeoffensiv ind over for Masako. Han fortalte anekdoter og sang neapolitanske kærlighedsballader til hende, og da Tom havde betalt regningen for dem alle tre, var Tarquini spadseret syngende væk med Masako under armen. På vej ud af restauranten havde hun vendt sig om mod Tom og sendt ham et undskyldende skuldertræk. Dagen efter var Tom stoppet som elev hos Tarquini og rejste hjem til Norge med tomme lommer og hjertet fyldt af kærlighedssorg. Kvinden nikkede til Tom og glattede lidt på håret, inden hun satte sig ned ved siden af ham. Tom kunne mærke, at han et øjeblik mistede koncentrationen omkring forestillingen og lovede sig selv at spørge Stein bagefter, hvem denne kvinde var. Han var jo trods alt om ikke ‘young’ så dog ‘free and single’.

Læseprøve_Krimi_2012.indd 82

17/02/12 09.43


Og stjernerne lyste

Poikonen vendte sig om med en brat bevægelse og satte orkesteret i gang uden varsel. Der gik et elektrisk stød gennem de garvede musikere i orkestergraven. Poikonen elskede at dirigere så uforudsigeligt, at alle var nødt til at være oppe på tæerne hele forestillingen igennem. Han var elsket og hadet af orkesterets medlemmer. Onde tunger mente, at hans største triumf her i operahuset havde været, at han fik sat en stopper for messingblæserne, der sad og læste tegneserier under forestillingen. Men de musikere, som satte pris på ham, spillede med større glød end ellers. “Io de sospiri!”. Den spinkle drengesopran trængte bemærkelsesværdigt godt gennem orkesterlyden. “Io de sospiri – jeg giver jer sukkene. De er talløse som løvet, der blæser i vinden. I kan foragte mig, og mit hjerte sygner hen. Oh, lampe af guld, jeg vil dø for dig.” Smukt, ildevarslende og fyldt af smerte tonede vogterdrengens røst ud i salen. Drejescenen bevægede sig, og Medina kom til syne. Den kvindelige del af publikum lænede sig frem i sæderne så tilforladeligt som muligt, for at deres ægtemænd ikke skulle opdage, hvilken dyrisk tiltrækning Medina havde på dem. Han var ren stemme og ren sex. Også mænd beundrede Medina. De kunne ikke andet. Hans iturevne skjorte blottede et par svulmende biceps og mavemuskler som et vaskebræt. Den synlige del af hans overkrop var fremhævet med glinsende olie og sceneblod, og de brune øjne gled langsomt hen over publikum, som om de elskede med hver eneste kvinde i salen. Hans mørke krøller, der nåede helt ned over skulderen, havde enkelte stænk af gråt. Han var en meget smuk, karismatisk mand på femogfyrre år og helt på toppen af sin karriere. Der var seksten minutter, til han skulle 15

Læseprøve_Krimi_2012.indd 83

17/02/12 09.43


henrettes. Tom løftede teaterkikkerten for at få et nærbillede af Medina. Sangerens blik var koncentreret og afklaret, men under den afslappede overflade brændte der en sanselig glød fra en indre kilde. Tom nikkede genkendende. Han vidste, hvad kilden til dette intense blik bestod af. Halsmusklerne lå beskyttende som solide trosser rundt om de verdensberømte stemmebånd. Man kunne næsten ikke se, at Medina trak vejret. Han var oplært i den gamle skole, hvor man måtte synge arie efter arie foran et tændt stearinlys. Endemålet var, at flammen overhovedet ikke skulle bevæge sig. Det lærte sangeren at beherske sit åndedræt i en grad, som kunne sammenlignes med det, avancerede yogier bedrev under lange meditationsøvelser. Projektørlyset samlede sig om Medina, og forspillet til E lucevan le stelle, den såkaldte tårnarie, begyndte. En stilhed, man næsten kunne tage og føle på, sænkede sig i teaterrummet. “E lucevan le stelle – og stjernerne lyste.” Medina halvt hviskede, halvt sang den indledende quasi retitativo-linje, skødesløst, knap hørligt og alligevel krystalklart, som et strejf af en tanke, et suk. Jeg giver jer sukkene. De er talløse som løvet, der blæser i vinden. Tom Hartmann frydede sig. En almindelig tenor ville have fokuseret på klang og volumen allerede fra første frase af skræk for ikke at få vist sin stemmepragt. James Medina var i sandhed anderledes. Næste linje fik et lillebitte crescendo for derefter at trække sig tilbage. Således inviterede han publikum helt ind i sjælens mørkeste kamre. “E olezzava la terra – og jorden duftede.” Han sang, som om hver tone skulle blive den sidste. Man troede på ham, troede på Cavaradossis dødsangst og på hans ulykkelige kærlighed til livet i de sidste minutter, inden skuddene skulle falde. “O dolci baci, o languide carezze” Et fuldendt mezzavoce på den vanskelige fis-tone, der lå i overgangen mellem bryst- og hovedtoner, den såkaldte ‘passagio’. Salen gispede af beundring. Nu fulgte et crescendo og decrescendo på et højt A så svimlende smukt holdt, at Tom Hartmann håbede, at sangeren aldrig ville afslutte tonen. Medina lod den forsvinde langsomt hen i grænselandet mellem ekko og stilhed, så man faktisk ikke vidste, om han stadig sang den, eller om det var selve tavsheden, der vibrerede. 16

