Page 1

Omslag Stefansen-Dansk-FINAL:Layout 1

07/06/12

14:09

Side 1

GEORGE WEIN

Anders Stefansen Bagsidefotos: Anders Stefansen på motorcykel til karrusel (1935), som spejder (1947), i Paris (1964) og med Teddy Wilson (1979).

BUNK MONK& FUNK – og andre forlystelser

Jan Søttrup, f. 1948. Journalist og radiovært. For manuskript til og instruktion af dramadokumentarisme i TV tildelt PH Prisen, Prix Danube og Christian Kryger Prisen. Redaktør af Musikkens Hvem-Hvad-Hvor: Rock/Beat (1974). Har blandt andet udgivet romanen Dannemand - en romance (2005) og den illustrerede samling af musikanmeldelser ENCORE! Ekstranummer fra koncerter 1968-1974 (2008).

Mit livsværk har været noget med jazzmusik. Simpelthen alt fra Bunk til Monk til Funk, som jeg plejer at sige. Bunk Johnson helt fra begyndelsen i New Orleans. Thelonious Monk fra den mere moderne jazz. Funk fra gospel og soul og rhythm & blues og alt sådan noget, som det meste nye er suget ud af, hiphop, rap, techno og hvad det nu ellers hedder.

ANDERS STEFANSEN

præsentationen af jazz i Europa fra 1960 til i dag. Ud over at præsentere alle jazzens store navne, præsenterede Anders et spænd af musik strækkende sig fra Rolling Stones til Andrés Segovia.”

F O RTA LT T I L J A N S Ø T T R U P

“At læse denne bog er som at læse historien om

ANDERS STEFANSEN mand e n n e d se elig at e bog.” d n e t r a nn rr “ Det e rdsat med de R L I E W A T T S væ & CHA YMA BILL W

N

BUNK MONK& FUNK – og andre forlystelser Fortalt til Jan Søttrup

Anders Stefansen (f. 1932) stammer fra en slægt, der 1913 etablerede sig på Dyrehavsbakken og siden har virket dér med kørende forlystelser og sangerindepavillon. På tværs af familiens ønsker om en faglig uddannelse som mekaniker indledte han en karriere som arrangør af jazzkoncerter og drev i en årrække musikstedet Slukefter i Tivoli. Sideløbende producerede han spillefilmen ‘Stille dage i Clichy’ og teatersucceser som ‘Den grønne elevator’ og ’Boys In The Band’. Han var med til at etablere Københavns første gourmetrestaurant, Anatole. Bunk Monk & Funk er hans farverige historie om barndommen i forlystelserne, om de første rejser ud i efterkrigstidens Europa for at høre den nye swingende musik og siden turnéer med kunstnere som John Coltrane, Marlene Dietrich og The Rolling Stones. Vignet: Claus Seidel 2012. Forsidefoto: Susanne Mertz 1974.


Bog-Bunk Monk & Funk-Dansk.FINAL:Layout 1

01/06/12

9:58

Side 2


Bog-Bunk Monk & Funk-Dansk.FINAL:Layout 1

01/06/12

9:58

Side 3

ANDERS STEFANSEN

BUNK MONK & FUNK – og andre forlystelser Fortalt til Jan Søttrup

People’sPress


Bog-Bunk Monk & Funk-Dansk.FINAL:Layout 1

01/06/12

9:58

Side 6


Bog-Bunk Monk & Funk-Dansk.FINAL:Layout 1

01/06/12

9:58

Side 7

Forord DET STILFÆRDIGE MIDTPUNKT et er vanskeligt at beskrive Anders i den tid, hvor vi arbejdede sammen med SBA. Vi syntes at have de fleste af vores diskussioner, planer og snakke med Knud Thorbjørnsen. Hver gang vi mødtes med fyrene fra SBA, mindes jeg altid Anders stående stilfærdigt i baggrunden (lidt ligesom mig selv og Charlie på scenen). Vi tænkte altid på Anders som værende den mand, der tog sig af forretningssiden af SBA – stilfærdigt og effektivt. På turene gjorde han ikke sig selv bemærket – bandet og jeg havde mere at gøre med Knud og Niels Wenkens end med Anders – der syntes at være det midtpunkt, som det hele drejede sig omkring. Det stilfærdige midtpunkt om man vil. Oveni det tror jeg, det faktum, at han selv tog sig af mange af jazzkunstnerne, førte til hengivenhed fra visse medlemmer i vores band. Det er rart endelig at se denne mand værdsat med denne bog.

