Issuu on Google+


Kirsten Frost, Estrid Johansen og Ole Rudkilde

Globale relationer De Viises Steen – om møder mellem mennesker

Frydenlund


Globale relationer De Viises Steen – om møder mellem mennesker 1. udgave, 1. oplag, 2011 © Forfatteren og Frydenlund ISBN 978-87-7887-941-7 Grafisk tilrettelæggelse: Anette Oelrich Grafisk produktion: Balto Print, Vilnius

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Vi tilegner bogen Arshak Isajanyan og hele hans vidunderligt begavede og ubegribeligt venlige familie.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 • fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig vores nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice


Indhold

Forord, af Niels Due Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Forfatterens forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 1. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 2. Vores ærinde og bagage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Vores filosofi og budskab... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 I en verden, der er af lave... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Og i et lille land... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 ... Skal vi være rigtigt ”klædt på” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Det teoretiske og filosofiske fundament . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 De lærdes ord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Nogle formanende ord om intellektuelt letsind og svaghed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Den subjektive opfattelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 De magtfulde ord, fagter og gebærder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 3. Kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Den kulturelle interesse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Kultur og værdigrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Kultur og etik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 En palette af etikker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Noget mere om kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Kulturniveauer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Den funktionalistiske kulturopfattelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Den magtbaserede kulturopfattelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Kultur: stilstand eller udvikling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Gruppetænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Religion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 ”Hestevogn og skæg” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

5


Uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Immigration og emigration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Mange kulturer på én gang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 4 National kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Undersøgelser af national kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Magtdistance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Individualisme versus kollektivisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Trygheds-/struktureringsbehov (usikkerhedsundvigelse) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Feminin versus maskulin dominans . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Tidsperspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Kulturelle landkort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Magtdistance og individualisme/ kollektivismeskalaen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Tryghedsbehovs- og magtdistanceskalaen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Individualisme-/kollektivismeskalaen og skalaen for præstationsorientering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Supplerende kulturbegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Personligt rum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Implicit/eksplicit tale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Forholdet til tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Affektiv/neutral . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Fatalisme og overtro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Anvendelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

6

5 Danskerne – i al gennemsnitlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Dansk kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Det egalitære og demokratiske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Det individualistiske og private . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Det innovative og ”anarkistiske” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Det bløde og lidet præstationsorienterede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Eksplicit og implicit sprog, ikke-fatalisme med mere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Gruppetænkning i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Ledelse på dansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116


Oles fortælling om udviklingen på Grundfos Electronics . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Dansk ledelsesstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Aspera-modellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Erfaringer med Aspera-modellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Arshaks fortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 En case om kulturforskelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 Lidt mere om kulturkløfter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 Udfordringer for danske ledere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Måske nyttige erfaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Generelle anbefalinger og forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 138 Kulturspecifikke anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 6 Personlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Hvad er personlighed? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Psykoanalysen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 Socialkonstruktionismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 Rolleteori . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 Den menneskelige fleksibilitet og uforanderlighed . . . . . . . . . . . . . 152 The Big Five . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154 Hvad består denne model så af? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Skematisk oversigt over The Big Five . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 At forstå andres og egne kendetegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 At kunne tale om personlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160 Respekt for de menneskelige særegenheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 163 Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 7 Kontekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 167 Den menneskelige foranderlighed – udfordringer for den rationelle tankegang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 Vi er ikke det, vi gør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 A kommer ikke altid før B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172 Hvordan vi skaber os selv og andre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 Positionering af os selv og andre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 Vores ord og handlinger skaber vores virkelighed . . . . . . . . . . . . . . 178 Hvordan kan vi så skabe noget positivt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182 Godt begyndt er halvt fuldendt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183

7


Appreciative inquiry . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 Forhandlinger efter 4-trins modellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 At bevare en åben tilgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190 Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194 8 Openmindedness . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 Openmindedness/mindfulness i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 At udvise kulturel intelligens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 At være åbent til stede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199 Uddybende om mindfulness . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 200 Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 9 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210

