Issuu on Google+


2

Stig Dalager


DER ER INGEN GADER SOM HER 8 DIGTSAMLINGER

STIG DALAGER

9 DIGTSAMLINGER 1986–2010

EC EDITION

3

Der er ingen gader som her


DER ER INGEN GADER SOM HER Copyright © Stig Dalager og EC Edition 2010 Omslag: Eli Lund Grafisk tilrettelæggelse og sats: Eli Lund ISBN 978-87-91392-31-3 1. udgave, 1. oplag Trykt hos Scandinavian Book 2010

Forlaget EC Edition Høegh-Guldbergs Gade 101, 3. 8000 Århus C www.ec-edition.dk forlag@ec-edition.dk

4

Stig Dalager


Indhold

Forord

7

Hvid sommer, 2010

11

Himlen åbner sig, 2000

61

Og du skal vågne igen, 1996 Wienerdage, 1994

193

233

Floden under huset, 1991

295

Hjernen er en rød station, 1989 Ansigt og årstid, 1988 Århus-elegi, 1986

425

I en andens vinter, 1986

5

Der er ingen gader som her

369

581

341


6

Stig Dalager


Forord

Der er ingen gader som her er en rejse ind i øjeblikket, det hjemlige, krigens rædselsbilleder, drømme, naturen og ikke mindst, som i Stig Dalagers øvrige forfatterskab, verdens kulturer og storbyer, der beskrives med billedskabende sans og blik for det særegne, uanset om der stilles ind på Wien, Malisheva, New York, eller blikket vendes hjemad til Århus eller Brønshøj. Titlen på herværende samling (fra Ansigt og årstid, 1988) refererer, sammen med det grafiske omslag, til dette aspekt i Dalagers digtning, men også til gaders og vejes symbolske betydning, som et forgrenende netværk, der forbinder verdener og illustrerer altings sammenhæng. Det globale, helhedsorienterede syn er gennemgribende i Stig Dalagers digte og uløseligt forbundet med Dalagers eksistentielle og humanistiske livssyn. Dalager skriver både skarpt og sensibelt om vores relationer, kærlighed, angst, skuffelser og håb, mens menneskets destruktive natur undersøges og fremvises, ofte med pressefotoagtige flash fra verdens brændpunkter, og altid med en underliggende insisteren på medmenneskelighed og et underliggende håb om løsning på verdens konflikter.

7

Der er ingen gader som her


Lille note om bogens kronologi: Fordi Hvid sommer, 2010, med denne samling udgives for første gang, og visse af Dalagers digte, trods deres tidløse tone, kan tilskrives de perioder, hvori de er skrevet, er der valgt en tilbageskruende kronologi for samlingen, startende i 2010 og sluttende i 1986. ELI LUND REDAKTĂ˜R

8

Der er ingen gader som her


9

Der er ingen gader som her


10

Stig Dalager


Hvid sommer 2010

11

Der er ingen gader som her


12

Stig Dalager


FEM SOMRE En edderkop i den gyldne harpiks på et kirsebærtræ. Pludselig bliver den levende og spinder sig ned. De mørke træers kroner suser i blæsten. Og indenfor: sommernatten der gløder under søvnens gråblå lamper. En kokon krakelerer, de små hvide vinger gnistrer i den mørke skov uden for mit vindue. Ved en havnekaj en tom blå fragter. Timernes vand som vores kroppe bærer. I eftermiddags, regnslør. De røde mure driver af sved. Byen ånder tungt i sit forheksede landkort.

LØSE HAIKU Højspændingsmasterne et kontinuum i sommernatskulden af tikkende fortielser. .... Skurvognen med halvdøren åben og vibrerende ind til fraværets konkyliestøj.

13

Der er ingen gader som her


.... Hvid sol gløder af erindringer kulbrændt i sorte skyers glidende skygger. .... En solsort på den gule mur dens skygge løfter sig og flyver. .... Du er her var her ikke ligesom citronsommerfuglen i fuldmåne farvet røntgenblå. .... Mælkevej bag natskyer. Færgen med koøjelys. Liljerne på bordet.

14

Hvid sommer


ROSE Udfoldet fra et mørke, måske en tanke der ligesom et flag går på hæld og alligevel finder vej op, en drøm en anden har haft og som bliver din farve der ikke syner af noget ud til asfalten eller op ad en brun væg beskinnet af solen, en plet på en dag, der dårligt kan ses fra vinduet men er i din puls, din røde mund når du vender dig i natmørket og lyser, før døren går op til den møbelløse korridor med sorte håndtag, hvide vægge og trappeskakten mod langt nede under jordskorpen. En sammenknyttet hånd åbner sig. Kloden drejer umærkeligt. Duft.