D

Bill Wyman og Charlie Watts

7


Bog-Bunk Monk & Funk-Dansk.FINAL:Layout 1

01/06/12

9:58

Side 8


Bog-Bunk Monk & Funk-Dansk.FINAL:Layout 1

01/06/12

9:58

Side 9

Bunk, Monk and Funk…or vice versa Charles Mingus


Bog-Bunk Monk & Funk-Dansk.FINAL:Layout 1

01/06/12

9:58

Side 10


Bog-Bunk Monk & Funk-Dansk.FINAL:Layout 1

01/06/12

9:58

Side 11

1

Anders Stefansen 1965.

ogle i min branche har ikke kunnet klare at tjene mange penge. Hovmod står for fald, siges det og det gamle ord dækker fint. Jeg vil ikke være med i den række. Man lever et tåbeligt liv. Det har jeg ikke lyst til. Jeg holder mig langt væk fra pressen og de kulørte blade, og det har jeg altid gjort. Jeg har aldrig nogensinde bedt en musiker om en autograf, men det er sket nogle gange, at jeg er blevet fotograferet med en.

N

11


Bog-Bunk Monk & Funk-Dansk.FINAL:Layout 1

01/06/12

9:58

Side 12

Selv om jeg nogle gange har været mægtig godt stof og ikke har kunnet undgå det, er jeg helst fri for personlig publicity. Tidligere har der været lidt rigeligt af det, men det er næsten overstået. Der er ingen fordele og det har der aldrig været. Den eneste fordel er for den kunstner, der skal præsenteres, hvis der har været god avisomtale før en koncert, hvor man skal sælge billetter. Dér er den god nok. Men det, at jeg står bagved som arrangør, sælger ikke billetter. Jeg lavede ikke musikken, jeg solgte den og det er et håndværk af en anden slags. Man kan godt være kendt uden at være særlig interesseret i at blive fotograferet på kryds og tværs, altid. Det er ubehageligt. Skuespillere og andre scenekunstnere lever af det og dér kan jeg forstå det. Ellers, almindelige mennesker i erhverv, de får ikke noget ud af det. Jo, jeg vil da godt kende en bunke mennesker, men ikke være sådan én folk i bussen, metroen eller toget genkender og siger: Se ham dér! Bogen her er en undtagelse. Men det er jo heller ikke mig. Hvis folk læser bogen, er det vel ikke mig, de er interesserede i. Det er alle de musikere og kunstnere og ting, jeg har oplevet og opdaget, der interesserer. Så lad os få det ned på jorden, hvor det hører til.


Bog-Bunk Monk & Funk-Dansk.FINAL:Layout 1

01/06/12

9:58

Side 13

2

llerede meget tidligt var jeg i avisen på et billede, hvor jeg sidder på en motorcykel. Det var, fordi min far og onkel havde en fabrik, der lavede køretøjer til karruseller og radiobiler. Jeg var en lille dreng på 3 år og syntes, det var sjovt, for jeg anede ikke, hvad billedet skulle bruges til. Fabrikken lå på Bogholder Allé i Vanløse og karrusellerne og radiobilerne solgte de til omrejsende forlystelsesparker i Danmark, Norge, Sverige og Finland og til de fastliggende herhjemme som Dyrehavsbakken og Tivoli. Jeg tror, at de på fabrikken nåede op på at producere næsten 250 radiobiler til hele Norden. Tivolis veteranbiler er lavet på den fabrik og de kører stadigvæk rundt. På fabrikken blev også lavet en rodeobane og mange andre forlystelser som den raketbane, der stod på Bakken i mange år. Om sommeren boede jeg derude med mine forældre og søskende bagved raketbanen. På den ene side af grunden var der en gul villa, hvor min onkel boede. I en aflang bygning boede vi i den ene halvdel af stueetagen og første sal. I den anden del af huset havde firmaet Brdr. Stefansen kontor. Dér kom personalet og hentede forskelligt, billetkasser og så videre, der skulle bruges til dagens forlystelser, når de åbnede. Overfor lå et hus til og i det boede min farmor. I midten stod resten af et fældet træ, så det var ikke ret højt. Rundt omkring træet havde min farmor stillet blomster og alt muligt, det så sjovt ud. Det hele havde taget sin begyndelse i slutningen af 1800-tallet i Fredericia med min farfar Anders Stefansen, som jeg er opkaldt efter, og hans bror Søren. De var vistnok begge to oprindelig slagtere, men min farfar gik ind i det med omrejsende forlystelser. Så

