Issuu on Google+

Islamisk filosofi er opstået som muslimers forsøg på at forstå sandheden og er dermed en

Al-Kindi (796-873) Al-Farabi (872-950) Ibn Sina (980-1037) Al-Ghazali (1058-1111)

vigtig del af islams historie. Islamisk filosofi er også blevet til i muslimers møde med andre religiøse og filosofiske traditioner og har spillet

Ibn Rushd (1126-1198)

en afgørende rolle for fortolkningen af islam

Ibn Arabi (1165-1240)

ikke mindst i en interfilosofisk sammenhæng.

Al-Shirazi (1571-1640) Muhammad Iqbal (1877-1938) Fazlur Rahman (1919-1988) Muhammed Arkoun (1928-2010) Seyyed Hossein Nasr (1933-) Hassan Hanafi (1935-)

Islamisk filosofi redegør for filosofiens betydning og dens rolle inden for islamisk tænkning fra tiden efter Muhammeds død og frem til i dag.

Mohammed al-Jabri (1936-2010)

I første del af bogen gennemgås de klassiske

Abdolkarim Soroush (1945-)

teologisk-filosofiske problemstillinger såsom kalifbegrebet og sharia samt forholdet mellem åbenbaring og fornuft, prædestination og fri vilje. Bogens anden del introducerer en række moderne muslimske filosoffer, som repræsenterer forskellige fortolkningsperspektiver, når det gælder koranhermeneutik og forståelsen af forholdet mellem tradition og modernitet, religion og politik, etik og lov.

1420-RPC-bog-islamisk-filosofi-DONE#2.indd 1

Safet Bektovic Isl a misk filosofi

Udvalgte islamiske filosoffer

Safet Bektovic

I s la misk filo sofi Baggrund, problemstillinger og moderne udformninger

Safet Bektovic er forskningslektor ved Center for Europæisk-islamisk Tænkning på Københavns Universitet. Hans forskning omfatter islamisk teologi, filosofi og sufisme. Han er forfatter til Kulturmøder og religion (2004) og har bidraget med en række artikler om islam samt forholdet mellem islam og kristendom i adskillige antologier: bl.a. Mystik i filosofi, religion og litteratur (2011), Muslimernes islam (2010), Kierkegaard’s International Reception (2009), World Christianity in Muslim Encounter (2009), Gudstro i Danmark (2005), Islam, kristendom og det moderne (2004), At være muslim i Danmark (2003) samt Muslimer og kristne ansigt til ansigt (2001).

09/01/12 8.18


Islamisk filosofi.book Page 2 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

“Hvis en teleologisk undersøgelse af verden indebærer filosofi, og hvis den hellige lov forlanger sådan en undersøgelse, så forlanger den også filosofi.” Ibn Rushd: Kitab fasl al-maqal


Islamisk filosofi.book Page 3 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

Safet Bektovic

Islamisk filosofi Baggrund, problemstillinger og moderne udformninger

For l a ge t A N I S Københav n 2012


Islamisk filosofi.book Page 4 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

Islamisk filosofi Baggrund, problemstillinger og moderne udformninger Safet Bektovic © Forfatteren og Forlaget ANIS, 2012 Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center og trykt hos ScandinavianBook ISBN-13: 978-87-7457-618-1 Omslag: freiheit09

Forlaget ANIS Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk


Islamisk filosofi.book Page 5 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

Indhold Forord ............................................................................................. 9 Islamisk filosofisk-teologisk tænkning ................................................ 13 Baggrund .....................................................................................................13 Teologi eller filosofi? ....................................................................................14 Teologiens betydning og udvikling ..............................................................15 Filosofiens betydning og udvikling ...............................................................17 Reception af islamisk filosofi i Europa ..........................................................20

Tidlige diskussioner og splittelser (600-900-tallet) ............................... 25 Kharidjiyya ..................................................................................................27 Shia ..............................................................................................................28 Murdjiyya ....................................................................................................30 Qadariyya ....................................................................................................32 Mutazila .......................................................................................................34 Sunniyya ......................................................................................................37

Lov, etik og teologi .......................................................................... 40 Shariakategorier ...........................................................................................43 Fiqhskoler ....................................................................................................44 Den historiske udvikling af teorierne om sharia ............................................46 Shariaens status i dag ....................................................................................48

Klassiske problemstillinger................................................................ 50 Forholdet mellem åbenbaring og fornuft ......................................................50 Teologisk-etiske positioner ...........................................................................51 Prædestination og fri vilje i Koranen ............................................................54 Antinomierne af den fri vilje ........................................................................56

Udformningen af islamisk filosofi ...................................................... 60 Den græske indflydelse .................................................................................60 Al-Kindi .......................................................................................................61 Al-Farabi ......................................................................................................64 Ibn Sina .......................................................................................................68

Kritik af filosofi – Al-Ghazali ............................................................ 72 Biografi ........................................................................................................72


Islamisk filosofi.book Page 6 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

Metodisk udgangspunkt ..............................................................................73 En kritik af peripatetikere ............................................................................75 Sufi-lære ......................................................................................................77 Narrativ teologi ............................................................................................79 Samfundsforståelse .......................................................................................81 Reception og indflydelse ..............................................................................82

Et forsvar for fornuft – Ibn Rushd .....................................................85 Biografi ........................................................................................................85 Grundlæggende ideer ...................................................................................87 Polemikken mod al-Ghazali og teologerne ...................................................88 Filosofi og sharia ..........................................................................................92 Reception og indflydelse ..............................................................................93

Stagnation af filosofisk rationalisme efter Ibn Rushd ............................96 Udviklingen inden for arabisk sunniislam ....................................................97 Ibn Taymiyyah ............................................................................................97 Ibn Khaldun ................................................................................................99 Udviklingen inden for shiaislam .................................................................101 Shahab al-Din al-Suhrawardi .....................................................................101 Mulla Sadra ...............................................................................................102 Sufifilosofi .................................................................................................104 Ibn Arabi ...................................................................................................105 Djalaluddin Rumi ......................................................................................108 Opsummerende betragtninger ...................................................................110