8


3

”Jeg rider ud i den vide Verden!” sagde den Ældste; “prøve maa jeg dog dens Færd og tumle mig mellem Menneskene; kun det Gode og det Sande vil jeg, med disse værner jeg om det Skjønne. Meget skal blive anderledes, naar jeg kommer med!” ja, han tænkte kjækt og stort, som vi Alle gjøre det hjemme i Kakkelovnskrogen, før vi komme ud i Verden og prøve Regn og Rusk og Tornebuske”.16

Kultur

I

dette kapitel vil vi diskutere, hvad kultur er for en størrelse. Herunder hvilken funktion kultur kan have, og hvilke elementer og niveauer kultur kan bestå af. Formålet med dette er at give en forståelse for, hvorfor kultur kan variere så meget mellem forskellige grupper – de være sig nationale, arbejdsmæssige eller sociale – og herigennem skabe en platform for tolerance og dialog. I forhold til den figur, vi præsenterede i forrige kapitel, befinder vi os hermed på det niveau, der omhandler tillært adfærd, der er specifik for grupper. Den kulturelle interesse I de seneste årtier har kulturbegrebet fået stor opmærksomhed i erhvervslivet og i samfundet generelt. Tidligere associerede mange primært ordet med en epoke i menneskehedens udvikling og de kunstneriske udtryk heri, altså som noget i retning af civilisation og sindets forfinelse, men begrebet har bredt sig fra kunst- og museumsverdenen til samfundsdebatten og ledelsesteorierne. 32

16

H.C. Andersen, De Viises Steen.


Opfattelsen af kultur som et fælles og vanebetinget sindelag i et samfund, en organisation eller en gruppe har fået større vægt og bliver nu brugt i vide kredse. Interessen er forståelig, fordi det dels drejer sig om at nå til en dybere forståelse af de motiver, der ligger bag menneskelig adfærd, dels om at mestre adfærd, der er hensigtsmæssig i mødet med andre kulturer. Generelt har stigende internationalisering, herunder outsourcing og ind- og udvandring, ført til voksende erkendelse af og beviser for, at det sædvanligvis gør en forskel at være født og opvokset i henholdsvis København og Tokyo.

Figur 3. Det kulturelle niveau – den kollektive prægning der karakteriserer medlemmerne af en given gruppe

Kultur og værdigrundlag Der eksisterer mange forskellige opfattelser af, hvad kultur er, og af hvor statisk og dybdegående kultur er som fænomen. Nogle teoretikere er af den opfattelse, at kultur mestendels handler om sæder og skikke, altså om det vi gør og har hang til at gentage, uden at dette dermed afspejler nogle dybereliggende værdier i os. Andre er af den opfattelse, at

33


kultur er en så dynamisk størrelse, at det ikke giver mening at portrættere den. Vi deler ikke de nævnte synspunkter.17 Efter vores opfattelse handler kultur og kulturforskelle ikke blot om sæder og skikke, men dybest set også om normer og værdier og dermed om værdiforskelle – værdiforskelle, der ikke bare lige ændrer sig, og som der derfor kan være god grund til at søge at skildre.

LadosfortællehistorienomSergeiogArshak.ForårtilbageblevdeansatiafdelingenforudviklingafsoftwarepåGrundfos.SergeikomfraMoskvaoghavdeenph.d.-gradiembeddedsoftware.ArshakkomfraJerevaniArmenienog havdeenkandidatgradsomingeniørogvarigangmedenph.d.-uddannelse. Deforstodogtaltebeggeengelskpåethøjtniveauogvarbeggeoverordentlig intelligenteoginternationaltorienterede.Kendskabettildetdanskesprogmed viderevarnaturligvisikkestortibegyndelsen.Endagblevdeopmærksomme på et skilt i kantinen og bad en dansk kollega oversætte. På skiltet stod:

