Page 1

Katrine.indd 1

30/03/11 14.58


Af samme forfatter Fra spids vinkel, biografi om Lars Christiansen (Erik Juul i samarbejde med Jan Løfberg), 2008 Cirkus, gøgl og motorisk fantasi 2008 (Erik Juul) Slagboldspil 1999 (Erik Juul) Inspiration til cricket 1997 (Erik Juul)

Katrine.indd 2

30/03/11 14.58


Katrine

Fodboldlandsholdets anfører Katrine Søndergaard Pedersen I samarbejde med Erik Juul og Anne Dot Eggers

Katrine.indd 3

30/03/11 14.58


Katrine. Fodboldlandsholdets anfører © Katrine Søndergaard Pedersen, Anne Dot Eggers og Erik Juul Denne udgave: © Katrine Søndergaard Pedersen, Anne Dot Eggers, Erik Juul og People’sPress, København 2011 Sats: LYMI Omslag: Mette Lind Omslagsfoto: Rune Kongso Produktion: Clausen & Bosse – CPI, Leck ISBN: 978-87-7108-091-9 1. udgave, 1. oplag Printed in Germany 2011 Udgivet med støtte fra og DBU Kopiering af denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

Forlaget har forsøgt at cleare alle fotorettigheder. Hvis en fotograf ikke er blevet behørigt kompenseret for brug af billede, bedes vedkommende henvende sig til People’sPress for afregning efter gældende tarif.

People’sPress · Ørstedhus · Vester Farimagsgade 41 · DK-1606 København V www.artpeople.dk

Katrine.indd 4

30/03/11 14.58


Indhold Forord af Katrine S. Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Guld til Stabæk Chixa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. 17 minutter i VM 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Kære bold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Idræt og frikvartererne rykker . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. De er for gode til at være piger . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Verner Tusindting og Polle Pophår . . . . . . . . . . . . . . 7. U 16-landsholdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8. Succes og fiasko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9. Jern Lady eller ukendt rekordholder . . . . . . . . . . . . 10. Skiftet til HEI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11. Vi kan vinde VM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12. OL-drømmen revet over . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13. Dansk mester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14. Ikke nogen charterferie, men … . . . . . . . . . . . . . . . . 15. Højskoleliv og skibums . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16. Endelig EM-succes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17. Fuck middelmådigheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18. Fulham FC Ladies win The Treble . . . . . . . . . . . . . . . INDHOLD

Katrine.indd 5

7 11 27 55 61 65 69 77 87 93 97 107 123 133 151 163 171 183 191 5

30/03/11 14.58


19. Det store benspænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20. IF Fløya i lys og mørke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21. Djurgården/Älvsjö … hva’ laver jeg her? . . . . . . . . . 22. Kinesiske spioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23. Konkurslavine i Asker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24. “Fodboldspiller? Er der ikke mange lebber?” . . . . . 25. Nem EM-pulje og naive danskere . . . . . . . . . . . . . . . 26. Hvorfor vinder Danmark aldrig? . . . . . . . . . . . . . . . 27. Et spark frem i tiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fodboldmeritter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Katrine.indd 6

205 229 243 253 283 299 307 317 331 341 344

K AT R I N E – F O D B O L D L A N D S H O L D E T S A N F Ø R E R

30/03/11 14.58


Forord Juleferien hos mine forældre, hvor både hoved og krop er sat på tiltrængt stand by, lakker mod enden. Om et øjeblik bliver jeg revet ud af julefreden. Det er den 2. januar 2010, og Erik Juul ringer. Jeg har ikke taget det så seriøst, de gange han tidligere har henvendt sig omkring en eventuel sportsbiografi med mig som hovedperson. Jeg tænker på Stig Tøfting, Anja Andersen og Michael Laudrup, som alle hver især, udover deres enestående sportskarriere, har en helt særlig historie. Hvad er egentlig min historie? Kan man sælge en bog om en pige, der er vokset op i den østjyske by Stensballe i en helt almindelig familie og uden nogen kontroversielle historier i bagagen, men som har tilladt sig at følge sine drømme og udleve lidenskaben for sin sport? Eriks argument om, at en fodboldpige, der efterspørger en fodboldbog, bør have et alternativ til de 30 sportsbiografier om mandlige fodboldspillere, vejer tungt og overbeviser mig. I’m in! Min tidligere landsholdskollega, Anne Dot, træder til som medforfatter, og så ruller bolden.