Læseprøve_Krimi_2012.indd 84

17/02/12 09.43


“Svani per sempre il sogno mio d’amore – min drøm om kærlighed forsvandt for altid.” Nu kom den dramatiske del af arien, hvor spintotenoren Medina spillede med de vokale muskler. Hans stemme tordnede ud i salen med en kraft, der fik den mørke egebeklædning til at skælve, og han overdøvede nærmest orkesteret med sit fortissimo. “E non ho amato mai tanto la vita – aldrig har jeg elsket livet højere.” Og sjældent havde publikum elsket en sanger højere. Bifaldet varede ved i fem minutter. Folk råbte, piftede og græd: – Da capo! – Bis! – Da capo! Tom Hartmann indså, at slaget var tabt. Han havde ingen anden mulighed end at give denne mand seks guldrandede stjerner. Han var stadig vred og ulykkelig over Medinas afslag, men manden var simpelthen guddommelig. Poikonen hævede taktstokken, tydeligt irriteret, og gjorde tegn til orkesteret om at komme videre, men publikum fortsatte med at skrige på da capo. Poikonen vendte sig om. Med vanvid i blikket skreg han til publikum: Not now, you fools! Buh-råbene haglede ned over dirigenten. Publikum havde pludselig forvandlet sig fra en velopdragen gruppe, styret af takt og tone, til en glubsk organisme, som tørstede efter Medinas stemmepragt. Men Poikonen kørte nådeløst forestillingen videre. Ava Armstrong, som sang Tosca, forsøgte tappert at ignorere den disharmoni, der var opstået. Hun var ubestrideligt en dygtig sangerinde, men sat over for en virkelig mester blev svælget mellem dem for stort. Det haltede i de sidste scener før henrettelsen. Da Tosca til sidst instruerede Cavaradossi i, hvordan han skulle lade sig falde, når skuddene blev affyret, var stemningen i salen højeksplosiv. Publikum havde lagt dirigenten Jorma Poikonen for had.

Læseprøve_Krimi_2012.indd 85

17/02/12 09.43


Tæppefald

Ingen lagde mærke til manden, som lænede sig ind mod skillevæggen i tysk eg til højre på tredje balkonetage. Bag denne væg var der også en kraftig søjle af ammoniakbehandlet egetræ. De seks sæder foran ham stod tomme. Han havde købt billet til dem alle sammen, og heroppefra havde han et perfekt udsyn over hele sceneområdet uden at eksponere sig. Tre skridt oppe til højre var der en dør, som førte direkte hen til nødudgangen. Kameraenheden på den splinternye mobiltelefon var aktiveret, og via Bluetooth-funktionen på selve telefonen havde han kontakt med kikkertsigtet, som var anbragt i noget, der lignede en teaterkikkert. Genstanden var fremstillet i perlemor og messing, og takket være mørket i salen var der ingen, som bemærkede den ekstra enhed i messing, der nu var koblet til kikkerten. En Derringer med lyddæmper. Manden havde brugt kikkerten flittigt under første del af forestillingen for at vænne de nærmestsiddende til synet af den. At skæbnen skulle komme ham i den grad til hjælp i skikkelse af en dirigent, som havde fået det samlede publikum på nakken, var en uventet, men særdeles velkommen gave. Han bevægede kikkerten lidt og sigtede sig ind ved hjælp af zoomfunktionen på det krystalklare mobildisplay. Soldaterne, der skulle skyde Cavaradossi, tog opstilling. Løjtnanten gav ham et klæde for øjnene. “Fald naturligt,” havde Tosca instrueret ham. “Som Tosca på teateret,” havde Cavaradossi svaret med en dæmpet kluklatter. Efter planen skulle der ikke være kugler i soldaternes geværer. Cavaradossi skulle spille død. Bagefter ville han flygte fra fængslet sammen med sin elskede Tosca. Den unge mand på tredje balkonetage rettede al sin 18