RYD OP EFTER DIG SELV DIN MOR ARBEJDER IKKE HER Deterdasjovtdetskilt,erdetikke?Viserdetstadigmangesteder,selvom detjoantyderetkønsrollemønster,mangenendanskkvindevilfindeforældet ogforkert.DaArshakogSergeihavdefåetdetoversat,blevdesåoprørteover budskabet,atdeseriøstovervejedeatforladeDanmark.Hvorfor?Vardetp�� grundafopfordringentilatselvatryddeop?Denantydedearbejdsdelingmellemkønneneerfaktiskgenereltifinoverensstemmelsemedtingenestilstand ihenholdsvisMoskvaogJerevan.ArshakogSergeivarbestemtikkevanttil atryddeopeftersighjemmefra.Viharfleregangebesøgtdembegge,mest ArshakoghansfamilieiJerevan.UnderetafvorebesøghjalpNerses,Arshaks yngstebror,medatdækkebordogbæremadindfrakøkkenet.Hanføltedet nødvendigtatkommenteresinegøremålogfortalte,athansomyngstebror ogpågrundafmangelpåsøstremåttepåtagesigvissehusligegøremålforat aflastesinmor.Mentilbagetilspørgsmåletom,hvorforArshakogSergeiblev såforbitrede.Nej,detvarikkeopfordringentilselvatryddeop,derharmede. 17

34

Iben Jensen giver i artiklen mangfoldighedsledelse et godt overblik over forskellige teoretiske tilgange til kultur. http://www.susweb.dk/syspub/upload/publication/attachment/ Kultur_i_mangfoldighedsledelse.pdf


Detvarhenvisningentil”mor”ogbrugenafdettebegrebienvittighed,de opfattede som oprørende.

Kulturforskelle kan altså give anledning til voldsomme følelser og reaktioner. Af samme grund anser vi kulturforskelle for at være et alvorligt emne, da det både kan dække over forskellige syn på rigtigt og forkert og forskellige sociale regler. Ifølge Hofstede18, som vi vil præsentere mere udførligt s. 58, kan kulturforskelle ligefrem være noget nær en katastrofe eller i bedste fald et irritationsmoment. Vi mener dog, der er belæg for lidt større optimisme, hvis vi hver især mentalt arbejder med: a t blive bedre til at anerkende tilstedeværelsen af andre værdier end vore egne a t forstå, at disse anderledes værdier kan give mening for andre at tage os selv lidt mindre højtideligt a t øve os i at se tingene fra et andet perspektiv, de andres perspektiv.

Kultur og etik Nævnte opfordringer skal ikke opfattes som argumenter for, at alle værdier for den enkelte kan være lige gode. Det ville være det samme som at ophæve værdibegrebet. I forskellige samfund og samfundsgrupper er der imidlertid meget stor forskel på indholdet i de bærende værdier, og det er faktisk svært at finde værdier, som vi alle er enige om kloden rundt. Men noget er der da, nemlig ”Den gyldne regel”19 der forefindes i stort set alle verdens religioner og kulturer. Her er den som formuleret i Kina af Kung-fu-tse (552-479 fvt.)20:

http://www.geert-hofstede.com/ http://www.uridanmark.dk/dengyldneregel.php 20 Den blev nedskrevet af en af hans elever. I Danmark var vi på dette tidspunkt i begyndelsen af jernalderen, hvor der ikke rigtig blev skrevet noget her til lands. 18 19