Islamisk modernisme og reformtænkning .........................................111 Baggrund ...................................................................................................111 Muhammed Abduh ...................................................................................113 Muhammad Iqbal ......................................................................................117

Liberal intellektualisme og islamisk etik – Rahman ............................122 Baggrund ...................................................................................................122 Biografi og grundlæggende ideer ................................................................124 Hermeneutisk fortolkning af Koranen .......................................................125 Hadithkritik og fortolkning af sunna .........................................................128 Samfundssyn, sharia og modernitet ............................................................129


Islamisk filosofi.book Page 7 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

Traditionel tænkning og islamisk metafysik – Nasr............................ 133 Biografi og intellektuel udvikling ...............................................................133 Videnskabsforståelse og islamisk epistemologi ............................................135 Islamisering af viden, det helliges videnskab og hellig videnskab .................136 Tradition, modernitet, sekularisme ............................................................138 Sufisme og islamfortolkning .......................................................................140 Religiøs mangfoldighed, islamisk videnskab og kritik af Nasr .....................142

Dekonstruktion af islamisk ortodoksi – Arkoun ................................ 144 Personlig og intellektuel baggrund .............................................................144 Islamisk ortodoksi og den koranske diskurs ................................................146 Det imaginæres opståen og dets dekonstruktion .........................................149 Islam i den (post)moderne tid og interreligiøs dialog ..................................152

Kritik af den arabiske fornuft – Al-Jabri ........................................... 155 Biografi ......................................................................................................155 Grundlæggende ideer .................................................................................156 Konstitueringen af arabisk epistemologi .....................................................157 Ibn Rushd og arabisk-islamisk rationalitet ..................................................160 Kritik af filosofihistorie ..............................................................................162 Demokrati og menneskerettigheder ............................................................164

Harmonisering mellem tradition og modernitet – Hanafi .................. 166 Biografi ......................................................................................................166 Grundlæggende ideer .................................................................................168 Islamfornyelse ............................................................................................169 Tradition og modernitet ............................................................................171 Befrielsesteologi og sharia ...........................................................................173 Kritik af globaliseringen .............................................................................175

Det humane og demokrati – Soroush .............................................. 177 Biografi ......................................................................................................177 Religion og religionsfortolkning .................................................................178 Ideer til islamfornyelse ...............................................................................180 Koranen og Muhammeds gudserfaring .......................................................183 Islam og demokrati ....................................................................................186

Desakraliseringen af islamfortolkninger – Nurcholish ........................ 189 Biografi ......................................................................................................189 Baggrund og grundlæggende ideer .............................................................191


Islamisk filosofi.book Page 8 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

Idjtihad og kontekstualiseringen af fiqh .....................................................194 Kulturel islam og civilsamfund ...................................................................195 Religiøs pluralisme og tolerance .................................................................197

Feministisk filosofi – nyfortolkning af en patriarkalsk tradition ...........200 Baggrund ...................................................................................................200 Den tidlige og den nye islamiske feminisme ...............................................203 Waduds hermeneutik og korantolkning .....................................................206

(Post)moderne islamisk filosofi – Udfordringer og perspektiver ...........210 Islamisk filosofi i en interfilosofisk sammenhæng .......................................210 Den intermuslimske sammenhæng: Filosofiens (u)nødvendighed ..............213 Moderne uddannelsesudfordringer .............................................................215 Filosofi og samfundsengagement ................................................................217 Spændingsforholdet mellem teocentrisme og humanisme ..........................219 Mulige perspektiver for islamisk filosofi i dag .............................................221

Litteratur ......................................................................................229 Ordliste over islamiske begreber ......................................................241 Navneegister .................................................................................247


Islamisk filosofi.book Page 9 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

FORORD

9

FORORD

Forskningen i islamisk filosofi er ikke imponerende, hverken hvad angår dens betydning inden for islam eller dens plads på den verdensfilosofiske scene. I Vesten studeres islamisk filosofi oftest som en del af orient- og islamstudier og i forbindelse med muslimske oversættelser og kommentarer til græske filosofiske værker i middelalderen. Vestlige filosofiske opslagsværker indeholder sjældent bidrag om islamisk filosofi endsige bidrag fra muslimske filosoffer. På den anden side gør muslimske filosofihistorikere ikke meget ud af at præsentere den islamiske filosofiske tradition på en systematisk og tilgængelig måde. Det gælder især moderne islamisk filosofi, som almindeligvis fremstilles i form af et appendiks til den klassiske filosofi, hvilket får den til at fremstå som uvæsentlig eller ligefrem fraværende.1 Der udgives stadig introduktioner til islamisk filosofi, der udelukkende fokuserer på den klassiske periode og fremstiller Ibn Rushd (d. 1198) som et slutpunkt. Det er rigtigt, at Ibn Rushd, også kendt som Averröes, markerer et højdepunkt i den klassiske udvikling, men den islamiske filosofihistorie 1. De første systematiske præsentationer af islamisk filosofi fra muslimsk side kom først i 1960’erne. Her kan blandt andre nævnes Muhsin Mahdi, som med sin bog, Alfarabi and the Foundation of Islamic Political Philosophy (1962), introducerede islamisk filosofi for et vestligt publikum; Muhammed Sharif, som redigerede en omfattende introduktion i to bind til den muslimske filosofihistorie, A History of Muslim Philosophy (1963); Majid Fakhry skrev en systematisk introduktion til islamisk filosofi, A History of Islamic Philosophy i 1970. S.H. Nasr har bidraget med flere bøger, blandt andet med History of Islamic Philosophy (1996), som han redigerede sammen med Oliver Leaman. Alle disse bøger fokuserer på klassisk islam og gør meget lidt ud af at præsentere den moderne og nutidige islamiske filosofi.