FORORD

Katrine.indd 7

7

30/03/11 14.58


Februar 2011. Jeg rækker hånden frem og hilser på Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik. “Er du klar?” “Ja, jeg er klar, men jeg er rimelig nervøs,” siger jeg. “Det skal du ikke være. Der er ingen, der ved, hvad du vil fortælle. De sidder alle sammen og venter spændt, og det skal du bare nyde,” siger han. Jeg smiler og takker for opmuntringen. Om lidt skal jeg på alle aktive idrætsudøveres vegne byde velkommen til Dansk Idrætsforbunds kongres 2011 sammen med HKH Kronprins Frederik, statsministeren og formanden for DIF. Jeg er i fornemt selskab. Min grundigt forberedte tale handler om de frivillige trænere og ledere, der har haft betydning for min karriere. Et emne, der absolut ikke er vanskeligt at fortælle om, hvis det ikke lige havde været for de 500 mennesker, der kigger op på mig, da jeg indtager talerstolen efter Kronprinsen og statsministeren. De første indledende sætninger føles famlende, men herefter er det som under en vigtig fodboldkamp. Koncentrationen om min opgave nu og her – i dette tilfælde at formulere mit budskab sætning for sætning – indfinder sig. I samme øjeblik mit fokus forstærkes, glider et mentalt slør ned mellem publikum og mig. Angsten for at fejle er væk, og på et øjeblik er jeg ved vejs ende. “Tak for opmærksomheden og velkommen,” slutter jeg af efter nøjagtig de ti minutter, jeg har fået streng besked om at holde mig indenfor. Lettet og stolt går jeg ned fra talerstolen. En oplevelse rigere. Mit fodboldliv har givet mig mange begivenhedsrige oplevelser. Gribende og berusende opture og skuffende, dramatiske nedture. Men det, der i bund og grund har drevet mig, er glæden ved spillet. Lidenskaben til fodbolden har været og er fortsat den vigtigste drivkraft og motivationsfaktor i mit liv. Ingen guldmedaljer i verden eller udefrakommende anerkendelse kan måle sig med, hvor 8

Katrine.indd 8

K AT R I N E – F O D B O L D L A N D S H O L D E T S A N F Ø R E R

30/03/11 14.58


vigtig lidenskaben er for mig. For at jeg har kunnet lykkes som fodboldspiller, har det været vigtigt for mig at dyrke den indre besættende glæde samt have trænere og ledere omkring mig, der opfordrer og giver plads og næring til glæden. Uden den er livet, som dansk kvindelig fodboldspiller, langt fra feteret og glamourøst, men i kraft af passionen har det været et eventyr. Jeg vil fortælle om hændelser fra min karriere, små historier fra min barndom og ‘tidlige fodboldkarriere’, om det at kombinere fodbold på højeste niveau med uddannelse, om sejre og nederlag, drømme og afsavn og alt, hvad lidenskaben har givet mig i et land som Danmark, hvor beskedenhed og moderation skrives med guldbogstaver. “Skam over de lidenskaber, som gør menneskene små. Ære være den lidenskab, som gør dem til børn” Victor Hugo Katrine Søndergaard Pedersen

FORORD

Katrine.indd 9

9

30/03/11 14.58


Katrine.indd 10

30/03/11 14.58


1

Guld til Stabæk Chixa Skiftet fra Asker til storebror i Oslo, Stabæk IF, er lidt af et kulturchok, men absolut af den behagelige slags. Klubben gør alt for at integrere os. I Stabæk hedder det ikke kvinde- eller herrefodbold. Her handler det om fodbold, nærmere betegnet elitefodbold! Stabæk IF – Trondheims-Ørn, 21. spillerunde, 30. oktober 2010, Nadderud Stadion, Norge. Tribunen gynger længe før, vi møder ind på Nadderud. Supporterne har indtaget deres sædvanlige pladser. Jeg går ud på banen. Det støvregner, og græsset er klippet helt kort på landets suverænt bedste græsbane i Toppserien. Det bliver ikke bedre. De ti gange ti meter store sorte og blå supporter-flag, der er hængt op på tribunen, blafrer let i efterårsvinden. Jeg vinker op til dem og får et “Kom så!” tilbage. De elsker os virkelig, og jeg elsker dem. I dag er der flere fra Stabæks ledelse og herreholdet for at støtte os. Jeg er nervøs. Sidste hjemmebanekamp i turneringen er mod Trondheims-Ørn – en vanskelig modstander. Og som kommentatoren for norsk TV2, der viser kampen, siger i optakten: “I dag kan klubben nok en gang skrive historie. Med en seier G U L D T I L S TA B Æ K C H I X A