35


Gør ikke mod andre, hvad du ikke ønsker, de skal gøre mod dig selv. Ordene er smukke, men ret beset blottede for konkrete bidrag til universelle værdier. Budskabet er, at det er en menneskelig forpligtelse at have en etik, men intet om, hvori den skal bestå21. En proces mod nogle fælles etiske forskrifter er dog lige netop, hvad der pågår i FN, og som i 1948 resulterede i FN’s erklæring om menneskerettighederne. Den er som bekendt ikke underskrevet af alle lande i denne verden, og selv i lande, hvor den er, kan det knibe gevaldigt med at overholde den. Forskellige kulturer kan have forskellige værdimæssige fundamenter – ja, forskellene mellem forskellige kulturelle praksisser kan netop stamme fra forskellige værdier. At der er sådanne forskelle, udspringer blandt andet af, at vi ikke alle er enige om, hvad det gode liv er. Hvilket liv ønsker vi for os selv, og hvilket liv bør vi tilbyde andre, det være sig mennesker eller dyr, fødte såvel som ufødte. Når vi taler om det gode liv, taler vi om etik og befinder os på et reflekteret niveau i forhold til at kunne argumentere for, hvilket liv vi i en given sammenhæng anser som det gode. Vi taler om den etiske fordring. Det enkelte menneske må være sig bevidst, at det ikke er en ø, og at vore handlinger og udeladelsessynder har betydning for andre end os selv. ”(...) etik er et samlebegreb for de værdier, normer og holdninger, der ligger bag et (...) menneskesyn og som accepteres som vejledende for vort ansvar for eget liv, vort liv med hinanden, og med samfundets institutioner i videste forstand.”22 Kort sagt kan etik altså siges at omhandle søgen efter svar på spørgsmålet: Hvad er det gode? Og dermed selvsagt også: Hvad er det onde? Etik handler om at vælge og fravælge. De E nd ikke postmodernismen postulerer, at alle værdier er borte, kun de store og fælles. Tilbage står den enkeltes lykke og egeninteresse. Se artikel af Jacob Dahl Rendtorff om den franske filosof Gilles Lipovetsky http://www.information.dk/186074. 22 Povl Riis http: //www.catholic-web.dk/etik02.htm 21

36


konkrete valg afhænger af, hvilken bærende værdi vi udnævner til at være den højeste. En forståelse for, at der kan være en sammenhæng mellem kultur og etik giver også en forståelse for, at nogle af de handlinger, vi dømmer som uetiske, i virkeligheden ”blot” er funderet på nogle andre værdier og dermed en anden etik. De etiske diskussioner her til lands har ført til stigende bevidsthed om forekomsten af etiske dilemmaer, et fænomen, der netop opstår, når forskellige værdier kæmper om førstepladsen. Taler respekten for den enkelte ikke for tilladelse til aktiv dødshjælp? Jo, men er det ikke medmenneskelig omsorg at forskåne enkeltindividet for at skulle træffe det valg? Mangen en filosof har i historiens løb været optaget af at løse etikkens gåde, hvad angår tilblivelsen af og indholdet i etik. De er desværre ikke nået frem til det samme. Den filosofiske variation afspejler virkelighedens verden, i hvilken der som sagt heller ikke er universel enighed om, hvad der er det gode, det etisk rigtige, at gøre i en given situation. De filosofiske bidrag har givet anledning til at kategorisere forskellige former for etik. Nedenfor er der en kort beskrivelse af nogle af de overordnede. Disse har vi valgt at gennemgå, da det dermed fremgår, hvorledes forskellige nationale og sociale kulturer til dels kan forstås ud fra de forskellige etiske grundlag, de baserer sig på. Den klassiske opdeling er at skelne mellem pligtetik, dydsetik og nytteetik, hvor forskellen afhænger af, om det er intentionen bag, mennesket bag eller konsekvensen af en handling, der er afgørende. Derudover er der formuleret andre former for etik, hvor forskellen er betinget af tilblivelsen eller af graden af universel gyldighed. Nedenfor følger en kort karakteristik af udvalgte etikker. En palet af etikker Pligtetik Pligtetikkens kerne er den gode vilje, at ville gøre det rigtige i overensstemmelse med almene regler, der er gældende i enhver situation. En handling skal bedømmes på motivet bag,

