Page 1


Forstü dit humør DEL 1. Der er ingen. der fortjener dine türer og din smerte – og hvis der er, vil han aldrig fü dig til at grÌde. Ukendt

ILQGOLYVJOB,1'+2/'ILQDOLQGG




TRISTHED KOMMER AF MODGANG Ingen af os er glade hele tiden. Det er menneskeligt at græde og være bedrøvet, når vi møder nederlag og afvisning. Når du græder, signalerer du til din omverden, at du har brug for trøst og opmærksomhed. Når din omverden så giver dig omsorg, venlighed og kærlighed, så heler du. Tristheden letter, og du får plads til mere tilfredshed og glæde igen. Tristheden har endnu en funktion. Den ansporer dig til at bearbejde oplevelser af nederlag og svigt og hjælper dig på den måde til at komme videre på en konstruktiv måde. Alle de svære oplevelser, du møder i livet, udvikler og modner dig og klæder dig på til at håndtere udfordringer endnu bedre. Tristheden som følelse tjener altså til at motivere dig til at bearbejde modgang. Alligevel er mange af os bange for at blive kede af det og få det dårligt. Hvis du hører til dem, har du nok udviklet strategier, der beskytter dig mod tristhed. Det kan være, at du er alt for forsigtig med at stole på andre, eller at du er tilbøjelig til at undgå enhver udfordring, der indebærer risiko for nederlag. Men denne type undvigende strategier giver let bagslag, fordi de forhindrer dig i at lære og gennem erfaring opbygge den modstandskraft, der gør dig stærk. Af en hvilken som helst form for modgang lærer du nemlig at hamle bedre op med vanskelige situationer i fremtiden. Det er vigtigt at have nogen i sit liv, som man stoler på, for du har brug for andre. Men du kan opleve at passere grænsen for, hvad du tåler af skuffelse og uretfærdighed, og så får du svært ved at tage imod trøst og støtte. Så kan du hverken række ud efter hjælp eller modtage en fremstrakt hånd og vil ende med at føle dig ensom. Ensomhed er ekstra slem, når hjælpen faktisk er til rådighed, men det ikke er muligt at modtage den. Så reagerer vi ved selv at afvise og trække os tilbage. Der er ingen trøst at hente i disse reaktioner, som tværtimod forstærker oplevelsen af at være hjælpeløs. Problemet ligger i dine tanker, for det er primært dem, der bestemmer, hvordan du reagerer på dårlige oplevelser. Tankerne kan gøre dig meget sårbar, og de kan i sig selv udløse tristhed eller ligefrem depression og helt sikkert vedligeholde dine problemer.

9 ILQGOLYVJOB,1'+2/'ILQDOLQGG




Destruktive og negative tanker er nemlig som en virus. Hvis ikke du gør noget, spreder de sig. De udvikler sig bedst hos den, der er sårbar og ikke har beredskab til at håndtere dem. Du har måske været udsat for meget her i livet, og du vil sikkert blive udsat for meget fremover. Det afgørende er måden, du klarer de svære hændelser på, og den måde kan du ændre på. Du kan grundlæggende håndtere modgang på en konstruktiv eller på en destruktiv måde. Din tanker har meget stor indflydelse, for når de negative tanker får lov til at dominere, fører de direkte til dårligt humør. Og omvendt.

Negative tanker er ens hos alle De negative tanker og det dårlige humør udløses af begivenheder uden for dig, men også af din egen reaktion. Tanker som Der er ingen mening med mit liv eller Jeg duer ikke til noget fører direkte til diskvalificering af eget værd. Tanker kan have mange former, men de negative tanker, der karakteriserer dårligt humør, er påfaldende ens hos meget forskellige personer. Vi ved at dårligt humør hænger sammen med tanker som:

Tanker bag dårligt humør • Jeg er ikke god nok. • Jeg er ikke noget værd. • Andre klarer sig bedre end mig. • Jeg fortjener de dårlige ting, der sker for mig. • Det bliver aldrig anderledes. • Jeg er forfulgt af en ond skæbne. • Jeg er blevet til ved en ulykke. • Verden er bedre tjent uden mig.