Læseprøve_Krimi_2012.indd 86

17/02/12 09.43


koncentration mod et bestemt punkt på James Medinas hals. Han smilede for sig selv. Katja havde gjort et godt stykke arbejde. Han havde investeret meget tid i Katja, og nu skulle han så høste frugterne af det. Hun havde fået klare instruktioner om at kysse Medina på halsen for at ‘velsigne’ hans stemmebånd. Han havde forklaret hende, at det var vigtigt for den overtroiske Medina før store og vanskelige arier. Der var blandet selvlysende partikler i læbestiften, og de blinkede nu som små fyrtårne og markerede målet for kuglen både i kikkertsigtet og på displayet. Den unge mand koncentrerede sig om at gøre sit åndedræt så roligt og afslappet som muligt. Enhver anspændelse, selv den mindste lillebitte tøven i vejrtrækningen kunne være nok til at sende kuglen på en forkert kurs. Total ydre afslappelse, total indre koncentration havde fader Joachim indprentet ham gang på gang. Det vanskeligste var at forudse nøjagtigt, hvornår skuddene ville falde nede på scenen. Han var nødt til at fyre af på nøjagtig samme tidspunkt, helst endda en anelse før, soldaterne skød. Den specialkonstruerede aftrækker sad på siden af selve teaterkikkerten og udløste skuddet via fjernkontrol. Det tog lidt længere tid, end aftrækkeren på hans Derringer ville have brugt, men omvendt ville ingen bemærke, at han affyrede skuddet, når han gjorde det på denne måde, og det krævede kun en let berøring. På den måde blev risikoen for at misse målet reduceret betragteligt. “Fyr!” råbte løjtnanten, og skuddene rungede i egeparkettet. Skuddet fra tredje balkonafsnit blev affyret på nøjagtig samme tid, og lyden opslugtes af bragene fra scenen. Cavaradossi faldt lige så naturligt ‘som Tosca på teateret’. Tosca har åbenbart været en god læremester, nåede Tom Hartmann at tænke. James Medina faldt virkelig overbevisende til jorden. Måske endda lidt for overbevisende. Da blodet stod som en fontæne fra ham, reagerede publikum først med latter og beundring. Hvilken special effect! Blodet virkede fantastisk naturtro. Angsten i Medinas blik tolkede man som udsøgt skuespilkunst. Medina kom på benene med et desperat udtryk i ansigtet, som et såret vilddyr. Han holdt sig for struben og vaklede usikkert hen mod orkestergraven. Publikum applauderede. 19

