Page 1


Rosita Sloth Borén

Friske æblekinder og troldeskjul Sanseaktiviteter og bevægelseslege i naturen for børnehavebørn og børn i indskolingen

Frydenlund


Friske æblekinder og troldeskjul © Frydenlund og forfatteren, 2009 ISBN: 978-87-7887-767-3 Grafisk tilrettelæggelse: Urte Katrine Andersen og Anette Oelrich Grafisk produktion: AB Print S/A, Latvia Illustrationer: Urte Katrine Andersen og Christoffer Gertz Bech Kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Tak for hjælpen til børnene i 1.A og 2.C på Hareskov Skole. Også tak til de voksne Jette Estrup og Michael Nielsen.

Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K Tlf. 3393 2212 · Fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk


Indhold Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Børn og naturen som værerum . . . . . . . . . . . . . . 14 Sanserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Motorikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Uderummet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Sanseaktiviteter Kram et træ. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rævene lytter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Elefantsving . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grævlingen og musene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hunden og kødbenet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fødekædelegen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tusindbenet på tur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opmærksomhedsslangen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . Regnvejret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hønemor og kyllinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Komme ud-legen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,2,3 Røde ræv stop! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Flagermus og natsværmere . . . . . . . . . . . . . . . . . Skulpturen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvem rør først?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kims-leg, konkurrence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den blinde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Find mere af planten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56

5


Natur-huskespil. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skattejagten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . »Kameraet«. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den kloge ugle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Finde-leg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den blinde blomsterplukker. . . . . . . . . . . . . . . . . Den elektriske cirkel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . I åen og på bredden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kålormen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Følestien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Føleposer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Find dit blad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den unaturlige sti. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Find fem fejl-sti. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tampen brænder - med mus. . . . . . . . . . . . . . . . . Hvilket dyr er jeg?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Byg et træ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den store kanelsnegl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Myreimitationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Repeterleg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bilvasken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

57 58 59 60 61 60 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77

Legeaktiviteter Troldeskjul. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jægerstien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Camouflageskjul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Insektvæddeløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gæt hvem ulven åd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den flittige bi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

81 82 83 84 85 86


Kongen/dronningen befaler. . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Slangen og desmerdyret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Kat efter mus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Hænge kat. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Ræven efter muldvarper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 Ræv efter egern . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Terningespillet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Myreambulancer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Billegen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Hunden efter harer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Nordenvinden og søndenvinden. . . . . . . . . . . . . 97 Alle mine kyllinger, kom hjem . . . . . . . . . . . . . . . 98 Hønemor forsvarer kyllinger . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Bogstav-legen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Krokodiller i grøften. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Cowboyer & indianere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 Nat og dag-tagfat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Vejrudsigten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Frække krager og kloge ugler. . . . . . . . . . . . . . . 105 Ringblindebuk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Fasanjagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 En, to, tre krone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Skrubtudser i stopdans. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Gøgeunger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 Pandekager med syltetøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Forrådstyven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Billedhuggeren. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 Hule-trolden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 Litteratur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Forfatter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117

7


de to hjernehalvdele. Man kan sige, at kropsbevidsthed består af »kort« over kroppen, der er lagret i hjernen. Derfor er det så vigtigt at hjælpe børnene til en bedre kropsbevidsthed. Vær opmærksom på deres reaktioner og spørgsmål. Giv gode svar tilbage og stil selv nye spørgsmål. Hvilken hånd er højre, og hvilken en er venstre? Hvor er albueleddet? Hvorfor bliver musklerne stærkere, når man bevæger sig? Hvorfor slår hjertet så hårdt, når man har løbet omkring? Hvorfor er det godt at man har et skelet? Alle spørgsmålene munder ofte ud i meget grin og hyggelig snak om, hvordan mennesket er sat sammen. Så ud over, at gode motionsvaner fra barnsben er vigtige for at opnå en sund livsstil som voksen, så har idræt, leg og bevægelse altså også en lang række indlæringsmæssige værdier. Pædagoger og lærere, der arbejder med børn, kan hjælpe og styrke barnet til en bedre sanseintegration via leg og bevægelse i naturen. Barnet vil gerne bevæge sig, fordi sanseoplevelserne ved bevægelse giver dets hjerne næring. Det vil sige, at det at have det skægt til en vis grad er barnets udtryk for sanseintegration – det tumler, leger og bevæger sig for at lære, fordi det er så dejligt stimulerende. Hvis der derimod er uorden i systemet (hjernen), opstår der det, som Ayres kalder »trafikpropper«. Resultatet bliver, at barnet ikke ved, hvad det skal stille op med alle de forskellige sanseindtryk, det hele tiden modtager. Barnet kan derfor have svært ved at koncentrere sig ved f.eks. spil eller få meget svært ved at læse, idet det ikke forstår de signaler, som hjernen sender. Eller måske bliver barnet motorisk usikkert; det har altså uorden i systemet. Barnet handler ud fra dette og gør hele tiden sit bedste for ikke at falde igennem. Derfor er det nødvendigt, at vi i vores hverdag er opmærksomme og giver barnet rummelighed, støtte og forståelse, så det får mulighed for at få et godt, udfordrende, aktivt, spændende og dejligt barneliv.