Hvis en god far eller mor hørte sit barn tale så dårligt om sig selv, som vi gør, når vi kritiserer os selv med sætninger som disse, ville han eller hun øjeblikkeligt gribe ind. Den gode forælder ville trøste og korrigere. Han eller hun ville modbevise de negative tanker og opmuntre sit triste barn til at danne

10 ILQGOLYVJOB,1'+2/'ILQDOLQGG




nye tanker, som kunne ændre de pinsomme følelser. På den måde kan vi tidligt i livet lære at omstrukturere tanker, der gør ondt. Lærer vi det ikke tidligt, kan vi lære det senere. Denne evne til at regulere sine tanker og følelser er ikke med i lærebøgernes beskrivelse af intelligens i klassisk forstand. Men der er faktisk tale om en særlig form for mental og følelsesmæssig intelligens, der på linje med faglig dygtighed og kompetence hjælper os til at klare os i livet. Uanset hvor meget vi udvikler vores evner til at forstå os selv og verden, kan vi selvfølgelig stadig ikke hindre dårlige ting i at ske, for det meste i denne verden er reelt uden for vores kontrol. Du kan for eksempel ikke hindre din partner i at handle i overensstemmelse med sine egne behov og overse, at hans eller hendes handlinger sårer dig. Du kan heller ikke hindre din ellers gode kollega i at arbejde for sine egne interesser på arbejdspladsen og glemme dine. Du kan derimod altid bearbejde en oplevelse af denne art, så du i sidste ende får noget konstruktivt ud af den. For det eneste, vi kan gøre, er at forholde os til enhver hændelse på en konstruktiv måde og leve vores liv så værdigt og opbyggeligt som muligt. Selvom nogle får et godt humør med i undfangelsesøjeblikket – for også generne er med til at bestemme, om sindet er lyst eller mørkt – så har alle perioder med dårligt humør, vi har blot forskellige måder at tackle det på. Og ny viden viser, at vi ikke kun er ofre for vores gener. Vi kan i høj grad påvirke den måde, som vores gener udtrykker sig på. Vi kan altså ændre vores adfærd og dermed vores sindstilstand.

TAK FORDI DU ÆNDREDE MIT LIV Ida var lykkelig i sit ægteskab. Hun havde alt, hvad hun havde ønsket sig: søde børn, hus og bil, mange rejser og luksus i dagligdagen. Hendes mand tjente godt, og hun kunne derfor holde op med at arbejde og i stedet tage den uddannelse, hun drømte om. Det gik godt, de tillod sig det samme som før, og mange af hendes medstuderende på SU var misundelige.

11 ILQGOLYVJOB,1'+2/'ILQDOLQGG




En dag tog hendes mand af sted efter kinesisk mad. Han var væk i fire timer og afleverede bagefter verdens vageste undskyldning for sit fravær. Ida blev bekymret, hyrede en privatdetektiv og modtog billeder og beskrivelser af et dobbeltliv, som hendes mand åbenbart havde levet i mange år. Det var aldrig faldet hende ind, at det kunne være sådan, selvom hans adfærd på mange måder var præget af egoisme. Hendes fortvivlelse vendte sig imidlertid hurtigt til tilfredshed med, at hun havde valgt at tage en uddannelse. Hun havde ikke engang dårlig samvittighed over det høje bidrag, han skulle betale, og selvom hun kom til at bo i en mindre lejlighed og måtte køre med toget i stedet for i bil, så fik hendes liv en ny kvalitet. Derfor sagde hun, da de to mødtes ved den endelige skilsmisse: Tak, fordi du ændrede vores liv. Det havde jeg nok aldrig selv fundet på.

Strenge leveregler låser os Tristhed hænger i meget høj grad sammen med følelsen af nederlag. Et gennemgående tema i dårligt humør er derfor også oplevelsen af ikke at være god nok. Alle er uden undtagelse bange for ikke at slå til i bestemte sammenhænge, og hele livet opbygger og vedligeholder vi vores evner til at yde. Vi er født med forskellige evner og muligheder, og nogle kommer lettere til noget end andre. Men sakker du bag ud på point, kan dit sind være tilbøjeligt til at straffe dig. Når du opdager, at de andre har overhalet dig, begynder du måske at sammenligne dig selv med dem. Denne tankegang fører til selvkritik, og den største fare er, at du udvikler nogle grundantagelser eller leveregler, der går på, at du ikke er god nok. For

12 ILQGOLYVJOB,1'+2/'ILQDOLQGG




disse grundregler forhindrer dig i at opleve tilfredshed med dig selv og glæde ved din tilværelse. De negative grundregler kan se ud på mange måder, men er alle præget af urealistisk høje krav til egen succes.