37


ikke på dens konsekvenser. I kraft af sin fornuft er mennesket både i stand til at formulere regler for god adfærd, dvs. pligter og forbud, og i stand til at efterleve dem. Du skal hjælpe et menneske i nød, du må ikke stjæle, du må ikke begære din næstes (...) I sin yderste konsekvens er pligtetikkens svagheder ikke svære at få øje på. Må jeg ikke slå ihjel, når alternativet er min egen eller mine kæres død? Dydsetik kan i den vestlige verden føres tilbage til antikken. Dydsetik har fokus på det enkelte menneskes karakteregenskaber. Dyder er anlæg i mennesket; de kan opøves og således føre til, at man lever et etisk liv. Aristoteles opstillede fire kardinaldyder: visdom, retfærdighed, udholdenhed (mod) og selvbeherskelse. Thomas Aquinas tillige: tro, håb og velgørenhed. Enhver dyd er den gyldne middelvej mellem to laster (gavmildhed er middelvejen mellem gerrighed og ødselhed). Den etiske handling bliver et resultat af den enkeltes moralske dømmekraft i en given situation. Hvornår og hvordan informerer den dygtige direktør om kritiske problemer i en virksomhed? Med dydsetik har vi forladt en absolut målestok for rigtigt og forkert. Nytteetik Nytteetik har fokus på en handlings konsekvenser. Det gode er det, der giver størst nytte eller lykke for flest mulige. En konsekvens heraf vil være, at målet helliger midlet, og at enkeltindividets ve og vel kan tilsidesættes til fordel for helhedens interesser. Denne pragmatiske logik gør naturligvis i sin yderste konsekvens nytteetikken særdeles problematisk: henrettede i Kina bliver brugt som organdonorer. Hvad er det rimeligt at ofre for at skabe større nytte/større lykke for andre, og hvordan måler vi de begreber?

38

Humanistisk etik Humanisme er betegnelsen for en opfattelse, der ”sætter menneskets udvikling og velfærd i centrum”, og som indebærer ”respekt for det enkelte menneskes værdi”. Umiddelbart


skulle man måske tro, at det i vores del af verden ville være vanskeligt at finde modstandere af den form for etik, men det er det skam ikke. En skarp fortolkning vil nemlig være, at mennesket er altings mål.23 En politisk orienteret kritik går derfor på, at humanismen – paradoksalt nok – har været med til at legitimere menneskeligt storhedsvanvid og deraf følgende undertrykkelse af uønskede individer. Andre dyrearter på kloden kunne også med god ret se sig urimeligt forbigået. Naturalistisk etik Mennesket er en del af naturen, og det gode er derfor det naturlige, det, der ikke strider mod naturens orden. Sandheden om det gode findes i mennesket og naturen som noget iboende. Vi er født med et genetisk potentiale for at gøre det rigtige. Ved hjælp af naturvidenskabelige metoder – eller på metafysisk vis – skal vi søge svar på, hvordan naturen, herunder mennesket, fungerer bedst. I naturalististisk etik hyldes naturen, og tragisk nok bliver menneskets foretagsomhed derfor ofte det onde, når den repræsenterer et brud på ”naturens orden”. Det gode er den fugl, den fisk, den frø, der får lov til at leve i fred for mennesket. Ja, det var jo unægteligt noget af en svada om forskellige former for etik, og så kunne vi endda have listet flere. Som udløber af dysetik kunne nævnes situations- og nærhedsetik, og som en afart af humanistisk etik kunne eksempelvis nævnes ”frihedsetik”, hvor det primære er at maksimere den enkeltes frihed og ansvar. Den har gode vilkår i USA. Vi håber, vi med alle disse ord om etik har fået understreget, hvor svært det kan være at få konsensus om, hvad der er det gode. Forskellige kulturer baserer sig på forskellige etikker, og de kan være radikalt forskellige. Lige så forskellige som konkrete udmøntninger af en given etik. Det er efter 23

 une Engelbrecht: http://www.humanisme.dk/renaessance/indledning.php I dette R opgør bliver den franske 1968-tænkning set som et bredt betydningskompleks, hvis fællesnævner er »en filosofisk anti-humanisme«, der detroniserer subjektet som suveræn og autonom værdi, og som siger farvel til »Mennesket med stort M« – en anti-humanisme, der f.eks. med Michel Foucault (1926-1984) også beskylder humanismen for at have »retfærdiggjort« stalinisme såvel som kristelige-demokratiske partiers hegemoni (...).