Islamisk filosofi.book Page 10 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

10

FORORD

fortsætter også efter ham, dog i en anden retning, præget af mystik snarere end rationalisme. I mange udgivelser om islamisk filosofi fremstilles intellektuelle fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet – særligt Jamal al-din alAfghani (d.1897), Muhammed Abduh (d. 1905) og Muhammed Iqbal (d. 1938) – som hovedrepræsentanter for moderne islamisk filosofi. Disse har uden tvivl været med til at forny islamisk tænkning og gentænke nogle af de klassiske filosofisk-teologiske problemstillinger i en moderne sammenhæng, men udviklingen af moderne islamisk filosofi begynder efter dem. Det er først i anden halvdel af 1900-tallet, at en ny udvikling inden for islamisk filosofi finder sted. Den markeres blandt andre af Fazlur Rahman, Seyyed H. Nasr, Mohammed Arkoun, Mohammed Abed al-Jabri, Hassan Hanafi, Abdolkarim Soroush, Madjid Nurcholish og Amina Wadud. Disse intellektuelle udgør langtfra en homogen gruppe. De har forskellige etnisk-kulturelle baggrunde og adskiller sig radikalt fra hinanden på en række områder. Det gælder blandt andet deres overvejelser over forholdet mellem religion og politik. Omvendt er der fællestræk, som gør det meningsfuldt at behandle dem samlet: De refererer alle til den klassiske islamiske tænkning, når de hver på sin måde rejser metodisk-epistemologiske og sociopolitiske spørgsmål. De er med til at formulere et nyt islamisk syn på moderniteten ved kritisk at analysere både den tidlige islamiske modernisme og de vestlige opfattelser af modernitet. Flere af dem foretager en ny kontekstuel fortolkning af islam, og i kraft af deres viden om og erfaringer med Vesten inddrager de nye metoder og teorier i islamisk tænkning, såsom fænomenologi, hermeneutik, semiotik, tekstkritik og diskursanalyse. Enkelte af dem indtager en postmodernistisk position, idet de forholder sig kritisk til både tradition og modernitet og problematiserer såvel det vestlige episteme som den islamiske fornuft. Disse intellektuelle gør meget ud af at foretage en kritisk analyse af de ahistoriske fortolkninger af islam og er med til at dekonstruere den såkaldt politiske islam (som bygger på klicheen “islam er stat og religion”), samt de adskillige former for islamisk populisme.


Islamisk filosofi.book Page 11 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

FORORD

11

I årene 2008-2011 har jeg afholdt en række kurser om islamisk filosofi og teologi ved Centret for europæisk islamisk tænkning på Det Teologiske Fakultet i København. Et udvalg af de vigtigste temaer og intellektuelle, som blev præsenteret i undervisningsforløbet, udgør grundlaget for denne bog. Formålet med bogen er at fremstille udviklingen af filosofiske ideer inden for islam og gøre rede for den sammenhæng mellem filosofi og teologi, som har kendetegnet denne udvikling. Udviklingen af islamisk filosofi har gået hånd i hånd med islams teologiske udvikling. Det betyder dog ikke, at islamisk filosofi altid har været bundet til teologi og til et religiøst verdensbillede. Andre verdslige elementer har også spillet ind i dens udvikling. Det gælder både den tidligste periode, hvor fx græske kosmologiske teorier havde stor indflydelse på muslimske filosoffer, og den moderne tid, hvor teorier om sekularisering og civilsamfund har en central placering i mange muslimske filosoffers arbejde. Indblik i den klassiske islamiske tænkning er en vigtig forudsætning for forståelsen af den moderne udvikling. I første del af bogen præsenteres derfor nogle af de vigtigste filosofisk-teologiske diskussioner om centrale klassiske temaer – åbenbaringsforståelse, fornuft og fri vilje, teologi og lov. Det drejer sig blandt andet om diskussionerne mellem tilhængere af mutazila-skolen, som var funderet i en logisk-rationalistisk tankegang – og dennes opponenter, som var fortalere for en mere stringent anvendelse af Muhammeds praksis-tradition, samt diskussionerne mellem al-Ghazali og Ibn Rushd (de to mest prominente middelalderlige muslimske lærde) om forholdet mellem religion og filosofi. Herefter redegøres for hovedtrækkene og -retningerne i filosofiens udvikling efter Ibn Rushd (12-1600-tallet), hvor blandt andet sufitænkning og teosofi oplevede en blomstring, og for nogle af de hovedideer, som prægede den begyndende islamiske modernisme, blandt andet al-Afghanis, Abduhs og Iqbals intellektuelle arbejder (18-1900-tallet). Anden del af bogen omhandler moderne og nutidig filosofi. Her præsenteres de førnævnte intellektuelle (Rahman, Nasr, Arkoun, Abed al-Jabri, Hanafi, Soroush, Nurcholish og Wadud), fordi de på en afgørende måde har præget udviklingen af den moderne islamiske tænkning, og fordi de fremstår som repræsentanter for de vigtigste nutidige filosofiske orienteringer inden


Islamisk filosofi.book Page 12 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