Negative leveregler • Jeg skal klare mig godt … ellers er jeg ikke god nok. • Jeg skal klare mig bedre end andre … ellers er jeg ikke god nok. • Jeg skal have min vilje … ellers er jeg ikke god nok. • Jeg skal være populær… ellers er jeg ikke god nok. • Jeg skal altid lykkes … ellers er jeg ikke god nok.

Nu er der naturligvis et stykke vej fra en leveregel som Jeg skal klare mig godt til en personlig sandhed om, at du grundlæggende er forkert som menneske. Men dit sind skaber en form for verdensbillede ud fra de krav, du stiller til dig selv, og det billede skal helst tjene din egen bedste interesse. Den tjener du bedst ved til hver en tid at kende din personlige værdi. Selv når dårlige ting sker, og du ikke klarer dig godt, skal du vide med dig selv, at du grundlæggende og altid er god nok som menneske. Du har værdi. Går du rundt med en leveregel, der siger, at du skal lykkes, slår du aldrig til. Reglen forårsager stress og gør det svært at tage positive oplevelser af dig selv ind. Men at du ikke er god nok er ingen sandhed. Det er en tanke, der forhindrer dig i at have det godt og nyde tilværelsen. Tankerne kan føre videre til destruktive ideer som Hvis jeg lader være med at forsøge, slipper jeg for at blive skuffet. Så vær på vagt over for de kunstige succeskriterier, der florerer alle steder i vores samfund. Selvom du ikke har råd til alt og lige nu måske ikke har stor succes i kærlighed og arbejdsliv, så har du din helt egen menneskelige værdi. Du er god nok, simpelthen fordi du er til, og som menneske fortjener du ligesom alle andre en tilværelse med mange muligheder. Næste skridt er så at udnytte sine muligheder og sit potentiale, for det er en kunst, der kræver energi, engagement, tro på sig selv og træning i at hamle op med den stress og frustration, som tilværelsen igen og igen udløser i os.

13 ILQGOLYVJOB,1'+2/'ILQDOLQGG




Råd ved modgang • Vær frem for alt modig. • Håb på det bedste. • Vær beredt til at møde det værste. • Og tag så tingene helt, som de kommer.

Vær på vagt over for høje standarder. De fører til skuffelse. Hvis du forventer for meget af dig selv, bliver det meget svært at lykkes. Du underminerer dit gode humør, og det er destruktivt. Humøret tager farve af alle følelser, både de konstruktive og destruktive. Man kan sige, at følelserne er som et kompas, vi navigerer efter, og kompasset kan sætte sig fast. Når du navigerer efter de destruktive følelser, får du dem bekræftet igen og igen. Misundelse er for eksempel hyppigt en ingrediens i dårligt humør. Tanken Andre er bedre end mig udløser foruden misundelse også jalousi, opgiven og tristhed. Men at nogen er bedre end dig til et eller andet, betyder ikke, at du ikke er god nok. Hold derfor øje med, at dine leveregler ikke er for strenge. Leveregler som Jeg skal være den bedste, ellers holder jeg det ikke ud fører til selvbebrejdelse, for så kan du ikke acceptere, at nogen er bedre end dig til noget. Måske tror du så, at du kan få det bedre ved at bekæmpe dem, der klarer sig bedre. Men din fjendtlighed gør dit billede af dig selv endnu dårligere og forstærker den onde cirkel. Hvis du udvikler et sundt og konstruktivt tankesystem, vil du reagere konstruktivt på svære situationer. Du vil kunne acceptere, at andre er bedre end dig til noget, og du vil roligt kunne vurdere hvilken indsats, det kræver af dig at forbedre dine færdigheder til et tilsvarende niveau. Du kan så uden desperation og panik vurdere, om det er umagen værd. Dermed styrer du bevidst din egen udvikling. Denne rolige tilgang til problemer er sandsynligvis den, som mange taler om, når de ønsker sig fred i sindet. Og den kan du lære.

14 ILQGOLYVJOB,1'+2/'ILQDOLQGG




Tristhed hænger sammen med tab Mange oplever tristhed som en form for psykisk smerte – de kan ligefrem føle, at det gør ondt indeni. Jo mere triste vi er, jo mere spreder følelsen af tab sig, og den fører magtesløshed, håbløshed, hjælpeløshed med sig. Vi kan være i dårligt humør uden at ane hvorfor, og dårligt humør og tristhed er næsten altid uforeneligt med glæde og lykke. Men ingen kan tåle at være ked af det i længere tid, og vi er nødt til at gøre noget ved vores tristhed, så den ikke fører til fortvivlelse. Selve følelsen er imidlertid helt normal i kortvarig og midlertidig form og skal her ses som et signal om, at vi skal gøre noget.