Læseprøve_Krimi_2012.indd 87

17/02/12 09.43


Aldrig havde man set større indlevelse hos en scenekunstner på Den Norske Opera! Så slap han grebet om sin hals, og hans varme blod pumpede ud ad det åbne sår med en kraft som en højtryksspuler. En stråle ramte Poikonen i ansigtet. “Din satan!” råbte dirigenten. “Hvad er det, du laver?” Poikonen gned ihærdigt sine øjne, men det varme, tyktflydende blod blændede ham. Han spyttede fortvivlet. “Din perverse tenordjævel!” Tosca kom styrtende ind på scenen og skreg af fuld hals, et skrig fyldt af dødsangst. Glemt var alt om skønsang. “De har slået ham ihjel! De har dræbt James Medina!” To sikkerhedsvagter hoppede op på scenen. Den ene rettede sin pistol ud mod salen, mens den anden løb hen til Medina. Han stak sin tommelfinger ind i det gabende sår på Medinas hals for at standse blødningen. Synet af de to vagter fik panikken til at bryde løs blandt publikum: “Terror!” Råbet kom fra en ældre dame med minkcape om halsen. Manden på tredje balkonetage tastede et nummer ind på mobilen. Det udløste en lille sprængladning, som han havde skjult i serverrummet U1718 i kælderen. Der blev bælgmørkt på scenen. Manden smilede tilfreds. Sprængladningen havde kortsluttet det interne netværk, som styrede scenelyset. “Tænd lyset i salen!” Stemmen var myndig og bar godt igennem støjen fra publikum – et publikum, som nu havde sat sig i bevægelse. Deres flygtende fodtrin lød som tordnende hove hen over savannen, en flok gnuer på vild flugt. “Lys i salen! Vil nogen så se at få tændt det lys, for helvede!” Men ingenting skete. Manden oppe på balkonen nikkede tilfreds. Eksplosionen havde også ødelagt den funktion, der styrede lyset i selve teatersalen. Han indtastede en ny kode og bad en stille bøn til, at han havde valgt rigtigt blandt de tolv interne netværk, der kontrollerede nødbelysningen på husets forskellige etager. De grønne Udgangsskilte slukkede brat. Manøvren var lykkedes. Dødsangsten bredte sig som en skurrende dissonans på orkesterpladserne og i parterret. På brøkdelen af et sekund forvandledes de tilste20

Læseprøve_Krimi_2012.indd 88

17/02/12 09.43


deværende fra et dannet, privilegeret publikum til en bølge af kæmpende arme og ben, til mennesker, der kun havde én eneste tanke i hovedet: Lad mig komme ud herfra! Det var parykken på en kræftsyg kvinde, som udløste katastrofen. En mand tog sin lighter frem og tændte den i et forsøg på at skaffe sig lidt overblik. Et puf i ryggen skubbede hans arm med den tændte lighter over i retning af kvinden, som kæmpede sig fremad foran ham. Der gik omgående ild i hendes nylonparyk. I lyset fra flammerne kunne man se rædslen i øjnene på de nærmeste omkringstående, som opdagede, hvad der var ved at ske. Kvinden flåede panisk parykken af og smed den fra sig. Det var en ren refleks, en reaktion på faren, der truede. Parykken antændte først et chiffonskærf og derpå en jakke af viskose. Folk viftede vildt omkring sig med armene for at kvæle flammerne, men resultatet var bare, at ilden fik yderligere fat. Smerteskrig blandede sig med den knitrende lyd af stof, der smeltede, tilsat gråd og angstråb fra mennesker, der væltede over ende og blev trampet på. Hist og her hørte man lyden af knytnæver, som prøvede at bane sig vej mod udgangen. Her gjaldt den stærkestes ret til at overleve. Dannelsen veg for brutaliteten og udløste et totalt kaos i kunstens tempel. Tom Hartmann kæmpede også for sit liv, mens røgen sved i hans lunger. Han prøvede at kontrollere sin indre panik, selvom han indså, at han formentlig ville blive stegt levende sammen med cremen af norsk kulturliv. Det var et håbløst projekt at mase sig hen mod udgangen langs en af stolerækkerne. De var blokeret i begge retninger af kroppe i vildt slagsmål. Men i skæret fra de levende fakler øjnede han en åbning i midten op mod scenen, netop dér, hvor klumpen af kæmpende individer delte sig. Hans plads var midt for, og menneskehavet strømmede enten mod højre eller venstre. Der var en snæver passage imellem dem; åbningen bugtede sig som en slange, men den var let at følge, og han ville tilsyneladende ikke møde modstand undervejs. Han klatrede over den første stolerække, men manglede stadig at forcere yderligere fem. Det kunne han godt klare. Kvinden ved siden af fulgte hans eksempel, og synkront manøvrerede de sig op i retning af scenen. 21

