Heksenes forsvarere af Jan Guillou 9788770533553

sandhed. Folketro og kirkelig dogmatik begyndte at smelte sammen.

Den første videnskabeligt påviste flyvetur kan dateres til 1428. En nonne ved navn Matteuccia de Francesco, som blev stillet for retten i Rom, bekendte efter en længere opremsning af de sædvanlige helbredende besværgelser og kærlighedsremser med magisk effekt, at hun var fløjet op i et valnøddetræ, forvandlet til en flue, men alligevel ridende på en dæmon i skikkelse af en buk, for derefter at smøre sig med en salve, hvis hovedingrediens var blod fra nyfødte børn. Den teologiske ekspertise godtog hendes forklaring, og dermed var flyvemuren gennembrudt.

Det er altså i 1400-tallet, hekseprocesserne opstår i Europa, men til at begynde med i meget beskedent omfang.

Den skolastiske videnskabs samlede anstrengelser kulminerede imidlertid i år 1484, da pave Innocens VIII gik til frontalangreb mod hekseriet. Han udstedte en bulle (en slags overdekret til hele kirken), hvor han udnævnte de to førende hekseeksperter Jacob Sprenger og Heinrich Institoris til overinkvisitorer. Disse to dominikanermunke udgav derefter deres banebrydende værk om emnet, Malleus Maleficarum, også kaldet Heksehammeren.

Denne bog, der frem til år 1699 kom i det ene oplag efter det andet, er sandsynligvis et af de mest ondartede skrifter, der nogensinde er blevet publiceret. Til forskel fra Mein Kampf er det også stort set til at forstå.

I Heksehammeren ser vi for første gang den færdige teoretiske konstruktion af en heks. Det er for det første et menneske, der har vendt sig fra Gud, altså en kætter, hvilket i sig selv hjemler dødsstraf. For det andet er det en person, som har indgået et forbund med Djævelen og givet ham både sin sjæl og sin krop, det sidste desuden regelmæssigt og i forbindelse med diverse gruppesexritualer. Endvidere — 27 —