Katrine.indd 11

11

30/03/11 14.58


over Trondheims-Ørn, og dersom Røa mister point, kan Stabæk Fotballkvinner få sitt aller første seriemesterskab. Derfor er fotballpresidenten selvfølgelig til stede på tribunen.” Fra første fløjt er det tydeligt, at vi har de bedste og mest erfarne spillere i Toppserien. Ikke én spiller går i bakgear over kampens betydning. Vi ejer simpelthen bolden. Efter et kvarters spil tager Siri Grønli på højre back et 30 meter ryk op ad banen. Ved kanten til straffesparksfeltet får hun alt for meget plads til at finde en helt fri Kristy Moore i modsatte side. Vores fænomenale engelsk-australske angriber sætter med en sikker inderside bolden i mål. 1-0. Vi jagter jublende Kristy, der med armene i vejret løber ud mod supporterne. De kvitterer med slagordene “We want more! Kristy Moore!” Bare 15 minutter senere får de mere. Denne gang af det bare 15-årige stortalent, lynhurtige Caroline Graham Hansen. På højreflanken modtager hun bolden. I første berøring kommer hun forbi sin back og ind i feltet, hvor de to midterforsvarere snydes med en klassisk Laudrup-finte. Soloturen afsluttes fra spids vinkel med et fladt skud i det modsatte målhjørne. 2-0. Ti minutter før pausen afgør Lisa Woods kampen. En bande med en anden norsk landsholdsspiller, Solveig Gulbrandsen, afsluttes med en følt inderside op i højre hjørne af målet. Vi går til halvleg med en 3-0-føring. I omklædningsrummet er der gode nyheder. “Røa ligger under 3-0 mot Kolbotn!” råber vores træner Roger Finjord begejstret. “Nå skal vi dra dette i land, jenter!” Holder stillingerne, er vi norske mestre. Anden halvleg fløjtes i gang. Det bliver en våd omgang. Regnen siler ned. Til gengæld bliver vi mere end nogensinde båret frem af tilskuere og supportere, der taktfast synger “Seriemester!” og “Champions League!” Vi scorer ikke flere mål, og heller ingen ryger ind hos os. 12

Katrine.indd 12

K AT R I N E – F O D B O L D L A N D S H O L D E T S A N F Ø R E R

30/03/11 14.58


Kampen ender 3-0, og samtidig er Røa i løbet af anden halvleg kommet yderligere bagud, så slutstillingen bliver 4-0 til Kolbotn. Stabæk IF er norske mestre 2010. Alle omkring holdet løber ind mod banens midte. Jeg har ventet på det her i syv år. Nu er jeg endelig mester i mit andet hjemland, Norge. Ingrid, Siri og et par andre af mine dejlige holdkammerater lander i armene på mig. Klyngen vokser sig hurtigt så stor, at der ikke længere er plads til at hoppe glædesrusen ud. Jeg lader mig bare flyde rundt i den blå masseomfavnelse. “Supporterne!” råbes der pludselig et sted inde i flokken. Vi river os løs, tager hinanden i hånden og løber over til venstre ende af hovedtribunen. Supporterne synger os i møde. Vi stiller os på en lang række, bukker os ned, banker hænderne i jorden og skråler, mens supporterne stemmer i. Vi retter os op og løfter hænderne tre gange over hovedet til rytmen af de brølende tilhængere. Anerkendende klapper vi ad dem. De klapper respektfuldt tilbage. Sejrsritualet gentages adskillige gange – vi kan slet ikke få nok. Langt om længe løsriver vi os. Resten af tilskuerne, guld og grønne flasker champagne venter. Præsidenten for det norske fodboldforbund, Yngve Hallén, står klar til at uddele guldmedaljer og håndtryk. Jeg har mange gange drømt om – som anfører for et hold – at skulle modtage det tydelige bevis på, at mesterskabet er i hus. Nu sker det endelig. Jeg træder frem, får overrakt pokalen og vender mig med siden til mine holdkammerater. Trofæet og spændingen holdes et øjeblik, inden jeg springer ud i spontan jubeldans og løfter pokalen i vejret. Fejringen fortsætter i omklædningsrummet, hvor champagnepropperne springer, og sejrsråbene gjalder. Norsk TV2 og Stabæk TV venter udenfor. Vi stiller selvfølgelig op til interviews, men skynder os hurtigt tilbage til festlighederne i omklædningsrummet. G U L D T I L S TA B Æ K C H I X A