A

13


Bog-Bunk Monk & Funk-Dansk.FINAL:Layout 1

Avisudklip med AS fra 1935

01/06/12

9:58

Side 14

(Ekstra Bladet)


Bog-Bunk Monk & Funk-Dansk.FINAL:Layout 1

01/06/12

9:58

Side 15

vidt jeg véd, tog han en dør, satte pinde på den og stillede den op, så folk kunne kaste ringe på pindene og vinde forskellige gevinster. Det var de første år. Derefter anskaffede han sig en karrusel og rejste rundt med den. Det var på den tid, at hans bror Søren kom med ind i det og de rejste sammen rundt alle mulige steder i Norden. I 1913 kom de til Dyrehavsbakken, hvor de efterhånden fik adskillige forretninger med radiobiler og skydebaner og karruseller og så videre, ligesom de åbnede noget inde i Tivoli. Min farfar døde i 1929. Jeg er født i 1932, så han så aldrig mig og heller ikke nogen andre af børnebørnene. Farfars sønner, som var min far Oscar og min onkel Hugo, kørte forretningen videre sammen med Søren Stefansen, så længe han levede. Før krigen overtog de sangerindepavillonen Bakkens Hvile og ude i byen købte de Damhuskroen og tilføjede den en lille forlystelsespark med scene og optræden. Min far havde kendt min mor fra tidligt, de voksede begge op i Vanløse og mødte hinanden dér og blev gift. Om vinteren boede vi i Vanløse, hvor min far og onkel havde fabrikken. Om sommeren var forlystelserne ude på Bakken. Min mor hjalp til, hun og min tante talte penge op fra de forskellige forretninger og lavede regnskab. Jeg og min lillesøster og min lillebror flyttede med dem derud om foråret og jeg gik i skole derfra det første stykke tid. Men så snart skolen sluttede, blev vi sendt afsted til min mormor og bedstefar, der havde sommerhus i Solrød, hvor vi tilbragte sommerferien. Når skolen begyndte igen, boede vi på Bakken, indtil den lukkede. Det var et privilegium for alle dem, der havde forlystelser derude, at deres børn kunne gå ind og ud alle steder, vi kendte mange af de forskellige fra år til år. På den måde var jeg i den heldige position at kunne invitere hele skoleklassen derud til min fødselsdag og spise is og køre i karrusel med dem. Min fødselsdag faldt godt nok i skoleferien, men så blev de inviteret lige efter eksamen eller efter ferien.Når vi boede på Bakken, plejede jeg hjemme fra skole at gå over til rutsjebanen, til inspektør Pedersen, og spørge, om jeg

15


Bog-Bunk Monk & Funk-Dansk.FINAL:Layout 1

01/06/12

9:58

Side 16

måtte få en tur. Det må du gerne. Så gik jeg ind ad rutsjebanens bagindgang og tog for en ordens skyld 10 ture i træk, inden jeg fortsatte over til radiobilerne. De stakler, der betalte for at komme ind, fik på puklen af os fastboende. Vi kunne køre, så bilerne snurrede rigtigt rundt. Alle steder på Bakken kom vi børn gratis ind, så det var en kæmpe legeplads at have. Vi kendte hvert et smuthul og lavede gale streger som at snige os ind på folk bagfra for at trykke dem goddag i hænderne, når de stod og gloede. Når de vendte sig om, var vi væk. De prøvede at løbe efter os, men vi forsvandt bare ind ad en port og ud et andet sted. Det morede vi os meget med. Efter at have kørt i radiobil og leget gik jeg tilbage til vores lille hus for at læse lektier, inden vi spiste aftensmad. Bagefter var det i seng, for jeg skulle tidligt op og i skole.