39


vores mening væsentligt ikke blot at forstå det forhold, men også at forsøge at få et lille indblik i, hvor stor denne forskel rent faktisk er. Er det individet eller samfundet, der er det væsentlige? Er det intentionerne bag eller konsekvenserne af en handling? Findes der universelle regler eller er ”det gode” situationsbestemt? Hvis der findes universelle regler, hvad består de så af helt præcist? Vi har tidligere omtalt, at Ole – efter egen bedste overbevisning og udvalgte økonomiske nøgletal – har haft succes i Asien. Dermed ikke være sagt, at det har været let eller uden frustrationer. De asiatiske kulturer er meget påvirkede af pligt- og dydsetiske filosofier, og i sidstnævnte er der, som en delmængde, også megen nytteetik. Ser man samlet på nogle af de væsentligste asiatiske filosofier, hvilket er kongfuzianismen, daoismen og buddhismen, er der også elementer af en form for naturalistisk etik. I de vestlige lande har dydsetikken levet en hensygnende tilværelse i mange år, men er dog i disse år ved at få en lille renæssance i visse kredse. Blandt de dyder, der skattes i eksempelvis Kina, er i vid udstrækning hensynet til samfundet og det lange sigt. Det står jo temmelig langt fra mere humanistisk orienteret etik som i Danmark, hvor den enkeltes rettigheder og ukrænkelighed er det centrale, men hvor klimadebatten i de seneste år unægteligt også har højnet interessen for naturalistisk etik.

40

At etik som tidligere understreget kan være kulturbestemt er ikke det samme som, at det er ligegyldigt. Stigende bevidsthed om etik og dermed social ansvarlighed også i erhvervslivet har været en glædelig udvikling, og de etiske forskrifter kan og bør være en barriere for samarbejde i visse situationer. Ud fra et samarbejds- og samhandelsperspektiv må det efter vores mening gøre sig gældende i situationer, hvor en virksomheds handlinger kan bidrage til direkte at fremme eller opretholde noget, den finder uetisk, og som den ikke har mulighed for at ændre på økonomisk forsvarlig vis. Dansk erhvervsliv kan ikke leve af at drive missionærvirksomhed, men kan dog lejlighedsvis med held stille krav til leverandører og dermed forbedre forholdene for medarbejdere


og/eller miljøet. Sådan noget bør man naturligvis gøre, når muligheden er der. Det er langt mere etisk – efter dansk målestok – end blot at afvise eller afbryde et samarbejde. Ole har afvist handelssamkvem med en kinesisk virksomhed, der ved nærmere eftersyn viste sig at holde børn som slaver på fabrikken, og som vel at mærke ikke var til sinds at ændre på det forhold. Men børnearbejde generelt – er det uetisk? Hvis alternativet til arbejdet på en fabrik er et liv på gaden med tiggeri eller prostitution som eneste indtægtsmulighed, hvad så? Men korruption, det bør vi da sige fra over for i enhver situation, gør vi ikke? Jo, vi ser da gerne en verden, hvor korruption var udryddet. Vi mener imidlertid, det er væsentligt at sondre mellem, om en enkeltperson eller virksomhed aktivt forsøger at betale sig til fordele, f.eks. ved at bestikke en i øvrigt indtil da hæderlig embedsmand, eller bliver mødt med et korrupt system. Situationen i dagens verden er nemlig, at der er mange lande, man ikke kan begå sig i uden at betale bestikkelse. Prisen for at nægte kan være uhyrlig. Kunne Ole skrue tiden tilbage, ville han have betalt den lokale sheik i Saudi-Arabien for at få udleveret passene. Kirsten har uden tøven givet sin gode russiske ven Sergei penge, så han kunne bestikke en færdselsbetjent i Moskva. Ikke blot for at undgå en tur på politistationen, men også fordi hun ved, at det er færdselsbetjentens noget nær eneste indtægtskilde. Det er ikke altid så nemt at dømme over rigtigt og forkert. Værdierne og normerne skal ses i den rette sammenhæng. Børnearbejde var ganske udbredt på danske fabrikker for 100 år siden. Hvis halvdelen af den mandlige befolkning var faldet i krig, kunne selv en dansk kvinde måske overveje at revurdere sin holdning til flerkoneri. Vi har nu argumenteret for, at kultur vedrører værdier og dermed etik. I det følgende vil vi redegøre grundigere for begrebet kultur og give bud på, hvoraf det måske kommer.

41


Globale relationer af kirsten frost