Katrine.indd 13

13

30/03/11 14.58


Guld skal kysses. Endelig vinder jeg mesterskabet i mit andet hjemland, Norge.

Langt om længe tager vi os sammen til at gå i bad. Vi tager fint tøj på. Bestyrelsen og sponsorer venter med sushi, vin og øl til den officielle banket i klubhuset. Pubben ‘Onkel Blå’ i Bekkestua er for alle, der holder med Stabæk. Her har supporterne ventet i timevis. Da vi endelig ankommer, står Stabæk Support, masser af klubfolk og mange andre udenfor og synger os i møde. Vi står over for hinanden i en position, som om vi var midt i en ‘battle’, men i virkeligheden modtager vi en 14

Katrine.indd 14

K AT R I N E – F O D B O L D L A N D S H O L D E T S A N F Ø R E R

30/03/11 14.58


usædvanlig og helt ubeskrivelig hyldest. En hyldest, som jeg aldrig har oplevet magen til. Journalister og tv prøver at få det hele med. Vi bliver stående 20 meter fra dem. Jeg nyder hvert et sekund. Det er, som om det her mesterskab er meget større end noget andet mesterskab, jeg har vundet. Det betyder meget, ikke kun for mig, men også for supporterne, de frivillige, bestyrelsen, sponsorerne og selvfølgelig for os som hold. Vi kom i mål. Amazon Grimstad – Stabæk IF, sidste spillerunde, 6. november 2010, Grimstad. “Velkommen til kamp mellem ‘landsholdet’ og Amazon Grimstad,” lyder speakerens friske stemme i højttaleren. Sidste kamp i turneringen er ren nydelse. Guldet er vundet, supporterne er med, og endnu en fest tager sin begyndelse. Vi vinder 6-0, og straks kampen er fløjtet af, knalder champagnepropperne på banen. Det bliver en vild og våd bustur hjem til Oslo, hvor klubben og sponsorer venter i fine omgivelser på Thon Hotel i Sandvika. Denne gang er fejringen helt igennem officiel. Der er kun blevet scoret otte mål imod os i hele sæsonen. Vi – og i særdeleshed min veninde, Norges landsholdskeeper Ingrid – satte en helt særlig rekord. En rekord, der aldrig nogensinde kan blive slået. Kun tangeret. Hun lukkede ingen mål ind hjemme på Nadderud Stadion. En helt enestående præstation, som vi skåler for mange gange i løbet af aftenen. Januar 2009, Oslo Den officielle historie om Stabæks chixa – kælenavnet betyder Stabæks piger – begynder næsten to år tidligere, nemlig den 1. januar 2009. På grund af økonomiske problemer i min daværende klub, Asker Skiklub, overtager naboklubben og storebror Stabæk IF holdets licens til at spille i Toppserien. G U L D T I L S TA B Æ K C H I X A