Læseprøve_Krimi_2012.indd 89

17/02/12 09.43


Midt i dette kaos følte Tom sig forunderligt rolig. Det var, som om hans sanseapparat havde trukket sig tilbage til et bestemt punkt et sted i ham, hvor han havde fuld kontrol over alle sine reaktioner, et punkt, hvor der herskede ro og overblik, og hvor det var muligt at tænke klart. Nogen greb fat i hans jakke, og han drejede kroppen for at vriste sig løs. Det var kvinden, der havde siddet ved siden af, som nu klamrede sig til ham. Gennem røgen kunne han se, at hun var rædselsslagen. Tom havde aldrig været nogen helt, og det var heller ikke hans rationelle jeg, men en instinktiv refleks, der fik ham til at række en hånd frem: “Kom!” Hun greb hans hånd med samme styrke, som en druknende klamrer sig til livredderen, en styrke, der kunne dræbe dem begge, trække dem ned i infernoet. Tom halede hende over en stolerække. Han så advarselslampen blinke og hørte den kværnende lyd af jerntæppet, der satte sig i bevægelse. Hvis han ikke nåede op på scenen, inden dette jerntæppe delte verden i to, ville han sandsynligvis ikke overleve. Røgudviklingen var voldsom, og han famlede nærmest i blinde, blev væltet over ende og bankede hagen ned i et ryglæn, så det sang i hans tænder og hele kraniet. Kvinden bag ham fastholdt grebet. Han tog fat i ryglænet og fik halet dem begge videre, mens jerntæppet langsomt og ubønhørligt nærmede sig scenegulvet. De var nået frem til orkestergraven nu. Tom rev sig løs fra kvinden, greb fat i gitteret, som dækkede hele fordybningen og fik halet sig op på det. Så vendte han sig om og hjalp hende derop. Røgen lå tæt overalt, og de måtte famle sig frem, meter for meter. Det var umuligt at afgøre, hvor tæt jerntæppet var nået ned mod scenegulvet. De måtte vælge det ene af to onder: løbe risikoen for at blive kappet midt over eller risikere at blive stegt levende. “Ned!” råbte Tom, da han stødte mod jerntæppet med brystet. Han lagde sig fladt ned og krabbede ind under det. Da han følte kanten af jerntæppet mod skulderbladene, vidste han, at han havde tabt. Det er slut! Han kunne ikke se den arme kvinde, som han havde narret til at tage samme vej som han selv. Desperat strakte han en arm frem og fik fat i noget, som kunne være en rekvisit fra forestillingen. Han rev genstanden til sig og pressede den ind under jerntæppet i håb om, at ma22

Læseprøve_Krimi_2012.indd 90

17/02/12 09.43


nøvren kunne udskyde det øjeblik, hvor han blev skåret i to stykker. Der kom en knasende lyd, og jerntæppet standsede sin færd i brøkdelen af et sekund, lige akkurat længe nok til, at Tom fik rullet sig ind på selve scenen. Så kom lyden af en knogle, der blev mast. Først troede han, at det var den fremmede kvinde, men det efterfølgende skrig kom fra en ældre mand, der havde forsøgt samme flugtmanøvre som han selv. Jerntæppet skar sig ubarmhjertigt gennem den gamle, bløde krop på sin vej mod gulvet. Tom Hartmann hev efter vejret. Med ét var lyden af den kæmpende dyreflok ude i teatersalen bare en fjern støj fra en anden virkelighed. Over ham dansede strålerne fra mange lommelygter, og han hørte sikkerhedsvagternes ophidsede stemmer. Kvinden, havde hun klaret sig? Tom prøvede at dreje hovedet for at kigge efter hende, men hans nakkemuskler nægtede at lystre. Så blev alting sort.