12

FORORD

for islam: traditionel filosofi, historicisme, fænomenologi, dekonstruktivisme, videnskabsfilosofi. Med den indflydelse, de har haft i deres hjemlande og internationalt, vidner de blandt andet om islams filosofiske potentiale og muligheden for interfilosofisk dialog mellem islam og andre religioner. Mange af deres overvejelser kan nemlig sættes i forhold til moderne vestlige filosoffer (Husserl, Kierkegaard, Wittgenstein, Gadamer, Popper, Derrida), hvilket kan være med til at åbne for en dybere dialog mellem islam og den moderne vestlige verden. Hermeneutisk fortolkning af Koranen og islamisk ortodoksi, kritisk analyse af islams politiske historie og betydningen af islams religiøse normativitet i en moderne pluralistisk sammenhæng, som flere af disse intellektuelle lægger op til, gør dem yderst relevante i forhold til de aktuelle vestlige diskussioner om islam. Ikke mindst i sammenhænge som den danske, hvor deres tænkning næsten er ukendt. For færdiggørelsen af manuskriptet til denne bog skylder jeg en varm tak til følgende personer: Jørgen S. Nielsen, professor i islamiske studier, som har opfordret mig til at skrive om islamisk filosofi, og som har læst manuskriptet igennem og givet mig konstruktive kommentarer og gode råd; Jesper Garsdal, lektor i idéhistorie, som også har læst manuskriptet og er kommet med gode ideer; Henrik Laursen, teolog og bibliotekar, som har været behjælpelig med at skaffe litteratur, og som har kommenteret de historiske afsnit; og sidst men ikke mindst, Tina Dransfeldt Christensen, redaktør og cand.mag. i islamiske studier, som har bistået med sproglig redaktion og med yderst relevante kommentarer til brug for den endelige gennemarbejdelse af manuskriptet. Korancitater er fra Koranen, oversat af Ellen Wulff, 2006.


Islamisk filosofi.book Page 13 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

ISLAMISK FILOSOFISK-TEOLOGISK TÆNKNING

13

I SLAMISK FILOSOFISK - TEOLOGISK TÆNKNING Baggrund Anledningen til at tænke filosofisk er ikke meget anderledes blandt muslimer end blandt de fleste andre. Den filosofiske tænkning omhandler metafysiske spørgsmål om verdens opståen og Guds eksistens, etisk-sociale spørgsmål om moral og retfærdighed og eksistentielle spørgsmål om meningen med livet. Det, der kendetegner begyndelsen til filosofisk tænkning blandt muslimer, ligesom blandt jøder og kristne, er inddragelsen af et religiøst-transcendent perspektiv, som giver religiøse og i disse tilfælde monoteistiske forestillinger en central betydning. De første filosofiske refleksioner inden for islam går tilbage til de første muslimske diskussioner om begrebet viden og menneskets mulighed for at opnå sandheden. Et hovedspørgsmål handlede om at etablere sandhedskriterier, hvor forholdet mellem guddommelig åbenbaret viden og almindelig menneskelig viden var centralt. I den præ-koranske periode blev begrebet ilm (viden) identificeret med almindelig menneskelig viden, mens det fra og med åbenbaringsperioden (610-632) i højere og højere grad blev betegnet som religiøs viden, dels fordi man opfattede Gud som hovedkilde til viden, dels fordi man anså det for en religiøs pligt at søge efter viden. Begrebet ilm, og de beslægtede ord afledt af samme rod, udgør det næsthyppigste ord i Koranen (efter Allah). Ud fra de sammenhænge, ordene oftest forekommer i, kan man konkludere, at viden både er en forudsætning for den rigtige livsførelse og for lykken, men også et religiøst og intellektuelt mål. Ved at henvise til Muhammeds første åbenbaring, hvor han pålægges at lære/læse (iqra), og til nogle af hans egne udtalelser, hvor han opfordrer mus-


Islamisk filosofi.book Page 14 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

14

ISLAMISK FILOSOFISK-TEOLOGISK TÆNKNING

limerne til at søge viden hos andre folk, argumenterer mange muslimer for ilm som en del af islam. Som en systematisk religiøs viden identificeres ilm med fortolkning af Guds åbenbaring og udformning af de islamiske videnskaber (al-ulum al-islam). De, der behersker de islamiske videnskaber (fx viden om Koranen, profeten og religionen), betegnes som ulama (de lærde). Evnen til at fortolke åbenbaringen forudsætter dog noget mere end almindelig fatteevne (Koranen 45:3-6), og mange muslimske eksegeter har betegnet den som marifa (indsigt i det guddommelige). Nogle mente, at denne evne kun var tildelt profeterne, mens andre hævdede, at de udvalgte lærde, om det var retslærde, sufishaykher eller shiaimamer, også besad marifa. Udover den teoretiske dimension har ilm også en vigtig praktisk dimension. Ifølge Koranen hænger både viden og tro (ilm og iman) sammen med moral og handling. Det kendte koranske udtryk “den, der tror og gør gode gerninger” har således været grundlaget for islamisk forståelse af etik og inspirationskilde for islamisk moralsk filosofi. Om videns centrale betydning for moralen vidner også den klassiske islamiske litteratur, hvor begrebet ilm ofte betragtes som en modsætning til djahiliyya (uvidenhed og barbarisme). Dette forhold kommer fx til udtryk i den idéhistoriske fremstilling af islam som en slags opgør med det anstødelige, førislamiske samfund.

Teologi eller filosofi? De første problemstillinger, rejst efter Muhammeds død (632), var rettet mod de sociale og politiske forhold. Fortolkningen af islam var i den forstand hverken motiveret af teologi eller filosofi, men af ønsket om at udlede leveregler og videreføre profetens praksis. Eftersom islam i første omgang var genstand for juridisk og politisk fortolkning, er det forståeligt, at muslimerne først udviklede retslæren i form af forskellige shariaskoler for derefter at udvikle teologien og filosofien. Systematiske betragtninger om teologiske og filosofiske spørgsmål finder først sted med muslimernes møde med andre kulturer og religioner (i 700-


Islamisk filosofi.book Page 15 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