Katrine.indd 15

15

30/03/11 14.58


Selvom der kun er cirka 15 kilometer fra Asker vest for Oslo til Nadderud Stadion i bydelen Bekkestua, er skiftet lidt af et kulturchok. Kvindefodbolden i Norge får – blandt andet på grund af VM-triumfen i 1995, OL-guldet i 2000 og mange andre flotte præstationer – langt mere omtale og anerkendelse i medierne end i Danmark. Om end Asker har stolte traditioner på kvindesiden, så er det en lille klub uden pengestærke sponsorer. Derimod er Stabæk øjeblikkets førende herreklub i Norge. De har lige vundet det norske mesterskab for første gang nogensinde. Noget af en præstation, eftersom klubben i 1987 lå helt nede i 5. division. Af den grund går klubben under kælenavnet Askepot. Primus motor i denne enestående opstigning til Tippeligaen og toppen af norsk fodbold er klubbens formand Ingebrigt Steen Jensen. En meget dygtig reklamemand og kendt i hele Norge for at være først med utraditionelle og progressive ideer i fodboldverdenen. Derfor skal klubben selvfølgelig have et hold i både Tippeligaen og Toppserien, da muligheden pludselig opstår. Som et af de bedste hold i Norge er vi ganske vist vant til en vis opmærksomhed, men kulturchokket er alligevel af den absolut behagelige slags. I Asker var omklædningsrummene primitive, og træningstøjet skulle vi selv vaske derhjemme. Træningsfaciliteterne i Stabæk er i top, og materialemanden, Jon, sørger for, at træningstøjet altid er nyvasket og klar til brug. Klubben gør alt for at integrere os og vise omverdenen, at vi er fuldgyldige Stabæk IF’ere. Der lægges ud med en kampagne, hvor blandt andet jeg bliver fotograferet sammen med danske Christian Keller fra herreholdet. Vores back Janne Stange parres med herrernes svenske træner Jan Jønsson, som kaldes Janne. Her er teksten “Janne eller Janne”. Budskabet er ligeværdighed. Kampagnen får utrolig meget opmærksomhed i medierne. 16

Katrine.indd 16

K AT R I N E – F O D B O L D L A N D S H O L D E T S A N F Ø R E R

30/03/11 14.58


Ledelsen i Stabæk er bevidste om, hvilke signaler de sender i forhold til overtagelsen af det nye kvindehold. I Stabæk hedder det ikke kvinde- eller herrefodbold. Her handler det om fodbold, nærmere betegnet elitefodbold! I en verden, hvor forskelsbehandling mellem kønnene traditionelt er unødvendig og provokerende stor, betyder klubbens signaler alt. Vi spillere føler os utroligt privilegerede og taknemmelige. I klubben er der tradition for en officiel præsentation af Tippeligaholdet på ‘Onkel Blå’. I år kan klubben præsentere endnu et hold i den bedste række. Herre- og kvindespillerne bliver samlet kaldt op på scenen efter deres position på banen. Alle skal som jeg kort fortælle om sig selv: “Jeg hedder Katrine Pedersen, er 31 år, spiller defensiv midtbane og er lærer på Norges Toppidrettsgymnas.” Den mandlige pendant til min plads på midtbanen, unge Mikkel ‘Mix’ Diskerud, er lige efter mig. Han begynder – til stor morskab for de fremmødte – sin præsentation med at sige: “Og det var så min lærer!” At vi derudover på vores hold har en jurist, civilingeniør, fysioterapeut, tandlæge, sygeplejerske og desuden en lang række studerende, bliver aftenens store samtaleemne. For hos herrerne er det kun målmand Jon Knudsen, der, som møbelsnedker, har taget en uddannelse. Aftenen bliver et fantastisk første møde med vores mandlige kollegaer, supporterne og andre interesserede. Særligt opbakningen fra klubbens fans er en helt ny oplevelse for os. “Hvad kan vi gøre for pigerne?” er det første, Stabæk Supports kontaktpersoner til kvindeholdet spørger om, da den daglige leder, danske Annette Mikkelsen, holder et møde med dem. Hun og træner Jan Aksel er heldigvis en del af det levende flyttelæs fra Asker. G U L D T I L S TA B Æ K C H I X A