Læseprøve_Krimi_2012.indd 91

17/02/12 09.43


Rudi Maier

Han havde ikke forudset branden, da han satte det dataanlæg ud af spil, der styrede lyset. Et øjeblik havde han overvejet at vende om og hjælpe til med redningsarbejdet, men så sejrede fornuften og beslutsomheden. Hold dig til den oprindelige plan! Han havde skridtet flugtruten af adskillige gange og kunne den i blinde. Mørket var hans medspiller, og takket være mobilens display havde han lys nok til at bevæge sig hurtigt fremad. Han holdt fast i gelænderet, mens han løb ned ad trappen til kælderen. Derfra skulle han bare op ad to trapper i den modsatte ende og derpå gennem to døre, så kom han ud fra bygningen på søsiden. Vandet lå bare fem meter væk, og svømmeturen over til containerhavnen var en ren bagatel for hans toptrænede, unge krop. I en tom container havde han skjult en pose med tørt tøj. Derefter skulle han bare ud på en kort løbetur, inden han kunne hoppe på sporvognen fra Ljabru ved den gamle søfartsskole. Lyden af udrykningssirener begyndte at kunne høres, og de blev stadig kraftigere. Fandens, så effektive de var her i Norge! Var det brandvæsenet eller politiet? Han håbede på det første, men synet, der mødte ham, da han lindede på døren, knuste ethvert tilløb til ønsketænkning. Et inferno af blå blink og udrykningshorn ødelagde alle muligheder for en diskret flugt. Dette var et scenarie, han havde gennemgået flere gange i tankerne, så han vidste, hvad der skulle gøres. Selve dette kaos var hans redningsplanke, hans plan B. Han vendte sig om og løb ind i bygningen igen. Han kom op ad en trappe og fandt en dør, der førte ind til publikumsområdet. Medinas morder gled ubemærket ind blandt den råbende, panikslagne folkemængde. Han skreg op og fægtede med armene ligesom alle de 24

Læseprøve_Krimi_2012.indd 92

17/02/12 09.43


andre, spærrede øjnene op og lagde ansigtet i de rette, martrede folder. Han trak vejret dybt for at udstøde et nyt skrig, men i det samme blev han væltet over ende. Instinktivt krummede han sig sammen og nåede lige at føre hænderne op til hovedet, før han blev trampet ned af den bissende hjord. Et spark ramte ham så hårdt i nyrerne, at han næsten besvimede. Strømmen af mennesker forhindrede ham i at komme på benene. Han havde ikke andet valg end at ligge helt stille og håbe på, at menneskemængden ikke trampede ham ihjel. Han talte sekunderne og spændte hver eneste muskel i sin krop for at beskytte de indre organer mod flere spark og slag. Det det omsider var overstået, havde han end ikke kræfter til at rejse sig op. Han mærkede en senet hånd gribe fat i hans ene arm. Han så op og tænkte: Nu bliver jeg anholdt. Afsløret. Men i stedet lyste den unge politimands øjne af bekymring og omsorg. “Klarer du dig?” Stærke arme fik ham på benene igen. Han kunne slet ikke fatte sit held. En mere troværdig tilbagetrækning fra opgaven skulle man lede længe efter. Han kunne forlade Operaen som et offer, der var trampet halvt ihjel. Det gjaldt bare om at spille rollen et par minutter til, så var han ude. Udenfor herskede den skinbarlige Oscar-stemning. Journalister, tvkameraer, publikum bag afspærringer. Projektører og blå blink. Politifolk og brandmænd. Han forsøgte efter bedste evne at dreje ansigtet væk fra de snurrende kameraer. “Du har brug for at blive undersøgt af en læge,” sagde betjenten og gelejdede ham trygt gennem alle forhindringerne hen mod det område, hvor lægeambulancerne stod klar. Køen af tilskadekomne var lang. “Kan du klare dig selv nu?” spurgte den unge politimand. “Jeg må ind og se, om der er flere, som trænger til hjælp.” Han nikkede mat og lod, som om han fuldt ud havde forstået, hvad der blev sagt. Så snart betjenten var ude af syne, gled han diskret ud af køen og blandede sig med de tilskuere, der stod tættest på. Så begyndte han at bevæge sig bagud gennem menneskemængden. Han sluttede sig til en gruppe tilskuere, som tydeligvis havde fået set sig 25