Du bliver ked af det, når: • Du mister noget, du er glad for. • Du mister en person ved dødsfald og oplever en periode med sorg. • Du mister en person ved skilsmisse eller bortrejse og oplever krise. • Du oplever, at tingene forandrer sig til det dårligere, uden at du kan gøre noget. • Du selv er skyld i, at din situation forværres socialt, arbejdsmæssigt, økonomisk eller privat. • Du ønsker dig noget, du ikke kan få. • Du bliver behandlet dårligt eller uretfærdigt. • Du bliver syg. • Du er vidne til, at dine nærmeste oplever tab eller uretfærdighed. • Du forestiller dig, at der vil ske noget forfærdeligt for dig eller dine nærmeste. • Du savner nogen forfærdeligt. • Du bliver svigtet. • Du ikke består en prøve eller får en dårlig karakter. • Du ikke bliver inviteret med til noget, du gerne vil med til. • Du bliver forhindret i at gøre noget, du rigtig gerne vil.

15 ILQGOLYVJOB,1'+2/'ILQDOLQGG




Tab og dårligt humør hænger sammen og farver alt. Når man er bedrøvet, har man svært ved at fortsætte med sine aktiviteter, og vi er tilbøjelige til at afbryde hvad som helst. Vi opgiver eller flygter, når tristheden overvælder os, for dårligt humør manifesterer sig i både tanker, følelser og adfærd og forstyrrer hele verdensbilledet. Men hvor kommer dårligt humør fra? Måske oplever du, at det stammer fra andres behandling af dig. Måske fra din elskede, din familie, dine børn, din arbejdsgiver eller dine venner. De skuffer dig eller behandler dig uretfærdigt, gør noget forkert eller undlader at gøre noget, der er vigtigt for dig. Men andre kan kun gøre dig i dårligt humør, hvis du tillader det. Eller rettere hvis din indre konstruktion og indstilling er sådan indrettet, at deres handlinger bliver et problem for dig.

HVIS DU HOLDT AF MIG En 32-årig kvinde fortæller: ”Min veninde aflyste vores aftale. Først blev jeg rasende. Så blev jeg ked af det. Nu gider jeg ikke lave flere aftaler med hende. Jeg gør det bare alene, men hun skal ikke regne med mig en anden gang.” Kvindens reaktion afspejler hendes måde at tænke på. Hun har en række leveregler, der styrer hendes måde at reagere på. Levereglerne er disse: 1. 2. 3. 4.

Min veninde har ikke ret til at aflyse, hvis hun er forhindret. Hvis min veninde aflyser, så er det et uopretteligt tab for mig. Jeg kan ikke gøre det, som vi skulle gøre sammen, uden hende. Hvis jeg laver en ny aftale, vil det nok ske igen. Jeg kan ikke stole på hende. 5. Fordi hun svigtede mig, vil jeg ikke have mere med hende at gøre. Hun skal straffes.

16 ILQGOLYVJOB,1'+2/'ILQDOLQGG




Helt grundlæggende for dette reaktionsmønster er en formodning om, at venindens aflysning er udtryk for mangel på respekt. Kvinden går ud fra, at veninden handler ud fra fjendtlighed eller had og tænker: Hvis min veninde holdt af mig, ville hun aldrig aflyse. Hun ville tage sig af mine behov. Men ingen af denne kvindes mange undertrykkende leveregler behøver have det mindste med virkeligheden at gøre.

Når vi kender et menneskes reaktionsmønster, kan vi udlede meget om de underliggende strukturer. Men ingen af os kan læse tanker, og vi kan ikke være sikre på noget som helst, før vi har spurgt vedkommende og undersøgt sagen. Det samme gælder dine tanker. Du kan kun lære dem at kende, hvis du undersøger dem og er åben over for det, du finder. Sådan kan du opdage leveregler, som forstyrrer dit gode humør og er alt for egofokuserede.

17 ILQGOLYVJOB,1'+2/'ILQDOLQGG



Find livsglaeden igen af Irene H Oestrich  

DEL 1. Der er ingen. der fortjener dine tårer og din smerte – og hvis der er, vil han aldrig få dig til at græde. Ukendt Ingen af os er glad...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you