Katrine.indd 17

17

30/03/11 14.58


“Øh, jeg tror helst spillerne vil have, at I er positive og hepper på dem, frem for at I prøver at psyke modstanderne med kedelige kommentarer,” siger Annette, uvant som hun er med en livsstil, hvor klubben står over alt andet! Til den første træningskamp mod Røa står der 250 tilskuere og hepper på os. I minus 10 grader! Supporterne med deres flag, Ingebrigt Steen Jensen og en masse andre klubfolk vaccinerer os på stedet mod følelsen af fremmedgørelse. Det er rørende, og vi kan ikke lade være med at prikke til hinanden og sige: “Se supporterne, de hænger et kæmpe flag op. Bare til en træningskamp. Fantastisk!” Vi vinder samtlige træningskampe, blandt andet mod den største konkurrent til guldet, lokalrivalen fra Røa. Fra at være én blandt flere guldkandidater har tilgangen af den danske landsholdangriber Maiken Pape fra Brøndby, Kristy Moore fra Fløya og de norske landsholdsprofiler Solveig Gulbrandsen og Trine Rønning fra Kolbotn forvandlet holdet til favoritten over alle. Kort før turneringsstart brækker vores norske landsholdsmålmand, Ingrid Hjelmseth, hånden. Da reservekeeper Silje Lofthus også er skadet, leder Annette Mikkelsen og Jan Aksel med lys og lygte efter en vikar, der med øjeblikkelig virkning kan stille op for os. På et tidspunkt er Annette så desperat, at hun foreslår at kontakte den evigt spillende håndboldlegende i Larvik, Lene Rantala. Annette mener at have hørt, at Lene før har spillet lidt fodbold, og at hun muligvis er engageret i fodboldklubben i Larvik. Vi griner af det, og finder aldrig ud af, om det er sandt, idet min tidligere landsholdskollega Dorthe Larsen, nu Nielsen, redder os på målstregen. Dorthe er 40 år og har ikke spillet fodbold i de seneste tre. Heldigvis bor den tidligere Fortuna Hjørring-spiller tæt på Aalborg Lufthavn, så det er praktisk muligt at spille i Stabæk og samtidig passe jobbet og familien derhjemme. 18

Katrine.indd 18

K AT R I N E – F O D B O L D L A N D S H O L D E T S A N F Ø R E R

30/03/11 14.58


April 2009 Den norske fodboldturnering følger kalenderåret modsat mange andre landes ligaer, så vores turnering påbegyndes i foråret og afsluttes i slutningen af efteråret samme år. Med Dorthe Nielsen på mål sættes der i turneringspremieren en fed streg under favoritværdigheden. Med scoringer af Maiken og Solveig vinder vi 2-0 over Røa i en fantastisk kulisse hjemme på Nadderud. Efter den præstation har landstræner Eli Landsem i avisen Budstikka sit åbenbare bud på en kommende mester: “Jeg tror Stabæk vinner, og jeg tror ikke det bliver noe ‘close race’ med Røa. Men vi må ikke glemme at Røa vant serien med 15 poeng i fjor.” Røa – Stabæk IF, sidste spillerunde, 31. oktober 2009, Røabanen. Før sidste spillerunde i Toppserien er landstræneren sikkert glad for, at hun garderede sig en smule i sin forudsigelse i starten af sæsonen. Inden det indbyrdes opgør på Røabanen fører Røa med to point. Vi skal med andre ord vinde for at blive norske mestre. Røa har ikke skrabet de mange point sammen på sprudlende, offensiv fodbold. Til gengæld er de godt sammenspillede og gør på ægte norsk maner en dyd ud af den defensive organisering. Vi er derimod angrebsivrige, glade for og lidt dygtigere med bolden. Men vi har ikke været stærke nok i de kampe, hvor spillet ikke har fungeret. Røa sætter sjældent dumme point til og har dermed set over alle kampe været bedre end os. ‘STABÆK’ står der med store, sorte graffitimalede bogstaver i midtercirklen. Natten før skæbnekampen har nogle af vores supportere sneget sig ind på Røabanen for at male en slags hjemmebanestemning frem. Med forbudte kanonslag, romerlys og højlydte Stabæksange indtager 500 supportere udebanen fuldstændigt. Røgen fra romerlysene, der efterfølgende koster Stabæk Support en stor bøde, G U L D T I L S TA B Æ K C H I X A

Katrine.indd 19

19

30/03/11 14.58


Katrine af Katrine Soendergaard Pedersen  

Af samme forfatter Fra spids vinkel, biografi om Lars Christiansen (Erik Juul i samarbejde med Jan Løfberg), 2008 Cirkus, gøgl og motorisk f...

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you