Læseprøve_Krimi_2012.indd 93

17/02/12 09.43


mætte og var begyndt at sive tilbage over broen i retning af de små gader, der lå hen i sommeraftenens dunkle halvmørke. Det ville tage et stykke tid at spadsere helt ud til den lejlighed, han havde lejet på Dalsveien, men som tingene havde udviklet sig, var det sikrest på den måde. Han følte sig ikke særlig fristet af tanken om, at en eller anden kvik taxichauffør pludselig skulle fatte mistanke til ham, eller at han skulle blive fanget af et overvågningskamera. Han småfrøs, selvom det var en lun og stjerneklar aften. E luccevan le stelle. Han havde klaret det! Euforien fik ham til at ryste over hele kroppen. Medina var død. Han havde overstået første akt, og snart skulle spillet gå videre. Der var ingen grund til at føle dårlig samvittighed over Medina, tværtimod. Røvhullet havde fået lige præcis det, han fortjente. Det eneste ærgerlige var vel egentlig, at Medina fik lov at dø på toppen af sin karriere. Det kunne desværre gøre ham til en ophøjet legende i stedet for den patetiske, forpulede horebuk, han var. Døde stjerner steg til vejrs som det, de var: Varm luft. Han klukkede lidt over sin egen formulering. Det var nødvendigt at beskytte sig med lidt sort humor for at undgå at tænke på alle de andre – de uskyldige mennesker, der var blevet grillet levende. Til Puccinis musik. Det var for djævelsk. Men det var jo ikke hans skyld. Han havde planlagt dette her ned til den mindste detalje. Det havde taget måneder at forberede sig. Perfektionisten i ham havde krævet, at han tog alle eventualiteter i betragtning. Med kirurgisk præcision havde han igen og igen indøvet drabet på Medina, nøjagtig som fader Joachim havde lært ham det. En plan går aldrig efter planen. Han havde jo kun afbrudt lyset for at slippe uset ud af Operaen, og så spillede skæbnen ham dette makabre puds. Hvor mange var mon døde derinde? Der ville sikkert være ekstra nyhedsudsendelser natten igennem, som kunne give ham svar på dét spørgsmål. Han gik hurtigere til. Vinden smøg sig ind gennem de elegante smokingbukser af Loro Piana-cashmere. Han trak smokingjakken tættere omkring sig. Han lignede en nydelig ung mand fra Oslos Vestkant, der var på vej hjem fra fest, og slet ikke én, der netop havde forårsaget kaos og tragedie i Norges nye kulturelle forsamlingshus. GPS’en på hans mobil viste, at han endnu havde lang vej at gå. Han 26

Læseprøve_Krimi_2012.indd 94

17/02/12 09.43


passerede en stor kirkegård til venstre for sig. Der var sat lys ved enkelte af gravstenene, og synet fik ham til at trække vejret tungere. “Her bliver snart rift om pladserne,” hviskede han til sig selv. Men latteren udeblev. Galgenhumoren var ikke længere noget værn mod afgrunden i hans indre. I lyskrydset ved krematoriet hjalp han en dårligt gående ældre dame over Sørkedalsveien. Det lindrede et øjeblik. Hun lovpriste ham tydeligvis, inden han hastede videre. Han kunne ikke forstå, hvad hun sagde, men hendes blik talte sit tydelige sprog: Hun syntes, han var en engel. Et blåligt lysskær strømmede ud fra vinduerne på de huse, han passerede – alle tv-stationerne sendte live fra tragedien i Operaen, mens den skyldige spadserede forbi lige udenfor. Han havde ondt i brystet nu, og han længtes efter at kunne lukke døren bag sig. Et beskyttende lag mellem ham og verden. Afstand mindsker smerten, vidste han. Dagligt omkom tusindvis af mennesker i tragiske ulykker, men når man selv var tilstrækkeligt langt væk, var man mere interesseret i sin egen tandpine. Eller restskat. Eller parkeringsbøder. Når smerteskrigene ikke når én, bliver det hele bare til en tavs ballet, koreograferet af skæbnen. Dalsveien 75. Han var nået frem. I samme øjeblik, han lukkede hoveddøren bag sig, ringede hans mobiltelefon. “Er du nået hjem?” “Jeg er lige kommet ind ad døren.” Du må hellere tænde for nyhederne.” “Javel.” Dermed var samtalen forbi. Rudi Maier åbnede sin laptop og gik på nettet.

Læseprøve_Krimi_2012.indd 95

17/02/12 09.43


Kære læser Vi håber at vi med denne lille smagsprøve har vækket inter­ essen hos dig og givet dig lyst til at læse mysterierne. Alle fire bøger kan netop nu findes hos din lokale boghandler eller på nettet.

Fortsat god læselyst!

People’sPress

Læseprøve_Krimi_2012.indd 96

|

ArtPeople.dk

17/02/12 09.43

Gratis læseprøve - krimi  

Ninni Schulman - Pigen med Sne i håret Camilla Läckberg - Englemagersken Sofie Sarenbrant - Uge 36 Øystein Wiik - Dræbende applaus

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you