ISLAMISK FILOSOFISK-TEOLOGISK TÆNKNING

15

tallet) og ikke mindst i forbindelse med etableringen af det abbasidiske kalifat i Bagdad (750), hvor kalifferne tog initiativ til at stifte lærdomscentre, hvor man både kunne studere islam og lære om andre traditioner. I begyndelsen var der en relativt klar metodisk adskillelse mellem teologi og filosofi. Teologien fokuserede på Guds åbenbaring og profeten og var præget af en religiøs-dogmatisk argumentationsmåde, mens filosofien virkede som en mere fri og universalistisk refleksion over Guds virke og verden og var præget af logisk argumentation. Ser man bort fra de enkelte filosoffer, hvis primære interesse var verdslige fænomener (matematik, medicin, natur), fungerede filosofien i denne tidlige periode som et supplement til henholdsvis teologi og retslære (fiqh), fordi hele den tidlige islamiske tænkning, som det påpeges af Oliver Leaman, hvilede på grundtanken om at “forsone skrift og rationalitet” (Leaman 1999, 52). I løbet af 8-900-tallet opstod der imidlertid en konflikt mellem filosofiske fortolkninger (hvad enten de var rationalistiske eller mystiske) og juridiske fortolkninger af Guds almagt og Koranens normativitet, som resulterede i en splittelse mellem filosofferne og de retslærde (fuqaha). Denne konflikt blev senere afdæmpet af to store teologer, al-Razi (d. 930), som forsøgte at forsone filosofisk rationalisme og ortodoksi, og al-Ghazali (d. 1111), som forsøgte at forsone mystisk fortolkning af Koranen og sharia.

Teologiens betydning og udvikling I Ægypten, Syrien og Irak, hvor muslimerne kom i kontakt med andre religioner og kulturer, opstod der en livlig diskussion om teologiske spørgsmål. Disse diskussioner havde stor betydning for udviklingen af islamisk teologi,2 2. Igennem en længere periode har de fleste islamforskere og historikere været tilbøjelige til at overvurdere denne betydning og forklare den islamiske teologis opståen som et resultat af udefrakommende indflydelse. De Boer, McDonald, Shedd, Bell, Gardet, Anawati og Nagel mener fx, at islamisk teologi er opstået under indflydelse af den kristne teologi. Geiger og Neumark argumenterer for jødisk indflydelse som afgørende, mens Stepanians og Jackson understreger persisk indflydelse. Først i ny-


Islamisk filosofi.book Page 16 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

16

ISLAMISK FILOSOFISK-TEOLOGISK TÆNKNING

ikke mindst fordi det var nødvendigt for muslimerne at udvikle et teori- og begrebsapparat, som kunne levere islamiske svar på de gældende teologiske udfordringer og være med til at styrke islams position i forhold til andre religioner. Ifølge Jalal al-Din al-Suyuti (d. 1505) – en af de første muslimske lærde, som på systematisk vis undersøgte betydningen af fremmede indflydelser på islamisk teologi – var introduktionen af græsk filosofisk tænkning afgørende for udviklingen af islamisk teologisk tænkning, på et tidspunkt hvor der var brug for at formalisere den teologiske argumentation og for at legitimere den politiske magt (Sartain 1975). Islamisk teologi er kendt som kalam. Etymologisk betyder kalam tale, samtale, og ilm al-kalam, kan forstås som videnskaben om (sam)talen. I metodisk forstand afspejler kalam en proces, hvor der ledes efter en afklaring af et problem gennem diskussion og bevisførelse. Derfor hedder den også dialektisk teologi. Som Josef van Ess fremhæver, opstod kalam som “en dialektisk disciplin” inden for en diskussionsform, hvor diskussionsparterne havde et fælles mål: at komme ud af et dilemma og finde en forklaring, som oftest udmøntede sig i formuleringen af et princip eller regel (van Ess 2002, 2). Den litauisk-amerikanske jødiske filosof Harry Austryn Wolfson gør dog opmærksom på, at kalam oprindelig var udtryk for enhver specialiseret videnskab og ikke var begrænset til islam. Man kendte fx til “Aristoteles’ kalam” og “de græske mutakallimun” (naturteologerne), til “kristendommens kalam” og “de kristne mutakallimun” osv. Wolfson anvender således “philosophers of Kalam” som en fællesbetegnelse for både muslimske, jødiske og kristne lærde, der i middelalderen diskuterede logos-problemet og de fælles teologiske spørgsmål, såsom Guds natur, skabelsen og den fri vilje (Wolfson 1979). Inden for den islamiske kalam-teologi har begrebet kalam Allah (Guds ord/tale)3 en central plads. Her identificeres kalam dog ikke med ordlyden 씮 ere tid, fra 1970’erne, begynder man at lægge vægt på det samspil der var mellem 2. islam og andre religioner, samt de interne diskussioner blandt muslimer, som grundlag for udviklingen af islamisk teologi (se fx Gibb, Watt, van Ess og Daiber). 3. Troen på Koranen som Guds tale udgør islams fundament, men muslimerne har ikke en entydig forståelse af begrebet Guds tale. Gud selv forekommer sjældent


Islamisk filosofi.book Page 17 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

ISLAMISK FILOSOFISK-TEOLOGISK TÆNKNING

17

og det talte ord som sådant, men tolkes mere som Guds tegn eller Guds budskab. I Koranen forekommer begrebet i forskellige sammenhænge, men relaterer primært til Guds meddelelser til mennesker. Ud fra det koranvers, hvor Gud siger til Moses, “Gennem Mine budskaber og Mine ord (bi risalati wa bi kalami) har Jeg udvalgt dig… tag imod, hvad Jeg giver dig” (7:144), kan det forstås, at Gud meddeler sine beslutninger gennem budskaber og ord, og at han vælger at åbenbare sig for enkelte personer (profeter). At Guds meddelelse er mere end ord/tale, vidner den koranske betegnelse for Jesus om, kalimah min Allah (ord fra Gud). Guds åbenbarede ord (uanset om det relaterer til en person – Jesus – eller en bog – Koranen) blev, under indflydelse af græsk filosofi, fortolket som Guds logos. Da Guds logos hovedsagelig blev fortolket som praktisk viden og kilde til lov, var det ikke teologerne (mutakallim), men de retslærde (fuqaha), der begyndte at formulere islamfortolkningen. De tog udgangspunkt i Guds praktiske befalinger i Koranen, og deres mål var ikke en systematisk fortolkning af kalam Allah, men snarere udformningen af islamisk ortopraksis og en tilsvarende lovgivning, som kunne regulere en korrekt muslimsk livsførelse. Sideløbende arbejdede teologerne på en mere teoretisk, skolastisk udlægning af islam, hvor begreber som Guds enhed og Guds attributter, prædestination og fri vilje, synd og frelse, var centrale. I slutningen af 700-tallet opstod således den første teologiske skole i islam – mutazila; en skole, som var med til at fastlægge nogle af grundprincipperne for islams klassiske teologi (se kap. 2 og 4).