30


Uderummet Naturen vil i modsætning til inderummet ændre sig hele tiden. Der er en mangfoldighed af rum, som det ikke er muligt at efterligne indendørs. Det betyder, at oplevelserne bliver af mere aktiv karakter, og alt andet lige stimuleres barnet bedre fysisk, socialt og sanseligt. I forbindelse med, at jeg tager ud og holder foredrag eller underviser, har jeg set mange triste og kedelige legepladser. Jeg undres jævnligt over, at skolens eller institutionens legeplads ikke som en selvfølge så at sige inviterer naturen indenfor, f.eks. ved at anbringe væltede træer og store stammer, sjove sten og etablerer en bålplads. En typisk dansk legeplads er ofte præget af, at bestemte genstande helt entydigt knyttes til bestemte, fastlagte funktioner. Mulighederne for eksperimenterende leg bliver på den måde betydeligt begrænset. En bænk er til at sidde på og en rutsjebane til at rutsje på osv. Den slags legepladser kan hurtigt miste funktion og interesse for børnene. Det typiske klatrestativ er stationært, form eller tykkelse ændre sig ikke. Børns leg kan lidt firkantet deles op i fire kategorier: • Funktionsleg, der er karakteriseret ved bevægelsestræning og undersøgelse af fremmede miljøer. • Konstruktionsleg, hvor barnet laver noget bestemt, som ligner virkeligheden (f.eks. et hus, en bil) eller fantasien (f.eks. et monster, der flyver, eller en trold). • Dramalegen, hvor barnet efterligner nogle bestemte samfunds­mønstre. • Regellegen, hvor flere børn leger sammen, og der er regler og rammer for legen. Når børn leger i naturen eller i naturlignende omgivelser, vil de primært lege dramalege og funktionslege. Det hænger sammen

31


med, at omgivelserne ikke har en forudbestemt funktion eller nogen fastlagte rammer. Børnene får mulighed for selv at organisere aktiviteten og eksperimentere med deres omgivelser. I naturen sætter kun fantasien grænser for, hvordan de forskellige ting kan bruges til at lege med, og det væltede træ kan bruges på mange forskellige måder. F.eks. kan der klatres, vippes, hoppes og rutsjes. Træets grene ændrer hele tiden form og tykkelse, hvilket gør, at der stilles krav til barnets kinæstetiske og taktile sans. Legepladsen – uderummet, det mangfoldige rum stimulerer børnenes fantasi, og fordi der samtidig er ro og plads, får fantasilegen optimale betingelser. Tænk engang, hvis legepladsen blev indrettet, så fantasien var udgangspunkt for kreativitet! I skoven eller ved stranden er der få begrænsninger og mange udfordringer. Her er ingen standardiserede underholdningselementer. Børnene skal selv bygge legens rammer op. Denne tankegang behøver ikke nødvendigvis at koste flere penge, men det betyder, at vi, der arbejder med børn, måske nogle gange skal se tingene fra en lidt anden vinkel og stille spørgsmål til, om tingene ikke kan gøres lidt anderledes? Om udformningen af legeområdet ikke kunne se anderledes ud – for forholdsvis små penge? Rigtig mange legepladser i børnehaver og institutioner er indrettet ud fra et voksenperspektiv og ikke ud fra, hvordan børn leger, udvikler sig og lærer. I virkeligheden er det så lidt, der skal til, f. eks. et ’vildt’ område med højt græs og blomster eller opdeling af legepladsen i små rum til forskellige slags udfoldelser. Dette kan gøres ved at sætte f. eks. små hække i et lille område eller at lave en labyrint af træstubbe. Uderummet giver gode kropsoplevelser. Man kan prøve at få naturens kvaliteter ind på legepladsen ved, at den afspejler naturen mest muligt. De fleste steder er udendørsarealet begrænset, men måske kan en løsning være at dele legepladsen op, så der

