Dengang vi drømte
04/09/11
21:22
Side 26
den største af fyrene. Den største, det var Friedrich, slagsbroren Maiks bedste ven, og selv om Friedrich ikke var lige så stærk som Maik, så var han stærk nok, og han bevægede sig overhovedet ikke, da Walter skubbede til ham. Han kiggede ned på ham og bevægede kæberne. Der kom spyt ud ad hans mund, et øjeblik hang det i en tynd snor som en edderkop, så klaskede det ned i håret på Walter. “Dumme svin, dit dumme, ulækre svin!” Walter ramte Friedrichs brystkasse med hovedet forrest, Friedrich snublede ind mod væggen, de andre trådte et par skridt baglæns og lagde deres bårer ned på gulvet. “På ham, Fried!” Jeg gik imellem og skubbede dem væk, Thomas fra c stillede sig i vejen for mig, men flyttede sig, da jeg knaldede albuen ind i hans skulder. Friedrich stod med en næve løftet lige over Walters ansigt, han havde enorme næver, men var ikke desto mindre en fej hund, der kun lagde sig ud med folk, som var mindre end ham selv. Jeg var også lidt mindre end ham, men havde alligevel givet ham røvfuld engang, men det havde ikke været let, og det havde taget lang tid. Dengang stod Rico ved siden af og kiggede på og gav mig gode råd, mens Friedrich og jeg hamrede løs på hinanden. Nu stod jeg ved siden af Walter og Friedrich, men selv om jeg kom med gode råd, ville Walter ikke have en chance, han var helt enkelt for lille. Friedrich havde fat om hans hals med den ene hånd og behøvede kun at slå til én gang for at gøre det af med Walter. Jeg greb fat om hans knytnæve. “Slip ham.” “Bland dig uden om!” “Slip ham!” Friedrich slap ham. Walter støttede sig op ad væggen og så ned i gulvet. Pludselig stod pedellen mellem os.“Så, så, drenge, så, så.Vi skal ik-ikke have slagsmål her. Få det der russerlort væk!” Han sparkede til bårerne. “Det var lille tudefjæs, der begyndte!” “Jeg e-er ligeglad. Få det der l-lort af vejen og gå hjem.” Friedrich og de andre samlede bårerne op og bar dem ind i rummet med de tusinde bolde. Pedellen gik bag dem og skældte ud. “Sådan noget snavs, her i min kælder.” Jeg lagde hånden på Walters skulder, han skubbede den væk, så tørrede han sit ansigt med det ene ærme. “Jeg ville ikke græde, Danie.” “Det gjorde du jo heller ikke.” 26