Filosofiens betydning og udvikling Historisk set kommer islamisk filosofi efter islamisk teologi. Dens begyndelse går tilbage til 800-tallet og relaterer til muslimernes møde med græske, 씮 som taleren (mutakallim) i Koranen. Han er snarere “en, som taler”, således at 3. kalam Allah ikke nødvendigvis tolkes som Guds direkte tale, men ofte sættes ind i en bredere sammenhæng, hvor Guds tale refererer til Guds beslutninger og handlinger.


Islamisk filosofi.book Page 18 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

18

ISLAMISK FILOSOFISK-TEOLOGISK TÆNKNING

persiske og indiske filosofiske traditioner. Et afgørende moment i dens udvikling var etableringen af “Visdommens hus” (Bayt al-hikma)4 i Bagdad i 832 med det gamle persiske Jundishapur-akademi5 som forbillede. “Visdommens hus” blev det vigtigste lærdomscenter for oversættelse og fortolkning af filosofiske og videnskabelige værker fra andre sprog. Her blev størstedelen af Platons, Aristoteles’ og Plotins værker samt deres kommentarer oversat til arabisk i løbet af 800-1000-tallet. Nogle af værkerne blev oversat fra syrisk, andre direkte fra græsk. De første oversættere var kristne, som arbejdede sammen med muslimske lærde, der sørgede for at udarbejde en arabisk-islamisk filosofisk terminologi. De fleste filosofiske aktiviteter i 800-tallet var organiseret omkring moskeerne, og de færreste muslimske lærde var professionelle filosoffer,6 men jurister, læger, politikere osv. De spillede en vigtig samfundsmæssig rolle, men 4. Bayt al-hikma blev oprettet af kaliffen Mamun. Han var optaget af filosofi og ifølge en anekdote havde han oplevet Aristoteles i en drøm, hvor han fortalte ham, at der ingen fundamental forskel var mellem islam og græsk filosofi. Denne anekdote har givet anledning til spekulationer om kaliffens hensigt med bekendtgørelsen af drømmen: Var han bare begejstret for Aristoteles, eller mente han, at Aristoteles kunne tjene hans sag i en turbulent tid med voldsomme teologiske diskussioner? Ifølge M. Watt drejede det sig om kaliffens politisk-teologiske behov: “Hvis Koranen var skabt, måtte det betyde, at Gud lige så godt kunne have skabt en anden Koran, og i så fald ville ulamaens fortolkninger aldrig have evig betydning, selv hvis de var fuldkomne. I praksis ville det betyde mindre magt til imamerne og mere magt til kaliffen” (Watt 2004, 35). 5. Jundishapur-akademiet blev etableret under det sassanidiske dynasti i byen Jundi Shapur (datidens Persien og nuværende Irak) i 529 og fungerede frem til 800-tallet som et stort lærdomscenter og mødested for græsk filosofi, indisk og persisk kultur. På akademiet lærte man både naturvidenskab og filosofi, og det var især kendt for sin medicinske skole og oversættelsesaktiviteter, hvor fx græske videnskabelige og filosofiske værker blev oversat til syrisk og persisk. Da Bagdad, som den nye hovedstad for det muslimske kalifat, blev et vigtigt politisk og kulturelt center, flyttede flere lærde fra Jundi Shapur dertil, hvor de blev modtaget af muslimske herskere og bidrog til etableringen af nye lærdomscentre, blandt andre Bayt al-hikma. 6. Den eneste, der propaganderede for et filosofisk liv og filosofi som profession, var Abu Bakr al-Razi (d. 925). Han var optaget af filosofi som livsstil og skrev også bogen Filosofisk liv, hvor han betragtede Sokrates som en prototype på filosoffer og som en profet.


Islamisk filosofi.book Page 19 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

ISLAMISK FILOSOFISK-TEOLOGISK TÆNKNING

19

det var en sjældenhed, at de stod i opposition til det etablerede styre. Flere af dem, blandt andre al-Kindi (d. 873) og al-Farabi (d. 950) havde et tæt forhold til herskerne og nød en privilegeret status og beskyttelse. Forskellige politiske og teologiske interesser betød, at islamisk filosofi udviklede sig i forskellige retninger i den efterfølgende periode. Enkelte retninger var præget af en rationalistisk aristotelisk tankegang, andre af en gnostisk og nyplatonsk tankegang. Man kan således grundlæggende skelne mellem to typer filosofisk tænkning inden for islam: 1) falsafa, som betegner en retning udviklet under indflydelse af Aristoteles’ filosofi, og 2) hikma, som betegner en retning udviklet under indflydelse af nyplatonisme og gamle persiske og indiske mystiske traditioner. Mens den første lægger vægt på logisk tænkning, fokuserer den anden på spiritualitet og intuition uden dog nødvendigvis at afvise logisk tænkning. Det var dog først i forbindelse med den juridiske-teologiske kritik af filosofisk rationalisme og sufisme i løbet af 11-1200tallet, at man begyndte at skelne klart mellem falsafa (rationel filosofi) og hikma (teosofi).7 Den kendsgerning, at de fleste filosofiske værker oprindelig blev skrevet på arabisk, tages af nogle som anledning til at betegne muslimsk filosofi som arabisk, til trods for at de færreste forfattere var arabere. De havde deres oprindelse i landene omkring Silkevejen (Khorasan, Anatolien i området mod Middelhavet), og nogle af dem var slet ikke muslimer, men jøder, kristne eller noget helt tredje. I den forbindelse er betegnelsen muslimsk filosofi, hvis den skulle henvise til forfatternes religiøse og kulturelle baggrund, heller ikke dækkende.