32


er plads til alle former for lege – både den vilde leg for krudtuglerne og den stille leg for englebasserne. Legetøjet vil ikke ligge klart i en kasse, så børnene må derfor selv opfinde »legetøjet« i naturlegen. Grene, kogler, store blade, sten og jord omdannes til brugbare legeredskaber. Talentet for at tilvirke og bruge værktøj og løse praktiske problemer stimuleres. Hvis man f.eks. foretager denne opdeling af legepladsområdet, skal disse rum være af varierende størrelse som i naturen. »Rummene« opdeles ved hjælp af naturens egne »vægge«, det være sig små hække, flettede pilehegn eller nedgravede træstubbe. Og her skal man huske, at i planlægningen af »små oaser« indgår der en tidshorisont. Planterne skal have tid til at etablere sig og dyrelivet tid til at indfinde sig. Pilen skal plantes i marts, frugttræerne i november, udplantning af stauder og krydderurter sker i maj og juni, og sommerblomsterne sås i april og maj. Det er med andre ord noget, der kræver omtanke og måske professionel hjælp. Måske er I så heldige, at en af fædrene er gartner? Måske kan man i skolen lave et projekt i naturugerne, hvor alle arbejder ud fra en fælles plan om at skabe en ny legeplads. Find ud af, hvor meget personalet i institutionen eller på skolen selv kan klare, hvad der skal smides væk og ændres osv. Skal uderummet f.eks. indeholde henholdsvis pige- og drengesteder? Det er en lang proces at skabe og etablere en legeplads, hvor naturen spiller en stor rolle – og hvor arealet, man har til rådighed, udnyttes bedst muligt. Hvis man ikke har mod på at gå i gang med en ændring af legepladsområdet, så kan man heldigvis tage toget eller bussen og tage på opdagelse i f.eks. skoven – efter dyrespor, der er lettest at finde de steder, hvor jorden er blød. Dyrene har travlt både forår og efterår; om efteråret samler de mad ind til at kunne klare vinteren. Børnene lærer ved dét, de ser og oplever på egen krop. Hvis man tager en børnegruppe med på en tur i skoven om

33


foråret, så kan man se blade spire og springe ud; om efteråret kan man se på træernes blade, når de er blevet brune og ved at falde af. Årstiderne skifter og f.eks. »opdager« børnene måske, at saften fra bladene trækkes ned i rødderne for at blive gemt til næste forår. Børnene kan prøve at kaste sig i en bunke visne blade; så kan man nemlig rigtigt lugte efteråret! Hvis man er heldig, kan det være, at man ser et egern? Eller måske finder man en mus, der samler nødder? Forår og sommer kan man drage af sted på tur til stranden. I sandet, i den opskyllede tang, under stenene og selvfølgelig i vandet findes dyr, alger og landplanter. Det er ikke kun tørrede blade og blomster, der kan bruges til dekorative formål. Tangplanter er også rigtig gode at presse. Efter et godt blæsevejr er der maser af tang, som man kan indsamle på det lave vand eller på stranden. Tangen skal opbevares i køleskabet i en plastpose fyldt med saltvand. De grove tangplanter er bedst at presse, og her skal man lægge gaze, lagenlærred eller lignende, da planterne ellers vil klæbe til papiret. Tangen skal være helt tør, og så klæbes den op på pap, papir eller andet materiale og indrammes eventuelt. Dyr og alger er fremme hele året, så det er altid muligt at få en spændende tur – både med og uden spand eller net. Man kan samle flotte skaller og sjove sten. Man kan fange små dyr, og der kan leges og sanses. Barnet kan mærke sandet mellem tæerne og stikke hænderne ned i det kolde vand. Barnet kan føle sneglenes snoninger eller ae en glat vandmand. Børn trives bedre, når de er meget ude. God plads, frisk luft, motion og lys giver også mindre stressede og syge børn. Sunde, glade og tilfredse børn får mere energi til at opleve, lære og udvikle sig. Ved at benytte leg og bevægelse i naturen afhjælpes stress og dårlig motorik, og overvægt kan undgås. Flere undersøgelser viser, hvad naturen gør for børnene, og stadig nye dukker jævnligt op.