GLEMSEL At finde ind er som at sove. Døre går op og i i associationernes trækvind. Værelserne er som gyngende gondoler. Himlen en kappe af gnistrende sort i månelyset, tilføjet et diagram over de utilpassedes søvnruter. Kvindelatter fylder stilheden ud. Hele tiden er der noget, jeg har glemt.

15

Der er ingen gader som her


Det må eksistere herinde. Langt inde i mørket. I hjernens sovende synagoge, hvor en solsorts stemme sliber på den gule horisont.

HOPPER-FRISE (1) 1. Hvidt fyrtårn overbelyst af solen. Alene på den yderste forpost. Hvidt hus hvis mørke tagryg skærer sig op i himlen med et håndkantslag. Skygger af skovmosers omfang i det gyldne korn. Uendelighed er et navn for noget andet. Længsel gløder i den orange farve.

2. Kvinde på blågrønt sæde i sort nederdel med hat der skygger. Læsende ansigt i claireobscure, ugebladets papir som en storm af hvidt. Langt ude – gennem kupéens vindue – en sort skov, der bevæger sig stadig længere bort og en bræmme af rødgult lys fra den nedgående sol. Toget på vej gennem mørket. Mørket på vej gennem kvinden.

16

Hvid sommer


3. Mand og mandens skygge op ad hvid mur. Den senede, blotlagte underarms ene hånd hager sig fast om stolens armlæn som var han på kanten af et sugende dyb. Blikket fjernt som hos en søvngænger der har set for meget og kun ufrivilligt overgiver sig til solen. Mr. Hansson, indehaver af en benzinstation på Highway 31 tager sig et hvil, mens hans kone fra et vindue råber til ham bagfra. Han hører ingenting, bag nattens hvide persienner famler han allerede efter cigaretter. Ad Highwayens grå lige linjer rykker et grønt bjerg sig ind på ham. Sidste nat, efter den fjerde whisky, var det rødt.

4. Kvinde hvis rødhårede hoved i skygge svæver foran en blå væg. De bare arme, brysterne holdt stramt ind af et rødt bånd, låret der lyser af sol og bogen på knæene som i stilhedens kirke. En kuffert er stadig ikke pakket ud på værelsets koksgrå gulv. Solen ruller langsomt forbi på himlen, den orange væg for enden fyldes til bristepunktet af tidløs varme. Persefonisk venten.

17

Der er ingen gader som her


5. En hvid linje løber ind i dunkelmørket, ind under broen. Bliver tyndere og tyndere og fortaber sig som en tanke, der er dømt til at fare vild. Over buen: et rødt signalmærke for fare. Der er ingen mennesker at se, ingen der kan være bange. Under jorden: skinnende skeletter i stabler.

BERØRINGEN (15.7.2002) I dagene der gik blev vi klogere, men angsten forduftede ikke, de samme billeder kørte igen og igen. Vi kendte nu alle farver og vinkler på døden, men døden selv forsvandt ikke. Alle de levende ansigter, deres udsigter og kroppe blev skyggeløse. Juliana og den fireårige Ruth MacCourts lys blev borte som flagermus ved daggry, de var ingen steder at se, men vi vidste, de havde været der. Adam P. Arias, børsmægleren, Michele Coyle-Eulau, systemanalytikeren og

18

Hvid sommer


Lucille Francis med sin skinnende støvsuger havde også været der på de slidte tæpper ud til vinduet mod verden på 107. etage i World Trade Center. Elevatormekanikeren Vishnoo Ramsaroop fra Trinidad havde været der med sin broder og havde i kådhed ført ham op til tårnets svimlende tag. Så mange havde været der, det var, som om alle indbyggere i New York, ja også vi selv havde været der, men det var ikke os, der kastede os ud fra den brændende 107. etage med hinanden i hænderne og lignede sorte vingeløse faldende mod mareridtets eget blanke mareridt i Manhattans hårde, svovlgrå bug. Til stede forsvandt de i selve øjeblikket, som om noget i os selv, vi ikke før kendte, blev til zero og genopstod i en ikke svindende forbindelse. På en septemberdag, hvor solen blegede et barneansigt i Brønshøj og lyste det sorte i rugbrødet op i mit køkken, blev de borte i denne basale berøring.

19

Der er ingen gader som her


Der er ingen gader som her af Stig Dalager