7. Denne skelnen gør sig også gældende i dag, hvor enkelte søger at fremstille hikma som den autentiske islamiske filosofi. Her kan blandt andre nævnes Henry Corbin, som fastholder, at der er en sammenhæng mellem islamisk filosofi, religion og mystik. Ifølge ham kan islamisk filosofi forstås som “guddommelig visdom” (hikma illahiyya) (se Corbin 1993). På en lignende måde skelner S.H. Nasr mellem sekulær filosofi, som ifølge ham abstraherer fra det guddommelige, og “traditionel” filosofi, som bygger på indsigten i det guddommelige og er med til at afdække den esoteriske dimension af virkeligheden (se S.H. Nasr 1973).


Islamisk filosofi.book Page 20 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

20

ISLAMISK FILOSOFISK-TEOLOGISK TÆNKNING

En anden betegnelse, som en betydelig del af de nuværende forskere inden for filosofisk tænkning i islam bruger, er islamisk filosofi. Her tager man hverken udgangspunkt i forfatternes baggrund eller filosofiens sprog, men i filosofiens indhold, således at fortegnet “islamisk” henviser til et indhold, som relaterer til islam forstået som religion og kultur. Denne sidste betegnelse er især relevant i dag, hvor antallet af filosofiske værker inden for islamisk filosofi, skrevet af ikke-muslimer eller på et ikke-arabisk sprog, er stigende. Med udgangspunkt i dette forhold betegner den italienske professor Massimo Campanini islamisk filosofi som en pendant til vestlig filosofi, dvs. en filosofi som relaterer til en bestemt kulturtradition, som har sin oprindelse i et bestemt geografisk område, men som ikke er bundet til en bestemt religion (i dette tilfælde islam) (Campanini 2004, 36-37). Det er værd at nævne, at dette syn harmonerer med en generel opfattelse af filosofi blandt muslimer i moderne tid og i middelalderen. Når man læser klassiske islamiske tekster, støder man sjældent på begrebet falsafa al-islamiyya (islamisk filosofi). Oftest bruger man blot betegnelsen falsafa, hvilket indikerer, at filosofien blev forstået som en universel og ikke en konfessionel disciplin. De store middelalderlige muslimske lærde, såsom al-Ghazali, der kritiserede filosofferne, og Ibn Rushd (d 1198), som lovpriste dem, brugte fx ikke adjektivet “islamisk” eller “muslimsk”.

Reception af islamisk filosofi i Europa Udformningen af den middelalderlige islamiske filosofi kan forstås som et forsøg på at sammentænke islam med græsk filosofi og andre filosofiske traditioner. Dette resulterede i en omfattende produktion af filosofiske værker, hvis relevans overskred islam og vakte interesse i religiøse og filosofisk-teologiske kredse i Europa allerede i begyndelsen af 1100-tallet. Det gjaldt især Andalusien, hvor muslimske, jødiske og kristne lærde levede side om side og hvor der i forvejen eksisterede store lærdomscentre såsom Cordoba og Toledo. I år 1130 oprettede ærkebiskoppen John af Toledo et center for oversættelse af arabiske filosofiske værker, hvor kristne og jødiske lærde arbejdede


Islamisk filosofi.book Page 21 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

ISLAMISK FILOSOFISK-TEOLOGISK TÆNKNING

21

med at oversætte arabiske videnskabelige og filosofiske værker. Et lignende center var oprettet i Sicilien i begyndelsen af 1200-tallet som også var kendt som et område præget af udveksling mellem islamisk og europæisk-kristen kultur. Siciliens hersker Frederick (1194-1250) var selv interesseret i islamisk filosofi og gjorde meget ud af at gøre den tilgængelig. Det var i disse to områder, men efterhånden også i andre dele af Sydeuropa, at islamisk klassisk filosofi blev formidlet og tolket som en inspirationskilde. Både værker af islamiske filosffer (al-Kindi, al-Farabi, Ibn Sina, alGhazali og Ibn Rushd) og de græske filosoffers værker på arabisk var oversat til latin. Receptionen af islamisk filosofi ved europæiske universiteter i 12-1300tallet, udgør et særligt kapitel i det historiske forhold mellem islam og Vesten, hvor ideerne af muslimske filosoffer, først og fremmest Ibn Sina (d. 1037), al-Ghazali og Ibn Rushd, fik en vigtig rolle i fortolkningen af den græske filosofi inden for en kristen sammenhæng. Fra den tid stammer skolastikkens store tænkere Thomas Aquinas (d. 1274) og Roger Bacon (d. 1294), som begge beskæftigede sig med arabisk-islamisk filosofi. Jeg kommer tilbage til de middelalderlige interfilosofiske relationer i nogle af de efterfølgende kapitler (5-8). Men inden jeg går over til den moderne reception af islamisk filosofi i Europa, vil jeg lige nævne, at receptionen af arabisk-islamisk filosofi fik et nyt udslag i renæssanceperioden og især i 151600-tallet i forbindelse med etableringen af lærestole for arabisk ved europæiske universiteter: i Paris (1535), Leiden (1613), Cambridge (1632), Oxford (1634). Men ligesom i den forudgående periode blev denne reception præget af en fragmentarisk betragtning af islamisk filosofi, hvor man kun fokuserede på enkelte tænkere og problemstillinger. De første systematiske betragtninger af islamisk filosofi i Europa kom relativt sent, hvilket dog ikke er uforståeligt, eftersom man endnu ikke havde udviklet filosofihistorie som en systematisk disciplin. En af de første, som forsøgte at formulere et sammenfattende syn på islamisk filosofi, var den tyske filosofihistoriker Jacob Brucker (d. 1770). I sit omfattende historisk-filosofiske værk (Historia critica philosophiae), hvor han behandler udviklingen af filosofiske ideer fra det gamle Grækenland frem til