34


Ved blot at tilrettelægge én dag om ugen af ca. tre timers varighed ude i naturen får børnene i løbet af et år blandt andet bevæget sig dobbelt så meget som gennemsnittet, de husker det, de lærte, bedre, de bliver gode til at fordybe sig, og de bliver mere positive og motiverede. Børnene tager også flere egne initiativer, de samarbejder bedre, de bliver trygge og dygtige til at orientere sig, de bliver bedre til at være sammen socialt uden en voksens opsyn hele tiden (Kilde: Foredrag ved Naturkursus, Anne Mette Kaa Petersen, skolelærer på Rødkildeskolen). Det er dejligt for os voksne, der arbejder med børnene, at opleve et barn, der spontant finder glæde i at betragte en bille og følge dens færden, eller at iagttage børnene, der bruger deres kroppe, mens de bygger huler eller graver i mudderet, eller når vi sammen bruger vores næser og dufter til krydderurterne. Et stort stykke jord er ikke nødvendigt, men det er mange skovle og spader til gengæld. Måske kan man bygge et sneglebjerg og se og følge deres færden, og så kan man også mærke, hvordan det føles at holde på en snegl. Eller når vi selv synger eller lytter til solsorten, der fløjter sin sang hver eneste dag, når vi mærker regnen eller solen i ansigtet, og når vi vælter omkuld og tumler rundt i sandet eller de visne blade. For børnene er det skønt med udfordringer og gode sanseoplevelser. Man kan opstille en gammel regnvandstønde, hvorfra man kan lave små kanaler. En vandslange i sandkassen giver også mange mulighed for eksperimenter; det kan inspirere til leg med biler og skibe og måske kan det give børnene impulser til med hænderne at grave dybe render og snævre passager. Sand er et godt materiale for alle aldersklasser; små børn øser, graver og føler, mens de større børn på 6-8 år for det meste bygger og konstruerer. Man kan også plante og så flotte duftende sommer- og efterårsblomster, der tiltrækker forskellige insekter, eller plante frugtbuske og træer. Hvis man på de forskellige årstider samler

35


blade og presser og tørrer dem, kan man få en utrolig mængde forskellige nuancer – lige fra forårets lysegrønne til efterårets røde, gule og brune. Bladene kan bruges til collager. Akkurat som når man laver motiver med pap eller stof, kan man pusle små bladstykker sammen til de smukkeste plakatcollager og malerier. Hængepilens grene når helt ned til jorden, og der kan man bygge huler under eller gemme sig, eller også kan man flette nogle hyggelige huler og tunneler af pil. Frugten fra æble- og pæretræerne kan spises og blomsterne, man sår, kan pynte på stuerne. Man kan først fabrikere (måske med hjælp af større elever i et tværfagligt projekt eller sammen med forældrene) og siden sætte hjemmelavede fuglebræt eller fuglekasser op. Der kan siden hen bruges masser af tid sammen med børnene ved vinduet på at kigge på fuglene, der kommer på besøg for at hente mad i vinterhalvåret. Siden kan man f.eks. lave collager med de forskellige fugle, man har set, skrive ned hvad de hedder, og hvad de spiser. Skab nogle gode sanseoplevelser og kobl naturen, legen og bevægelsen sammen. Naturen er nemlig et formidabelt værerum, men også et fremragende lærerum!

36


Sanseaktiviteter

37


Beskrivelse: Børnene går sammen parvis – en med bind for øjnene og en, der fører den med bind for øjnene hen til et træ. Den ”blinde” føler på træet og hjælpes af føreren til at mærke efter specielle detaljer. Siden ledes der tilbage til startpunktet, og den med bind for øjnene skal nu gætte, hvilket træ det var, der blev krammet. Barnet kan nu gå rundt med åbne øjne fra træ til træ og føle efter. Kan også leges med større børn. Nøgleord: Opmærksomhed, skærper følesansen.

Kram et træ

Rekvisitter: Tørklæde/bind eller flysovebriller Fysisk rum: Skoven

39


Rævene lytter Rekvisitter: Tørklæde/bind eller flysovebriller

Fysisk rum: Skoven

Beskrivelse: Nogle af børnene skal være ræve, de får tørklæde/ bind for øjnene. De andre i gruppen stiller sig forskellige steder, ikke så langt fra rævene og laver pibelyde som mus. Nu gælder det om for rævene at finde alle musene ved at lytte efter pibelydene. Nøgleord: Opmærksomhed, skærper høresansen.

40


Elefantsving Rekvisitter: Ingen Fysisk rum: Skoven Beskrivelse: Øvelsen skal laves 10 gange til hver side. Man gør sådan: Forestil dig, at du er en elefant, én med store ører, lang snabel og stærke ben, der står godt fast på jorden. Elefanter vugger tit kroppen langsomt frem og tilbage; det skal du også gøre. Læg øret ned på skulderen, den strakte arm er »snabelen«, der er vokset samme med hovedet. Sving roligt og afslappet i overkroppen, hoved og arm gennem luften, så du tegner et liggende ottetal. Man starter midt i ottetallet og bevæger armen opad. Øjnene skal følge fingrene og se ud over dem. Lav også øvelsen med den anden arm. Elefanter drikker meget – måske skal børn og voksne også tage et stort glas vand efter alle elefantsvingene? Nøgleord: Afspænder nakkemusklerne, stimulerer den auditive forståelse. Hjælper med til at forbedre balancen og frigøre uudnyttede sproglige færdigheder.

41

Friske aeblekinder af rosita slot boren  
Advertisement