Bog-Bunk Monk & Funk-Dansk.FINAL:Layout 1

Pariserhjul på Dyrehavsbakken.

01/06/12

9:58

Side 17

(Københavns Museum)


Bog-Bunk Monk & Funk-Dansk.FINAL:Layout 1

01/06/12

9:58

Side 18

3

elt fra jeg var dreng, har jeg tit om lørdagen og søndagen siddet og solgt billetter til Bakkens Hvile, når der manglede én til at gøre det. Oprindelig lå der 3-4 sangerindepavilloner ved siden af hinanden, men i den tid jeg kan huske, har der kun været to, Sommerlyst og Bakkens Hvile. Sommerlyst eksisterer ikke mere som sangerindepavillon, men det gør Bakkens Hvile og den er stadigvæk i familiens eje. Den blev købt i 1937, hvor forlystelserne var delt op i Afdeling 1 og Afdeling 2. Den første var køreforretningerne, karruseller, radiobiler og lignende, spøgelsestoget og den slags, mens den anden var roulettespil, lykkehjul, varespil og pavillonerne med underholdning. Egentlig blev Bakkens Hvile overtaget for at udvide banen med radiobiler, men den gik ikke. Skovvæsenet, der bestemte, forlangte, der fortsat skulle være sangerindepavillon og så var familien jo nødt til at drive den. Forestillingerne startede allerede om eftermiddagen, måske kl. 2 om lørdagen og kl. 4 om søndagen, så lukkede man folk ind og gav en forestilling og fik dem ud igen ved at sige, der kom 20 minutters pause. Folk forsvandt for at prøve andre af Bakkens forlystelser og de havde også hørt sangerinderne. Når et hold var væk, kom næste hold ind og sådan kunne det blive ved med 10-20 forestillinger hver dag og et nyt publikum hele tiden. Ikke som nu, hvor der kun er én daglig forestilling, der kører hele aftenen, det er en anden form. Men repertoiret er fuldstændig det samme, “Køb blomster, køb blomster”, “Kast mønterne op”, “Botanik-nik-nik ude i Charlottenlund” og alle de andre traditionelle sange. Foruden der gennem alle årene af forskellige for-

H

18


Bog-Bunk Monk & Funk-Dansk.FINAL:Layout 1

01/06/12

Professor Tribini på Dyrehavsbakken 1965.

9:58

Side 19

(Foto: Jacob Maarbjerg/Polfoto)

fattere er skrevet aktuelle ting til Cleo, der egentlig hed Ellen, og hendes søster Ulla kaldet Snehvide og Alvilda Ernst og alle de andre gamle bakkesangerinder. Lokalet har ikke ændret sig, overhovedet ikke, det er nøjagtig det samme. Det brændte ned til grunden en vinter, men tegningerne fandtes, så Bakkens Hvile kunne bygges op nøjagtig magen til. Jeg har kendt den gamle pavillon og når jeg ser den nye, kan jeg ikke se forskel. Der var andre varietéer som Alkazar og Tribini. Professor Tribini selv var en omrejsende gøgler, der ankom til Bakken før krigen og fik sig et lille teater ved siden af Sommerlyst. Udenfor holdt

