__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1


Sven Arvid Birkeland

I kamp for Danmark Danske skĂŚbner i 2. Verdenskrig

Køb I kamp for Danmark - find forhandlerliste her!

Gyldendal

2724-GYL_I-kamp-for-Danmark.indd 3

25-04-2013 11:03:30


Forord Fremmede, bring kvinder og mænd i Sparta budskab om, at vi har gjort, hvad vi bør, og ligger døde her. Sl aget

ved

T h e r m o p y l æ 48 0 f . K r . , H e r o d o t

På mit center, ‘Dignity. Dansk Institut Mod Tortur’ (tidligere navn: RCT), arbejder vi mod tortur og organiseret vold og for hjælp til ofrene. Krig er den mest outrerede form for organiseret vold, og dette er min sjette bog om, hvad krig gør ved mennesker, og de følger, krigsdeltagelse får for deltagerne og deres familier. Krigene er Den Spanske Borgerkrig, Vinterkrigen, 2. Verdenskrig og de danske missioner til Balkan, Irak og Afghanistan. Denne bog er centreret om 2. Verdenskrig. Menneskene er danskere eller blev siden danskere, og deres motiver for krigsdeltagelse er forskellige. Uanset på hvilken side de kæmpede, så mente flertallet, at de kæmpede Danmarks sag. Følgerne af krigsdeltagelsen er også temmelig ens. Jeg har i min forskning altid ment, at det er i de ekstreme livssituationer, man lærer mennesket at kende på godt og ondt. Krig er en sådan ekstrem situation. 2. Verdenskrig sluttede for 68 år siden, og der er udgivet et utal af bøger med emner fra krigen. Fælles for de fleste er, at de handler om faktuelle begivenheder og slutter i 1945. Denne bog handler om krigens følger for en række danskere, der selv deltog: Hvordan de havde det senere hen, hvordan det påvirkede de hjem, de siden stiftede, og hvordan det påvirkede de børn, der voksede op i hjemmene. Bogen rummer en mosaik af skæbner, der tilsammen giver et billede af krigens pris. De ikke-danske soldater, der ved krigens slutning strandede i Danmark, og de børn, som soldater blev fædre til, er også med. Hvordan den enkelte krigsdeltager reagerer på sine oplevelser, er af hængig af den personlighed, han gik ind i krigen med, de oplevelser, han havde, og det liv, han senere fik. Følgerne er desuden påvirket af, om hans krig siden blev opfattet som ‘en god krig’ eller ‘en dårlig krig’, om han var på vinder- eller på taberside, og hvordan hans nærmeste og det nære samfund bedømte hans krigsdeltagelse.

11

2724-GYL_I-kamp-for-Danmark.indd 11

25-04-2013 11:03:31


Som en optakt til højtideligheden 4. maj om aftenen 2011 i Mindelunden i Ryvangen deltog jeg i en radioudsendelse, der sluttede med nogle overvejelser om, ‘hvem tilhører erindringen?’ I en afsluttende replik sagde jeg, at erindring har vi alle lov til at have, men ‘den kollektive erindring’ om krigeriske foreteelser oftest tegnes af dem, der sejrede til sidst, og vi må ikke glemme, at der også i Danmark findes ‘tabere’ fra samme periode, og de har ikke fået megen plads til deres erindring. De kommer også til orde i denne bog. Bogen indeholder skæbner fra begge sider af fronten, danskere, der gik i allieret tjeneste, og danskere, der kæmpede på tysk side. De enkelte beretninger tager udgangspunkt i de pågældendes krigsoplevelser, men fokus ligger på, hvordan de klarede disse oplevelser, og hvordan de og deres familier siden levede med dem. I mine samtaler med aktørerne på begge sider har jeg bestræbt mig på at lytte og registrere, ikke at tage stilling og dømme. Det er mine samtalepartneres livshistorier, jeg søger at formidle gennem bogen, og metoden er at lade dem fortælle selv. Der er redigeret, men uden at påvirke den enkeltes sprogtone og med bevaring af autenticiteten. Jeg har derfor også bevaret deres undertiden særdeles barske udtalelser. Personerne er fundet ved opsøgende arbejde gennem en årrække og ved annoncering i dagblade. Undervejs er der skabt den nødvendige tillid, der er grundlaget for, at mine samtalepartnere har turdet fortælle og henvise videre til kammeraterne fra krigens tid. De, der ønsker anonymitet, har fået det. Jeg er på den måde kommet i kontakt med en række mennesker, der ikke før har givet sig til kende som veteraner fra krigen. De er nu 85-95 år gamle. De har hidtil holdt deres historier for sig selv, men føler nu, at deres skæbner ikke skal forblive ufortalt. Hvor det har været muligt, har jeg suppleret med samtaler med koner (enker) og børnene, for traumer har en tendens til at vandre ned gennem generationerne. Mange har søgt at glemme. Mottoet for traumer var i 1945: Glem og kom videre. Dette har blot skabt indkapslede traumer, der siden prægede livet, og før eller siden er de brudt frem hos langt de fleste. Jeg har tilstræbt en kronologisk og geografisk rækkefølge, i den udstrækning det har været muligt, men det er en mosaik af skæbner og ikke en historisk gennemgang af krigen. Efter så mange år kan personerne naturligvis risikere at fejlhuske, og fortolkningen kan være farvet af senere livserfaringer. Ikke desto mindre står erindringen om ungdommens oplevelser meget skarpt, og overalt, hvor det har været muligt, har jeg kunnet verificere, hvad der indgår af faktuelt stof. For aktørerne var de fem-seks års krigsoplevelser mere end rigeligt til at fylde resten af livet. Fælles for dem alle er, at de mistede deres ungdom. 12

