sen Vinding på spisebordet. Fru Kock lagde sig stille i sengen ved siden af sin mand og stirrede op i loftet, indtil hun hørte sin elsker komme ind i lejligheden. Da hun så ham som en silhuet i soveværelsesdøren, vinkede hun ham ind. Hun hørte, hvordan der opstod en kamp i mørket, sprang så ud af sengen og pressede sig forbi de kæmpende og fik sin natkjole stænket til med sin mands blod, idet han udbrød sine sidste ord: »Marie … Marie …« Så dejsede han om på gulvet. Marie satte sig i spisestuen, og kort efter kom Poul Hansen Vinding ud fra soveværelset. Hun tog pengekassen frem og gav ham de 2.500 kroner. Poul Hansen Vinding tog pengene, gik til køkkenet, hvor han vaskede sin hænder rene for blod, inden han forlod lejligheden gennem hoveddøren. Marie Kock forklarede assessor Riise, at hun gik med til at slå sin mand ihjel, fordi hun ikke så nogen anden mulighed for at slippe af med ham. Deres ægteskab fungerende ikke, afslørede hun over for Riise. Carl Kock var hende åndeligt overlegen, og denne egenskab anvendte han til at holde hende nede. De havde indledt separationsforhandlinger, men undervejs opdagede Carl Kock, at hans hustru så Poul Hansen Vinding, og så afbrød han processen for at straffe hende. Underligt nok, for blikkenslager Kock havde selv indledt en affære med en kun 18-årig pige, der tidligere havde tjent ægteparret. I smug mødtes han med pigen, og en dag truede han pigen med at begå selvmord med sin revolver, hvis hun ikke gik i seng med ham. Den alternative charmeoffensiv havde virket, og de mødtes efterfølgende på forskellige værelser i byen, hvor de udviklede et forhold, der stod på helt frem til den skæbnesvangre decembernat. Politiet efterlyste straks Poul Hansen Vinding i hele landet. Hans tegnede portræt prydede forsiderne på landets aviser, og hele Danmark fulgte med i jagten på morderen fra Holsteinsgade. Første spor efter Hansen Vinding fandt politiet på Amager. På 22
Peer_Kaae_Dobb_2_Materie.indd 22
21/08/12 11.22