Islamisk filosofi.book Page 22 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

22

ISLAMISK FILOSOFISK-TEOLOGISK TÆNKNING

det moderne Europa, forholder han sig meget kritisk og næsten afvisende til islamisk filosofi. Han kunne ikke forstå, at man som filosof kunne anerkende Muhammed som profet, og påstod, at muslimske filosoffer ikke var i stand til at udvikle en original filosofi, men kun skrev filosofiske kommentarer. Blandt de senere forskere, som har beskæftiget sig med islamisk filosofi, er den franske filosof og orientalist Ernest Renan (d. 1892) værd at nævne. Han studerede de middelalderlige muslimske filosoffer, men ligesom Brucker indvendte han, at de ikke havde bidraget med noget originalt, men blot “imiterede” græsk filosofi. I sin bog Averroès et l’averroïsme hævdede han, at klassisk arabisk-islamisk filosofi var en “mekanisk overførsel af græsk filosofi til arabisk sprog”. Ifølge ham forholdt det sig sådan, fordi den arabisk-semitiske ånd ikke var disponeret for filosofisk og videnskabelig tænkning. En åbning mod en mere nuanceret forståelse af udviklingen af islamisk filosofi markerede den hollandske orientalist Tjitze J. De Boer (d. 1942) med sin bog Geschichte der Philosophie in Islam (1903), hvor han fremstillede islamisk filosofi som en “eklektisk assimilation” af dele af græsk filosofi (De Boer 1903, 28-30). Den tyskfødte filosof Richard Walzer (d. 1875) gik et skridt videre og betegnede islamisk filosofi som en “produktiv assimilation” af græske, jødiske og kristne filosofiske ideer og som udtryk for “kontinuiteten i civilisationens udvikling”. Han anerkendte altså den islamiske filosofi som en del af filosofiens udvikling i verden (Walzer 1962, 2-11). Siden da, og i takt med oversættelsen af islamiske filosofiske værker til europæiske sprog, er der sket en betydelig ændring i receptionen af islamisk filosofi. I 1950’erne opstod der hos en del franske og italienske katolske teologer og filosoffer (Maurice De Wulf, Etienne Gilson m.fl.) en særlig interesse for islamisk filosofi i forbindelse med studiet af latinsk skolastik (thomisme). På samme tid påbegyndte spanske historikere og arabister (Miguel Asin Palacios, Gonzales Palencia, Miguel C. Hernandez) en omfattende forskning i den islamiske filosofiske tradition som led i deres forskning i spansk kultur i middelalderen. Flere orientalister, blandt andre Goldziher, Wensinck, Wolfson, Watt, Rosenthal samt sufiforskerne Massignon, Nicholson,


Islamisk filosofi.book Page 23 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

ISLAMISK FILOSOFISK-TEOLOGISK TÆNKNING

23

Arberry og Gardet, bidrog også med deres oversættelser og kommentarer til en ny og mere nuanceret forståelse af islamisk filosofi. Et vigtigt punkt i denne udvikling betegner udgivelsen af Henry Corbins bog Histoire de la philosopie islamique udgivet i 1964. Det er en omfattende og systematisk studie over udformningen af islamisk filosofisk tænkning, hvor Corbin, modsat sine forgængere, søger at påvise, at islamisk filosofi ikke er mindre original end andre filosofiske traditioner, idet den er rodfæstet i islamisk eksegese og spiritualitet. Blandt nutidige forskere i islamisk filosofi skal den tyske orientalist Hans Daiber nævnes. Han fremhæver Koranens skabelsesteologi som et udgangspunkt for etableringen af islams teologisk-filosofiske tænkning og mener, at den græske metafysik og naturfilosofi især har virket inspirerende for den filosofiske udvikling i islam (Daiber 1999, XII-XIV). Ligeledes redegør den britisk-jødiske filosofiprofessor Oliver Leaman for muslimernes behov for at udforme en “uafhængig” teori med udgangspunkt i et koransk verdenssyn, hvorved de formåede at “integrere og retfærdiggøre” ideer fra eksisterende filosofiske traditioner i en ny islamisk sammenhæng (Leaman 2002, 1-37). De fleste muslimske filosofihistorikere anerkender den græske filosofis betydning, men understreger samtidig de interne forhold og islamiske problemstillinger som medbestemmende for udviklingen af islamisk filosofi. Majid Fakhrys syn er i den forstand meget repræsentativt: Islamisk filosofi er, ifølge ham, opstået som “et produkt af en kompleks intellektuel proces, hvor lærde med forskellig baggrund – syrisk, arabisk, persisk, tyrkisk, berbisk – har bidraget, og hvor islamisk religion og kultur har været en hovedreference” (Fakhry 2004, XVII). En af dem, der stiller sig kritisk over for den dominerende opfattelse af islamisk filosofi, er den marokkanske filosof Mohammed Abed al-Jabri. Filosofihistorikerne (både de muslimske og de ikke-muslimske) har, ifølge ham, begået en grundlæggende fejl, idet de har betragtet islamisk filosofi som et isoleret fænomen uden at tage højde for dens ideologiske betydning (Al-Jabri 1999).


Islamisk filosofi.book Page 24 Wednesday, January 18, 2012 11:17 AM

24

ISLAMISK FILOSOFISK-TEOLOGISK TÆNKNING

Disse og andre problemstillinger, som er relevante i forhold til den aktuelle forståelse af islamisk filosofi i Europa og den øvrige muslimske verden, vender jeg tilbage til i det afsluttende kapitel.


Islamisk filosofi af Safet Bektovic