19


Bog-Bunk Monk & Funk-Dansk.FINAL:Layout 1

01/06/12

9:58

Side 20

han parade på en lille scene med de optrædende og præsenterede dem iført høj hat med vest og medaljer og alt muligt. Jeg havde et fint forhold til Professor Tribini, var gode venner med ham, altid. Hver gang jeg kom forbi hans parade, råbte han: Kom indenfor, op ad trappen, ind af klappen. Så var det bare med at suse ind. På den måde lokkede jeg åbenbart andre til at købe billetter, det var rigtig snedigt gjort. Tribini var selv en dygtig tryllekunstner og havde alle mulige forskellige andre artister med i sin forestilling, akrobater og hvad ved jeg. En af dem var sømanden Kaptajn Edwin, der kunne drikke 15 store krus vand og derpå sluge en håndfuld frøer. Inden løb nogle af drengene fra Bakken rundt nede ved Kildesøen for at fange frøerne til ham. Showet endte med, at Kaptajn Edwin stillede sig på den ene side af scenen og gylpede frøerne op igen. På modsatte side af scenen stod en balje og så pustede han vandet fra de 15 krus tværs over scenen og ned i den. Det var clouet. Miss Florens var en anden optrædende i Tribinis teater. Hende har jeg set et utal af gange. Hun var balletdanserinde og sangerinde, en noget fyldig ældre dame, der kunne gå ned i spagat og synge pivfalsk, et unikum uden lige. “Eva tag jaketten af / for det er så varmt i dag / Du skal ikke dig genere / vil du bare spænde fra”, lød en af hendes sange. Folk grinede, men hun var fuldstændig uberørt. Alle skulle ind og se Miss Florens, hun fungerede som komisk klovn, simpelthen. Af og til holdt min familie fester på Bakken. Der var farver og musik og dans fra et orkester eller en pianist til lejligheden, hvis det foregik i et af de mindre lokaler. Vi holdt også fester på Damhuskroen. Og i 1930’erne købte familien desuden Den Mauriske Hal for enden af Frederiksberg Allé op til hjørnet af Allégade og kaldte den for Montmartre. Dér har jeg kun været en enkelt gang, det var i forbindelse med min kusine Lilians konfirmation, der foregik ovre på den anden side af Allégade, i Syvniklubben i Lorry. Fars kusine Rosa, Søren Stefansens datter, og hendes mand, kapelmester Svend Nicolaisen, var med. Om sommeren kørte de sammen et Montmartre ude på Bakken, hvor der var varietéop-

20


Bog-Bunk Monk & Funk-Dansk.FINAL:Layout 1

01/06/12

9:58

Side 21

træden med Svend Nicolaisens Orkester og sangsolister og skuespillere. Om vinteren flyttede de ind til Frederiksberg Allé og gentog det samme med optræden, brød, smør og snaps. På den måde havde Svend Nicolaisen helårsengagement. Til den konfirmation kedede vi unge os imellem alle de voksne, der skete ikke rigtig noget og så skrev Rosa en seddel, hvor der stod: De unge kan få, hvad de vil have. Og hun sagde til os: Giv den seddel til tjeneren ovre i Montmartre. Sådan kom vi ind og fik iskager og alle de sodavand, vi kunne drikke og så lidt på varieté, indtil vi gik tilbage til konfirmationen.


Bog-Bunk Monk & Funk-Dansk.FINAL:Layout 1

01/06/12

9:58

Side 22

Træf foran Montmartre på Bakken i 1942. Øverst i midten AS’ mor Ruth Stefansen i profil mod farmor Helga. Fars onkel Søren sidder på trappen til højre. Til venstre Rosa og Svend Nicolaisen.


Bog-Bunk Monk & Funk-Dansk.FINAL:Layout 1

01/06/12

9:58

Side 23

4

en 9. april 1940 var jeg i gang med at pudse sko i køkkenet, da min mor fortalte, at tyskerne havde besat os. Nå, sagde jeg og pudsede videre. Jeg havde ikke nogen idé om, hvad det betød. I et stykke tid efter var der heller ikke så meget at bemærke, andet end de grønne uniformer rundt omkring. Men så begyndte Hipo- og Schalburg-folk og hvad de efterhånden kaldte sig at suse i fuldt drøn gennem gaderne i biler med maskingeværer ud af dørene. Det var de eneste, der kørte, bortset fra sporvognene, og det var ikke rart. Man holdt sig langt væk fra dem. I S-toget var det pinligt at sidde et sted, hvor en af den slags ved siden af begyndte at tale med én, det kunne jeg ikke lide. I begyndelsen af besættelsen gik jeg i underskole på Katrinedalskolen i Vanløse. I slutningen af besættelsen skiftede jeg efter 5. klasse til Frederiksberg Gymnasium, der lå på Hollændervej, parallelt med Frederiksberg Allé og Den Franske Skole, som jeg på den måde oplevede blev bombet. Den formiddag hørte vi sirenerne, det betød luftalarm og når de lød, skulle vi skynde os i beskyttelsesrummet. Vi for ned ad bagtrappen og stod en 20-30 stykker i gården og så fly komme lavt ind med rød-hvide-blå cirkler på, så det måtte være englændere. Pludselig tabte den ene flyver noget og vi var godt klar over, hvad det var. Vi skulle en trappe længere ned for at komme i sikkerhed og nåede det heldigvis, lige inden det sagde bang. Det var forfærdeligt. Hver gang bomberne faldt, støvede det. Lærerne skreg, de var bange, virkelig bange. En af dem sagde, at vi skulle tage vores blyanter og bide sammen om dem, så det gjorde vi. Det varede lang tid, det bombardement, utroligt længe, syntes