2724-GYL_I-kamp-for-Danmark.indd 12

25-04-2013 11:03:31


Jeg takker de mange veteraner og deres familier, der lukkede mig og min kone ind i deres hjem og delte deres gode og traumatiske oplevelser med os. Jeg takker nedennævnte fonde, der sammen med min arbejdsplads, ‘Dignity. Dansk Institut Mod Tortur’, har støttet projektet, direktør Karin Verland, MD, og forskningschef, dr.med. Edith Montgomery for gode arbejdsvilkår, min kone, Lise-Lotte, der har været med hele vejen, min sekretær fra OUHtiden, Jette Hansen, og min trofaste redaktør, udviklingschef Ole Knudsen for endnu et godt samarbejde. Efter så mange år blegner de ideologiske og nationale forskelle, og tilbage står mennesker præget af krigens gru, uanset på hvilken side de kæmpede. Det er derfor fundet korrekt at samle de to sider af fronten i én bog. Bogens tema beskrives udmærket af en veteran fra krigen:

Wheat fell headless in the field, till death did reap enough. We seek to bury the revealed, no earth is deep enough. You cannot wash the strains from minds. No one can weep enough, nor shut the past behind the blinds. No night has sleep enough.

Følgende fonde har bidraget: Sportsgoodfonden. Generalkonsul Einar Høyvalds Fond.

13

2724-GYL_I-kamp-for-Danmark.indd 13

25-04-2013 11:03:31


1

Et krucifiks vender hjem Den, der vil forstå sin tidsalder nøje, bør betragte den fra det fjerne. Ortega

y

G a ss e t

En modstandsmand, Helge Hansen, fortæller mig: Jeg havde en fransk fangekammerat i Neuengamme. Han var gravør og lavede et par cigaretrør til mig. De er nu i museet dernede; jeg synes, de hører til dér. Han indgraverede sit og mit navn og sit fangenummer. Jeg delte mine Røde Kors-pakker med ham. Vi kunne ikke snakke sammen, men så fandt vi på at synge forskellige sange for hinanden. Jeg sang ‘Giv mig dit hjerte, Maria’ og andre sange. Han sang franske sange. Det var vores kontakt. Det var helt åndssvagt at stå og synge eller nynne, men det var den måde, vi kommunikerede på, for jeg talte ikke meget tysk, og han slet ikke. På et tidspunkt, da vi stod i beskyttelsesrummet, gav han mig et lille, meget slidt kors med Jesus på. „Det skal du have, for så kommer du hjem, det er din amulet.“ Jeg tænkte ikke videre over det på det tidspunkt, men tog imod det. Mange år senere stod vi, en gruppe danske tidligere kz-fanger, ved monumentet ved Lübeck for de over 7000 kz-fanger, der omkom den 3. maj 1945, da fangeskibene ‘Deutschland’, ‘Cap Arcona’, ‘Thielbek’ og ‘Athen’ ved en fejltagelse blev angrebet af engelske og amerikanske fly, der troede, det var troppetransportskibe. Jeg stod på kajen sammen med nogle franskmænd og spurgte på tysk en af dem, om han kendte Mario Tramonti. Han kiggede på mig og blev så underligt bleg. „Ja,“ sagde han, „det var min bedste kammerat, han hjalp mig væk fra skibene og hjalp mig i land, men han blev selv derude.“ Gennem mange år har jeg søgt oplysninger om ham gennem Røde Kors og alle instanserne uden at få det, og så står jeg tilfældigvis 30 år senere i Lübeck ved siden af ham, der fortæller mig, at det var hans kammerat, og han blev derude. Den franske fangeformand gav mig forældrenes adresse, og jeg skrev et lille brev på fransk til dem og fortalte om Mario og vores venskab, og så sendte 15

2724-GYL_I-kamp-for-Danmark.indd 15

25-04-2013 11:03:31


jeg dem den lille amulet. Jeg fik et meget, meget rørende brev et stykke tid senere fra søsteren, hvor hun skrev, at det var forfærdelig trist, for faderen var lige død få dage før. Men moderen levede endnu, og hun fik nu det kors tilbage, som hun havde givet sønnen med i 1940. Den amulet var den eneste hilsen, de nogensinde fik fra Mario. Jeg blev inviteret til Toulon i Frankrig, men det opgav jeg, for jeg kan jo ikke tale med dem. Jeg fik flere breve og invitationer dernedefra. Jeg syntes, det var meget rørende. Jeg overvejede det stærkt, men at komme ned med sådan en baggrund mange år efter, det kan være svært, fordi det, man havde dengang, det kan du ikke genskabe, det bor inde i en, og det kan du ikke bearbejde videre med søsteren, som ikke kender noget til det.

16

2724-GYL_I-kamp-for-Danmark.indd 16

25-04-2013 11:03:31

Profile for bog.nu

I kamp for danmark af sven arvid birkeland  

I kamp for danmark af sven arvid birkeland  

Profile for bognu
Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded