Issuu on Google+

Ernestam Kleopatras kam:Layout 1

09/08/10

13:53

Side 1


Ernestam Kleopatras kam:Layout 1

09/08/10

13:53

Af samme forfatter: Hundens ører, 2008

Side 2


Ernestam Kleopatras kam:Layout 1

09/08/10

13:53

Side 3

M ARIA ERNESTAM

Kleopatras kam Oversat fra svensk af Kirstine Ersbøll Meyhoff

People’s Press


Ernestam Kleopatras kam:Layout 1

09/08/10

13:53

Side 4

Kleopatras kam Originaltitel: Kleopatras kam Copyright © 2007 Maria Ernestam Copyright denne udgave © People’sPress Citat af Shakespeare på side 6 er oversat af Niels Brunse Published by agreement with Grand Agency, Sweden Omslag: Rasmus Funder Sats: John Ovesen Bogen er sat med: Bembo Produktion: Narayana Press, Gylling ISBN: 978-87-7055-951-5 1. udgave, 1. oplag Printed in Denmark 2010

Kopiering af denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

People’sPress Ørstedhus Vester Farimagsgade 41 DK-1606 København V www.artpeople.dk


Ernestam Kleopatras kam:Layout 1

09/08/10

13:53

Til Anna

Side 5


Ernestam Kleopatras kam:Layout 1

09/08/10

13:53

Side 6

First Witch: When shall we three meet again? In thunder, lightning, or in rain? Second Witch: When the hurlyburly’s done, When the battle’s lost and won. Third Witch: That will be ere the set of sun. First Witch: Where the place? Second Witch: Upon the heath. Third Witch: There to meet with Macbeth. First Witch: I come, Graymalkin! Second Witch: Paddock calls. Third Witch: Anon! All: Fair is foul, and foul is fair: Hover through the fog and filthy air. Shakespeare: Macbeth, Act 1, Scene 1 Første heks: Hvornår skal vi tre ses igen? Når regn og torden driver hen? Anden heks: Når tummel og rummel er endt, slaget tabt og sejren vendt. Tredje heks: Det bliver inden solen går ned. Første heks: På hvilket sted? Anden heks: På heden, den øde. Tredje heks: Macbeth skal vi møde. Første heks: Jeg kommer, Gråmis! Anden heks: Hør, Kvabtudse kalder. Tredje heks: Vi er der straks! Alle: Skidt er skønt, og skønt er skidt: i skiden tåge vi svæver frit! Shakespeare: Macbeth, 1.akt, Scene 1


Ernestam Kleopatras kam:Layout 1

09/08/10

13:53

Side 7

Første kapitel

UN FIK IDEEN til Kleopatras kam, da hendes chef fortalte hende,

H

at han ikke længere havde brug for hende. Nøjagtig sådan udtrykte han det. Ikke længere brug for hende. Allerede da han sagde det, vidste Mari, at det var dét, hun ville huske fra samtalen. At den mand, hun havde arbejdet sammen med i tre år, ikke længere havde brug for hende. At han havde tænkt sig at skille sig af med hende på samme måde, som man beslutter sig for at smide en karklud ud. Det er underligt, tænkte hun. Man har brugt en karklud dag ud og dag ind i flere uger, måske måneder. Gjort den våd, vredet den, tørret køkkenbordet med den og hængt den over vandhanen. En dag ser man nærmere på den, opdager, at den lugter dårligt og smider den væk. At lugten er resultatet af lang og tro tjeneste, er ikke relevant i den sammenhæng. Ikke, når det gælder karklude. Åbenbart heller ikke, når det gælder mig. Tanken om karkluden fik hende til at miste koncentrationen nogle minutter, og det gik op for hende, at hun ikke helt havde fattet, hvad det var, hendes chef stod og sagde. Chef. Hun havde aldrig tænkt på ham som “chefen”, og hun havde aldrig omtalt ham som sådan. Det var hende, der tog sig af det meste. Johans forcer lå et andet sted. Som for eksempel at præsentere resultatet af andres arbejde på en vindende og overbevisende måde. Hun havde faktisk godt kunnet lide at arbejde sammen med Johan. Havde været glad for at være hans assistent i det revisionsfirma, de havde startet op nogle år tilbage, da de var blevet ramt af nedskæringer i det firma, de havde været ansat i. Ingen kunne benægte, at det havde været hårdt. I begyndelsen havde de kæmpet 7


Ernestam Kleopatras kam:Layout 1

09/08/10

13:53

Side 8

for at fastholde nye kunder. Havde udbetalt, hvad der svarede til mindstelønnen til sig selv og fastlagt et honorar, der reelt gjorde det umuligt at tjene noget videre. Da det siden hen var begyndt at gå godt, havde de fejret det med champagne. Men selvom hun var tilfreds med sit job, savnede hun noget. Når hun var på arbejde, længtes hun væk. Drømte om, at David modtog hende, når hun kom hjem efter en lang arbejdsdag med en latter, der sagde fuck them all. Det eneste, hun ønskede, var egentlig, at David skulle stå og stege bacon og æg midt om natten, som han gjorde før i tiden, spørge hende, om hun ville betragte det som en sen middag eller en tidlig morgenmad. Hun savnede den varme, han havde udstrålet, når han kogte muslinger med safran og koriander og bagte en tærte i ovnen. Johan var gået i gang med en monoton messen om, hvordan sammenlægningen ville fremme virksomheden på længere sigt. Mari undrede sig. Det, han fortalte, var ikke nogen nyhed. Hun havde selv været med til at forhandle med det lille konkurrerende firma, de nu skulle fusioneres med. Det her var egentlig hendes firma. Hun vidste det, og Johan vidste det, og de vidste begge, at de begge vidste det. Hun havde selv været ligeglad. Efter at David var blevet en anden, var det fuldstændig ligegyldigt for hende, om hun havde en chefstilling eller var assistent. Hun gjorde, hvad hun skulle og fik udbetalt tilstrækkeligt. Det virkede, som om Johan var ved at være færdig. Han lænede sig frem over skrivebordet, gjorde faktisk et forsøg på at tage hendes hænder. Mari så, hvordan Johans hænder forvandlede sig til klæbrige følehorn og vidste, at hun ikke ville kunne udstå berøringen. Der lå en saks på skrivebordet, og hun fik den vanvittige tanke, at hun kunne klippe Johans arme over, som var de slanger. Som om det ville gøre nogen som helst forskel, at han holdt hendes hænder. En fysisk relation mellem hende og Johan havde altid føltes utænkelig, deres kropskontakt var reduceret til et knus ved juletid. De var jævnaldrende, hun var toogfyrre og han lidt ældre, men hun indbød åbenlyst ikke til sexchikane. For lys, for rund, for naturlig, for indesluttet, for venlig, sød … ja, for fanden, men er hun ikke lidt 8


Ernestam Kleopatras kam:Layout 1

09/08/10

13:53

Side 9

slap? Johan havde i hvert fald været temmelig beruset til den firmafest, hvor han spurgte hende, om hun havde problemer med sine bh-stropper, eftersom de hele tiden gled ned. Hun havde placeret kommentaren under de mentale faneblade “hverdagskrænkelser”. “Ja. Sådan ligger landet,” sagde Johan og bragte hende tilbage til virkeligheden. “De vil have, at jeg skal være administrerende direktør. Det var ikke meningen fra starten. De havde udset sig deres egen mand, men nu må vi finde et kompromis. Jeg har virkelig kæmpet for dig, men i den slags situationer må man være villig til at hugge en hæl og klippe en tå. Desværre. Men jeg tror ikke, at du får svært ved at finde et nyt job. Jeg lover at give dig gode anbefalinger. Hvis du altså ikke vil starte dit eget. Eller arbejde freelance i en periode, du skal jo ikke forsørge nogen. Hvorfor tager du for resten ikke ud at rejse?” “Det er rørende, at du har så mange gode ideer, hvad min fremtid angår.” Hun skulle ikke have sagt det. Vidste med det samme, hvordan han ville reagere. Det medlidende blik forsvandt, så snart han registrerede tonefaldet. “Hvad mener du med det, Mari?” Vreden bag ordene var af den karakter, der plejede at skræmme hende til at trække i land. Men da hun så Johans irriterede ansigtsudtryk, slog det klik for hende. Hun rejste sig.Væmmedes ved ham: hårene, som stak ud af hans næsebor, skjorten, der havde en sort kant rundt om kraven, og de begyndende grå stænk i et før så mørkt hår. Slangelignende arme. Hun greb fat om skrivebordet med begge hænder i et forsøg på at kontrollere sit raseri og dermed også sin stemme. Det hjalp ikke. “Din forbandede hykler.” Johans ansigtsudtryk. Ubetaleligt. Hvorfor havde hun ikke sagt det noget før? “Her sidder du. Fed og ulækker. Helt opslugt af dig selv. Du tror virkelig, at du er noget, når du sidder der i stolen og fortæller, at du er blevet administrerende direktør. Spiller ydmyg, men er i virkeligheden … forbandet tilfreds med dig selv! Synes, du har fået, hvad 9


Ernestam Kleopatras kam:Layout 1

09/08/10

13:53

Side 10

du fortjener og bare kan give fanden i mig! Men du ved godt, at du kan takke mig for alt! Det er frastødende, Johan. Det er på grund af mænd som dig, at verden er, som den er. Selvfede, uintelligente, egocentrerede nuller af nogle mænd, der aldrig tænker på andre. Som udnytter dygtige kvinder. Og så vover du at spille forstående.‘Hvorfor tager du for resten ikke ud at rejse?’ Hvor er det patetisk, Johan. Det er så gennemført …” “Men søde Mari, vi burde nok kunne skilles på en mere civiliseret måde. Efter alle disse …” Johan rejste sig. Hans ansigt var rødt, og Mari lagde mærke til, at han havde en kaffeplet på bukserne. Det glædede hende, at den sad lige på pressefolden. Det ville blive svært at få de bukser pæne igen. Helt perfekte. “Efter alle disse år? Ja, vi har da arbejdet sammen nogle år. Og i de år har jeg reddet dig ud af alvorlige kattepiner. Ordnet dine regnskaber og skrevet dine præsentationer … holdt styr på dine tabeller og forbandede fodboldbilletter … “ “Men søde Mari …” “Det har du allerede sagt.‘Søde Mari’. Du sagde det lige før. Alle her på kontoret ved, at du ikke er den store retoriker, Johan, men du må da kunne gøre det en lille smule bedre? Ja, jeg er sød. Har været alt for sød. Kan du ikke lige ordne det her, Mari … kan du tage dig af det her, Mari … ungerne, konen, hente, modtage, møderne … og søde Mari ordner og klarer. Skønt at have en sød Mari, som løser alle ens problemer. Men at jeg skulle have brug for at få løst nogle problemer … har du nogensinde tænkt på det?” Johan åbnede og lukkede munden, og hvis det ikke havde været for hendes dårlige humør, kunne hun have leet højt, så sjov så han ud. “Har du problemer, Mari? For …” “Problemer? Har jeg problemer? Nej da, slet ikke. Jeg er bare lige blevet sparket ud af det firma, som jeg for en stor dels vedkommende selv har bygget op. Mens du er blevet administrerende direktør. Men du klarer den ikke, Johan. Medmindre du finder en assistent, der er lige så sød og dygtig som mig. Jeg håber, det mislykkes for dig. Og du kan bande på, at jeg vil grine, når det går elendigt for dig! En hæs og uhyggelig latter …” 10


Ernestam Kleopatras kam:Layout 1

09/08/10

13:53

Side 11

Johan trak vejret uroligt. “Du er for helvede ikke rigtig klog,” sagde han så hidsigt, at dråber af spyt ramte Mari på kinden. Hun tørrede dem hurtigt væk, mærkede, at hendes egen vrede var ved at vige til fordel for en sindstilstand, hvor der slet ikke var plads til følelser, hverken positive eller negative. Hun blev ved med at stirre på Johan.Vidste, hvad han tænkte. ‘Kvindemennesket er hysterisk, og nu må vi træde varsomt. Hun har trods alt en del kontakter’. “Du skal nok få den behandling, du fortjener. En fin anbefaling. Hvis jeg altså ikke ombestemmer mig efter det, du lige slyngede ud. Fed. Du ved godt, at jeg kunne sige en hel masse … udnytte dygtige kvinder … og du tror, du er mere intelligent end mig? Så er det da pudsigt, at det er mig, som sidder på denne side af skrivebordet og ikke dig.” “Og pudsigt, at det er mig, der løfter saksen og dig, der om et øjeblik skriger af smerte.” Hun var knapt nok bevidst om, at hun sagde det. Hun vidste bare, at ordene ligesom røg ud, da hendes mund åbnede sig. Og samtidig med, at ordene blev sendt i retning af Johan, smuttede de tilbage i munden, ned i svælget og ud gennem slimhinderne, for siden at blive ført med blodet lige ud i venstre arm og hånd.Venstre arm og hånd greb lydigt om saksen, løftede den i luften og lod den suse ned med spidsen rettet direkte mod Johans behårede hænder, som støttede sig til skrivebordet. Venstre eller højre? Højre. Jeg er venstrehåndet, og han er højrehåndet. Da Johan begyndte at skrige, gik det op for hende, hvad hun havde gjort. Saksen, der pludselig lå blodig på skrivebordet, havde lavet en dyb flænge i Johans højre hånd. Først stirrede han på såret. Så på saksen, så på hende, og så på hånden igen. Så kom brølet. “Hvad har du gjort? Du har … Du er ikke rigtig klog, Mari! Du er jo blevet fuldstændig vanvittig! Det er vold! Du har …” Mari så Johans ansigt blive blegt, mens han langsomt satte sig ned på stolen. Selvfølgelig, det burde hun have husket. Han kunne ikke klare at se blod. Det var grunden til, at han aldrig havde været med til nogen af sin hustrus fødsler. Og det var jo så synd for Johan. Han 11


Ernestam Kleopatras kam:Layout 1

09/08/10

13:53

Side 12

var blevet trøstet på kontoret. Hun hørte skridt på gangen, vidste, at de andre om et øjeblik ville stå i døråbningen, og hun besluttede sig for at komme af sted. De få ejendele, hun havde tilbage på sit kontor, kunne hun hente senere eller simpelthen bare give pokker i. Jakken, der hang i garderoben, var slidt, og det samme gjaldt skoene under hendes skrivebord. Hun havde købt dem engang, da hun havde tabt hælen på et andet par sko og var gået ind og havde købt det første det bedste par i en tilfældig skoforretning. David ville have hadet dem, hvis han havde set dem. Men Davids meninger var ikke længere særlig velartikulerede. Johan var hvid i ansigtet og havde tilsyneladende svært ved at fokusere. Iris og pupiller i hans øjne var gledet op mod øjenlågene og forsvandt med korte mellemrum bag dem. Mari lænede sig frem mod ham, så ham lige ind i de slørede øjne, som han selv troede var smukke. “Dine tænder er helt gule, Johan. Misfarvede. Når du nu bliver administrerende direktør i et lidt større firma, vil jeg anbefale, at du enten skærer ned på kaffeforbruget eller bekoster en tandblegning. Desuden tror jeg, du har et problem med dine mundvige. De vender hele tiden nedad.” Hun ventede ikke på svar. Vendte bare ryggen til ham og gik. Ude på fortovet tog hun en dyb indånding og opdagede, at solen faktisk skinnede. Så ringede hun til Anna.


Ernestam Kleopatras kam:Layout 1

09/08/10

13:53

Side 13

Andet kapitel

ET VAR LANGT over lukketid, Mari sad sammen med Anna på hendes café og slyngede om sig med fantasifulde variationer over ukvemsord, hvori begrebet “Johan” indgik. Da hun havde ringet og fortalt, at hun havde hugget en saks i sin chefs hånd, havde Anna sagt, at det skulle fejres med rødvin, fordi man jo kunne betragte Johan som “evolutionens nedfaldsfrugt”. Formentlig var det en grundlæggende vished om, at Anna ville reagere præcis på denne måde, der havde fået Mari til at ringe til hende. Luften uden for kontoret havde virket tynd, og hun havde mærket en trykken for brystet, som hun havde forsøgt at afhjælpe med dybe vejrtrækninger. Jeg drukner, havde hun tænkt. Men Anna vil le alt det onde væk. Anna. Mari plejede at sammenligne deres venskab med et matematisk mirakel, fordi det beviste, at to parallelle linjer faktisk kan mødes. Hun forestillede sig, at hun var minus og Anna var plus, og at det derfor var umuligt for dem at konkurrere mod hinanden, fordi der ikke var noget at konkurrere om. Anna og hun havde som unge arbejdet på en af Stockholms sommercafeer og hurtigt lært, at de var nødt til at holde sammen for at overleve ejeren af cafeen, om hvem Anna havde skrevet på et af cafeens toiletter:“Hitler is alive and running a café in Stockholm.” Mari havde ikke brudt sig om sammenligningen, men Anna havde påpeget, at hun bare satte ord på det, som alle tænkte, og at det var den bedste måde at leve sit liv på. Ærligt og ukonventionelt. Anna osede af kvindelighed. Der fandtes ikke den mand, som ikke blev fuldkommen overvældet af den. Annas forbrug af mænd var grådigt og skånselsløst og vakte både afsky og misundelse. Mari

D

13


Ernestam Kleopatras kam:Layout 1

09/08/10

13:53

Side 14

havde mange gange hørt Anna forklare over telefonen, at bare fordi hun havde elsket nogen for en uge siden, var det ikke ensbetydende med, at hun elskede vedkommende i dag. Anna havde arbejdet i udlandet på barer og restauranter, haft en butik i Berlin, været fotomodel, arbejdet som konditor i Frankrig i en kort periode og boet flere år på en husbåd i Amsterdam sammen med en australsk fyr, hun havde mødt i en kibbutz i Israel. Deres fælles datter, Fanditha, eller Fanny, som hun selv insisterede på at blive kaldt, boede for tiden i Stockholm, hvor hun studerede økonomi. Hun gik tidligt i seng og klædte sig i plisserede nederdele og pæne kjoler.Anna havde mange gange beklaget sig over, at hun ikke vidste, hvad hun havde gjort galt i opdragelsen af datteren. Muligheden for at kontrollere Fanditha, så hun ikke helt forsvandt bag normalitetens uigennemtrængelige mure, havde fået Anna til at forlade australieren og vende tilbage til Stockholm, hvor hun havde åbnet sin egen café. “Fristaden” lå på Söder og var et hyggeligt sted, indrettet i Annas helt egen stil. Gæsterne kunne købe hendes hjemmelavede supper, tærter og kager til Stockholms måske mest overkommelige priser. Derfor tiltrak stedet et trofast klientel, som gerne sad i timevis i de gamle lænestole, mens de slubrede Annas suppe i sig og af og til fik en kaffe på husets regning. Anna var en fantastisk kok, måske fordi hun ikke var så nøjeregnende med, hvad hun smed i gryderne. Et hårdnakket rygte verserede, at nogen engang havde fisket et par sorte blondetrusser op med suppesleven. Anna påstod, at det ikke var andet end en våd drøm i mere end én forstand. Da Mari ankom til Fristaden, havde Anna tændt stearinlys i et forsøg på at bekæmpe oktoberaftenens forvarsel om visne blade, mørke og kulde. Mari så, at Anna allerede havde taget hul på festlighederne og tænkte, at hvis noget overhovedet kunne knække Anna, var det alkoholen. Glæden ved vin havde mere end én gang ført til, at Mari måtte slæbe en halvt bevidstløs Anna hjem, vaske hende og lægge hende i seng. For tyve år siden havde det ikke forhindret Anna i at stå op om morgenen, tage et brusebad og se fuldstændig frisk ud trods nattens eskapader. Nu var det anderledes. Hun 14


Ernestam Kleopatras kam:Layout 1

09/08/10

13:53

Side 15

var stadig en usædvanlig attraktiv kvinde, men hun så oftere og oftere udkørt ud. Men ingen alderstegn skulle få lov at forhindre Anna i at leve det liv, hun altid havde levet. “Jeg lader hellere være med at se mig selv i spejlet om morgenen,” forklarede hun engang. “På mange måder er jeg smukkere nu end nogensinde før.” Måske var det rigtigt. Den gennemsigtige bluse, hun havde på, afslørede et par faste bryster, og hendes halssmykke lå smukt i den bløde fordybning ved nøglebenet. Symbolet for Tao. Sort med hvidt i og hvidt med sort, to poler, der danner en enhed. Hun kiggede op, og Mari så sig selv med Annas øjne. En lys kvinde, der var rund alle de forkerte steder. Sorte eller grå nederdele og bukser, som strammede, hvor de ikke skulle. Praktiske sko. Hun vidste, at hun kunne have gjort mere ud af sig selv, hvis hun havde villet. Hendes lyse hår var okay, øjnene havde en usædvanlig, næsten lilla farve. Engang havde hun fået komplimenter for sin bløde hud, der stadig tilføjede hendes kinder en form for babyagtig uskyld. Men hvilken forskel gjorde det? Det ville være det samme som at male på råddent træ. Kræve litervis af maling og masser af reparationer. Udseendet kunne lige så godt harmonere med råddenskaben indeni. Anna løftede glasset og skålede med Mari. “Er du klar over, at jeg har håbet på, at du ville gøre det, du gjorde med den saks. Hvor længe er det egentlig, du både har passet dit eget og Johans arbejde og desuden organiseret store dele af hans privatliv, mens dit eget er smuldret mellem hænderne på dig? Hvis du så i det mindste havde fået noget ud af det. Men jeg kan godt forstå, at du aldrig indledte et forhold til ham. At elske med en mand som Johan ville være at betegne som en direkte fornedrende handling.” “Anna!” “Jeg siger det bare, som det er. Og det her kan være dit livs chance. Det der med at starte sig eget, som Johan foreslog, er faktisk ikke så dårlig en idé. Det kan godt være, at han er en idiot, men han har en pointe. Det skal bare være noget helt enkelt. De fleste firmaer tilbyder produkter og tjenester, som er alt for komplicerede. Folk 15


Ernestam Kleopatras kam:Layout 1

09/08/10

13:53

Side 16

arbejder og går i bad og elsker og sover og indretter sig og griner lidt og græder endnu mere, og så dør de. Det er omtrent, hvad det handler om. Find ud af, hvad der er relateret til de ting. Løs folks problemer. Inden du finder på noget, kan du for resten arbejde hos mig. Jeg har været rastløs her på det sidste. Jeg kunne godt tænke mig at komme i gang med at indrette for folk igen. Til en bedre løn.” Mari mærkede, at vinen gjorde sin virkning. Hun begyndte at slappe af, tænkte, at det, hun havde gjort, var ubegribeligt og samtidig fuldkommen logisk. Hun havde taget en saks, løftet den og hugget Johan i hånden. Det havde føltes skønt. Som om hun havde haft kontrol over verden og over sig selv. “Jeg tror næsten, at jeg kunne have slået ham ihjel,” sagde hun. I samme øjeblik trådte Fredrik ind. Han lukkede døren bag sig, låste og rettede lidt på dørmåtten. “Taler du om mig?” spurgte han. “Jeg kan godt gå igen, hvis du synes. Eller også kan jeg slå ham ihjel, hvem det end er. Jeg er i humør til det. Da jeg fandt mit togkort frem i toget, kiggede kontrolløren blot på mig og bad mig om at åbne det, så han kunne tjekke det. Jeg havde favnen fuld af poser og forsøgte at få ham til at forstå, at det ville være en stor hjælp, hvis han ville gøre mig den tjeneste at åbne det for mig. Ved I, hvad han svarede? ‘Det er ikke mit job at åbne togkort.’ Tal om at kunne slå ihjel.” Mari noterede sig, at Fredrik som sædvanlig så forrygende ud. Det var dén slags hofter, hun skulle have haft, og den læderjakke havde kostet mere, end hans indkomst egentlig tillod. Mørkt og velplejet hår, ravfarvede øjne, selvom den slags egentlig ikke kunne lade sig gøre, og en bred mund med læber formet i en smuk amorbue. Han var attraktiv. Atter en gang tænkte hun, at hun havde begået sit livs fejltagelse, dengang hun ikke havde turdet gengælde hans kys. De havde mødt hinanden så mange år tilbage, at Mari ikke havde lyst til at tænke på det. Anna og hun havde taget fri nogle uger, rejst til Italien og svedt sig igennem museer, byvandringer og, for Annas vedkommende, italienske mænd. Det var en af de aftener, hvor Anna var blevet budt på en ekstra drink i baren. Mari havde været græ16


Ernestam Kleopatras kam:Layout 1

09/08/10

13:53

Side 17

defærdig, undskyldt sig og var gået udenfor for at få luft for sin skuffelse. Hun havde vandret rundt i de smalle gader i mørket og til sidst sat sig på en café med natåbent. Havde bestilt en espresso og en kage med creme til trøst og nægtet at tænke på, at den senere ville sætte sig på hendes hofter og gøre det endnu mere usandsynligt, at hun nogensinde ville blive budt på en drink og være den, der sendte Anna hjem med uforrettet sag. Hun havde betragtet tjeneren og tænkt, at hvis han bare havde sagt et eller andet sødt, hvad som helst, for eksempel ciao bella, ville hun have været hans. Manden ved nabobordet havde betragtet hende, som om han vidste besked. Han spurgte hende, om hun var svensker. Hun nikkede, og han rejste sig med det samme og slog sig ned ved hendes bord. Der blev de siddende i flere timer, indtil Mari kom i tanker om Anna og tog Fredrik med sig hjem til det lille pensionat, de boede på. Anna tog imod Fredrik, som var det den naturligste ting i verden, at Mari havde slæbt ham med hjem. De blev oppe til den lyse morgen og delte den tiloversblevne vin, diskuterede hinandens liv, grinede, græd et par gange og blev venner. Resten af ugen var de uadskillelige. En sen aften, da Anna var blevet hængende på en eller anden natklub, havde Fredrik forsigtigt forsøgt at kysse Mari. Hun havde trukket sig væk i den tro, at han betragtede hende som en form for trøstepræmie, fordi Anna havde afvist ham. Siden havde hun fortrudt. Efter et stykke tid havde hun bestemt sig for, at hun var så glad for Fredrik, at hun ikke ville risikere at miste ham efter et eventuelt brud. Fredrik havde aldrig gentaget sin tilnærmelse, og den dag i dag vidste hun ikke, om hun havde gjort det rigtige. Men venskabet havde ganske rigtigt varet ved. De sad sammen på cafeen nu, mens mørket sænkede sig udenfor, og lyset kastede skygger på de grønmalede vægge. Modigt, havde Fredrik sagt, da Anna valgte dén farve, men som så mange andre var han senere tvunget til at indrømme, at Annas fornemmelse for nuancer heller ikke denne gange havde svigtet hende. Fredrik var sunket ned i den store øreklapstol, Anna havde arvet fra sin farfar, mens 17


Ernestam Kleopatras kam:Layout 1

09/08/10

13:53

Side 18

Mari havde valgt gyngestolen, der også var et arvestykke. Hun trak benene op under sig, betragtede Fredrik og Anna og tænkte, at det var mærkeligt, at det var lykkedes dem at holde kontakten gennem alle de år i betragtning af, at de alle havde levet relativt flyvsk. Annas rejser rundt i verden havde medført, at de ofte havde måttet nøjes med korte besøg, breve, telefonsamtaler og mails. Hertil kom Maris år i Irland. Fredrik havde ganske vist holdt sig i Stockholm, men var ofte forsvundet på månedlange rejser, når han havde skrabet tilstrækkelig mange penge sammen. Alene. Altid og stadig alene. Ligesom de alle tre var nu. Over fyrre år og alene, hvis man lige så bort fra de mænd, der stadig forsøgte at holde trit med Anna. Endnu en gang måtte hun fortælle, hvad der var sket på kontoret. Fredrik reagerede ikke nævneværdigt på historien om saksen, men konstaterede bare at det ikke var ualmindeligt, at undertrykte aggressioner resulterede i uoverlagte handlinger. “Du har sikkert haft lyst til at stikke saksen i Johan gennem længere tid. Eller råbe højt efter ham. Ubevidst, selvfølgelig. Du har gået rundt og holdt din mund og været frustreret. Nu fik du chancen. Jeg tror, det er sådan, det hænger sammen. Man opsparer en masse krænkede følelser, og pludselig slår det klik. Når man til sidst reagerer, er det måske på grund af noget helt ligegyldigt. Og ingen kan forstå, hvorfor man hidsede sig op over så lidt.” “Som for eksempel at blive fyret, mener du?” “Nej. Naturligvis ikke. Det er rigtig ondskabsfuldt, Mari. Men egentlig er jeg ikke ked af det på dine vegne. For jeg har godt mærket, at du ikke trivedes. Vi burde åbne en flaske champagne. Fejre begyndelsen på dit nye liv.” “Fejre, at jeg har stukket en saks i et andet menneske og føler, at jeg kunne slå ham ihjel? Man bliver jo bange for sig selv … Jeg bliver måske oven i købet politianmeldt. Skal betale erstatning.” “Det tror jeg ikke. En vis selvopholdelsesdrift har din gamle chef vel. Det kan faktisk komme til at lyde lidt latterligt. ‘Hun stak mig i hånden med en saks.’ Selvom jeg er overbevist om, at det gjorde ondt. Og det med at du kunne mærke, at du havde lyst til at slå ham ihjel, tror jeg også er normalt. Sådan har de fleste det vel nogle gange. 18


Ernestam Kleopatras kam:Layout 1

09/08/10

13:53

Side 19

Tænk bare på den billetkontrollør. Det har vel noget at gøre med ens overlevelsesinstinkt. Eller retfærdighedssans.” Anna stillede en stor gryde på bordet og øsede suppe op i dybe tallerkener. Mari tog imod sin med begge hænder, så på de små stykker lammekød, der blandede sig med tomater og bønner og koncentrerede sig om ikke at spilde. Alligevel havnede nogle dråber på låret, så hun fik en plet, der lignede den, hun havde lagt mærke til på Johans bukser. Det gav et sæt i hende, da suppens varme ramte hendes ansigt, og hun tænkte på David og hans ønske om at overleve. Ved hjælp af kunsten. Noget helt særligt. Noget, som de upålidelige masser aldrig glemmer. “Jeg ved ikke, om det handlede om overlevelse. Det var snarere dét, du sagde om undertrykte aggressioner. Ser du, jeg har en vrede inde i mig, som nogle gange skræmmer mig.” Fredrik klappede hende på armen. “Hvis det kan berolige dig, er statistikken ikke med dig. Mænd står faktisk for halvfems procent af alle mord. Sådan har det altid været. Overalt. Lad være med at kigge på mig på den måde, for det er ikke noget, jeg er stolt af. Men nævn mig én eneste kultur, hvor kvinderne har opbygget en hær, er draget i krig og har myrdet alle fjendtlige kvinder for at slæbe de reproduktive mænd med hjem. Det har mænd derimod til alle tider gjort.” Anna drak den sidste mundfuld suppe direkte af skålen og tørrede sig om munden med bagsiden af hånden. I stearinlysenes upålidelige skær så Mari, at hun ikke så ældre ud, end da de sad på de vakkelvorne pensionatsenge i Italien. Som om hun havde tidligere års Annaer inde i sig, ligesom en russisk babushka-dukke, nogen har skilt ad. “Sikke en vidunderlig tanke. Tænk, hvis Anna og jeg og nogle andre gik bersærk, myrdede andre kvinder og slæbte de mest attraktive mænd med hjem ved håret. Lige nu kan jeg ikke bestemme mig for, om det er et tegn på intelligens eller dumhed, at vi ikke har gjort det. Men det er måske ikke for sent. Evolution er jo en stadig proces uden begyndelse og ende.” Fredrik lagde hovedet bagover og lo højt. En mand. Dermed en 19


Ernestam Kleopatras kam:Layout 1

09/08/10

13:53

Side 20

potentiel morder?Ville Fredrik i blindt raseri kunne hugge sine fjender eller sin kvinde ned? Det var svært at forestille sig, selvom Mari vidste, at skinnet kunne bedrage. Men hun kunne slet ikke forestille sig et menneske, der kunne hade Fredrik. Ganske vist var der noget Bond og ensom rytter i solnedgangen over ham. Men hans afsky for vold var alligevel … påfaldende. Fredrik fortalte aldrig om gamle venner og sjældent om nuværende og tidligere forhold til kvinder. Familie? Hans far var død, og hans mor boede alene et sted oppe i Norrland. Mere havde han ikke fortalt, og hun havde heller ikke udfrittet ham yderligere. Fredrik. Hvad ved jeg om dig, selvom vi har kendt hinanden så længe og talt så meget om livet? Jeg ved, hvorfor jeg er alene, men hvorfor er der aldrig kommet noget ud af alle de forhold, du har haft til forskellige kvinder? Kvinder, der er dukket op med jævne mellemrum som et monotont omkvæd, en Lisa her og en Ylva eller Karin eller Anette der, men uden at nogen af dem nogensinde intervenerede i din eksistens og forandrede den? Jeg er selv lige så alene. Jeg har Anna og Fredrik og en David, som ikke er, hvad han har været. Men kontakten med min familie er elendig, og mine tidligere kolleger vil ikke kunne genkende mig om et par måneder. Gør det mig bange? Måske en lille smule, måske faktisk mere end en lille smule. Jeg er nok bange for ikke at betyde noget for nogen. Bange for glemslen. Det, som David talte om. Så hvad gør jeg ved det? Hun kom i tanke om det, Anna havde sagt: Løs folks problemer. Ideen skal bare være enkel nok. Men skal problemerne specificeres? Ikke nødvendigvis. Det burde være muligt at starte et firma, der tilbød en løsning uden på forhånd at begrænse det til løsningen af nogle bestemte problemer. Et firma, som tilbød at kurere angsten. Der fandtes så mange bange mennesker. Alt for mange. “Jeg spekulerer på,” sagde hun tøvende,“om det, at jeg har stukket saksen i min chef og er kommet af med noget vrede, kunne føre til, at vi skaber et firma sammen?” Da Anna og Fredrik så på hende, vidste hun, at hun havde sagt

20


Ernestam Kleopatras kam:Layout 1

09/08/10

13:53

Side 21

det eneste rigtige. Underligt, tænkte hun, at det indlysende kan være så længe undervejs. “Hvor mange år har vi levet sammen i en faktisk fuldendt treenighed? Hvor længe har du, Anna, ledt efter livets mening i alle verdenshjørner, mens du, Fredrik, altid bare har ønsket at være alene sammen med os? Anna, du sagde noget om, at det handlede om at finde ud af, hvad folk har brug for. Hvorfor ikke lade dem komme til os og fortælle om deres behov eller endnu bedre, deres problemer? Vi løser dem.Vores samlede kompetencer er faktisk ret imponerende. Jeg har papir på min viden om økonomi, har ejet en restaurant i Irland, er vant til at håndtere ubehagelige mennesker og slås med alle tænkelige myndigheder. Der er ikke det, du ikke har beskæftiget dig med, Anna. Fredrik har undervist i snart sagt hvert eneste fag i hver eneste skole i byen, har kendskab til jura og er god med sine hænder.Vi dækker et bredt spektrum. Lokalet har vi allerede. Jeg ville elske at komme herhen og indsnuse duften af nybagt brød hver morgen i stedet for at glo på Johans barbersprit ætse ledningerne til computeren. Måske kan vi finde nogen, der kan tage sig af det praktiske her i cafeen. Så indretter vi det lille værelse bag køkkenet. Det er en fantastisk idé. Det lover jeg.” Hvor genial ideen var, forstod hun først, da hun begyndte at tale om den. Det var faktisk uundgåeligt. Ufravigeligt. Forudbestemt. “Fredrik, du skifter vel stadig job ustandseligt? Jeg er blevet fyret og har al den frihed i verden, jeg kunne ønske mig, og dig, Anna … sagde du ikke, at du gerne ville bruge lidt mere tid på indretning? Jeg er sikker på, at du ville få masser af muligheder for det. Og jeg ved allerede, hvem der måske kunne hjælpe i cafeen. Jeg har en sød nabo, som jeg altid har opfattet som ganske lykkelig, fordi hun har tre sunde og raske børn og en mand, som ind imellem køber ind. Men for nogle uger siden råbte hun til mig tværs over gaden, at hvis hun ikke snart kom hjemmefra og fik mulighed for at være sammen med andre voksne, ville der inden længe ikke være en mor i deres hjem men en usædvanlig tung affaldssæk på vej til genbrugsstationen. Hun så frem til at blive forvandlet til en grøn parkbænk

21


Ernestam Kleopatras kam:Layout 1

09/08/10

13:53

Side 22

i plast, sagde hun. Bagefter så hun ud, som om hun havde talt over sig og skyndte sig at tilføje, at hun håbede, at jeg havde det godt. Allerede da spekulerede jeg på, om jeg ville kunne tilbyde hende arbejde hos os på kontoret. Cafeen her er et glimrende alternativ.” Til at begynde med var der ingen af dem, der svarede. Så rejste Anna sig og gik ud i køkkenet. Mari skulle lige til at fortsætte, da Fredrik kom hende i forkøbet. “Hvorfor ikke?” sagde han. “Et firma, der løser folks problemer. Ganske enkelt, men på samme tid genialt.Vi må kunne finde mindst ti områder, hvor vi faktisk kan tilbyde gedigne kompetencer.Vi er alsidige. Vi er overlevere. Vi kræver ingen faste arbejdstider. Og vi har det godt med hinanden.” Anna kom tilbage fra køkkenet. Hun bar en bakke med tre glas, og da hun satte den på bordet, så Mari, at hun havde lavet Irish Coffee. Meget passende, tænkte hun. Måske er det for at glæde mig, men hun ved ingenting. Davids sang. I’ve been a wild rover for many a year, and I’ve spent all my money on whiskey and beer. Hun tog sit krus, smagte på kaffen og lukkede øjnene. Den var god. Selvfølgelig. Og Fredrik så lykkelig ud. “Måske kan det firma blive løsningen på alle vores problemer,” sagde han lidt efter. “Jeg er på. Har ikke noget, der forhindrer mig, og alt at bidrage med.Vi kan bruge Bibelen i markedsføringen. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen. Dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage. Eller også tager vi os af dem. Amen. Anna?” “Naturligvis. Det er derfor, jeg serverer det her. For at I skal se ned i glassene. Simpel overtro. Men en otte år gammel whisky indbyder til det.” Mari adlød hende, iagttog flødeskummet på den mørke kaffebund. Hun havde helt lyst til at hviske en trylleformular, men så opdagede hun, at fløden skilte og dannede punkter og linjer. Sten og muslinger, tænkte hun opgivende. Hvorfor ser jeg stranden, når jeg får mulighed for at starte forfra? Hvorfor lader du mig ikke i fred?

22


Ernestam Kleopatras kam FINAL