D

23


Bog-Bunk Monk & Funk-Dansk.FINAL:Layout 1

01/06/12

9:58

Side 24

jeg. Da det var overstået, gik vi op. Der var en 10 meter fra døren hen til gymnastiksalen, der stod i flammer, den var blevet ramt. Vi kunne se over til Den Franske Skole, at den var blevet bombet mest og i brand. Der var murbrokker i hele gården, alle mulige steder. Vi fik besked på at gå langs muren til porten mod Hollændervej og videre ud på Gammel Kongevej. Derfra tog jeg sporvognen hjem til min mor, der spurgte, hvordan det var gået i skolen. Det gik egentlig meget godt, men vi blev bombet. – Hvad blev I? Ja, vi måtte i beskyttelsesrummet og det væltede ned med bomber, der var murbrokker og ild alle vegne. Først senere på dagen fandt jeg ud af, at mange var blevet slået ihjel. Nogle af min mors og fars venner havde en datter, der gik på Den Franske Skole. Hun var sluppet med livet i behold, men vandrede hvileløs og fuldstændig forvirret rundt på Frederiksberg Allé. Et af hendes familiemedlemmer kom og samlede hende op. Hun blev virkelig påvirket af det. Det gjorde vi andre ikke rigtig, fordi der ikke var nogen fra vores skole, der døde. Hele ideen havde været, at Shellhuset, hvor Gestapo holdt til, skulle bombes på de nederste etager for at lave så meget rod, at sabotørerne, Mogens Fog og alle dem, der sad fanget på de øverste etager, kunne slippe ud. Det lykkedes, men et af flyene ramte en skorsten og faldt brændende ned i skolegården ved Den Franske Skole og så troede de piloter, der kom bagefter, at det var dér, der skulle bombes. Det var det, vi havde oplevet. Dagen efter fik vi at vide, at vi ikke kunne være i skolen de næste 3 måneder, vi skulle gå på andre skoler, indtil der var ryddet op. Da vi kom tilbage, var orgelet, der stod i vestibulen, smadret og så var vi fri for det. Men det var også det eneste plus, resten kunne jeg godt have undværet. Befrielsen oplevede jeg gennem BBC i radioen. Pludselig den 4. maj om aftenen sagde de, der var fred. Man hørte det og troede ikke sine egne ører. Der kom lys i alle vinduer og folk råbte og skreg og der var gang i den de næste mange dage. Jeg så da den engelske feltmarskal Montgomery kom kørende ind fra lufthavnen

24


Bog-Bunk Monk & Funk-Dansk.FINAL:Layout 1

01/06/12

9:58

Side 25

Den Franske Skole på Frederiksberg Allé den 21. marts 1945.

ad Amager Boulevard, overalt var der mennesker, han stod op i vognen og hilste. Jeg så også, hvordan sabotører kørte rundt i lastbiler med alle de tyskerpiger, de kunne finde. De danske piger, der var gået med tyskere, fik klippet deres hår af og blev vist frem til spot og spe. Dengang syntes man, det var fint nok, siden kunne jeg godt se, at det var ret tåbeligt gjort. Sådan gør man ikke. Det er oplysning, der er nødvendig. Oplysning og indsats mod korruption. Indsats mod alle de griske herrer i bankerne. Folk vil ikke finde sig i det efterhånden og slet ikke, hvis de ikke har ytringsfrihed og bliver holdt nede. Det må være forfærdeligt, simpelthen. Det er derfor, der er oprør rundt omkring og jeg kan godt forstå, at der er nogen, der flygter.

25

Bunk monk & funk - og andre forlystelser  

Af Anders Stefansen. Mit livsværk har været noget med jazzmusik. Simpelthen alt fra Bunk til Monk til Funk, som jeg plejer at sige. Bunk Joh...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you